Bog eller tablet - hvad er bedst? SDU-lektor har svaret

Kolding Bibliotek holder læsemaraton. Foto: Finn Grahndin
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

I dag og i nat er der læsemaraton i Kolding. En flok børn og unge skal i et døgn læse så meget som muligt i gode, gammeldags bøger af papir. Ifølge SDU-lektor er læselysten hos unge faldende.

De boger den på biblioteket i Kolding i dag og hele natten med. En broget flok børn og unge skal læse så meget, de kan på 24 timer. Og det i rigtige gammeldags bøger. 

Vi mødte Silke Nielsen og Alberte Mathiasen, begge går i 7.klasse i Kolding, og de læser med glæde.

- Det er mest kærlighedsromaner, og nogle af dem læser jeg flere gange, fortæller Alberte.

- Jeg læser mest romancer, især Colleen Hoover, fortæller Silke. Colleen Hoover er en amerikansk forfatter, der skriver for unge voksne og har solgt mere end 20 millioner bøger.

Helst en bog

Bogen har ellers angiveligt været trængt af de nye, elektroniske læseværktøjer, e-readers, tablets og smartphones, men både Alberte og Silke vil helst læse i en gammeldags bog.

- Jeg kan bedst lide at sidde med en bog. Jeg er mere koncentreret, det føles ikke på samme måde med en skærm, fortæller Silke Nielsen.

- Hvis man læser på en skærm, så skal der være internet, og en bog løber ikke tør for strøm, tilføjer Alberte Mathiasen.

De læser som aldrig før, men korte tekster på Instagram og TikTok

Sarah Bro Trasmundi, lektor, Phd. på SDU, om unge mennesker

Men er der en forskel på at læse på papir og på en skærm? 

Alle os, der er lidt oppe i årene og har prøvet at læse på en e-reader, kender vel fornemmelsen af, at man lige kommer til at røre ved noget forkert og så bliver sendt 200 sider frem eller tilbage. Men er der en kognitiv forskel?

Bogens historie - den hæsblæsende version

Det har - med et par markante undtagelser - været en grundregel, at når en civilisation nåede et vist udviklingsniveau, ja, så udviklede den et skriftsprog. Det har også været en grundregel, at de har skrevet det ned på alt fra basalt over terracotta til papyrus. Selve bogen, som vi kender den med ryg og bladrevenlige sider, stammer fra begyndelsen af vores tidsregning.

Det næste store skridt i bogens udvikling var, da Gutenberg på det helt rigtige tidspunkt i Europas historie (omkring 1450) genopfandt bogtrykkunsten. I løbet af ganske få årtier eksploderede antallet af bøger, i hvert fald i Europa.

Og de har været forbudt, brændt, elsket, lyst i band. De har selv sat ild til mennesker og verden lige fra middelalderens heksehammer til Salman Rushdies De sataniske Vers.

Boglæsere huske bedre

- Flere studier viser, at der er en forskel. Man husker sådan set lige godt, men med en fysisk bog så kan man bedre huske kronologien i historien. På en skærm har man heller ikke nogen fysisk fornemmelse af, om man er på side et eller side 400, fortæller Sarah Bro Trasmundi, lektor, Phd. på SDU.

Sarah Bro Trasmundi, lektor SDU. Foto: Finn Grahndin

Sarah Bro Trasmundi har arbejdet med læsning i flere år. Hun har for eksempel fulgt 20 nye studerende på lærer- og pædagoguddannelserne, for at finde ud af hvorfor at 30 procent af de studerende falder fra deres uddannelser, fordi de har svært at strukturere deres læsning.

- Problemet er, at udviklingen går så hurtigt, at forskningen ikke kan nå at følge med. Ny teknologi introduceres løbende, uden at vi ved, hvordan det virker, fortæller Sarah Bro Trasmundi.

Lidt er dog kommet for en dag. 

