Kan læsning gøre mænd gladere? Forskere søger forsøgspersoner

Forskere vil undersøge, om læsning af litteratur kan hjælpe mænd, som enten er på vej på pension eller i den tidlige pensionsalder, til et bedre mentalt helbred. Foto: Pia Thordsen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

"Læs som mand" hedder projektet, som er i gang med at undersøge, om mænd i overgangsfasen fra arbejdsliv til pension kan blive både gladere og sundere af læsning.

Det kan være farligt at være mand og gå på pension.

Når mænd forlader arbejdsmarkedet, er de nemlig i særlig grad udsatte for at blive ramt af en række mentale sundhedsproblemer, som i sidste ende kan påvirke både det fysiske helbred og levetiden.

Men måske kan læsning gøre mænd i den aldersgruppe både gladere og sundere og måske endda forlænge livet.

Man ved, at det er sværere for mænd end for kvinder at omstille sig til nye livsomstændigheder.

Anna Paldam Folker, forskningschef, Statens Institut for Folkesundhed, SDU

International forskning, tyder på, det er tilfældet, og nu har forskere på Statens Institut for Folkesundhed og Institut for Kulturvidenskab på Syddansk Universitet (SDU), sat sig for at undersøge, om læsning rent faktisk kan påvirke mænds mentale helbred og deres selvoplevede fysiske helbred.

Det er årsagen til, at forskerne nu efterlyser syd- og sønderjyske mænd i alderen 65-75 år, som har lyst at bidrage til forskningen ved at deltage i en tretimers workshop i Kolding den 8. september.

Sådan melder du dig til projektet

Hvis du er mand i alderen 65-75 år, og har lyst til prøve guidet fælleslæsning kan du melde dig til workshoppen i Kolding ved at skrive eller ringe til ph.d.-studerende Mette Marie Kristensen på mail memk@sdu.dk eller telefon 65 50 78 05.

Hun svarer også meget gerne på spørgsmål om projektet.

I fare for ensomhed og depression

Når mænd er særligt udsatte, skyldes det ifølge forskningschef på Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet, Anna Paldam Folker, en række faktorer.

- Noget af det, man ved, er, at det er sværere for mænd end for kvinder at omstille sig til nye livsomstændigheder, fortæller Anna Paldam Folker.

Vi vil gerne undersøge, om man kan gøre noget i den her livsfase, og om litteratur og det at læse sammen i grupper, er en vej ind i at arbejde med mening.

Anna Paldam Folker, forskningschef, Statens Institut for Folkesundhed, SDU

- Det skyldes blandt andet, at mænds identitet ofte er knyttet til deres arbejde og deres arbejdsfællesskab, og måske har de også en tendens til ikke at forberede sig så meget på pensionisttilværelsen, siger hun.

Derfor kan overgangen til pensionisttilværelsen være forbundet med meningstab, ensomhed, nedsat livskvalitet, dårligt selvvurderet helbred og sågar depressioner.

- Vi vil gerne undersøge, om man kan gøre noget i den her livsfase, og om litteratur og det at læse sammen i grupper er en vej ind i at arbejde med mening, siger Anna Paldam Folker.

Anna Paldam Folker, forskningschef ved Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet, håber, at mænd, der ikke har stor erfaring med at læse litteratur også vil melde sig, når der holdes workshop i Kolding den 8. september. Foto: Pia Thordsen, TV SYD

Ny forskning

Forskerne bruger guidet fælleslæsning som værktøj til at undersøge, hvordan læsning og samtale om det læste påvirker mænds oplevelse af mening og livskvalitet.

Princippet i guidet fælleslæsning er, at man læser sammen i mindre grupper i halvanden time en gang om ugen. En læseguide udvælger litteraturen og læser højt, og så er der pauser, hvor det læste diskuteres.

Hvis man har et godt mentalt helbred, så har man ofte også et bedre fysisk helbred. Det vil sige, at man har bedre chance for at blive mindre syg og lever længere.

Anna Paldam Folker, forskningschef, Statens Institut for Folkesundhed, SDU

Metoden er allerede udbredt, men der er aldrig forsket i, om og hvordan fælleslæsning påvirker ældre mænds mentale sundhed.

