"Hvor har De den historie fra?" spurgte dronningen måbende - borgmester taler ud om pinligt øjeblik

Forbløffet dronning Margrethe på scenen i Christiansfeld i 2015. Fotoarkiv
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

En hel by var overbevist om, at dronningen havde malet et akvarel. Men sandheden blev afsløret af majestæten selv i et pinligt øjeblik, der gik viralt.

Det er et af de øjeblikke, Jørn Pedersen aldrig glemmer.

- Det føltes lige som at få trukket bukserne af foran tusindvis af mennesker, fortæller han.

I 2015 var dronning Margrethe på besøg i Christiansfeld, fordi byen var blevet udnævnt som verdenskulturarv. Dronningen skulle afsløre en bronzeplakette, som skulle markere begivenheden, og daværende borgmester i Kolding Kommune, Jørn Pedersen, holdt den indledende tale.

Det omtalte akvarel skulle have været en gave til dronning Margrethe. Men da det kom frem, at hun ikke var kunstneren, har maleriet fulgt tidligere borgmester Jørn Pedersen som et sjovt og pinligt minde. Foto: Mark Bundgaard, TV SYD

-  På det klæde, som dækkede plaketten, havde vi fået trykt en akvarel, som vi troede, dronningen havde malet som barn under et besøg i byen med sin familie. Vi tænkte, at det var oplagt at inddrage det for at illustrere dronningens tilhørsforhold til Christiansfeld, fortæller Jørn Pedersen her otte år efter episoden.

Men i takt med at Jørn Pedersen i sin tale fortæller om akvarellen, som dronningen eftersigende skulle have malet som 14-årig, ser dronningen mere og mere forundret ud.

På et tidspunkt afbryder dronning Margrethe borgmesterens tale med spørgsmålet: "Hvor har De den historie fra?"

Det er nemlig ikke dronningen, der har malet billedet.

Dronningen ser mere og mere uforstående ud, da hun får at vide, at hun har malet et akvarel, som hun ikke har malet.

Klappen gik ned

Borgmesteren blev simpelthen taget med bukserne nede og glemte i panikken et kort øjeblik at holde etiketten overfor dronningen.

- Jeg tænkte intet i panik. Så får jeg sagt "er det ikke dig?" til dronningen,. En bemærkning, som jeg har måttet høre for siden, fordi jeg glemmer at sige 'de'. Uden at tænke ret meget talte jeg bare videre, fortæller Jørn Pedersen.

Den pinlige situation med den paniske borgmester og den forbløffede dronning gik viralt. Det blev et af de mest sete klip i 2015 med tusindvis af visninger og interaktioner på Facebook.

- Jeg kan godt se det sjove i det, men på dagen havde jeg gerne været den historie foruden, fortæller Jørn Pedersen, der efterfølgende har måttet høre for episoden igen og igen - for det meste med et smil om munden.

I det pinlige øjeblik forsøgte borgmesteren at redde situationen foran dronningen og tusindvis af tilskuere ved at sige, at der måtte være tale om en vandrehistorie.

En usand historie løber løbsk

Maleriet er malet på en side i gæstebogen hos Brødremenighedens Hotel. Her boede kongefamilien under et besøg, da dronning Margrethe var 14 år gammel.

Akvarelmaleriet er underskrevet af kong Frederik den 9., dronning Ingrid samt daværende kronprinsesse Margrethe, prinsesse Benedikte og prinsesse Anne-Marie.

Det er sandsynligvis her den gode, men usande historie begyndte.

- Den daværende hotelfatter i brødremenigheden har været udstyret med en livlig fantasi og fortalt, at det var dronningen, der havde malet billedet. Den fortælling har de nye forpagtere så fortalt videre, siger Jørn Pedersen.

Det omtalte akvarel skulle have været en gave til dronning Margrethe. Men da det kom frem, at hun ikke var kunstneren, har maleriet fulgt tidligere borgmester Jørn Pedersen som et sjovt og pinligt minde. Foto: Mark Bundgaard, TV SYD

Han mener, at det er et klassisk eksempel på, at hvis en usand historie fortælles ofte nok, så bliver den nærmest sand. 