Dårligere til lange tekster

- Vi ved, at yngre studerende hellere vil læse i en bog. Vi ved, at unge mennesker er blevet dårligere til at læse lange tekster. De læser som aldrig før, men korte tekster på Instagram og TikTok. De lange tekster har de svært ved, fortæller SDU-lektoren.

- Flere PISA-undersøgelser viser, at læselysten falder, fortsætter hun.

Silke Nielsen (siddende) og Alberte Mathiasen deltager i læsemaraton i Kolding. Foto: Finn Grahndin

Men ikke hos Alberte og Silke der gerne vil læse mere.

- Men så skal det være i en rigtig bog. Vi læser også på tablet, men mest henne i skolen, fortæller de samstemmende.

Der er altså meget at finde ud af endnu.

- En bog er ikke bare en bog. Man kan skrive i den og lave æselører. Elektroniske medier er på en måde mere demokratiske, fordi de er lettere tilgængelige eller billigere, men vi ved ikke, hvad der er bedst. Måske det afhænger af opgaven, fortæller Sarah Bro Trasmundi.

Demensramt mand sov ikke i måneder forud for voldsepisode, fortæller vidne

Billede er fotomanipuleret. Ambulancen på billedet har ikke nødvendigvis holdt på den placering foran plejecentret. Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

En 74-årig demensramt mand havde ikke sovet mere end to til tre timer om natten i flere måneder, da han skubbede til en 99-årig kvinde, der efterfølgende døde.

I tre måneder forud for en skelsættende hændelse på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld sov en 74-årig mand stort set ikke.

Det er kommet frem under den retssag, der for tiden kører mod ham ved Retten i Kolding.

Den 74-årige mand lider af demens, og den 9. december sidste år om morgenen mellem klokken 6.30 og 7 forvildede han sig ind i lejligheden til en 99-årig kvinde, der også boede på plejehjemmet.

Hvorfor var der ikke nogen, der reagerede på, at tiltalte stort set ikke havde sovet hele natten, hvorfor reagerede ingen på alarmerne?

Anja Hedegaard Nielsen, forsvarsadvokat for den 74-årige

Da hun ville have ham ud, blev han vred og skubbede hende omkuld, så hun fik så alvorlige skader, at hun efterfølgende måtte opereres. Dagen efter blev hun fundet død på Kolding Sygehus.

Det var kendt, at den 74-årige havde tendens til at vandre rundt om natten. Derfor lavede personalet på plejehjemmet et adfærdsskema over ham, fortalte et vidne i retten mandag.

- Nattevagterne fortalte, at han ikke rigtig sov om natten, og at han vandrede rundt. Vi kunne konstatere, at tiltalte måske sov to til tre timer fordelt udover natten. Første del i sin seng, resten af tiden i lænestolen eller ude i opholdsstuen, fortalte en tidligere ansat på plejehjemmet, der også tilføjede, at den 74-årige ikke sov til middag.

Derfor ville man ifølge hende registrere hans søvn, så man bedre kunne hjælpe ham. Der var også sat fire alarmer op i den 74-åriges lejlighed. En ved sengen, en ved køkkenet, en ved terrassedøren og en ved døren ud til fællesarealet på plejehjemmet.

En log fra natten til den 9. december viser, at alarmerne fra den 74-åriges lejlighed gik hele 11 gange mellem klokken 2.10 og 6.26. Fem gange reagerede alarmerne på, at der var bevægelse i hans lejlighed, mens døralarmen gik seks gange.

Den sidste alarm før hændelsen gik klokken 6.26, hvor han forlod sin lejlighed og endte med at gå over til den 99-årige kvinde, der boede i samme lejlighedsnummer som den 74-årige. Bare i et andet hus.

Fire nuværende og tidligere ansatte på plejehjemmet har forklaret i retten, at de fik at vide af nattevagterne, at der intet var at bemærke, da de var til overlevering den pågældende morgen. Derfor vidste ingen tilsyneladende, at den 74-årige var gået fra sin bolig.

