Kongen roser historisk by

Christiansfeld er en lille historisk by, som er er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Foto: FlyingOctober/Museum Kolding
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Få dage efter kronprins Frederik blev til kong Frederik den 10. blev bogen "Kongeord" udgivet. I bogen beskrives, hvad den daværende kronprins tænkte, da han deltog i fejringen af Christiansfelds 250 års fødselsdag.

Onsdag den 17. januar udgav kong Frederik bogen "Kongeord", hvor han sætter ord på sit forhold til kongerækken, danmarkshistorien, kristendommen og rigsfællesskabet. 

Når kristendommens betydning skal afbildes af kongen, nævnes Christiansfeld efter en beskrivelse af en bispevielse i Odense.

"Christiansfeld er en et imponerende et imponerende gennemtænkt bysamfund, skabt af en luthersk evangelisk frimenighed med tro på, at alle mennesker er vigtige og har en plads og et ansvar for hinanden", skriver kong Frederik blandt andet om Christiansfeld.

Det er ord, der er blevet lagt mærke til i Christiansfeld.

Et uddrag af Christiansfeld, der nævnes i "Kongeord"

"Det var den samme følelse, jeg fik nogle måneder senere, da jeg sammen med min hustru var i Sønderjylland, for at deltage i 250 års-fejringen af Christiansfeld, der er en såkaldt menighedsby, grundlagt af Brødremenigheden på kongeligt dekret af Christian 7. - eller var det Struensee, der hviskede det i øret på kongen?

Christiansfeld er et imponerende gennemtænkt bysamfund, skabt af en luthersk-evangelisk frimenighed med tro på, at alle mennesker er vigtige og har en plads og et ansvar for hinanden.

Byens kirke er anderledes indrettet end andre danske kirker. Bænkene er opstillet på langs af rummet - lidt ligesom Christians Kirke i København, og præsten står ikke på en prædikestol, men bag et bord midt på langsiden, i øjenhøjde med menigheden."

Kilde: Kongeord - Kong Frederik 10. fortæller til Jens Andersen. Politikens Forlag.

Nært forhold til kongehuset

Den 13. august 2023 fyldte Christiansfeld 250 år, hvor den daværende kronprins og kronprinsesse deltog i fejringen. Det kongelige besøg og nu byens nævnelse i kongens bog betyder meget for borgerne. 

- Det er klart, at det er vi stolte over i Christiansfeld. Det betyder meget for en by som os, at vi bliver nævnt. Vi føler også i Christiansfeld, at vi altid har haft et nært forhold til kongehuset, og det bekræfter kong Frederik, siger Simon Thidemann, der er redaktør på Christiansfeld Avis.

I Brødremenighedens Butik i byen står Ingrid Markussen og hjælper frivilligt til.

- Det er jo en fantastisk bog, Frederik har skrevet. Jeg synes det er dejligt, at han også skriver om oplevelsen af at være både fri og forbundet, at han har oplevet det i Brødremenighedens Kirke i Christiansfeld. For det er også det, vi selv oplever, siger Ingrid Markussen.

Kongeord blev udgivet tre dage efter tronskiftet. Foto: TV SYD

I den lokale bogbutik er der stor efterspørgsel på bogen. Først modtog boghandlen seks eksemplarer af bogen, men hurtigt blev der bestilt flere.

- Vi fik kun seks af dem, så efterfølgende bestilte vi 50 styk hjem, og vi har i hvert fald en masse reservationer. Jeg tror vi er på 35 til 40 reservationer, og de bliver ved med at komme, siger Maria Rasmussen, der er boghandler i Christiansfeld.

Byens historie kort fortalt

Christiansfeld blev grundlagt i 1773. Det var Kong Christian den 7., der gav Brødremenigheden i Herrnhut i Sachsen tilladelse til at anlægge en evangelisk-luthersk menighedsby.

Byen blev anlagt som en kristen idealby med to parallelle gader forbundet ved en kvadratisk plads, kirkepladsen, hvor de vigtigste bygninger var placeret. 

Kommer man til Christiansfeld i dag, vil man lægge mærke til de ensartede gule murstenshuse med røde tegltage og de lige gader. 

Mange af byens bygninger er fredede og bevaringsværdige, og i 2015 blev Christiansfeld optaget på UNESCO's Verdensarvsliste på grund af de mange traditioner og den enestående arkitektur. 

Ud over Christiansfeld er der bygget 26 andre byer efter den herrnhutiske byplan. Christiansfeld er den bedst bevarede.

Den næste konge i rækken

Det var Kong Christian den 7., der gav Brødremenigheden i Herrnhut i Sachsen tilladelse til at anlægge en evangelisk-luthersk menighedsby i Christiansfeld, og siden har byen haft flere konger og én dronning på besøg.