Maleriet har været udstillet i Christiansfeld som et værk af dronningen. Og hele byen var i mange år overbevist om, at dronningen var kunstneren bag, selv efter dronningen afviste det den famøse dag i august i 2015.

- Der kom borgere hen til mig i tiden efter, der hævdede, at det altså var dronningens værk. Det var så stor en del af Christiansfelds historie, at der var nogle, der ikke ville tro på det. Men når dronningen ikke kendte til det, er der jo ingen tvivl, siger Jørn Pedersen.

En professionel dronning

Den tidligere borgmester i Kolding Kommune roser dronningens håndtering af episoden.

- På vej ned ad trappen bagefter beklagede dronningen over for mig, at hun var nødt til at tage afstand fra værket, og jeg svarede, at det sørme var os, der beklagede, fortæller Jørn Pedersen.

Daværende borgmester Jørn Pedersen med dronning Margrethe under fejringen af genforeningen d. 13. juni 2021.

Han har siden dengang mødt dronningen adskillige gange blandt andet til fejringen af genforeningen i 2021, og majestæten har aldrig nævnt episoden for ham.

- Hun er jo superprofessionel, så det er ikke blevet vendt mere. Dronningen ved udmærket, at det ikke var noget, jeg havde fundet på. Hun forstod, og måske syntes hun endda, at det var lidt synd for mig, smiler Jørn Pedersen.

Den pinlige episode har sidenhen været en del af Jørn Pedersens bevidsthed i kongelige sammenhænge.. 

Tre generationer fra kongefamilien sidder i selvsamme karet, som krydsede grænsen i 1920 i anledning af Sønderjyllands genforening med Danmark. Foto: Frank Cilius

Under fejringen af genforeningen i 2021 var det meningen, at Jørn Pedersen i sin tale skulle omtale et flag, som Christian den 10. skulle have haft med sig, da han red igennem de genforenede lande.

- Jeg bad om at få dobbelttjekket, om det var rigtigt. Alligevel undlod jeg faktisk at sige det i min tale. Jeg skulle simpelthen ikke risikerer at stå i endnu en pinlig situation overfor dronningen, fortæller Jørn Pedersen.

Maleriet følger ham

Jørn Pedersen er sikker på, at han har gjort indtryk nok på dronningen til at blive husket blandt de mange borgmestre, hun har mødt igennem sine 52 år som regent.

Akvarelmaleriet skulle dronning Margrethe modtage i gave i forbindelse med besøget i Christiansfeld i 2015. Så da Jørn Pedersen dengang fik at vide, at maleriet allerede var overrakt og lå i kronebilen efter den pinlige situation, gik han igen i panik.

- Det maleri skulle bare ud af bilen! Og til kaffebordet efterfølgende fik en betjent øjenkontakt med mig igennem lokalet og viste mig, at maleriet var fisket ud af bilen igen, griner han.

I de efterfølgende år stod akvarelmaleriet på Jørn Pedersens borgmesterkontor stadig indpakket i cellofan. Da han i 2022 forlod kontoret, flyttede maleriet med ham.

Nu hænger maleriet på hans kontor i Slotssøbadet og vidner om et sjovt og pinligt minde.

- Selvom jeg gerne ville have været det foruden, så mindes jeg det med et smil. Der er ikke mange andre, der ligesom mig har udsat dronningen for en vandrehistorie. Maleriet følger mig ligesom historien bag, og det vil det blive ved med, fortæller Jørn Pedersen.

Det er stadig et mysterium, hvem kunstneren bag maleriet rent faktisk er.

Tidligere offentligt ansatte starter psykiatrisk klinik - Vil hjælpe patienter der venter

Udgivet

I Esbjerg har tre kvinder startet Psykiatrisk Klinik Esbjerg, der skal være et alternativ til dem, der ikke har fundet plads i den offentlige psykiatri.