Det på trods af at plejepersonalet skulle reagere på alarmerne med det samme, har nogle af vidnerne forklaret i retten.

- Hvorfor var der ikke nogen, der reagerede på, at tiltalte stort set ikke havde sovet hele natten, hvorfor reagerede ingen på alarmerne? spurgte den 74-åriges forsvarsadvokat Anja Hedegaard Nielsen, da hun torsdag kom med sine afsluttende bemærkninger i sagen.

Manglende søvn påvirker

Anneke Dapper Skaaning er psykolog med 30 års erfaring på demensområdet. Hun fortæller, at det ligesom med raske mennesker har en betydning for demensramte, når de sover for lidt.

- Hvis han kun har sovet to til tre timer om natten, så påvirker det hans kognitive evner. Han bliver endnu dårligere til at forstå, til at huske og til at klare sig, siger hun, men understreger også, at hun tager forbehold for, om han kan have sovet i løbet af dagen.

Kan manglende søvn have betydning for, hvor aggressiv man er?

- Ja, selvfølgelig. Man kan rumme mindre, hvis man sover for lidt. Det gælder for mennesker med demens såvel som for alle andre, siger hun.

Samtidig øges risikoen for, at man går i det, man kalder delir, hvis man over længere tid ikke sover nok.

- Jeg er ikke læge, men delir kan gøre, at man bliver mere forvirret, og at man kan få vrangforestillinger, siger Anneke Dapper Skanning.

Anneke Dapper Skaaning er demenspsykolog med 30 års erfaring på området. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Seks nuværende og tidligere ansatte fra plejehjemmet har vidnet i retssagen. Dem, der kender den 74-årige, beskriver ham som en rar mand, der blev bestemt, hvis man pressede ham.

- Hvis han sagde nej til hjælp, så skulle man ikke hjælpe. Så gik vi bare. Han kunne godt sige nej på en lidt bestemt måde, men så vidste man, at man skulle ikke hjælpe ham, men komme igen senere, lød det fra en ansat på plejehjemmet, der vidnede mandag.

Kunne han være aggressiv? spurgte anklager Susan Nielsen.

Nej, lød svaret.

Men den 9. december om morgenen blev han aggressiv, og han blev presset, for den 99-årige kvinde vidste ikke, at man skulle lade den 74-årige være, hvis han var uenig i det, man sagde.

Derfor bad hun ham om at forlade hendes lejlighed gentagne gange, og det gjorde ham vred, fortalte hun efter hændelsen.

Han havde ellers tidligere forvildet sig ind i hendes bolig, og her var det lykkes hende at få ham til at sætte sig ned, så hun kunne tilkalde personalet, men denne gang skubbede den 74-årige hende omkuld, så hun brækkede hoften, næsen, og en skulder gik af led.

Efter sagen undersøgte Styrelsen for Patientsikkerhed forholdene på Kongebrocentret på baggrund af tilsendt materiale fra plejehjemmet.

Her blev konklusionen følgende:

Der foreligger fyldestgørende beskrivelse i journalen af, hvordan nattevagten skulle reagere på både døralarm om natten ved straks at tilse borgeren mhp på at forebygge, at borgeren trængte ind i den forkerte lejlighed.

Vi har desuden lagt vægt på, at det fremgår af udtalelsen og journalen at nattevagten i det konkrete tilfælde havde fulgt handlingsanvisningen vedrørende døralarm, og at der i øvrigt var forsøgt yderligere forebyggende tiltag.

Det er vores samlede vurdering, at der ikke er en fremadrettet risiko for at borgere med særlige behov grundet kognitiv funktionsnedsættelser ikke modtager hjælp, pleje og omsorg, der tager hensyn til deres særlige behov.

Det er blevet besluttet, at den 74-årige ikke skal være til stede i retten på grund af hans demenssygdom. Han har gennem sin forsvarer nægtet sig skyldig i anklagerne.

Der ventes at falde dom i sagen tirsdag den 29. oktober.

