Den dyre el får også snart vandpriserne til at stige

Spildevand er en betegnelse for brugt brugsvand fra husholdninger, industri og landbrug. Husholdningsspildevand er det vand, der kommer fra toilet, badeværelse, køkken og bryggers. Foto: Heidi Birgitte Ida Dalgaard Clemmesen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Oven i gigantiske el- og varmeregninger vil mange forbrugere snart blive ramt af endnu en prisstigning. Nu er det vand, som bliver dyrere.

Elektricitet er afgørende for, at vi har rindende vand i hanerne hjemme i køkkenvasken og brusebadet. For at få vandet hele vejen fra grundvandsmagasinet til vandhanerne ude hos forbrugerne er det nødvendigt med el.

Det kræver strøm både at pumpe og ilte vandet på vandværkerne, og de stigende priser på el mærker de hos Christiansfeld Vandværk, som er ejet af BlueKolding.

Man skal suspendere prisloftet, så vi har mulighed for at kunne sende regningen ud til forbrugerne

Ulrik Westergaard Knudsen, projektleder og maskinmester hos BlueKolding

- Elregningen er cirka tredoblet, hvis vi sammenligner august måned sidste år med august måned i år, fortæller Ulrik Westergaard Knudsen, der er projektleder og maskinmester hos BlueKolding.

Opråb til politikerne

Hos DANVA, som organiserer de kommunale forsyningsselskaber, bekræfter direktør Carl-Emil Larsen, at de stigende energiproblemer belaster både vandværkers og forsyningsselskabers økonomi.

Derfor har DANVA bedt om et møde med Forsyningssekretariatet, som er den uafhængige regulator for vandsektoren.

Sekretariatet fastsætter det prisloft, som det enkelte vandværk/forsyningsselskab opererer under.

- Energipriserne er et problem, for vandværkerne bruger rigtig meget strøm til at pumpe vandet rundt. Vi kommer til at tale med sektorens regulator om, hvordan vi kan håndtere det her, for både elpriserne og inflationen er et problem, siger Carl-Emil Larsen.

Og det er ikke kun drikkevandet, der er blevet dyrere at producere. 

Det er også blevet dyrere at rense spildevandet. 

Så må de udbetale en vandcheck, på samme måde som de har udbetalt en varmecheck

Carl-Emil Larsen, direktør, DANVA

DANVA ønsker at få afklaret, om de kan få lov til at hæve priserne på både drikkevand og spildevandsrensning, så regningen sendes videre til forbrugerne.

- Man er nødt til at opkræve et eller andet hos kunderne for det, og det er man ikke glade for, når man er på vej ind i et valg. Men så må de udbetale en vandcheck, på samme måde som de har udbetalt en varmecheck, siger Carl-Emil Larsen og understreger, at de kommer til at gå i dialog med myndighederne.

Ifølge DANVA's beregninger skubber sektoren en akkumuleret regning for inflation og stigende energipriser i 2021 og 2022 på cirka 14 procent foran sig.

Hæv det faste bidrag

De stigende energipriser rammer både forbrugerejede vandværker og vandværker og rensningsanlæg ejet af forsyningsselskaberne.

Præcist hvor meget, vandpriserne og vandafledningspriserne kommer til at stige, kan hverken forsyningsselskaber eller vandværker sige lige nu.

De kommende måneder skal der laves budgetter, og så melder det enkelte selskab eventuelle prisstigninger ud.

Nogle forbrugere kommer til at opleve en stigning på vandprisen med det samme - andre får først regningen om to år, sådan som reglerne er nu.

Danske Vandværker, som organiserer de forbrugerejede vandværker, har i et nyhedsbrev anbefalet sine medlemmer at hæve det faste bidrag i stedet for at hæve kubikmeterprisen, hvis de får brug for at hæve priserne.

Danske vandværker kan ikke sige, hvor mange af de forbrugerejede vandværker, der kommer til at hæve prisen. Foto: Heidi Birgitte Ida Dalgaard Clemmesen, TV SYD

Vandværker, der producerer mere end 800.000 m3 vand årligt er underlagt vandsektorloven og dermed begrænsninger på prisen.

Danske vandværker kan ikke sige, hvor mange af de forbrugerejede vandværker, der kommer til at hæve prisen.

Nogle vil i første omgang kunne klare de høje elpriser, men hvis energipriserne forbliver så høje, som de er nu, bliver de også nødt til at sætte prisen på vand op.

