Naturnationalpark kan være løsningen på problemer i Lillebælt

Borgmestrene i Vejle og Kolding kommuner bakker ikke entydigt op om forslaget om at gøre Lillebælt til naturnationalpark.
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Radikale Venstre i Kolding Kommune ønsker, at Naturpark Lillebælt skal omdannes til en naturnationalpark. Borgmestrene i området er ikke afklaret.

Et forslag om at gøre Lillebælt til naturnationalpark møder ikke entydig opbakning blandt borgmestrene i Lillebælt-kommunerne.

Radikale Venstre i Kolding Kommune foreslår at udlægge Lillebælt som én af de 15 naturnationalparker, der i de kommende år skal etableres i Danmark.

- Det går en vej med Lillebælt, og det er den forkerte vej, siger borgmesterkandidat for Radikale Venstre i Kolding, Merete Due Paarup, der har stillet forslaget.

Merete Due Paarup tror, at der er stor sandsynlighed for, at der kan anlægges en naturnationalpark i Lillebælt. Foto: Nicklas Palner, TV SYD

Tidligere har ni borgmestre med kyster til Lillebælt sendt et åbent brev til miljøminister Lea Wermelin (Socialdemokratiet). 

I brevet skriver de, at biodiversiteten i Lillebælt er truet af iltsvind og mangel på fisk, som truer de erhverv, der lever af fiskeri.

Forskel på nationalparker og naturnationalparker

  • Nationalparker har sin egen lov, men der er ikke nogen særskilt naturbeskyttelse i loven. Af den grund er både skovdrift og landbrug almindelig i nationalparkerne. Det hæmmer biodiversiteten i nationalparkerne meget. Ofte er byområder også inkluderet i nationalparker.


  • Naturnationalparker har endnu ingen selvstændig lovgivning, men en sådan er på vej ifølge miljøministeren. Forventningen er, at naturnationalparker friholdes 100 procent fra skov- og landbrug og al anden produktion, og at de i første omgang etableres på statslige arealer. Naturen udvikler sig så vidt muligt på sine egne præmisser i naturnationalparker og dækker over store, sammenhængende arealer. Naturlig hydrologi genoprettes, og græssende dyr sættes ud for at skabe dynamik og højere biodiversitet.


(Kilde: Miljøministeriet)

Men selvom borgmestrene i fem af Lillebælt-kommunerne tidligere har været medunderskrivere på brevet, er de ikke entydigt sikre på, at en naturnationalpark er svaret på Lillebælts problemer.

De vil nemlig først have undersøgt, hvad det betyder, hvis man gør Lillebælt til en naturnationalpark.

- Mange af de forslag, der kommer op nu, tyder på, at er der få uger til kommunalvalget. Jeg ved ikke, hvad det betyder, hvis man udpeger et vandområde til en nationalpark, og det skal vi have styr op, før vi gør noget, siger Vejles borgmester, Jens Ejner Christensen (Venstre).

Den mening deler Koldings borgmester, Jørn Pedersen (Venstre), men han kritiserer også Radikale Venstre.

- Byrådet i Kolding, inklusive Radikale Venstre, har indstillet Stenderup Nørreskov til at være naturnationalpark. De kunne i samme omgang have foreslået, at Lillebælt skulle være med. Det er ren valgkamp, siger han.

Jørn Pedersen stiller desuden spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er muligt at anlægge en naturnationalpark til vands.

Fredericia positiv

Merete Due Paarup (Radikale Venstre) afviser over for TV SYD, at det er "ren valgkamp".

- Det handler om, at vi i lang tid har haft Lillebælt på dagsordenen, og at der nu er en snak om naturnationalparker, siger hun.

Fredericias borgmester, Steen Wrist Ørts (Socialdemokratiet) er umiddelbart positivt stemt over for en naturnationalpark i Lillebælt.

Han ønsker, at man undgår at dumpe havneslam, udlægger nye stenrev og går i dialog om, hvordan man kan gøre noget ekstra for Lillebælt.

- Hvis det er den retning det går i, så er det det rigtige at gøre, siger han.

Den anden side af Lillebælt

TV2 Fyn har snakket med borgmestrene på den østlige side af Lillebælt, og her bliver forslaget også mødt med en vis skepsis.

En af de skeptiske er Johannes Lundsfryd (Socialdemokratiet), der er borgmester i Middelfart.

- Jeg har stor sympati for tanken om en marin nationalpark i Lillebælt. Men jeg er ikke helt sikker på, at etableringen af en nationalpark løser problemerne, siger han.