Det er det, forskerne nu vil afdække.

ph.d.-studerende, Mette Marie Kristensen (tv) og forskningschef Anna Paldam Folker, Statens Institut for Folkesundhed, bearbejder de data, der indsamles i projektet. Foto: Pia Thordsen, TV SYD

 Søger især mænd, der ikke læser

- Vi planlægger nu en tre timer lang workshop for mænd i alderen 65-75 år i Kolding den 8. september, og vil meget gerne i kontakt med mænd, der kunne have lyst til at deltage i fælleslæsning, siger Anna Paldam Folker.

Vi vil meget gerne i kontakt med mænd, der ikke nødvendigvis er læsere i forvejen.

Anna Paldam Folker, forskningschef, Statens Institut for Folkesundhed, SDU

Hidtil har forskerne rekrutteret deltagere gennem Ældre Sagen, og mange af dem, der har deltaget, er i forvejen læsere.

- Men vi vil meget gerne i kontakt med mænd, der ikke nødvendigvis er læsere i forvejen, og det er blandt andet derfor, vi holder denne tretimers workshop, hvor vi gerne vil give interesserede mænd en smagsprøve på, hvad det vil sige at læse sammen i en gruppe.

Forskerne håber, at de gennem worksoppen kan finde nye grupper af mænd, der kan og vil bidrage til forskningen.

Sådan melder du dig til projektet

Hvis du er mand i alderen 65-75 år, og har lyst til prøve guidet fælleslæsning kan du melde dig til workshoppen i Kolding ved at skrive eller ringe til ph.d.-studerende Mette Marie Kristensen på mail memk@sdu.dk eller telefon 65 50 78 05.

Hun svarer også meget gerne på spørgsmål om projektet.

Måske kan læsning holde mænd raske

Hvis fælleslæsning kan påvirke mænds velbefindende og deres egen oplevelse af et godt helbred, så tror forskerne, det også kan påvirke det faktiske helbred.

- Hvis man kan påvirke den mentale sundhed for den her gruppe af mænd, så kan det i sidste ende have samfundsøkonomiske konsekvenser, for hvis man har et godt mentalt helbred, så har man ofte også et bedre fysisk helbred. Det vil sige, at man har bedre chance for at blive mindre syg og lever længere, siger Anna Paldam Folker.

Peter Simonsen er professor i europæisk litteratur ved Institut for Kulturvidenskab på Syddansk Universitet. Han er læseguide for de mænd, der deltager i Læs som mand-projektet. Foto: Pia Thordsen, TV SYD

Det er professor i europæisk litteratur ved Institut for Kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet, Peter Simonsen, der er læseguide på fælleslæsningerne i projekt ”Læs som mand”.

Foreløbig har tre grupper af otte-ni mænd deltaget i fælleslæsningen som led i forskningsprojektet.

Peter Simonsen fortæller, at de mænd, der deltager i projektet, mødes en gang om ugen i otte uger. De har ingen "lektier for". Det er læseguiden, der vælger teksterne og læser dem op, når mændene mødes.

- Litteraturen giver dig en oplevelse af, at du ikke er alene. Både når du læser sammen med andre og alene, siger han.

Det er nemmere at tale om døden, og hvordan man ser den i øjnene, når det sker med afsæt i et digt af Klaus Rifbjerg, end når pilen for alvor peger på én selv.

Peter Simonsen, professor i europæisk litteratur, Institut for Kulturvidenskaber, SDU

Ifølge Peter Simonsen er litteratur en indgang til nye perspektiver på tilværelsen:

- Læsning udfordrer forestillingsevnen og tænkningen og det at være nysgerrig og undre sig over, hvor mærkeligt tilværelsen kan udforme sig. Både for én selv og for andre, siger han.

Erfaringen er, at de mænd, der har været med, har været glade for at deltage og kede af det, når projektet stoppede. fortæller Peter Simonsen.

Livet, døden og seksualiteten

Grunden til det er måske, at højtlæsningen giver mænd mulighed for at tale sammen om ting, de ellers går med alene.

- Højtlæsningen åbner for, at man kan snakke om livet, døden, kærligheden, seksualiteten. Det er nemmere at tale om døden, og hvordan man ser den i øjnene, når det sker med afsæt i et digt af Klaus Rifbjerg, end når pilen for alvor peger på én selv, siger Peter Simonsen.

Anna Paldam Folker er enig:

- Det, vi kan se, er, at læsning tilbyder en vej ind i et samtalerum, hvor man kan snakke om noget, der er meget personligt, uden at det bliver privat, siger hun.

