Leif arbejdede på sin drøm i 20 år - et møde i februar satte en brat stopper for den

Leif Sørensen har medvirket i flere teaterstykker, film og serier. Her ses han i sminken til DR's julekalender 'Den anden verden' i 2016. Foto: Privat

Af Alexander Klemp

Udgivet 26. sep

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kurt Leth genbesøger dværgen Leif Bach Sørensen i ’Kaffe med Kurt’ på TV SYD.

44-årige Leif Bach Sørensen er dværg. Han er ikke en af de mindste. Faktisk betegner han sig selv som en stor dværg, da han er 130 cm høj. Han bor i Støvring lidt uden for Aalborg. Til sammenligning bor Danmarks mindste mand, Dan Jakobsen, også i byen. Han er 98 cm høj.

De to er, så vidt Leif ved, de eneste dværge i byen.

Så han bliver altid bemærket, når han bevæger sig omkring. Det forstår han godt. Det har han for længst affundet sig med. Han bryder sig ikke om, når fulde voksne umotiveret giver ham en krammer, ”fordi han er så sød”, men han elsker, når børn kigger på ham og ikke forstår, hvad deres øjne ser: En lille voksen.

Se flere afsnit af 'Kaffe med Kurt' lige her

Så forklarer han dem, at hans krop og hoved er ligesom en voksen, men at hans ben og arme er korte. De tror sjældent på, at han må køre bil.

Leif kan nemlig godt lide at snakke med børn. Han mener selv, at han er god til det.

Det var også en af grundene til, at han besluttede, at han ville være folkeskolelærer.

Leif har en mælkekasse med, når han skal skrive på tavlen.

Men 20 år og mange, mange ansøgninger senere har han indset, at han ikke kan forfølge sin drøm.

Det var et møde i februar, som satte det sidste punktum.

Et liv med hjælp

Leif voksede op i Åbyhøj lidt uden for Aarhus med sine forældre og en storesøster. I dag ved de ikke, hvorfor Leif blev født som dværg. Det gjorde han bare. Han havde samme størrelse som et almindeligt spædbarn. Ingen andre i familien var dværge.

Han husker ikke, at han har snakket med sine forældre om, at han var dværg. Men han husker, da han opdagede, at han var mindre end andre børn. Det var første skoledag.

Læs også

Jette sad med sine nyfødte tvillinger i armene – så kom lægen og fortalte, at der var noget, de ikke havde opdaget

Han skulle hænge sin jakke op i garderoben. Men han kunne ikke nå. Han kiggede på sine nye klassekammerater. De kunne godt nå. Skolens pedel lavede et ekstra sæt knager i lav højde til Leif.

I hjemmet blev der ikke taget specielt meget hensyn til hans størrelse. Han skulle lære at bruge håndvaske og toiletter i almindelig størrelse.

- Det er jeg glad for i dag. Jeg skal jo leve i en verden, hvor alt er i standardhøjde, så jeg skulle vænne mig til det, siger Leif.

Han blev aldrig drillet eller mobbet på grund af sine størrelse. Da han gik i syvende klasse, var han 120 cm høj. Siden dengang er han altså vokset 10 cm. Når de andre spillede fodbold, kunne han ikke være med.

- Men nogle gange stod jeg på mål, hvis målet var lille, siger Leif.

Men han husker også, når alle vennerne sad og kyssede med en pige til festerne, og han ikke selv gjorde. I dag ved han ikke, om det var fordi han var dværg, eller fordi han ikke havde pigetække.

Læs også

Da Malene blev sendt hjem, vækkede det en følelse, hun har brugt år på at fortrænge

Når han tænker tilbage på sit 44-årige liv, husker han det som trygt og godt. Han gik til spejder i mange år og har aldrig haft et behov for at være sammen med andre i øjenhøjde. Altså andre dværge.

