Derfor er et forlig uden borgmesteren usædvanligt

Ifølge Kurt Houlberg, der er professor i statskundskab på VIVE med fokus på kommunalpolitik, plejer budgetaftalerne i kommunerne at blive indgået med bred enighed i kommunalbestyrelserne. Foto: Pressebillede, VIVE
Udgivet

Det er ikke hverdagskost, at en borgmester udelades af kommunens budgetforlig. Ifølge professor kan det skade byrådets samarbejde på sigt.

At partier ser forbi borgmesteren i et budgetforlig, er ikke noget der sker hver dag, men mandag skete det i Kolding Kommune. Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet og Venstre gik udenom Knud Erik Langhoff (V) og fremlagde et budgetforlig.

- Det er usædvanligt, fordi borgmesteren sædvanligvis sidder for bordenden i økonomiforhandlinger og dermed vil være med i budgetprocessen. Der kan gå mange år mellem at borgmesteren ikke er en del af budgetforliget, fortæller Kurt Houlberg, professor i statskundskab på VIVE med fokus på kommunalpolitik.

Han påpeger, at normalen i dansk kommunalpolitik er, at budgetaftalerne indgås med bred enighed i kommunalbestyrelserne.

De fire forligspartier kan trumfe forliget igennem, men vejen kan blive mere besværlig, hvis ikke borgmesteren er med.

- I dansk kommunal kontekst har vi tradition for konsensus og brede flertal. Det vil selvfølgelig blive vanskeligere at gennemføre budgetforliget, hvis man ikke kan få borgmesteren til at spille aktivt med på det her, lyder det fra Kurt Houlberg.

Stiller borgmesteren svagere

Ikke bare i de aktuelle budgetsnakke kan det skade Knud Erik Langhoff, at partierne har lavet et budgetforlig udenom ham.

- Det svækker borgmesteren og borgmesterens position som forhandler, når han ikke er en del af budgetforliget. Det stiller ham simpelthen svagere i det kommende år og i andre typer forhandlinger, forklarer Kurt Houlberg.

Kurt Houlberg, professor i statskundskab på VIVE med fokus på kommunalpolitik Foto: Pressebillede, VIVE

Derfor er dagens træk i budgetforliget ifølge professoren et, der decideret kan skade samarbejdet om kommende forhandlinger i Kolding Kommune.

- Det bliver vanskeligere at samarbejde, ikke mindst at få en plads og en position for borgmesteren i forhold til de øvrige partier i kommunalbestyrelsen. På den måde kan det godt komme til at trække nogle giftige spor ind i forhandlingsklimaet, lyder det fra Kurt Houlberg.

Tyve klippede kabler dagen før åbning og efterlod ejer med regning på over 100.000 kroner

Morten Heibæk smiler på billedet, men det gjorde han ikke, da han i slutningen af april opdagede, at tyve havde klippet ledningerne på ni helt nye ladestandere dagen før, han skulle overdrage dem til E.on. Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Udgivet

Dagen før et helt nyt ladeområde til elbiler lidt udenfor Horsens skulle åbne, klippede to ukendte gerningsmænd kablerne af og stjal dem.

Alt var stort set klar. Standerne var sat op.

Nu skulle elektrikeren bare lige forbi og sikre, at alt var godt, og så kunne E.on overtage en helt ny plads med ladestandere i Provstlund ved Horsens.

Men sådan gik det ikke, for dagen før åbningen fik Morten Heibæk, der havde stået for opførelsen af ladestanderne, et opkald.

- Elektrikeren ringede til mig og sagde, at det blev lidt svært at køre test på dem, fordi der manglede nogle håndtag, og så kørte jeg derned og blev bare chokeret, fortæller han.

På ni af de helt nye ladestandere var kablerne klippet af og stjålet.

Tyveriet skete 30. april, og her i september er flere andre steder blevet ramt af samme type kriminalitet.