Hvordan ser dit liv ud om tre år?

Som patient i den offentlige psykiatri er det ikke ualmindeligt at vente flere år på at komme til. Der er også dem, som slet ikke kommer i behandling.

Dem vil tre tidligere offentligt ansatte psykiatere være et tilbud til.

Charlotte Hedegaard, Ida Hansted Villesen og Marianne Jepsen har indenfor det sidste år opsagt deres tidligere arbejde i psykiatrien og har nu skabt klinikken.

På kontoret klikker Idas tastatur, mens hun forbereder sig på en patient. Foto: Helena Bendixen

-Der kommer patienter til os, der siger, at de skal vente tre år på at få en tid hos en psykiater, der har en overenskomst med den offentlige sygesikring. Og så har jeg mødt flere patienter i det offentlige, der falder udenfor målgruppebeskrivelserne og derfor ikke kan få et tilbud dér, siger Marianne Jepsen.

En optælling i midt november på sundhed.dk viser, at gennemsnittet for ventetiden ved en psykiater for ikke-akutte patienter i Region Syddanmark er 137,5 uger, eller det der svarer til lidt over to et halvt år.

- I de år hvor de venter på behandling, kæmper de måske med at holde fast i deres job, eller familielivet er svært at få til at hænge sammen. Derfor vil vi gerne kunne give en mulighed for at få noget hjælp hurtigere, siger Charlotte Hedegaard.

Når nogen træder ud af det offentlige giver det færre hænder

Siden september har de tre tidligere medarbejdere været i gang i med klinikken i Esbjerg. De har for tiden en til to ugers ventetid på at komme til første samtale.

Og det er netop forhåbningen at kunne holde ventetiden nede og give hurtigere hjælp til patienterne.

Ifølge en opgørelse af Ugeskrift for Læger overvejer 71 procent af de regionalt ansatte i Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark at skifte til privat psykiatisk beskæftigelse. Det samme er tilfældet for 57 procent af de ansatte i voksenpsykiatrien.

Det er i den region, der er størst andel, som overvejer at skifte.

Trafikken til det private er en kæmpe udfordring, fortæller Mikkel Rasmussen, der er næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab.

- Vi har de ventetider, vi nu har og det er ikke godt, at der ikke er læger til at hjælpe de patienter, der nu kommer ind, siger han.

Den kritik er de tre psykiatere fuldt ud bevidste om.

Er I ikke med til at skabe et ringere offentligt sundhedsvæsen ved at træde ud af en i forvejen presset psykiatri?

- Ved at træde ud giver det selvfølgelig færre hænder i det offentlige. Det kan vi ikke komme udenom. Vi har valgt at oprette klinikken for at hjælpe dem, som ikke rummes i det offentlige, og så er der en anden del i det, som er vores egne ønsker til et arbejdsliv, siger Charlotte Hedegaard, der understreger, at de ikke har oprettet klinikken som et modsvar til det offentlige.

Skaber private klinikker et ulige sundhedsvæsen?

Ifølge Mikkel Rasmussen giver private klinikker en skævvridning af sundhedssystemet.

- Jeg har ikke noget imod, at de gør det (går over til det private, red). De tager jo også nogle patienter på den måde, men det skaber en ulighed, hvor dem der har penge og en sundhedsforsikring kan komme til. Dem der ikke har det, har ikke mulighed for det.

Hvorvidt mener du, at I er med til at skabe et ulige sundhedsvæsen ved at kun dem, som har råd, kan få hurtig hjælp hos jer?

- Det er klart, at det er ikke alle, der kan betale, og det er en udfordring. Vi tager jo også patienter ind, som letter presset på det offentlige, og som ved at komme hurgtigt igennem forhåbentlig ikke får det værre af at gå og vente flere år på behandling. Det er vores forhåbning, siger Charlotte Hedegaard.