Han ved selvfølgelig godt, at han er dværg. Men han ser sig selv som en mand. Han ser ikke sin dværgvækst som et handicap. Han ser det som en tilstand.

FAKTA OM DVÆRGE

Der fødes to til fire børn med dværgvækst om året i Danmark.
Dværge har tendens til at snorke.
Dværgvækst skyldes en medfødt forstyrrelse i skelettets bruskdannelse, hvorved knoglerne vokser langsommere.
En sejlivet myte om dværge er, at de har nedsat intelligens. Det er ikke tilfældet.
Dværge har tendens til overvægt, da de har sværere ved at bevæge sig.
Dværge kan få forlænget arme og ben. Nogle gange kan ben forlænges op til 25 cm. Men det kan tage op til tre år.

Kilde: Netdoktor.dk

- Der er mange ting, jeg ikke kan. Men jeg tænker ikke over, at fx min bil er specialbygget til mig. Jeg sætter mig bare ind og kører, siger Leif.

Så kører han ned i det lokale supermarked, hvor han køber ind med de små indkøbsvogne til børn. Han har valgt netop den butik, fordi reolerne ikke er så høje. Nogle gange må han dog bede om hjælp, hvis han ikke kan nå.

At bede om hjælp er en stor del af hans liv.

- Nogle dage er det hammertræls, og andre dage er det bare sådan, det er, siger Leif.

Ifølge Leif er danskerne generelt gode til at hjælpe. Men han vil helst have, at han bliver behandlet helt normalt.

Men han føler ikke, at han er blevet behandlet normalt til jobsamtaler de sidste 20 år, hvor han har kæmpet for at komme ind på arbejdsmarkedet.

Det var et møde i februar, som endegyldigt fik ham til at opgive sin drøm.

Den lille lærer på mælkekassen

I 2000 begyndte Leif på uddannelsen til lærer. Han befandt sig godt blandt børn. De syntes, at han var sjov og fascinerende. Men han havde også et godt tag på dem og mente, at han sagtens kunne styre børn, som er langt højere end ham.

Tre år inde i uddannelsen var han dog træt af bøgerne. Så da han fik muligheden for at arbejde som lærer på Lynghøj efterskole ved Aalborg, slog han til. Ti år senere gik skolen konkurs.

Så kom Leif til Vandel Efterskole ved Billund. Det var her, Leif første gang mødte Kurt Leth i TV SYD-programmet 'Kaffe med Kurt' i 2012.

Leif er glad for skuespil og kan ofte findes på de skrå brædder eller i film eller reklamefilm. Men han er træt af, at han altid får en rolle som nisse, landsbytosse eller andet fordi han er dværg. Foto: Privat

Men erfaringen havde han med sig. Leif tænkte, at den måtte veje tungt.

Han tog fejl.

Det er 12 år siden, at han begyndte at lede efter et nyt lærerjob. Han mener, at han i gennemsnit har sendt én ansøgning om ugen i den tid. Nogle gange skrev han, at han var dværg. Nogle gange lod han det være en overraskelse. Indtil for nylig sendte han en mail om det, efter at han var blevet kaldt til en samtale.

Han har også færdiggjort uddannelsen til lærer.

Det er blevet til mange vikariater som lærer, men aldrig en fast stilling. Han har været på 12 forskellige skoler og forstår ikke, hvorfor han ikke bliver ansat.

Han kan godt skrive på tavlen. Han har nemlig en mælkekasse med i klassen, som han står på.

Han tror, at skolerne bange for, at de skal bruge penge på at indrette faciliteter til ham. Selvom han ikke har brug for det. Han har aldrig fået et klart svar.

Indtil et møde i februar mellem en skoleleder og en jobkonsulent. Han havde netop afsluttet et barselsvikariat på skolen, og de drøftede fremtiden.

- Jeg spurgte, at hvis jeg nu kom med en ansøgning – ville min dværgvækst så have indflydelse på jeres valg? Skolederen svarede ja. Jeg ville blive fravalgt på grund af min dværgvækst, siger Leif.