TV SYD har været i kontakt med Clever, Norlys, OK og Q8 i Lund ved Horsens. De har tilsammen fået stjålet kabler ved 18 lynladestandere. Primært i Horsens, men også i Augustenborg, Nordborg, Guderup, Gråsten, Ragbøl og Vonsild. Også to standere fra firmaet Evbox har fået kappet kablerne midt i Horsens.

Hos Q8 skete tyveriet natten til onsdag.

- Det er jo træls, at man ikke kan have sine ting i fred. Nu skal vi bruge en masse tid på at kigge overvågning og finde ud af, hvad vi skal gøre ved det, og så taber vi samtidig omsætning på det, lyder det fra Mathias Mortensen, forretningschef i Q8 i Lund.

Tyve på scootere

For Morten Heibæk havde det store økonomiske konsekvenser, da kablerne i foråret blev klippet på de standere, han skulle overdrage til E.on.

- Det kostede mig langt over 100.000 kroner. Forsikringen dækker en del af det, men der er jo en masse, forsikringen ikke dækker, og det er jo alt det tidsspild og den forsinkelse, der ligger i det, siger han.

Sådan ser det ud ved to ladestandere ved Q8 i Lund ved Horsens for tiden. Natten til onsdag klippede to personer, der ankom på scooter, kablerne. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Flere af de firmaer, der har været udsat for tyverierne, gætter på, at det er kobberet inde i kablerne, der interesserer tyvene. Men mængden er relativ lav, lyder det fra flere af firmaerne, og derfor undrer det, at det er kriminaliteten værd.

- I kablerne fra de ni standere, de stjal her, er der måske kobber og alu for 2000 til 3000 kroner i alt, så jeg synes, det er mega bittert, at det skal ende med en regning til mig på over 100.000 kroner, siger Morten Heibæk.

Både han og Q8 ikke langt derfra har overvågning ved standerne. Begge steder viste billederne, at det var to personer på scooter, der stod bag tyverierne.

- Vi kunne se, de kom kørende ind med styrthjelm på og tog en tang og klippede de her kabler af, og så tog de dem lige så stille og forsigtigt ned på scooteren og slæbte dem hen ad vejen, og så var de væk, fortæller Morten Heibæk, og nogenlunde samme billede viste kameraerne ved Q8 natten til onsdag.

- Jeg kan jeg se på vores overvågning, at det er to fyre på scooter, der kommer herud. De har hjelme på, så vi kan ikke se noget ansigt på dem, siger Mathias Mortensen.

Massiv overvågning

Både han og Morten Heibæk har meldt sagerne til politiet, men Morten Heibæk fortæller, at han fik at vide, at sagen blev henlagt, fordi der ikke var beviser nok at gå efter.

Han håber, at folk vil være opmærksomme, hvis de skulle få tilbudt materialer, der kan stamme fra kablerne.

- De bliver formentligt kørt til en produkthandler, og hvis man modtager noget, hvor der sidder et håndtag på eller et eller andet, så synes jeg, de burde stoppe op og ringe til politiet, lyder opfordringen.

Pladsen ved Provstlund har ikke været ramt af kabelklippere siden foråret, og det har måske noget at gøre med de tiltag, de tog efter tyveriet.

- E.on har sat masser af kameraer op, så området er super overvåget i forhold til mange andre steder Det tror jeg afskrækker dem lidt, lyder det fra Morten Heibæk.

DMI udsender varsel om tæt tåge

Arkivfoto. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Udgivet

Natten mellem søndag og mandag og mandag morgen er der risiko for tæt tåge i især den østlige del af landsdelen.

Derfor har DMI udsendt et varsel om risiko for tæt tåge i de syd- og sønderjyske kommuner, der fremgår af kortet nederst.

Den tætte tåge ventes at lette i løbet af mandag formiddag.

Det er kombinationen af lun og fugtig luft og svag vind, der giver de rette betingelser for, at der kan komme tåge.

Du kan følge den aktuelle status på tågen på DMI's varselsside her.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com