Hun bliver råbt efter, når hun føler sig tvunget til at gå over togskinnerne

Foto: Ole Møller TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Lunderskov Station er fortsat en af de togstationer i landet, hvor det er sværest for personer med fysiske handicap at komme over på den modsatte perron. Det medfører farlige situationer.

For de fleste mennesker vil det være ligeså nemt som at klø sig i nakken.

En tur med toget på et stop fra Lunderskov Station til Kolding Station tager syv minutter, men for personer med fysiske handicap kan turen være en stor udfordring.

Sådan er virkeligheden for 45-årige Julie Scheuer, som flere dage om ugen benytter sig af strækningen.

Hun lider af en sjælden sygdom ved navn Ehlers Danlos, som gør at hendes krop nemt kan gå ad led. Derfor går hun til tider med krykker.

- Når jeg går med krykker, så er det pivhårdt at gå ned og op ad trapper, siger hun.

Trapperne er dog den eneste - lovlige - mulighed for at komme hen til perronen. Stationen har nemlig ingen elevator.

Derfor tyer nogle gangbesværede, herunder også Julie Scheuer, til at gøre brug af andre ufine og sågar ulovlige metoder for at komme fra A til B.

- Jeg har med to af mine børn gået det, der hedder 'the walk of shame', siger hun.

Den skamfulde tur begynder for enden af perron et på Lunderskov Station. Her er det muligt for hende at krydse sporene, og det er ifølge hende den eneste måde at komme over på perron to og tre, som kan fragte hende til banegården i Kolding.

Det er denne vej Julie Scheuer nogle gange benytter for at komme over til spor 2 eller 3. Foto: Ole Møller, TV SYD

Grundet sin sygdom må Julie Scheuer ikke tage et kørekort, og derfor er hun afhængig af offentlig transport.

Hun fortæller, at hun har gjort brug af den ufine metode mere end 100 gange. Hun er ikke stolt af det, men hun ser ikke andre muligheder.

- Der er jo faktisk en kæde for, der signalerer, at det må man ikke?

- Det er også derfor, vi kalder den 'the walk of shame', for vi har jo ansvaret for vores børn. Man går selvfølgelig ikke over, når der kommer tog. Men det er ikke rart, at man skal gøre sådan noget, for vi ved godt, at man ikke må.

- Men er det ikke en stor risiko at tage, når der også er børn med?

- Jo, det er en rigtig stor risiko at tage. Men jeg er afhængig af offentlig transport. Det er den eneste mulighed, jeg har. Jeg kan ikke løfte en barnevogn eller en klapvogn. Så bliver jeg nødt til at finde et alternativ.

'Vi håber, dit barn bliver kørt ned'

Enkelte gange har Julie Scheuer oplevet, at folk har råbt efter hende i hendes færd over sporene fremfor at hjælpe hende gennem tunellen.

- I stedet for at hjælpe har nogle råbt, at 'vi håber dit barn bliver kørt ned', siger hun.

Når hun spørger DSB til, hvad hun skal stille op, så bliver hun rådet til at tage toget til Vejen Station, der ligger i den modsatte retning af Kolding. Derfra kan hun så tage toget til, hvor hun oprindeligt skulle hen - uden at skulle gå på trapper undervejs.

Den tur vil dog som minimum være tre gange længere end den almindelige, da der ifølge Rejseplanen er syv minutters togkørsel mellem Lunderskov og Vejen stationer og 14 minutter fra Vejen til Kolding.

Gangbesværede skal paradoksalt nok ud på en lang og bøvlet omvej, hvis de skal med toget fra Lunderskov til Kolding. Foto: Grafik: Benjamin René Klint Nielsen, TV SYD

Forbedringer udebliver

Lunderskov Station var en af 12 stationer i landet, som Folketingets Ombudsmand i 2016 vurderede til ikke at have ordentlige forhold for fysisk handicappede.

Ombudsmanden fulgte op i februar op på deres syv år gamle konklusion med en henvendelse til Transportministeriet omkring, hvordan fremtidsudsigterne for bedre handicapfaciliteterne så ud.