Han fik ikke et arbejde på skolen, men mødet var en øjenåbner. Det var første gang, at nogen havde sagt, at Leifs dværgvækst var en forhindring.

Leif prøver at holde sig i form, men det er svært, da hans knogle er vokset skævt. For nogle år siden var han nødt til at droppe sin børnecykel og bruge løbehjul i stedet.

Mødet fik ham til at opgive sin drøm om at blive lærer efter 20 år. Han er afklaret med, at det ikke er den vej, han skal med sit liv. Selvom det har været et slag i ansigtet.

- Jeg kan godt sætte mig ned og drikke tre flasker rødvin, men det får jeg jo ikke jobbet af.

Så Leif har lagt en ny plan for sit liv.

Han vil være grafisk designer. Han er allerede blevet optaget og begynder på uddannelsen næste år.

'Kaffe med Kurt' kan ses hver lørdag aften på TV SYD eller på tvsyd.dk. Afsnittet med Leif Bach Sørensen kan ses den 2/10 2020 kl. 19.30.

Tidligere offentligt ansatte starter psykiatrisk klinik - Vil hjælpe patienter der venter

Af Caroline Kristensen og Jonas Ravnkilde Johansen

Udgivet 22. nov

I Esbjerg har tre kvinder startet Psykiatrisk Klinik Esbjerg, der skal være et alternativ til dem, der ikke har fundet plads i den offentlige psykiatri.

Hvordan ser dit liv ud om tre år?

Som patient i den offentlige psykiatri er det ikke ualmindeligt at vente flere år på at komme til. Der er også dem, som slet ikke kommer i behandling.

Dem vil tre tidligere offentligt ansatte psykiatere være et tilbud til.

Charlotte Hedegaard, Ida Hansted Villesen og Marianne Jepsen har indenfor det sidste år opsagt deres tidligere arbejde i psykiatrien og har nu skabt klinikken.

På kontoret klikker Idas tastatur, mens hun forbereder sig på en patient. Foto: Helena Bendixen

-Der kommer patienter til os, der siger, at de skal vente tre år på at få en tid hos en psykiater, der har en overenskomst med den offentlige sygesikring. Og så har jeg mødt flere patienter i det offentlige, der falder udenfor målgruppebeskrivelserne og derfor ikke kan få et tilbud dér, siger Marianne Jepsen.

Læs også

Familie til dømt demensramt i nødråb: - Vi aner ikke vores levende råd

En optælling i midt november på sundhed.dk viser, at gennemsnittet for ventetiden ved en psykiater for ikke-akutte patienter i Region Syddanmark er 137,5 uger, eller det der svarer til lidt over to et halvt år.

- I de år hvor de venter på behandling, kæmper de måske med at holde fast i deres job, eller familielivet er svært at få til at hænge sammen. Derfor vil vi gerne kunne give en mulighed for at få noget hjælp hurtigere, siger Charlotte Hedegaard.

Når nogen træder ud af det offentlige giver det færre hænder

Siden september har de tre tidligere medarbejdere været i gang i med klinikken i Esbjerg. De har for tiden en til to ugers ventetid på at komme til første samtale.

Og det er netop forhåbningen at kunne holde ventetiden nede og give hurtigere hjælp til patienterne.

Ifølge en opgørelse af Ugeskrift for Læger overvejer 71 procent af de regionalt ansatte i Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark at skifte til privat psykiatisk beskæftigelse. Det samme er tilfældet for 57 procent af de ansatte i voksenpsykiatrien.

Det er i den region, der er størst andel, som overvejer at skifte.

Trafikken til det private er en kæmpe udfordring, fortæller Mikkel Rasmussen, der er næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab.

Læs også

Brugsuddeler både elsker og hader pakker - nu kommer han med opfordring

- Vi har de ventetider, vi nu har og det er ikke godt, at der ikke er læger til at hjælpe de patienter, der nu kommer ind, siger han.