Som led i projekt ”Læs som mand” bliver de deltagende mænd interviewet og svarer på spørgeskemaer undervejs, så forskerne kan følge med i, hvordan højtlæsningerne påvirker mændenes oplevelse af mening og velvære.

Sådan melder du dig til projektet

Hvis du er mand i alderen 65-75 år, og har lyst til prøve guidet fælleslæsning kan du melde dig til workshoppen i Kolding ved at skrive eller ringe til ph.d.-studerende Mette Marie Kristensen på mail memk@sdu.dk eller telefon 65 50 78 05.

Hun svarer også meget gerne på spørgsmål om projektet.

Tidligere offentligt ansatte starter psykiatrisk klinik - Vil hjælpe patienter der venter

Udgivet

I Esbjerg har tre kvinder startet Psykiatrisk Klinik Esbjerg, der skal være et alternativ til dem, der ikke har fundet plads i den offentlige psykiatri.

Hvordan ser dit liv ud om tre år?

Som patient i den offentlige psykiatri er det ikke ualmindeligt at vente flere år på at komme til. Der er også dem, som slet ikke kommer i behandling.

Dem vil tre tidligere offentligt ansatte psykiatere være et tilbud til.

Charlotte Hedegaard, Ida Hansted Villesen og Marianne Jepsen har indenfor det sidste år opsagt deres tidligere arbejde i psykiatrien og har nu skabt klinikken.

På kontoret klikker Idas tastatur, mens hun forbereder sig på en patient. Foto: Helena Bendixen

-Der kommer patienter til os, der siger, at de skal vente tre år på at få en tid hos en psykiater, der har en overenskomst med den offentlige sygesikring. Og så har jeg mødt flere patienter i det offentlige, der falder udenfor målgruppebeskrivelserne og derfor ikke kan få et tilbud dér, siger Marianne Jepsen.

En optælling i midt november på sundhed.dk viser, at gennemsnittet for ventetiden ved en psykiater for ikke-akutte patienter i Region Syddanmark er 137,5 uger, eller det der svarer til lidt over to et halvt år.

- I de år hvor de venter på behandling, kæmper de måske med at holde fast i deres job, eller familielivet er svært at få til at hænge sammen. Derfor vil vi gerne kunne give en mulighed for at få noget hjælp hurtigere, siger Charlotte Hedegaard.

Når nogen træder ud af det offentlige giver det færre hænder

Siden september har de tre tidligere medarbejdere været i gang i med klinikken i Esbjerg. De har for tiden en til to ugers ventetid på at komme til første samtale.

Og det er netop forhåbningen at kunne holde ventetiden nede og give hurtigere hjælp til patienterne.

Ifølge en opgørelse af Ugeskrift for Læger overvejer 71 procent af de regionalt ansatte i Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark at skifte til privat psykiatisk beskæftigelse. Det samme er tilfældet for 57 procent af de ansatte i voksenpsykiatrien.

Det er i den region, der er størst andel, som overvejer at skifte.

Trafikken til det private er en kæmpe udfordring, fortæller Mikkel Rasmussen, der er næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab.

- Vi har de ventetider, vi nu har og det er ikke godt, at der ikke er læger til at hjælpe de patienter, der nu kommer ind, siger han.

Den kritik er de tre psykiatere fuldt ud bevidste om.

Er I ikke med til at skabe et ringere offentligt sundhedsvæsen ved at træde ud af en i forvejen presset psykiatri?

- Ved at træde ud giver det selvfølgelig færre hænder i det offentlige. Det kan vi ikke komme udenom. Vi har valgt at oprette klinikken for at hjælpe dem, som ikke rummes i det offentlige, og så er der en anden del i det, som er vores egne ønsker til et arbejdsliv, siger Charlotte Hedegaard, der understreger, at de ikke har oprettet klinikken som et modsvar til det offentlige.

Skaber private klinikker et ulige sundhedsvæsen?

Ifølge Mikkel Rasmussen giver private klinikker en skævvridning af sundhedssystemet.

- Jeg har ikke noget imod, at de gør det (går over til det private, red). De tager jo også nogle patienter på den måde, men det skaber en ulighed, hvor dem der har penge og en sundhedsforsikring kan komme til. Dem der ikke har det, har ikke mulighed for det.