Suspender prisloftet

Hvor stor regningen bliver for den enkelte forbruger, afhænger blandt andet af de prisaftaler på el, det enkelte vandværk har.

Hvis BlueKolding kunne sende regningen for den den prisstigning, der er sket fra august 2021 til august 2022 direkte ud til forbrugerne, ville det betyde prisstigninger på cirka 800-1.000 kroner per år på vandregningen for koldt vand for en familie på fire.

- Vi bruger kun el til at pumpe vandet rundt i huset, så prisen er alfa omega, for vi har ikke andet, vi kan regulere på end elprisen, siger han.

Ulrik Westergaard Knudsen, der er projektleder og maskinmester hos BlueKolding, fortæller, ikke vandværket ikke hæve må vandprisen, og at de i stedet risikerer at må skære i anlægsudgifterne og vedligehold. Foto: Heidi Birgitte Ida Dalgaard Clemmesen, TV SYD

En prisstigning hos BlueKoldings kunder kommer dog ikke til at ske. Vandværker, der producerer mere end 200.000 kubikmeter vand om året, kan nemlig ikke selv bestemme, hvad de tager for vandet.

Derfor må BlueKolding ikke hæve vandprisen, selvom udgifterne til el stiger, og flertallet af forsyningsselskaber i Syd- og Sønderjylland er i den situation.

I stedet må de skære i anlægsudgifterne og vedligehold. I praksis betyder det, at de må vente med at skifte vandrør, som ellers burde være skiftet.

Det risikerer at få den konsekvens, at vandrør bryder sammen, og at forbrugerne i højere grad kommer til at opleve, at der må lukkes for vandet i perioder, forklarer Ulrik Westergaard Knudsen.

- Man skal suspendere prisloftet, så vi har mulighed for at kunne sende regningen ud til forbrugerne og vedligeholde systemerne, så vi har forsyningssikkerhed, opfordrer han.

Familie til dømt demensramt i nødråb: - Vi aner ikke vores levende råd

Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Stort set ingen synes, han skal være, hvor han er, men Retten har bestemt, at det skal være sådan. Nu kommer familien til en 75-årig demensramt mand med et nødråb.

- Vi og vores far, mand, svigerfar og bedstefar har brug for jeres hjælp.

Sådan begynder et brev til regionspolitikerne i Syddanmark og relevante politikere på Christiansborg.

Afsenderen er familien til den 75-årige demensramte mand, der for lidt under tre uger siden blev dømt til at være på en psykiatrisk afdeling. Det på trods af, at hverken afdelingen selv, familien eller eksperter med forstand på demens mener, at det er den rette løsning.

Sidste år i december forvildede den 75-årige mand sig ind i lejligheden til en 99-årig kvinde på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld, hvor de begge to boede på det tidspunkt. På grund af sin demens troede den 75-årige mand angiveligt, at han var hos sig selv, og han blev vred, da kvinden bad ham gå ud.

Derfor skubbede han hende omkuld, og hun fik så alvorlige skader, at hun efterfølgende måtte opereres. Dagen efter blev hun fundet død på Kolding Sygehus.

Anbragt i psykiatrien

29. oktober kendte Retten i Kolding ham skyldig i legemsangreb med døden til følge. Fordi han er syg, kan han ikke straffes, og derfor afgjorde Retten, at han skulle anbringes på en psykiatrisk afdeling. Begrundelsen var, at det ifølge en udtalelse fra Retslægerådet ikke var forsvarligt at have ham i kommunalt regi.

Udfordringen er bare, at psykiatrien ikke er indrettet til mennesker med demens over længere tid.

- Det, som mennesker med demens har allermest behov for, er tryghed, nærvær, genkendelighed og hjemlige rammer. Det er bare ikke det, psykiatrien kan levere. Det ulykkeligt for både den demensramte og de pårørende, der står omkring, at de skal være vidne til noget, der egentlig ikke er det rette tilbud til ham, siger Mette Bossen Linnet (V), der er formand for psykiatri- og socialudvalget i Region Syddanmark.

- Vi kalder det isolation

Den 75-årige mand har været på psykiatrisk afdeling i Aabenraa siden december, hvor han blev varetægtsfængslet i sagen. Allerede i foråret skrev to læger fra afdelingen, at de mente, man forsvarligt kunne flytte den 75-årige til et demensplejehjem, men retslægerådet vurderede det anderledes, og det lænede Retten sig op ad.