I et svar tilbage meddelte ministeriet, at Lunderskov Station 'er identificeret som muligt tiltag i tilgængelighedspuljen fra Infrastrukturplan 2035'.

Forbedringerne lader dermed stadig vente på sig.

650 millioner kroner for øget tilgængelighed til togstationer

Folketinget har – senest i forbindelse med behandlingen af folketingsbeslutning B 15 af 17. december 2010, der vedrører Folketingets gennemførelse af FN’s Handicapkonvention – bedt Folketingets Ombudsmand om at følge udviklingen i ligebehandlingen af mennesker med handicap ”og evt. meddele påtale, hvor dette er muligt inden for ombudsmandens kompetence.”

Af politisk aftale om infrastrukturplan 2035 fremgår det, at aftaleparterne (Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne) er enige om at afsætte en pulje på 650 mio. kr. i perioden fra 2022 til 2035 til at øge tilgængeligheden til stationer i hele landet. Det primære formål med puljen er at gøre togstationer mere tilgængelige for alle mennesker uanset behov og dermed sikre, at rejser kan foretages spontant på tværs af landet. Tilgængelighedsprojekter kan blandt andet omfatte justering af perronhøjder, ledelinjer, niveaufri adgang og elevatorer. Udmøntningen af puljen baseres på et princip om rullende planlægning, så der hvert år besluttes nye projekter i takt med, at disse bliver undersøgt.

Kilde: Forbrugerombudsmanden

Formand kender til 'baneløberne'

Hos Lunderskov Lokalråd har formand Steen Sparvath godt hørt om fænomenet, når personer passerer skinnerne, der også kaldes 'baneløbere'. 

På trods af farligheden for skinnepassagen har han forståelse for de mennesker, som ikke ser en anden udvej.

- Det kan jeg i hvert fald, for det er jo helt grotesk, at man skal tage til et tog til Vejen for at komme til Kolding. Så bliver det lige pludselig en halv dagsrejse fremfor de knap ti minutter, det normalt ville tage, siger han.

Steen Sparvath har boet i byen siden 1986, og ligesom Julie Scheuer kan han heller ikke huske forbedringer for handicappede på stationen. 

I 2023 har der foreløbigt været mere end 121.000 passagerer, som er steget på et tog i Lunderskov. Lokalrådsformanden kalder det et trafikmæssigt knudepunkt, og derfor er han uforstående overfor, at der ikke er sket ændringer endnu.

Skiltet viser tydeligt, at det er forbudt at krydse sporene. Foto: Ole Møller, TV SYD

Langt fra godt nok

Under valgkampen i 2022 havde Socialdemokratiets Christian Rabjerg Madsen, der nu er politisk ordfører for partiet, stationens tilgængelighed som en af sine mærkesager.

Han siger nu, at det langt fra er godt nok, at den dårlige tilgængelighed medfører, at folk føler sig nødsaget til at krydse skinnerne.

- Det er ikke i orden over for mennesker med handicap og for mennesker med barnevogn. Det giver også nogle farlige situationer for alle i virkeligheden. Derfor er det også vigtigt og noget, der ligger mig på sinde at se, om ikke vi kan få midler, så vi kan få adgangsforholdene gjort bedre.

- Men det er over et år siden, du sagde det her. Hvorfor er det tilsyneladende ikke lykkedes dig nu at gøre de andre ordførere og ministeren opmærksom på de her problemer på Lunderskov Station?

- Jamen, jeg kan love dig, at det er lykkedes at gøre alle opmærksom på udfordringerne. Og nu er der så en prioriteringsopgave for os politikere på Christiansborg, som handler om at få afsat midler dér, hvor udfordringerne er størst. Jeg vil gøre, hvad jeg kan for at Lunderskov kommer på så hurtigt som overhovedet muligt, siger Christian Rabjerg Madsen.