Han mener, at der først og fremmest er behov for en afdækning af, hvad problemet i Lillebælt reelt er.

Det vil være problematisk, hvis nationalparken kommer til at stå i vejen for udvikling og aktivitet langs kysterne. Det har vi ikke brug for

Søren Steen Andersen (V), Borgmester i Assens.

Søren Steen Andersen (Venstre), borgmester i Assens, er som udgangspunkt positivt stemt over for en mulig naturnationalpark i Lillebælt og fortæller, at det ville gå fint i spænd med kommunens indsatsområder.

Han påpeger dog også, at der først er behov for en afklaring af, hvordan en naturnationalpark vil påvirke aktiviteter på land, og tilføjer:

- Det vil være problematisk, hvis nationalparken kommer til at stå i vejen for udvikling og aktivitet langs kysterne. Det har vi ikke brug for.

Går til forhandlingsbordet

Når der skal laves finanslovsforhandlinger til finansåret 2022, så går Radikale Venstre på Christiansborg ind til forhandlingsbordet med Lillebælt som naturnationalpark som krav - og med en finansiering på mindst 15 millioner kroner.

Herunder kan du se et kort over de områder, der allerede er i spil om at blive ny naturnationalpark i Syd- og Sønderjylland.

Pengene skal blandt andet bruges på etablering og drift af et sekretariat, der skal varetage grundlæggende opgaver relateret til etablering og drift af naturnationalparken. Sekretariat skal i følge Radikale Venstre udarbejde analyser og finde muligheder for naturgenopretning i Lillebælt. 

Forslaget kommer sammen med Miljøministeriets forslag om at grundlægge 15 nye naturnationalparker. Det er én af dem, som Radikale Venstre ønsker skal være Lillebælt.

Fastlåst forhandling tvang partier udenom borgmester

Forligspartierne stod klar klokken 16 fredag for at fortælle om deres plan for velfærden i Fredericia Kommune. Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD
Udgivet

Partierne i Fredericias byråd fortalte fredag eftermiddag på et pressemøde, hvorfor de har valgt at indgå et budgetforlig udenom byens borgmester.

Helt unikt, en fantastisk oplevelse og begyndelsen på en ny æra. Sådan beskriver forligspartierne forhandlingerne om deres fornyligt indgået budgetforlig.

Tidligere fredag kunne TV SYD fortælle, at borgmester i Fredericia Kommune, Christian Bro, ikke lander sit første budget på posten, da de øvrige partier i byrådet gik sammen om et budgetforlig udenom socialdemokratiet. Forliget er gældende frem til 2027.

På et pressemøde fredag klokken 16 var forligspartier i byrådet klar til at fortælle, hvorfor de har valgt at holde deres socialdemokratiske borgmester udenfor.

Et budgetforlig udenom borgmesteren. Hvorfor det?

- Vi blev præsenteret for en færdig skitse. Når man ikke føler sig lyttet til, må man afsøge andre veje. Jeg sad med følelsen af, at det her bliver en kommune, jeg ikke ønsker at bo i, lyder det fra Cecilie Roed Schultz, der er gruppeformand for enhedslisten og fortsætter:

- Det var et historisk slemt nedskæringsbudget i en fastlåst forhandlingssituation.

Punkter fra budgetforliget

Budgetforliget er aftalt mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, DF, SF, Enhedslisten og løsgængeren Karsten Byrgesen.

Her er nogle af punkter i budgetforliget:

  • Gratis bybusser til alle.

  • Sænke klasseloftet til 24 elever i Folkeskolen

  • Fjernet besparelser på dagintuitionerne, så minimumsnormeringerne beholdes

  • Støjhandleplan - Første projekt er der afsat penge til

  • 10 millioner kroner til klimasikring

  • Ansigtsløft til busserne Romeo og Julie

  • Føniksklasserne videreføres

Og den følelse kunne gruppeformanden for SF Connie Maybrith Jørgensen godt nikke genkendende til.

- Vi har ikke oplevet, at der har været en interesse i at møde os på de områder, som var vigtige for os. Vi er gået derhen, hvor vores mandater kunne få mest muligt indflydelse.

En pludselig mulighed

- Vi stod overfor muligheden for enten at samle en kreds udenfor Socialdemokratiet eller lave vores eget budgetforslag, fortæller Cecilie Roed Schultz (E) om begyndelsen på forhandlingerne.

Forhandlingsmødet mellem forligspartierne var ikke planlagt og opstod ifølge Susanne Eilersen, der er gruppeformand i Dansk Folkeparti, ganske pludseligt.