Den kritik er de tre psykiatere fuldt ud bevidste om.

Er I ikke med til at skabe et ringere offentligt sundhedsvæsen ved at træde ud af en i forvejen presset psykiatri?

- Ved at træde ud giver det selvfølgelig færre hænder i det offentlige. Det kan vi ikke komme udenom. Vi har valgt at oprette klinikken for at hjælpe dem, som ikke rummes i det offentlige, og så er der en anden del i det, som er vores egne ønsker til et arbejdsliv, siger Charlotte Hedegaard, der understreger, at de ikke har oprettet klinikken som et modsvar til det offentlige.

Skaber private klinikker et ulige sundhedsvæsen?

Ifølge Mikkel Rasmussen giver private klinikker en skævvridning af sundhedssystemet.

- Jeg har ikke noget imod, at de gør det (går over til det private, red). De tager jo også nogle patienter på den måde, men det skaber en ulighed, hvor dem der har penge og en sundhedsforsikring kan komme til. Dem der ikke har det, har ikke mulighed for det.

Hvorvidt mener du, at I er med til at skabe et ulige sundhedsvæsen ved at kun dem, som har råd, kan få hurtig hjælp hos jer?

- Det er klart, at det er ikke alle, der kan betale, og det er en udfordring. Vi tager jo også patienter ind, som letter presset på det offentlige, og som ved at komme hurgtigt igennem forhåbentlig ikke får det værre af at gå og vente flere år på behandling. Det er vores forhåbning, siger Charlotte Hedegaard.

Marianne er klinikkens speciallæge. Kombination af speciallæge og specialpsykiatri under samme tag er for dem ganske særligt. Foto: Helena Bendixen

Klinikken i Esbjerg har ikke et ydernummer. Det vil sige at, de ikke har en overenskomst med den offentlige sygesikring. Det kræver ikke nogen henvisning at få en tid i klinikken, og behandlerne er friere til at lave forløbene så korte eller lange, som de og patienten vil have dem.

Psykiatrisk klinik Esbjerg

Klinikken ejes i fællesskab af speciallæge i psykiatri Marianne Jepsen, og specialpsykologerne Ida Hansted Villesen og Charlotte Hedegaard.

Klinikkens formål er at levere psykiatrisk udredning og behandling til personer over 18 år. De har ikke overenskomst med Sygesikringen og tager derfor ikke imod henvisninger.

Klinikken har fastlagte udredningsforløb for autisme og ADHD og kan vejlede i medicinsk behandling.

Kilde: Psykiatrisk Klinik Esbjerg.

- Når man er opdraget i den offentlige psykiatri, så har det økonomiske slet ikke fyldt på mit lille kontor. Men det gør det nu. Og det kan nogle gange være svært at forene med den hjælperrolle, som jobbet jo også er, siger Ida Hansted Villesen.

Patienternes skal kunne regne med os

Charlotte Hedegaard fortæller, at de tre partnere i klinikken ikke ønsker at kritisere det offentlige system, som de selv var en del af. I stedet handler det for dem om at være en håndsrækning til de patiener, der ikke finder vej i det offentlige.

- Jeg vil gerne have patienter, som ser os som en del af det, der gør, at deres tilværelse hænger sammen igen, siger Ida Hansted Villesen.

Læs også

Nu kan computeren spotte en brækket arm på skadestuen

I klinikken tager de selv imod alle opkald og taler med patienterne inden de får booket en tid. Det er vigtigt for dem, at der ikke er noget mellemled, for på den måde får de også en bedre fornemmelse af, hvad patienten har brug for. Og lige så vigtigt, så får de en snak om, de er det rigtige tilbud for patienten.

- Det er ligesom den grund, vi står på. Hvis vi ikke kan give den rigtige diagnose og behandling, så er alt andet ligegyldigt, siger Marianne Jepsen.