"Jeg har selv været på stationen masser af gange og kan se, at det her er uholdbart. Det er så potentielt farligt, og derfor gør jeg, hvad jeg kan, for at det her projekt bliver fremmet," siger Christian Rabjerg Madsen, politisk ordfører hos Socialdemokratiet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Overvejede at flytte

Julie Scheuer kan på trods af sin sygdom godt have perioder, hvor hun kan gå almindeligt og dermed benytte sig af trappen ligesom de fleste andre.

Gennem træning har hun også lært at kontrollere sin krop mere.

Problemet var også større for hende, da hendes tre børn sad i barnevogn. Dengang overvejede hun at flytte fra byen.

- Man kan ikke se på mig, at jeg er syg, og så tror folk jo næsten ikke på en, men det var mere bøvlet, da mine børn var små, siger hun.

Hos Lunderskov Lokalråd ser man en elevator som en løsning på problematikken, mens Julie Scheuer mener der skal laves en lovlig passage over skinnerne, hvor en stemme i højtalerne på stationerne kan advare om, når der er toge i nærheden.

Lokalt brandvæsen kommer med særlig opfordring

Foto: Jonas Olsen
Udgivet

Borgerne i Vejle Kommune opfordres til at hjælpe hinanden efter det voldsomme blæsevejr lørdag.

Det fremgår af et opslag fra Vejle Brandvæsen på det sociale medie X.

Her skriver brandvæsnet, at det er en god ide at gå en tur rundt om sit og naboens hus for tjekke for skader.

Desuden vil de gerne have, at man ringer til Falck på telefon 70102030, hvis man skulle køre forbi et væltet træ på en offentlig vej. Så ring ikke 1-1-2, lyder det.

Han har gået legendarisk rute 33 gange - hun skal med for første gang

Foto: Privatfoto/Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD
Udgivet

For 50. gang begiver 150 vandrere fra hele verden sig ud på de 300 kilometer ad den gamle Hærvej med vandreforeningen Fodslaw. På syv dage går de turen fra Slesvig til Viborg.

Kurt Vingborg vandrede for første gang på Hærvejen i 1975 med vandreforeningen Fodslaw. Søndag går han sin 33. tur på den legendariske vandrerute.

- Jeg kan ikke forklare, hvad det gør ved en at gå så langt. Men jeg nyder det, og jeg kan bare godt lide at bevæge mig og har altid gjort det, fortæller den 73-årige pensionerede tømrer fra Nørre Snede.

Hærvejen også kendt som Oksevejen

  • Hærvejen er kendt som en gammel vej ned gennem Jylland fra Viborg til Dannevirke.

  • De jyske hærveje eller alfarveje forbandt Danmark med Tyskland og dermed det øvrige Europa over land. I middelalderen blev de bl.a. benyttet af mange pilgrimme.

  • Inden for handelen var det okseeksporten (se studehandel), der fra 1400-tallet satte sit præg på ruterne (drivvejene) langs den jyske højderyg, hvoraf flere fik navne som Oksevejen og Studevejen.

Kilde: Den Store Danske

Pernille Westergaard har aldrig før gået hærvejsruten. Men søndag morgen klokken 07 snører hun og Kurt Vingborg sammen med 148 andre vandrere støvlerne foran A. P Møller skolen i Slesvig, for at begive sig ud på den 300 kilometer lange tur, som de skal gå på syv dage.

- Jeg glæder mig virkelig meget. Det er så skønt at komme ud og bare nyde naturen og bare gå, fortæller Pernille Westergaard, der bor i Vojens.

Pernille Westergaard begyndte at gå i 2021. Hun ville være sundere. Her er hun på vandretur i Harzen i 2023.

Begyndte at gå for at blive sundere

Det er første gang, hun skal gå turen. Og det med at gå langt er også forholdsvis nyt for den 49-årige kvinde.

- Jeg begyndte at gå i 2021 under corona, fordi jeg gerne ville bevæge mig mere og trængte til at tabe mig. Jeg havde set det ene tv-program efter det andet med folk, der lagde deres livsstil om, og det ville jeg også, fortæller Pernille Westergaard.

