Det skal være forbudt at flage med udenlandske flag, efter koldingenser blev frikendt

Foto: Ole Møller, TV SYD
Af Ritzau
Udgivet

Siden dom i Højesteret fra Kolding om flagning med amerikansk flag har det været lovligt at flage med udenlandske flag.

Det skal dog igen være forbudt at flage med udenlandske flag.

Sagen begyndte tilbage i 2018, da Martin Hedegaard fra Ndr. Bjert ved Kolding hev sit amerikanske flag til tops i familiens flagstang. Han blev meldt til politiet og så begyndte sagen i byretten og til sidst i Højesteret, hvor han blev frikendt. Der var reelt ikke en lov mod at flage med fremmede landes flag.

Læs mere om sagen her:

Derfor har justitsminister Peter Hummelgaard (S) sendt et lovforslag i høring. I ekstraordinære situationer kan flag som det ukrainske undtages, men det danske bør nyde en særlig status.

- Dannebrog er det vigtigste nationale symbol, vi har i Danmark. Et symbol, der binder danskerne sammen som folk. Regeringen mener, at Dannebrog som flag bør nyde en helt særlig status i Danmark.

- Jeg mener derfor også, at denne helt særlige status bør føre til, at der igen skal være regler om flagning, så der ikke frit kan flages med andre landes flag. Sådan har det været i mere end 100 år, og sådan bør det igen være, siger han i en pressemeddelelse.

Det amerikanske flag hedder Stars and Stripes og består af 50 stjerner som repræsenterer 50 stater. 13 røde streger symboliserer 13 britiske kolonier.

Koldingenser hev amerikansk flag til tops

Lovforslaget var ventet. I marts stemte et bredt flertal i Folketinget for et beslutningsforslag om at genindføre et forbud mod flagning med udenlandske flag. I Danmark har der i mere end 100 år været regler om flagning, herunder et forbud mod at flage med andre landes nationalflag.

Det ændrede sig, da Højesteret afsagde en dom i juni 2023 i en sag om flagning med det amerikanske flag. Det var lovligt, da Martin Hedegård bosat tæt på Kolding i 2018 hejste det amerikanske flag i sin flagstang, lød det.

Trods den 100 år gamle bekendtgørelse var den nødvendige lovhjemmel til at forbyde flagning med et udenlandsk flag ikke til stede.

Bekendtgørelsen blev derfor ophævet, og nu vil Folketinget forbyde flagning med udenlandske flag på ny. Dermed vil det blive forbudt at flage med for eksempel det amerikanske flag.

Forbuddet vil ikke omfatte flagning med Danmarks nordiske naboers flag eller det grønlandske, færøske og tyske flag. Heller ikke flagning med flag, der repræsenterer internationale eller regionale sammenslutninger bliver forbudt.

Et sommerhushav af tyske flag?

Flagning med det tyske flag falder værdiordfører Pia Kjærsgaard (DF) for brystet.

- Der er rigtig mange tyskere, der lejer sommerhus ved den jyske vestkyst, og der tror jeg ikke, at det vil være særlig godt at se for mange tyske flag vaje. Det forstår jeg slet ikke, siger Pia Kjærsgaard.

Ifølge hende var det ikke en del af beslutningsforslaget. Det foreslåede forbud vil alene gælde flagning fra flagstang.

Justitsministeren kan i ekstraordinære situationer undtage flag fra forbuddet. Det vil for eksempel kunne gælde det ukrainske flag. Det vil altså blandt andet betyde, at det ikke vil blive forbudt at anvende flag eller faner, for eksempel i forbindelse med demonstrationer eller sportsbegivenheder.

Loven ventes at træde i kraft 2025.

Sådan går det for de nord- og sydslesvigske hold ved Mindretals-EM

Udgivet

Denne uge bliver mindretals-EM i fodbold, Europeada, for første gang afholdt i Slesvig. Se, hvordan det går de fire hold fra Nord- og Sydslesvig.

De fleste gik måske og troede, at Danmarks chancer for en EM-medalje i fodbold forsvandt, da landsholdet i lørdags tabte ottendedelsfinalen til Tyskland.

Men faktisk lever håbet stadig.

For i denne uge spiller det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal i Nordslesvigs kvinde- og herrehold nemlig i Mindretals-EM.

Hvad er Europeada?

Europeada er mindretallenes svar på EM i fodbold, hvor mindretal fra hele Europa mødes til et ugelangt stævne.

I år er Syd- og Nordslesvig værter for arrangementet for første gang.