- Der opstod en mulighed i går og så greb vi den. Det er utroligt overraskende. Alle er gået ind med et åbent sind og accepteret, at vi er forskellige partier med forskellige ideologer. Vi har givet plads til hinanden, så alle kunne se sig selv ind i det, forklarer hun.

Også Peder Wittendorff Tind, der er politisk ordfører for Venstre i byrådet, oplevede at forligspartierne ville hen mod det samme resultat.

- Vi oplevede, at vi i forhandlingsforløbet ville en anden vej, og det var der også andre partier der oplevede, så det skabte rammerne for det her forlig, siger han.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Fingrene nede i sparegrisen

- Tiden er kommet til at gøre op med det paradigme, at vi altid skærer indtil benet på ældre-, skole- og børneområdet. De har stået for skud i rigtig mange år, lyder det fra Tommy Rachlitz Nielsen, der er gruppeformand for Det Konservative Folkeparti.

Og så kommer det klassiske spørgsmål: Men hvor skal pengene så komme fra? Det havde forligspartierne et svar på.

- Vi har fingrene nede i sparegrisen, men kravet til os selv er, at vi altid har 150 millioner i kassebeholdningen. Vi skal ikke være en bank, som holder på pengene, når Fredericia kan bruge det på velfærden, lyder det fra Karsten Byrgesen, der i øjeblikket er løsgænger i byrådet.

- Vi vil gerne have vores penge ud at gå hos borgerne i stedet for at have dem liggende på kistebunden, og det var en af tingene, som Socialdemokratiet ikke var interesseret i at kigge på, forklarer Connie Maybrith Jørgensen (SF)

Men det er stadig sparetider, så alt er ikke kun liv og glade dage.

- Vi vidste godt, at man ikke kunne få alt, man ønsker sig. Jeg er tilfreds, men det er også et sparebudget, fortæller Susanne Eilersen (DF).

Må borgmesteren være med?

Budgetforliget er indgået udenom borgmester, men det skal stadig stemmes igennem i byrådet, før det er helt aktuelt.

- Vi må se, hvad socialdemokratiet gør. Hvis de stemmer for, så er det deres valg. Det her er forliget, og det er som det er, siger Peder Wittendorff Tind (V).

Venstremanden har et råd med på vejen.

- Lad os nu være konstruktive. Fredericianerne gider ikke drama, afslutter han

Undervisning stod på genbrugstøj og plantebaseret mad

Elevernes dag sluttede af med en plantebaseret frokost. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen
Udgivet

Fredag var det Gymnasiernes Nationale Klimahandledag, hvor der var fokus på tøjforbrug. Det satte tankerne i gang hos eleverne på Alssundgymnasiet i Sønderborg.

Symaskiner og aflagt tøj var fundet frem i et klasseværelse på Alssundgymnasiet i Sønderborg.

Fredagen stod nemlig i klimaets tegn, da det var Gymnasiernes Nationale Klimahandledag, hvor der med forskellige workshops var fokus på klimaproblemerne.

- Det er et vigtigt emne. Jeg synes aldrig, at man kan gøre nok, siger Mikkel Christensen, der er gymnasieelev.

Det aflagte tøj blev syet om til nye bukser, toppe, skjorter og bluser. Foto: Mikkel Christensen, AGS

Eleverne på Alssundgymnasiet havde i en af workshopsene to timer til at designe og sy nyt tøj, for at vise, at deres aflagte tøj kan genbruges.

- Man finder ud af, hvor mange ting man kan lave med sit tøj, fortæller gymnasieeleven Anne Marie Eriksen.

Hver dansker køber i gennemsnit 10,9 kilo tøj om året, hvilket svarer til over 60.000 ton her i landet. Tal som Klimahandledagen vil gøre de unge opmærksomme på.

- Det handler om, hvad man selv kan være med til at gøre. Og hvad er det, der måske kræves lidt mere af i fremtiden, når eleverne skal være med til at finde på de gode løsninger, siger Malene Samsø Nielsen, der er konstitueret rektor på Alssundgymnasiet.

Malene Samsø Nielsen er konstitueret rektor på Alssundgymnasiet. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

Symaskinerne og det aflagte tøj har allerede sat tankerne i gang.

- Det er meget fint, at man lærer, hvad man ellers kan bruge sit tøj til. Så man ikke bare går ud og køber nyt og nyt, men også begynder at tænke nogle andre baner, siger Mikkel Christensen.

Dagen sluttede af med frokost fra en plante-basseret madvogn som gymnasiet havde vundet i forbindelse med Gymnasiernes Nationale Klimahandledag.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com