Pernille Westergaard gennemførte 50 kliometer-vandreturen 'over stok og sten' sammen med sine venner i 2023. Foto: Privatfoto

Hun tog først en måned i et træningscenter og fik en coach til at hjælpe med træningen.

- Jeg har en diskusprolaps i nakken, som genererede mig meget, så jeg skal passe med, hvad jeg laver. Men jeg kan gå uden problemer.

Et hold venner fik lokket Pernille med på nogle af deres vandreture, og så var hun 'hooked', og begyndte at gå jævnligt.

- De første to kilometer var forfærdelige, fortæller den efterhånden erfarne vandrer.

- Men nu går jeg snildt mellem en tur på mellem 10 og 20 kilometer to og tre gange i ugen. Og nu her op til hærvejsturen, hvor nogle af de længste dagsvandringer er op mod 50 kilometer, har jeg trænet lidt mere intensivt, forklarer hun.

Pernille Westergaard går mellem 10 og 20 kilometer flere gange om ugen. At gå får hende til at tømme hovedet og bare nyde naturen. Foto: Privatfoto

Pernille går nogle gange med sin datter, som ikke kan forstå, hvorfor moren ikke sætter propper med musik i ørene under turene.

- Det kommer ikke til at ske, for så kan man ikke tømme hovedet og bare nyde naturen og se den hare, der hopper på marken, rådyret med kid, eller høre fuglene synge, lyder fra Pernille Westergaard.

Kurt har gået langt hele livet

Også Kurt Vingborg har de seneste måneder været i skarp træning til turen på den berømte Hærvej, hvor de længste dagsture nærmer sig 50 kilometer.

- Sidste fredag gik jeg 50 kilometer. Det tog 12 timer, fortæller han.

Kurt Vingborg er en erfaren vandrer, der har gået langt det meste af voksenlivet.

- Jeg har ikke noget fast gå-program, men jeg er ofte ude at gå 10 kilometer, og jævnligt bliver det også til 18-20 kilometer.

73-årige Kurt Vingborg (th) gå den 300 kilometer lange tur på Hærvejen for 33. gang i år. Hans bror Ib Vingborg (tv) deltager en gang i mellem på den årligt tilbagevendende tur. Foto: Privatfoto

Han tager også gerne Danmark på tværs eller langs. Alene eller med en af sine brødre og med sin lille trækvogn med telt og sovepose i.

- Jeg har gået ture fra Blåvandshuk til Helsingør og fra Gedser til Skagen. Så spænder jeg den lille trækvogn med fornødenheder i, og så går jeg bare.

Kurt Vingborg gik de 300 kilometer på Hærvejen med vandreforeningen Fodslaw første gang i 1975.

Kurt Vingborg nummer to bagerst th på billedet, der er taget af en fotograf ved Vejle Amts Folkeblad i 1975. Her gik Kurt turen for første gang. Foto: Privatfoto

- På turen er det, udover glæden ved at gå, også det at slå følgeskab med nogle mennesker og dele det at gå med dem. Flere af dem kender jeg fra de tidligere år.

I år gå han med sin 81-årige bror Ib Vingborg.

Kurt Vingborg bagerst th under en frokost, han havde arrangeret under vandreturen for sin bror, Ib, da han fyldt 80 år i 2023. Ib Vingborg sidder i midten tv. Foto: Privatfoto

Pernille Westergaard glæder sig bare til at opleve, hvordan det er at gå turen. Og hvis du nu er nysgerrig på, om det med at gå langt har fået betydning for Pernilles vægt og sundhed, så er hun klar i mælet.

- Jeg har tabt 30 kilo og har det fremragende. Jeg mærker stort set ikke noget til diskusprolapsen i nakken, så det med at gå og træne har bare været livsændrende for mig.

Udover de danske vandrere er der i år også deltagere fra USA, Belgien, Tyskland, Italien, Israel, Luxembourg, Holland, Tjekkoslovakiet, Litauen, England, Frankrig, Østrig og Norge.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com