Marianne er klinikkens speciallæge. Kombination af speciallæge og specialpsykiatri under samme tag er for dem ganske særligt. Foto: Helena Bendixen

Klinikken i Esbjerg har ikke et ydernummer. Det vil sige at, de ikke har en overenskomst med den offentlige sygesikring. Det kræver ikke nogen henvisning at få en tid i klinikken, og behandlerne er friere til at lave forløbene så korte eller lange, som de og patienten vil have dem.

Psykiatrisk klinik Esbjerg

Klinikken ejes i fællesskab af speciallæge i psykiatri Marianne Jepsen, og specialpsykologerne Ida Hansted Villesen og Charlotte Hedegaard.

Klinikkens formål er at levere psykiatrisk udredning og behandling til personer over 18 år. De har ikke overenskomst med Sygesikringen og tager derfor ikke imod henvisninger.

Klinikken har fastlagte udredningsforløb for autisme og ADHD og kan vejlede i medicinsk behandling.

Kilde: Psykiatrisk Klinik Esbjerg.

- Når man er opdraget i den offentlige psykiatri, så har det økonomiske slet ikke fyldt på mit lille kontor. Men det gør det nu. Og det kan nogle gange være svært at forene med den hjælperrolle, som jobbet jo også er, siger Ida Hansted Villesen.

Patienternes skal kunne regne med os

Charlotte Hedegaard fortæller, at de tre partnere i klinikken ikke ønsker at kritisere det offentlige system, som de selv var en del af. I stedet handler det for dem om at være en håndsrækning til de patiener, der ikke finder vej i det offentlige.

- Jeg vil gerne have patienter, som ser os som en del af det, der gør, at deres tilværelse hænger sammen igen, siger Ida Hansted Villesen.

I klinikken tager de selv imod alle opkald og taler med patienterne inden de får booket en tid. Det er vigtigt for dem, at der ikke er noget mellemled, for på den måde får de også en bedre fornemmelse af, hvad patienten har brug for. Og lige så vigtigt, så får de en snak om, de er det rigtige tilbud for patienten.

- Det er ligesom den grund, vi står på. Hvis vi ikke kan give den rigtige diagnose og behandling, så er alt andet ligegyldigt, siger Marianne Jepsen.

I klinikken er der ikke noget 'sådan plejer vi at gøre', men det er de ved at finde frem til. Foto: Helena Bendixen

Formand for regionsrådet i Region Syddanmark, Bo Libergreen (V), udtaler, at han er bekymret for mangel på psykiatere i det offentlige.

- Vi gør, hvad vi kan for at uddanne flest mulige psykiatere. Vi har også ekstraordinært gjort en indsats for at rekruttere i udlandet, selvom vi i bund og grund ikke ønsker det. Og så fortsætter vi med at undersøge, om der er opgaver, der kan flyttes til andre medarbejdergrupper, siger han.

Psykiatrisk Klinik Esbjerg har været i gang siden 1. september 2024. Marianne er speciallæge, mens Ida og Charlotte er specialpsykologer i psykiatri.

Familie til dømt demensramt i nødråb: - Vi aner ikke vores levende råd

Dele af billedet er skabt med AI. Personen på billedet er ikke den 75-årige. Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Stort set ingen synes, han skal være, hvor han er, men Retten har bestemt, at det skal være sådan. Nu kommer familien til en 75-årig demensramt mand med et nødråb.

- Vi og vores far, mand, svigerfar og bedstefar har brug for jeres hjælp.

Sådan begynder et brev til regionspolitikerne i Syddanmark og relevante politikere på Christiansborg.

Afsenderen er familien til den 75-årige demensramte mand, der for lidt under tre uger siden blev dømt til at være på en psykiatrisk afdeling. Det på trods af, at hverken afdelingen selv, familien eller eksperter med forstand på demens mener, at det er den rette løsning.

Sidste år i december forvildede den 75-årige mand sig ind i lejligheden til en 99-årig kvinde på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld, hvor de begge to boede på det tidspunkt. På grund af sin demens troede den 75-årige mand angiveligt, at han var hos sig selv, og han blev vred, da kvinden bad ham gå ud.

