Byråds studietur skaber debat - så mange penge bruger din kommune på politikernes studieture

Dansk Folkeparti og Radikale Venstre i Kolding Kommune er helt uenige om, hvorvidt det er en god idé at sende hele byrådet på bustur til Holland, når man samtidig spare på velfærden i kommunen. Foto: Martin Littau Herlevsen & Kolding Kommune
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

I en tid, hvor de kommunale budgetter i Syd- og Sønderjylland er præget af store besparelser, vækker politikernes studieture til udlandet stor debat.

I takt med at flere og flere kommuner har deres budgetter for det kommende år på plads, står det klart, at der bliver sparet på den nære velfærd de fleste steder i Syd- og Sønderjylland.

Det har i flere kommuner skabt debat omkring de studieture, som de fleste byråd og udvalg planlægger med jævne mellemrum.

Og tager vi et kig på alle 14 kommuner i TV SYDs dækningsområde, så er der da også stor forskel på, hvor mange penge de bruger på studieture til politikerne.

På Fanø har de siden starten af 2022 slet ikke brugt en eneste krone på det, mens de i Horsens har brugt beskedne 11.000 kroner. I den helt anden ende af skalaen har vi Vejle Kommune, som har brugt suverænt mest med omkring 735.000 kroner.

Helt byråd på vej til Holland

Debatten raser blandt andet i Kolding Kommune, hvor de er i gang med at planlægge en bustur til Holland for hele byrådet og enkelte embedsfolk. En tur, der indtil videre er estimeret til at koste cirka 385.000.

Rejsen går igennem flere byer i Holland og har til formål at give inspiration til fremtidens velfærd og byudvikling.

- Vi står som byråd med nogle meget store problemer omkring økonomi, velfærdsteknologi samt by- og havneudvikling, og derfor skal vi ud at søge inspiration de steder, hvor man gør det rigtig godt, fortæller Merete Due Paarup, der er gruppeformand for Radikale Venstre i Kolding.

Merete Due Paarup, der er gruppeformand for Radikale Venstre i Kolding, ser studieturene som en nødvendig inspirationskilde for byrådsmedlemmerne. Foto: Kolding Kommune

Dansk Folkepartis to byrådsmedlemmer har dog nægtet at deltage på turen, fordi de ikke mener det er rimeligt at bruge penge på en udlandsrejse, når man lige har gennemført massive besparelser. 

- To år i træk har et flertal i Kolding Kommune sparet rigtig meget på udsatte borgere, ældre samt på børne- og ungeområdet. Og så synes jeg, det er et forkert signal at sende, at byrådet vælger at bruge penge på at tage ud at rejse, siger 2. viceborgmester og gruppeformand for DF i Kolding, Søren Rasmussen.

Søren Rasmussen (DF) mener i stedet byrådet skulle søge sin inspiration på internettet eller få fagfolk til at fremlægge de gode eksempler for byrådet hjemme i Kolding. Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD

Merete Due Paarup kan godt forstå, at folk kan finde det mærkeligt, at politikerne skal bruge penge på at rejse til udlandet, når man skal spare andre steder. 

- Men jeg tror faktisk også, der er nogle borgere, der syntes, at det er vigtigt, at vi som byråd med det store ansvar, vi har, tør tage inspiration fra verden og få noget med tilbage til Kolding. Og det er jo lige præcis med de briller, vi tager ud og kigger på det, siger hun.

Ingen ved om studieture kan betale sig

Kommunalforsker Roger Buch fortæller til TV SYD, at det i flere år har været diskutabelt, om studieture er værd at bruge penge på.

- Der er ikke lavet nogle undersøgelser, der ligesom kan afklare spørgsmålet, siger Roger Buch.

Ifølge ham er nogle af de gode argumenter for at byrådspolitikere tager på studietur, at de kan indhente inspiration og måske afværge fejltagelser ved at finde ud af, at noget man troede var en god ide, faktisk ikke er en god ide, fortæller kommunalforskeren.

- Men der er selvfølgelig også et frynsegodeelement, og det er der, kritikerne dukker op og kan stille spørgsmålstegn ved det, siger Roger Buch.

Grænsepolitiet tiltrak sig opmærksomhed med hundeshow og 'ransagninger'

Ti havgrynsposer for en pose slik. Det var belønningen til 7-årige Sigurd Helgason efter en ransagning af en politibil. Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Udgivet

Lørdag var der åbent hus hos Grænsepolitiet i Padborg. 600 besøgende lagde vejen forbi til blandt andet hundeshow med narkohunde og 'ransagninger' af biler.

Lørdag viste Grænsepolitiet i Padborg mandskab og materiel frem for alle interesserede.

Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Her var hundeshow med blandt andet narkohunde, politibiler. Børnene kunne også 'ransage' biler og lede efter havregrynsposer. Ti poser udløste vingummi som belønning. Der var også både og motorcykler.

600 besøgende havde fundet vej til rundvisningen ved grænsen.

Familien Smith Hein fra Aabenraa havde fundet vej til rundvisningen, hvor hundeshow og ransagninger var populære. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Familien Smith Hein havde taget turen fra Aabenraa til Padborg. Til stor glæde for 7-årige Alva, 8-årige Uma samt treårige Eske. Og her var politihundene og ransagningerne særligt populære.

Udstyr, uniformer og hunde blev vist frem, da Grænsepolitiet holdt åbent hus lørdag. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

- Vi har set hunde og fået slikposer, fortæller Alva.

Grænsepolitiet havde åbnet dørene for borgerne, for at give et mere nuanceret billedet af arbejdet hos politiet.

Jesper Hansen er fungerende politiinspektør. Han vil gerne vise at de laver andet end at tjekke pas i grænsekontrollen. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

- Mange tror, at vi kun tjekker pas i grænsekontrollen, men vi vil gerne vise, at vi arbejder med en masse andet spændende, fortæller Jesper Hansen, der er fungerende politiinspektør ved Syd- og Sønderjyllands Politi, og fortsætter.

- Og så vil vi også gerne være synlige for folk, der måske vil søge ind til os. Det er derfor vi laver sådan en dag.

  

64-årig brandmand død efter færdselsulykke i Højer

Brandbil væltet på dige ved Højer. Foto: LocalEyes
Af Ritzau og TV2.dk
Udgivet

En brandmand er omkommet, efter at en brandbil væltede ned af en skråning og landede på taget i Højer lørdag.

En 64-årig mand er afgået ved døden, efter at han blev fastklemt under en brandbil ved Højer Dige.

Det oplyser vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi Sune Loklindt lørdag aften.

De pårørende er underrettet.

Politiet fik anmeldelsen klokken 16.48.

Den 64-årige mand var alene i brandbilen, da den væltede ned ad en skråning og landede på taget.

- Da vi kommer derud, er han i kritisk tilstand, og kort tid efter afgår han ved døden på stedet, siger Sune Loklindt.

Han tilføjer, at den afdøde var på vej ud for at slukke en mindre markbrand, da ulykken fandt sted.

Hændelsen skete i Højer, som ligger 12 kilometer vest for Tønder.

- Vi har en bilinspektør, som undersøger stedet. Så skal køretøjet bringes ind til undersøgelser, lyder det fra Sune Loklindt.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com