Asgreen tager fusen på sprinterne og vinder i Touren

Foto: Thomas Samson/AFP/Ritzau Scanpix
Af Ritzau
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Efter en dag i udbrud sørgede koldingensiske Kasper Asgreen for en stor overraskelse med en sejr på Tourens 18. etape.

Sprinterne havde sat næsen op efter en massespurt, men Kasper Asgreen ville det anderledes på 18. etape af Tour de France.

Her tog den danske Quick-Step-rytter fusen på feltets hurtigste ryttere.

Asgreen, der er fra Kolding, sad med i dagens udbrud, som lige nøjagtigt ikke blev indhentet. På opløbningsstrækningen - med et frådende felt lige bag sig - kørte han på de sidste meter fra de ryttere, han var nået frem til mål med, og sejrede.

Jasper Philipsen i den grønne trøje vandt spurten i feltet, kun et par sekunder efter at Asgreen havde krydset stregen.

Det er den tredje danske etapesejr i dette års Tour de France og Kasper Asgreens første i en grand tour.

På grund af rutens udformning var klassementsrytterne ikke i fokus. Der skete derfor heller ingen forskydninger i stillingen, som Jonas Vingegaard dermed fortsat fører suverænt med 7 minutter og 35 sekunder ned til Tadej Pogacar.

Bevarede håb på umulig mission

Efter flere hårde etaper med enkeltstart og bjerge var der lagt op til en mere afslappende dag i feltet.

Etapeprofilen var overvejende flad, så forventningen var, at det skulle ende med en massespurt.

Sådanne etaper følger som regel et fast manuskript. Et udbrud - som ingen tror på, holder hjem - bliver hurtigt dannet for så at blive indhentet et stykke før mål, hvorefter sprinterne og deres hold tager spotlightet.

Men torsdag var der altså et plottwist. En trio bestående af Kasper Asgreen, belgiske Victor Campenaerts og norske Jonas Abrahamsen kom tidligt afsted. De blev holdt i meget kort snor og havde maksimalt lidt over halvandet minut ned til feltet.

- Selvfølgelig var det ikke ideelt. Jeg ville hellere have været af sted med seks-syv-otte mand. Men det er også den sidste uge i Touren, og vi kommer fra nogle hårde, hårde uger.

- Vi har set det før, at selv en lille gruppe kan snyde sprinterholdene. Jeg udelukkede det ikke, siger Kasper Asgreen i vinderinterviewet efter hans etapesejr.

Campenaerts holdkammerat Pascal Eenkhoorn gjorde fronttrioen til en kvartet med små 60 kilometer tilbage. Det gav udbruddet lidt nyt liv, og forspringet steg en smule. Det fik flere hold i feltet, hvor der måske begyndte at sprede sig en smule panik, til at tage del i jagten.

Udbruddets forspring blev mindre, men det gik ikke specielt hurtigt. Med fem kilometer til mål havde Asgreen og co. feltet 15 sekunder bag sig.

- De gjorde det alle fantastisk derude. For at være ærlig fortjente vi alle sejren med det arbejde, vi lagde.

- Men jeg er virkelig glad for at vinde, siger Asgreen.

Holdkammerat Michael Mørkøv fortæller, at holdet endda overvejede at bede Asgreen om at falde ned til feltet igen.

- Jeg oplevede egentlig et fuldstændig umuligt udbrud hele dagen. For feltet holdt dem på lige under et minut.

- Flere gange havde vi da også overvejelser om at kalde dem tilbage. For det virkede lidt håbløst, siger Mørkøv til TV 2 Sport.

En kilometer fra mål var der kun seks-syv sekunder ned til feltet. Det hele endte med at skulle afgøres på opløbsstrækningen, hvor udbryderne lige formåede at holde sprinterne bag sig.

Asgreen åbnede sin spurt omkring 250 meter fra mål og holdt Jonas Abrahamsen og Pascal Eenkhoorn bag sig.

Sidste skoledag ødelagt - barn fik karamel med nål

Foto: TV2 Grafik
Af Kenneth Elkjær
Udgivet
I samarbejde med TV2 Østjylland

Et efterhånden udbredt fænomen lagde onsdag en dæmper på en sidste skoledag i Horsens.

En fantastisk sidste skoledag onsdag blev spoleret af en træls afslutning på Hovedgård Skole.

Kort før resten af skolens elever havde fri, fandt en elev en nål i én af de karameller, der var blevet kastet ud af afgangseleverne.

Skoleleder Anette Frank udsendte straks beskeder til lærere og forældre om at smide de mange karameller ud.

- Klokken 14.00 får vi oplyst, at der er én i indskolingen, der har fundet noget i en karamel. Vi antager, at det er en nål, og så får vi travlt. Vi skal nå og ud have fat i alle de børn og klasser, vi kan nå, inden de tager hjem, siger hun til TV2 Østjylland.

- Karamellerne skal smides ud. Vi kan ikke risikere sådan noget, siger skolelederen.

Kasseret

I alt er der fundet fire karameller med nåle i, men antallet er uklart, da en stor del af karamellerne er blevet kasseret.

- De her karameller skulle bare kasseres. Jeg vil ikke tage ansvar for, at vi lader børn spise dem. Jeg ved godt, at der er nogle børn, der har taget karameller med hjem, siger hun og oplyser, at hun derfor har opfordret forældre til at kassere de karameller, børnene har fået med hjem.

Anette Frank er i kontakt med politiet i forhold til, hvad skolen skal gøre fremadrettet. Det er uafklaret, om sagen skal anmeldes til politiet.

Men sagen får konsekvenser.

- Det her kan vi ikke stå i. Skal de overhovedet have mulighed for at kaste med karameller? Og hvordan skal det foregå? Skal de aflevere dem i en forseglet pose på kontoret, og så kan de få dem udleveret sidste skoledag, siger hun.

Roser langt hovedparten 

Samtidig understreger Anette Frank, at langt de fleste afgangselever opførte sig eksemplarisk.

- Vi har faktisk haft en fantastisk sidste skoledag med vores afgangselever. Vi går og taler om, at det har været en rigtig god dag, da vi får den her besked, siger hun.

- Der er en stor gruppe børn, der har opført sig pænt. Vi skal ikke ødelægge den dag, de havde, siger Anette Frank.

Derfor sidder hun også tilbage med en træls smag i munden.

- Jeg er så ærgerlig over det. Det er så farligt, det, der er sket. Prøv at tænke, på hvis et barn havde slugt en karamel med en nål i? Vi tager det meget alvorligt, siger skolelederen.

Udbredt problem

Hun ved ikke, hvem der stod bag nålene i karamellerne.

Fænomenet med nåle i karameller er ikke nyt. En søgning viser, at mange skoler i hele landet har oplevet netop dét i forbindelse med afholdelse af sidste skoledag.

I maj måtte Nørre Boulevard Skolen i Holstebro tilkalde politiet efter fund af flere nåle i karameller uddelt af skolens ældste elever.

- Jeg er virkelig ked af det, for det sætter bare et enormt dumt aftryk. Der skal få til at ødelægge det for mange, for der er ikke noget, der har ledt op til det i løbet af dagen. Det er jo ganske, ganske alvorligt, og det vil vi kigge på med stor alvor, sagde skoleleder Peter Hatting til TV Midtvest i den forbindelse.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com