TV SYD har tidligere talt med fagfolk med forstand på demens, der er rystet over, at domstolen har anbragt en demensramt mand i psykiatrien. Også Gitte Kirkegaard, der er formand for Demenskoordinatorer Danmark og til daglig demensfaglig leder i Haderslev Kommune mener, det er foruroligende.

- Det gør ondt, at man at man har taget den her drastiske beslutning, at han skal være på en psykiatrisk afdeling. Vi gør alt, hvad vi kan, for, at mennesker med en demenssygdom ikke skal være der, for man kan ikke lave en psykiatrisk afdeling om til et sted, hvor man kan leve og bo, siger hun.

Familie om dom - den værst tænkelige

Familien kaldte dommen den 29. oktober ”den værst tænkelige”, fordi den 75-årige på psykiatrisk afdeling kun må have få personlige ejendele, og personalet ikke har tid til at sidde og spise med ham og give ham, det nærvær, som er vigtigt i plejen af demensramte.

- Han sidder i sin stol alle vågne timer på sin upersonlige hospitalsstue. Mors daglige besøg er eneste sociale kontakt, han har. Personalet siger til os, at vi må forstå, det er en akutpsykiatrisk afdeling og ikke et plejehjem. Vi kalder det isolation, og vi aner ikke vores levende råd, lyder det videre i brevet fra familien.

Både Gitte Kirkegaard og Mette Bossen Linnet mener, at der er behov for en løsning, der kan tage sig af borgere med demens, når de ikke kan være i kommunalt regi. For det er ikke holdbart i længden at anbringe dømte demensramte i psykiatrien, mener de.

- Jeg kunne godt tænke mig, at vi havde en mellemting altså et plejecenter, hvor vi kunne samle nogle eksperter og nogle, der var vant til at arbejde med borgere udfordrende adfærd, siger Gitte Kirkegaard.

For nu er det svært at gøre noget i sagen med den 75-årige, mener Mette Bossen Linnet. Prognoserne spår om flere mennesker med demens i fremtiden. Dermed risikerer man flere sager som den her, og flere demensramte risikerer at ende i psykiatrien.

-  Jeg tror, vi skal rykke endnu tættere sammen med kommunerne om at finde et tilbud, og jeg er også sikker på, det er noget, der kommer til at fylde i regeringens nye sundhedsråd. Det kan godt være, der dukker nogle nye ting op, som kan bremse, at det her bliver præcedens, og at man får et bedre tilbud, siger Mette Bossen Linnet. 

Tema

Retssag mod demensramt mand

Brugsuddeler både elsker og hader pakker - nu kommer han med opfordring

Masser af pakker i Daglig Brugsen Bække Foto: Josephine Maria Møller
Udgivet

Højsæsonen for pakker er over os, og det kan man mærke hos Dagli'Brugsen i Bække, hvor pakkerne giver ekstra travlhed for de ansatte.

Vi køber flere og flere ting på nettet.

Det lægger pres på pakkeafhentningsstederne rundt omkring i landet - et af dem er hos Dagli'Brugsen i Bække.

Her bliver arbejdet med at fylde varer på hylderne ofte afbrudt af en kunde, der skal hente en postpakke.

- Det er lidt et had-kærlighedsforhold. Selvfølgelig er det rart, at kunderne kommer ind og får udleveret en pakke. Det er rigtig godt for os som butik, fortæller brugsuddeler Christian Norsk og fortsætter:

- Hadforholdet består i, at det tager tid for os at lægge op på hylderne. Det tager også tid, når kunden skal stå og finde deres numre, og så har de det ikke klar og skal lede alle deres mails igennem. Allerede der har vi tabt penge på at udlevere.

Masser af pakker i Daglig Brugsen Bække Foto: Josephine Maria Møller

De mange pakker fylder i øjeblikket cirka en tredjedel af butikkens lagerplads. Værst står det til i november, december og ofte også et stykke ind i januar.

Selvom Christian Norsk har sørget for, at der er plads til hver eneste pakke, så har han alligevel en opfordring til deres ejermænd.

- Kom ned og hent den hurtigst muligt, lyder det fra brugsuddeleren, der mener at alle burde have tid til at hente deres pakke den samme dag, de får beskeden om, at den kan hentes.

- Vi har åbent fra 7 til 19.45, så jeg tænker, at man da lige har 5 minutter på et eller andet tidspunkt.

På den positive side glæder Christian Norsk sig over, at byens borgere kan hente deres pakker i byen og ikke skal til nabobyer som Vorbasse eller Vejen.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com