- Det glæder mig, at kong Frederik den 10. nu også har været på besøg, godt nok som kronprins, fordi han stiller sig i kongerækken. Alle konger siden Christian den 7. har besøgt Christiansfeld, siger Jørgen Bøytler, der er præst i Brødremenighedens Kirke i Christiansfeld.

Hvad tror du, det er ved byen, ved jeres menighed, hele historien, der gør, at kongen vælger at fremhæve netop Christiansfeld?

- Jeg tror dels det er den forbindelse, der var til kongehuset helt fra starten, altså uden kong Christian den 7. var der ikke noget, der hed Christiansfeld eller Brødremenigheden i dag. Det er den ene ting og den anden ting, så fornemmer jeg også uden at skulle skyde kongen noget i skoene, at han kan se sig selv på den måde som Brødremenigheden er menighed på, en menighed, som er åben for alle, siger Jørgen Bøytler.

Jørgen Bøytler og Knud Erik Langhoff (K) tog imod kronprinsparret, da de besøgte Christiansfeld. Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD

Hvor vidt tror du, at det nuværende kongepar vil have den samme forbindelse til vores del af landet, bl.a. til til Sønderjylland. Ser du dette som et udtryk for, at der er ikke så meget at være bange for? Eller handler det mere om om Christiansfeld som en helt særlig by?

- Christiansfeld ligger i Sønderjylland og Christian, Frederik den 10.s oldefar, red som bekendt over grænsen ved genforeningen, og siden har forbindelsen mellem Sønderjylland og kongehuset været fast. Jeg ser det her som et udtryk for, at den opmærksomhed, som de tidligere konger og Hendes Majestæt Dronningen har haft, den vil kongen videreføre fremover, afslutter Jørgen Bøytler.

Rotterekord får kommune til at opgradere skadedyrsberedskabet

Foto: TV 2 Danmark
Udgivet

Kolding og flere andre kommuner i Syd- og Sønderjylland oplever i øjeblikket en massiv stigning i antallet af rotteanmeldelser. De peger på den megen regn som årsagen.

I september havde Danmark allerede nået den årstypiske mængde af nedbør. Altså knapt et halvt år inden, det plejer.

Det kan de nu også mærke hos rotteteamet i Kolding Kommune.

Det har været ret vildt og ekstremt

Truels Erik Aunsbjerg Schultz, entrepriseleder ved skadedyrsafdelingen

Vandmængder presser sandsynligvis rotter ud af kloakkerne, ud af de våde jordhuler og ind mod bebyggelse, hvor der er læ, varme og mad.

Siden september og indtil dags dato har de modtaget 1.184 henvendelser/anmeldelser om mistanke om rotter, hvilket er en stigning på 80,5% i forhold til samme periode sidste år, hvor der var 656 anmeldelser.

- Det har været ret vildt og ekstremt, fortæller Truels Erik Aunsbjerg Schultz, der er entrepriseleder ved skadedyrsafdelingen i Kolding Kommune.

Mere synlige

I kommunen kan de se, at ved større regnskyl, så kommer de hurtigt op af klokkerne. Dertil peger de også på, at fx nødderne i naturen i højere grad er ødelagte på grund af vandet.

- Jeg tror ikke, at bestanden er større. Rotterne er bare blevet mere synlige, da de er presset på deres normale levevilkår, fortæller han.

Truels Erik Aunsbjerg Schultz, der er entrepriseleder ved skadedyrsafdelingen i Kolding Kommune, fortæller, at det har været et ekstremt år, hvad rotter angår. Foto: Jeppe Vestergaard Jensen

De oplever også en stigning i Vejle og Billund Kommuner. I sidst nævnte har de haft over det dobbelt antal anmeldelser i november, oktober, september og august end samme måneder sidste år.

I Vejle Kommune har de allerede overgået sidst års antal anmeldelser inden årets to sidste måneder.

I Oktober måned var stigningen på 86 procent i forhold til samme måned året før.

Det er en ny rekord, hvis man ser bort fra coronaåret 2020, hvor der var et usædvanligt højt antal anmeldelser. Noget, de fleste mener skyldes den megen hjemmearbejde i perioden.

Brug for flere hænder

I Kolding Kommune har de allerede indset, at de mange små rottefødder kræver flere menneskehænder.

Derfor har de som direkte konsekvens af stigningen slået endnu en stilling som rottefænger op.

Siden 2021 har kommunen selv stået for bekæmpelsen af rotter. Det kan også have en vis effekt i antallet af anmeldelser.