Derfor skubbede han hende omkuld, og hun fik så alvorlige skader, at hun efterfølgende måtte opereres. Dagen efter blev hun fundet død på Kolding Sygehus.

Anbragt i psykiatrien

29. oktober kendte Retten i Kolding ham skyldig i legemsangreb med døden til følge. Fordi han er syg, kan han ikke straffes, og derfor afgjorde Retten, at han skulle anbringes på en psykiatrisk afdeling. Begrundelsen var, at det ifølge en udtalelse fra Retslægerådet ikke var forsvarligt at have ham i kommunalt regi.

Udfordringen er bare, at psykiatrien ikke er indrettet til mennesker med demens over længere tid.

- Det, som mennesker med demens har allermest behov for, er tryghed, nærvær, genkendelighed og hjemlige rammer. Det er bare ikke det, psykiatrien kan levere. Det ulykkeligt for både den demensramte og de pårørende, der står omkring, at de skal være vidne til noget, der egentlig ikke er det rette tilbud til ham, siger Mette Bossen Linnet (V), der er formand for psykiatri- og socialudvalget i Region Syddanmark.

Den 75-årige mand har været på psykiatrisk afdeling i Aabenraa siden december, hvor han blev varetægtsfængslet i sagen. Allerede i foråret skrev to læger fra afdelingen, at de mente, man forsvarligt kunne flytte den 75-årige til et demensplejehjem, men Retslægerådet vurderede det anderledes, og det lænede Retten sig op ad.

TV SYD har tidligere talt med fagfolk med forstand på demens, der er rystet over, at domstolen har anbragt en demensramt mand i psykiatrien. Også Gitte Kirkegaard, der er formand for Demenskoordinatorer Danmark og til daglig demensfaglig leder i Haderslev Kommune mener, det er foruroligende.

- Det gør ondt, at man at man har taget den her drastiske beslutning, at han skal være på en psykiatrisk afdeling. Vi gør alt, hvad vi kan, for, at mennesker med en demenssygdom ikke skal være der, for man kan ikke lave en psykiatrisk afdeling om til et sted, hvor man kan leve og bo, siger hun.

Familie om dom - den værst tænkelige

Familien kaldte dommen den 29. oktober ”den værst tænkelige”, fordi den 75-årige på psykiatrisk afdeling kun må have få personlige ejendele, og personalet ikke har tid til at sidde og spise med ham og give ham, det nærvær, som er vigtigt i plejen af demensramte.

- Han sidder i sin stol alle vågne timer på sin upersonlige hospitalsstue. Mors daglige besøg er eneste sociale kontakt, han har. Personalet siger til os, at vi må forstå, det er en akutpsykiatrisk afdeling og ikke et plejehjem. Vi kalder det isolation, og vi aner ikke vores levende råd, lyder det videre i brevet fra familien.

Både Gitte Kirkegaard og Mette Bossen Linnet mener, at der er behov for en løsning, der kan tage sig af borgere med demens, når de ikke kan være i kommunalt regi. For det er ikke holdbart i længden at anbringe dømte demensramte i psykiatrien, mener de.

- Jeg kunne godt tænke mig, at vi havde en mellemting altså et plejecenter, hvor vi kunne samle nogle eksperter og nogle, der var vant til at arbejde med borgere udfordrende adfærd, siger Gitte Kirkegaard.

For nu er det svært at gøre noget i sagen med den 75-årige, mener Mette Bossen Linnet. Prognoserne spår om flere mennesker med demens i fremtiden. Dermed risikerer man flere sager som den her, og flere demensramte risikerer at ende i psykiatrien.

-  Jeg tror, vi skal rykke endnu tættere sammen med kommunerne om at finde et tilbud, og jeg er også sikker på, det er noget, der kommer til at fylde i regeringens nye sundhedsråd. Det kan godt være, der dukker nogle nye ting op, som kan bremse, at det her bliver præcedens, og at man får et bedre tilbud, siger Mette Bossen Linnet. 

Tema

Retssag mod demensramt mand

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com