Hvorvidt mener du, at I er med til at skabe et ulige sundhedsvæsen ved at kun dem, som har råd, kan få hurtig hjælp hos jer?

- Det er klart, at det er ikke alle, der kan betale, og det er en udfordring. Vi tager jo også patienter ind, som letter presset på det offentlige, og som ved at komme hurgtigt igennem forhåbentlig ikke får det værre af at gå og vente flere år på behandling. Det er vores forhåbning, siger Charlotte Hedegaard.

Marianne er klinikkens speciallæge. Kombination af speciallæge og specialpsykiatri under samme tag er for dem ganske særligt. Foto: Helena Bendixen

Klinikken i Esbjerg har ikke et ydernummer. Det vil sige at, de ikke har en overenskomst med den offentlige sygesikring. Det kræver ikke nogen henvisning at få en tid i klinikken, og behandlerne er friere til at lave forløbene så korte eller lange, som de og patienten vil have dem.

Psykiatrisk klinik Esbjerg

Klinikken ejes i fællesskab af speciallæge i psykiatri Marianne Jepsen, og specialpsykologerne Ida Hansted Villesen og Charlotte Hedegaard.

Klinikkens formål er at levere psykiatrisk udredning og behandling til personer over 18 år. De har ikke overenskomst med Sygesikringen og tager derfor ikke imod henvisninger.

Klinikken har fastlagte udredningsforløb for autisme og ADHD og kan vejlede i medicinsk behandling.

Kilde: Psykiatrisk Klinik Esbjerg.

- Når man er opdraget i den offentlige psykiatri, så har det økonomiske slet ikke fyldt på mit lille kontor. Men det gør det nu. Og det kan nogle gange være svært at forene med den hjælperrolle, som jobbet jo også er, siger Ida Hansted Villesen.

Patienternes skal kunne regne med os

Charlotte Hedegaard fortæller, at de tre partnere i klinikken ikke ønsker at kritisere det offentlige system, som de selv var en del af. I stedet handler det for dem om at være en håndsrækning til de patiener, der ikke finder vej i det offentlige.

- Jeg vil gerne have patienter, som ser os som en del af det, der gør, at deres tilværelse hænger sammen igen, siger Ida Hansted Villesen.

I klinikken tager de selv imod alle opkald og taler med patienterne inden de får booket en tid. Det er vigtigt for dem, at der ikke er noget mellemled, for på den måde får de også en bedre fornemmelse af, hvad patienten har brug for. Og lige så vigtigt, så får de en snak om, de er det rigtige tilbud for patienten.

- Det er ligesom den grund, vi står på. Hvis vi ikke kan give den rigtige diagnose og behandling, så er alt andet ligegyldigt, siger Marianne Jepsen.

I klinikken er der ikke noget 'sådan plejer vi at gøre', men det er de ved at finde frem til. Foto: Helena Bendixen

Formand for regionsrådet i Region Syddanmark, Bo Libergreen (V), udtaler, at han er bekymret for mangel på psykiatere i det offentlige.

- Vi gør, hvad vi kan for at uddanne flest mulige psykiatere. Vi har også ekstraordinært gjort en indsats for at rekruttere i udlandet, selvom vi i bund og grund ikke ønsker det. Og så fortsætter vi med at undersøge, om der er opgaver, der kan flyttes til andre medarbejdergrupper, siger han.

Psykiatrisk Klinik Esbjerg har været i gang siden 1. september 2024. Marianne er speciallæge, mens Ida og Charlotte er specialpsykologer i psykiatri.

Familie til dømt demensramt i nødråb: - Vi aner ikke vores levende råd

Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Stort set ingen synes, han skal være, hvor han er, men Retten har bestemt, at det skal være sådan. Nu kommer familien til en 75-årig demensramt mand med et nødråb.

- Vi og vores far, mand, svigerfar og bedstefar har brug for jeres hjælp.

Sådan begynder et brev til regionspolitikerne i Syddanmark og relevante politikere på Christiansborg.

Afsenderen er familien til den 75-årige demensramte mand, der for lidt under tre uger siden blev dømt til at være på en psykiatrisk afdeling. Det på trods af, at hverken afdelingen selv, familien eller eksperter med forstand på demens mener, at det er den rette løsning.