Turneringen spilles samtidig med herrernes EM hvert fjerde år. Europeada blev første gang spillet i 2008.

Både kvinde- og herrelandshold spiller om at kalde sig europamestre. I kvindeturneringen er ni hold med, mens 26 mandskaber er tilmeldt herrernes turnering.

Professionelle spillere er forbudte at have på holdkortet. Niveauet svarer ifølge projektleder Ruwen Möller til Jyllandsserien eller den femtebedste tyske række.

Sådan har holdene klaret sig

Nordslesvigs herrehold har tabt deres to indledende kampe og går derfor ikke videre, mens de nordslesvigske kvinder har tabt deres første kamp og spillet uafgjort tirsdag eftermiddag.

Team Nordschleswig - Æ Mannschaft

Kvinderne:

Nordschleswig 1 : 6 Südtirol

Nordschleswig 2 : 2 FC DFK Oberschlesien

Herrerne:

Nordschleswig 0 : 7 Südtirol

Nordschleswig 0 : 0 IIs Rumantschs

Sydslesvigs kvindehold har vundet begge deres kampe og går derfor videre. Det samme gælder herrerne fra Sydslesvig, der har vundet alle deres tre indledende kampe.

Sydslesvig - Dänen in Deutschland

Kvinderne:

Sydslesvig 6 : 1 Serbske Mustwo

Sydslesvig 3 : 2 Les Ladines

Herrerne:

Sydslesvig 9 : 0 Pobeda

Sydslesvig 3 : 2 Armanamea

Sydslesvig 3 : 1 I Ladines

Finalerne for både kvinder og mænd spilles lørdag klokken 11 og klokken 14 på Manfred-Werner-Stadion i Flensborg.

Gammel kending overtager taktstokken på genopstået spillested

Udgivet

Når spillestedet Tobakken i Esbjerg genopstår efter sommerferien, bliver det med en "gammel kending af huset" i spidsen.

- Jeg ved ikke om det bliver en nem eller en svær opgave – men det bliver en spændende opgave.

Ordene kommer fra 34-årige Sune Rasmussen, som netop har sagt ja til jobbet som booker på Tobakken, der genopstår til efteråret efter flere års krise og en konkurs i foråret 2023.

Han skal være med til at genrejse det - med hans egne ord - ikoniske spillested. Et spillested, han kender indgående.

Sune Rasmussen er kommet på Tobakken hele sit liv. Først som en del af Ribe Rockkor, da han var barn. Senere som publikum og fra 2009 til 2017 var han ansat. Han er uddannet eventkoordinator i mesterlære på stedet, og har været med til at planlægge og afvikle et stort antal koncerter.

Og han er helt klar til at stå i spidsen for den kunstneriske linje på spillestedet:

- Noget af det, Tobakken var kendt for i gamle dage, var, at der var sådan en fighterånd. Man ville virkelig den rytmiske musik. Det er en energi, vi skal have tilbage i Tobakken. Og så ligger der en kæmpe opgave i at få den lokale musik ind på scenerne igen, siger Sune Rasmussen.

Sune Rasmussen vender tilbage til Topbakken efter seks år som daglig leder og booker på Tøjhuset i Fredericia.

Sune Rasmussen kommer fra et job som daglig leder og booker på spillestedet Tøjhuset i Fredericia.

Her har han de seneste seks år været med til at tredoble besøgstallet - blandt andet via et samarbejde med frivillige arrangører og lokale musikforeninger.

Det er Musikhuset i Esbjerg, der overtager driften af Tobakken.

Direktør Torben Seldrup ser frem til samarbejdet med Sune Rasmussen:

- Vil gerne bevare alt det gode og tilføre noget nyt, og vi kommer til at have et øget fokus på vækstlaget og unge end tidligere, siger Torben Seldrup.

Det er én af de ting, Sune Rasmussen ser frem til:

- De muligheder, der ligger i at være med til at genoprette Tobakken med udgangspunkt i den lokale musik og de foreninger og de mange mennesker der interesserer sig for tobakken – det kunne jeg ikke andet end sige ja til, siger han.

Og så er næste skridt at få nationale og internationale musikere tilbage til byen.

- Nu kommer der et efterår, hvor vi får god tid til at komme i gang og finde formen på, hvordan vi skal drifte, og så satser vi på, at der for alvor kommer gang i huset igen fra 2025, siger Sune Rasmussen.

Men allerede i løbet af efteråret forventes der igen at være musik på Tobakken.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com