- Siden vi hjemtog opgaven, har vi gjort rigtig meget ud af at fortælle, at borgerne har pligt til at anmelde, hvis de ser en rotte. Det kan også betyde, at vi lige nu ser flere anmeldelser, fortæller Truels Erik Aunsbjerg Schultz.

Han fornemmer dog ikke, at de mange anmeldelser og rotter giver store frustrationer hos borgerne.

- Jeg synes ikke, vi oplever frustrationer derude. Vi tager også opgaverne meget seriøst og har et princip med, at vi først stopper arbejdet, når borgerne er blevet rottefri.

Kasper hoppede i sort hul uden tanke for liv og lemmer for at redde hund i livsfare

Kasper Nielsen hoppen ned i bunden af bunkeren Tirpitz2 for at redde en lille hund fra den visse druknedød. Foto: privat
Udgivet

- 'Alle burde have en Kasper i sit liv.' Sådan skriver Kasper Mortensens kollega på Facebook, efter de sammen fredag blev hvirvlet ind i en dramatisk redningsaktion af en lille hund, der var ved at drukne i en bunker i Blåvand.

- 'Har muligvis verdens sejeste kollega'.

Sådan beskriver Morten Nielsen sin kollega Kasper Mortensen i facebookgruppen 'Nyheder fra Blåvand'. De er begge serviceteknikere ved sommerhusudlejningsfirmaet, Feriekompagniet.

Fredag blev de involveret i en dramatisk redningsaktion af en lille hund af racen papillon på 4-5 kilo med det livskraftige navn, Odin.

- Kasper og jeg tog ud til Tirpiz2 (bunker red.) i Blåvand fredag, fordi en tysk kvinde havde kontaktet bureauet, da hun havde set sin lille hund løbe ind i en afvandingskanal i siden af bunkeren. Hun havde hørt et hyl og så et plask der indefra, fortæller Morten Nielsen søndag til TV SYD.

Der er ikke en indgang til Tirpiz2 udover et sprænghul i siden, så da de to kollegaer kom frem, var gode råd dyre.

- Der var ikke andet at gøre, end at Kasper hoppede op på ryggen af mig, og jeg pressede ham gennem det ret smalle hul, forklarer Morten Nielsen.

Selvom Morten havde sine betænkeligheder ved det, så var Kasper helt rolig.

- Det er jo en hund i livsfare, så selvfølgelig skal vi hjælpe. Jeg kunne ikke forestille mig andet, siger Kasper, uden tanke for, hvad der kunne være sket med ham selv.

- Nej, jeg tænkte kun på, om hunden ville overleve.

Efter ti til 15 minutters søgen i den mørke bunker, uden at kunne finde hunden, opdagede Kasper, at der var et hul i betondækket, og at hunden var faldet to meter ned og lå og forsøgte at holde hovedet oven vande, så den ikke druknede.

Hunden bange og i panik

- Hunden var bange og i panik, og ville helst svømme væk, men den var ved at være kold og træt, forklarer Kasper.

Han fik sendt sin kollega Morten, der stod udenfor bunkeren, afsted til deres arbejdsbil, hvor der lå nogle poolnet. De blev stripset sammen, så de var lange nok til at nå ned i bunden af hullet.

- Hunden forsøgte at undvige mig, men så jeg fik jeg fat i hovedet af den og fik den hevet op, fortæller Kasper Mortensen.

Odin var ifølge de to kollegaer meget forkommen, chokeret og underafkølet. Så da den blev genforenet med sin tyske ejer, blev hun straks sendt hjem med ordre om, at Odin, skulle i et varmt bad med det samme.

Efter nogle dramatiske timer i en kold og mørk bunker var Odin genforenet med sin ejer, og Morten Nielsen fik hevet en meget beskidt og svedig kollega ud af bunkeren igen.

Måtte 'skrues' ud

- Han måtte hives ud med armene over hovedet, så det blev til en del asen og masen, før han var ude igen. Men Kasper er simpelthen fantastisk at arbejde sammen med, og han er der altid, uanset hvad der sker, fortæller Morten Nielsen.

Kasper kørte forbi den tyske familie, der er Odins ejere, på vej hjem fra arbejde fredag eftermiddag, for at sikre sig, at den havde det godt igen.

- Hunden havde været i bad og var blevet føntørret. Hvis den havde været ret meget længere i det kolde vand, så tror jeg ikke, at den havde overlevet, siger Kasper Morgensen.

Hvad med dig selv, var du ikke bange for selv at falde i hullet, nu det var helt mørkt?

- Næ, det var jeg ikke. Jeg var bare lidt svedig og snavset, fordi jeg måtte 'skrues' ud af hullet. Sådan går det, når man er lidt for tyk, griner Kasper Mortensen.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com