Sidste år i december forvildede den 75-årige mand sig ind i lejligheden til en 99-årig kvinde på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld, hvor de begge to boede på det tidspunkt. På grund af sin demens troede den 75-årige mand angiveligt, at han var hos sig selv, og han blev vred, da kvinden bad ham gå ud.

Derfor skubbede han hende omkuld, og hun fik så alvorlige skader, at hun efterfølgende måtte opereres. Dagen efter blev hun fundet død på Kolding Sygehus.

Anbragt i psykiatrien

29. oktober kendte Retten i Kolding ham skyldig i legemsangreb med døden til følge. Fordi han er syg, kan han ikke straffes, og derfor afgjorde Retten, at han skulle anbringes på en psykiatrisk afdeling. Begrundelsen var, at det ifølge en udtalelse fra Retslægerådet ikke var forsvarligt at have ham i kommunalt regi.

Udfordringen er bare, at psykiatrien ikke er indrettet til mennesker med demens over længere tid.

- Det, som mennesker med demens har allermest behov for, er tryghed, nærvær, genkendelighed og hjemlige rammer. Det er bare ikke det, psykiatrien kan levere. Det ulykkeligt for både den demensramte og de pårørende, der står omkring, at de skal være vidne til noget, der egentlig ikke er det rette tilbud til ham, siger Mette Bossen Linnet (V), der er formand for psykiatri- og socialudvalget i Region Syddanmark.

- Vi kalder det isolation

Den 75-årige mand har været på psykiatrisk afdeling i Aabenraa siden december, hvor han blev varetægtsfængslet i sagen. Allerede i foråret skrev to læger fra afdelingen, at de mente, man forsvarligt kunne flytte den 75-årige til et demensplejehjem, men retslægerådet vurderede det anderledes, og det lænede Retten sig op ad.

TV SYD har tidligere talt med fagfolk med forstand på demens, der er rystet over, at domstolen har anbragt en demensramt mand i psykiatrien. Også Gitte Kirkegaard, der er formand for Demenskoordinatorer Danmark og til daglig demensfaglig leder i Haderslev Kommune mener, det er foruroligende.

- Det gør ondt, at man at man har taget den her drastiske beslutning, at han skal være på en psykiatrisk afdeling. Vi gør alt, hvad vi kan, for, at mennesker med en demenssygdom ikke skal være der, for man kan ikke lave en psykiatrisk afdeling om til et sted, hvor man kan leve og bo, siger hun.

Familie om dom - den værst tænkelige

Familien kaldte dommen den 29. oktober ”den værst tænkelige”, fordi den 75-årige på psykiatrisk afdeling kun må have få personlige ejendele, og personalet ikke har tid til at sidde og spise med ham og give ham, det nærvær, som er vigtigt i plejen af demensramte.

- Han sidder i sin stol alle vågne timer på sin upersonlige hospitalsstue. Mors daglige besøg er eneste sociale kontakt, han har. Personalet siger til os, at vi må forstå, det er en akutpsykiatrisk afdeling og ikke et plejehjem. Vi kalder det isolation, og vi aner ikke vores levende råd, lyder det videre i brevet fra familien.

Både Gitte Kirkegaard og Mette Bossen Linnet mener, at der er behov for en løsning, der kan tage sig af borgere med demens, når de ikke kan være i kommunalt regi. For det er ikke holdbart i længden at anbringe dømte demensramte i psykiatrien, mener de.

- Jeg kunne godt tænke mig, at vi havde en mellemting altså et plejecenter, hvor vi kunne samle nogle eksperter og nogle, der var vant til at arbejde med borgere udfordrende adfærd, siger Gitte Kirkegaard.

For nu er det svært at gøre noget i sagen med den 75-årige, mener Mette Bossen Linnet. Prognoserne spår om flere mennesker med demens i fremtiden. Dermed risikerer man flere sager som den her, og flere demensramte risikerer at ende i psykiatrien.

-  Jeg tror, vi skal rykke endnu tættere sammen med kommunerne om at finde et tilbud, og jeg er også sikker på, det er noget, der kommer til at fylde i regeringens nye sundhedsråd. Det kan godt være, der dukker nogle nye ting op, som kan bremse, at det her bliver præcedens, og at man får et bedre tilbud, siger Mette Bossen Linnet. 

Tema

Retssag mod demensramt mand

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com