Flere tusind kvadratmeter undervisningslokaler skal nu sælges

Kursuscenteret Snepsgård har 11.000 kvadratmeter under tag og 63 hektar jord, der hører til grunden. Foto: AMU Syd
Udgivet

AMU SYD samler alle uddannelser i Kolding og lukker kursuscentret Snepsgård. Nu skal centrets 11.000 kvadratmeter store bygninger sættes til salg.

Onsdag meldte uddannelsesinstitutionen AMU SYD ud, at de lukker kursuscentret Snepsgård, der ligger otte kilometer syd for Ribe. Det drejer sig om kurser inden for plast og gartnerområdet.

I stedet samler de alle uddannelser i Kolding.

Lukningen betyder, at kursuscenterets lokaler skal sættes til salg.

Det er AMU SYD selv, der ejer bygningerne, og direktør Asbjørn Nielsen ser et stort potentiale i den 11.000 kvadratmeter store landbrugsejendom.

Asbjørn Nielsen er direktør for AMU SYD, som nu lukker deres afdeling i Ribe. Foto: Mathiias Jesper Strange Hansen

- Jeg kan se mange formål med Snepsgård. Det ville jo være oplagt til skolebrug, og det kunne blive en fantastisk efterskole, men det ville også kunne bruges til virksomhedsaktivitet, siger han og fortæller, der endnu ikke er afgjort, hvilken ejendomsmægler der skal stå for salget.

Spørger man dog erhvervsejendomsmægler, Martin Lind Bachmann, der er indehaver af Nordicals ejendomsmæglere i Esbjerg, ser han også muligheder i det mange kvadratmeter på Snepsgården.

- Det vil helt sikkert blive en spændende, men også en udfordrende ejendom at få solgt, fordi den rummer mange forskellige muligheder og er så stor, som den er. Men det er netop også det, der kunne gøre den så spændende at arbejde med, siger han.

Gode faciliteter

Udover undervisningslokaler er der tilknyttet værksteder, 63 hektar jord og et skolehjem med 80 værelser til centeret.

Kursisterne har også haft mulighed for at bruge fritiden på blandt andet pool- og billard, i fitness-rummet og nærmeste nabo er Ribe Golfklub.

Hans Werner Iwersen er en af de kursister, der har uddannet sig til anlægsgartner på Snepsgård fra 2014 til 2017.

Han pendlede selv frem og tilbage til skolen og fortæller, at mange af hans medstuderende, der boede på Snepsgården, har talt positivt om skolehjemmet.

- Vores arbejde foregår jo mest udendørs, og på Snepsgården er der de helt rigtige faciliteter. De store grønne områder er perfekte til netop anlægsgartnere, siger han og fortæller, at han er ked af, at skolen skal lukke.

Rettidig omhu

Selvom lokalerne er ideelle, mener direktøren, at det er den rette beslutning at sælge.

- Det er jo et skønt sted, og vi nyder alle sammen at være her. Men set i det store billede vurderer vi, at det er rettidig omhu at samle det i Kolding, så vi ikke have drift to steder og så lille en drift på et meget store sted som virkeligheden byder, siger Asbjørn Nielsen.

Christian Rabjerg Madsen, der er politisk ordfører for Socialdemokratiet synes, det er ærgerligt at AMU Syd ser sig nødsaget til at lukke kursuscentret.

- Det er centralt for regeringen og for Socialdemokratiet, at der er uddannelser og opkvalificeringsmuligheder i hele landet. Faldende antal kursister betyder her, at visse kurser ikke udbydes i fremtiden. Men jeg er glad for at langt de fleste uddannelsestilbud forsat vil eksistere i Kolding, siger han og henviser desuden til regeringens seneste udspil, hvor 11 lukningstruede uddannelser i mindre byer reddes.

Snepsgården er endnu ikke sat til salg, men der går ikke lang tid før interesserede købere kan få fat i ejendommen.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.