I klinikken er der ikke noget 'sådan plejer vi at gøre', men det er de ved at finde frem til. Foto: Helena Bendixen

Formand for regionsrådet i Region Syddanmark, Bo Libergreen (V), udtaler, at han er bekymret for mangel på psykiatere i det offentlige.

- Vi gør, hvad vi kan for at uddanne flest mulige psykiatere. Vi har også ekstraordinært gjort en indsats for at rekruttere i udlandet, selvom vi i bund og grund ikke ønsker det. Og så fortsætter vi med at undersøge, om der er opgaver, der kan flyttes til andre medarbejdergrupper, siger han.

Psykiatrisk Klinik Esbjerg har været i gang siden 1. september 2024. Marianne er speciallæge, mens Ida og Charlotte er specialpsykologer i psykiatri.

Retssag mod demensramt mand

Familie til dømt demensramt i nødråb: - Vi aner ikke vores levende råd

Grafik: Lasse Lund Hansen

Af Helle Eriksen

Udgivet 22. nov

Stort set ingen synes, han skal være, hvor han er, men Retten har bestemt, at det skal være sådan. Nu kommer familien til en 75-årig demensramt mand med et nødråb.

- Vi og vores far, mand, svigerfar og bedstefar har brug for jeres hjælp.

Sådan begynder et brev til regionspolitikerne i Syddanmark og relevante politikere på Christiansborg.

Afsenderen er familien til den 75-årige demensramte mand, der for lidt under tre uger siden blev dømt til at være på en psykiatrisk afdeling. Det på trods af, at hverken afdelingen selv, familien eller eksperter med forstand på demens mener, at det er den rette løsning.

Læs også

Brugsuddeler både elsker og hader pakker - nu kommer han med opfordring

Sidste år i december forvildede den 75-årige mand sig ind i lejligheden til en 99-årig kvinde på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld, hvor de begge to boede på det tidspunkt. På grund af sin demens troede den 75-årige mand angiveligt, at han var hos sig selv, og han blev vred, da kvinden bad ham gå ud.

Derfor skubbede han hende omkuld, og hun fik så alvorlige skader, at hun efterfølgende måtte opereres. Dagen efter blev hun fundet død på Kolding Sygehus.

Anbragt i psykiatrien

29. oktober kendte Retten i Kolding ham skyldig i legemsangreb med døden til følge. Fordi han er syg, kan han ikke straffes, og derfor afgjorde Retten, at han skulle anbringes på en psykiatrisk afdeling. Begrundelsen var, at det ifølge en udtalelse fra Retslægerådet ikke var forsvarligt at have ham i kommunalt regi.

Udfordringen er bare, at psykiatrien ikke er indrettet til mennesker med demens over længere tid.

- Det, som mennesker med demens har allermest behov for, er tryghed, nærvær, genkendelighed og hjemlige rammer. Det er bare ikke det, psykiatrien kan levere. Det ulykkeligt for både den demensramte og de pårørende, der står omkring, at de skal være vidne til noget, der egentlig ikke er det rette tilbud til ham, siger Mette Bossen Linnet (V), der er formand for psykiatri- og socialudvalget i Region Syddanmark.

Læs også

Motorvej under stor ombygning - pludselig dukkede sjælden skat op

- Vi kalder det isolation

Den 75-årige mand har været på psykiatrisk afdeling i Aabenraa siden december, hvor han blev varetægtsfængslet i sagen. Allerede i foråret skrev to læger fra afdelingen, at de mente, man forsvarligt kunne flytte den 75-årige til et demensplejehjem, men retslægerådet vurderede det anderledes, og det lænede Retten sig op ad.

TV SYD har tidligere talt med fagfolk med forstand på demens, der er rystet over, at domstolen har anbragt en demensramt mand i psykiatrien. Også Gitte Kirkegaard, der er formand for Demenskoordinatorer Danmark og til daglig demensfaglig leder i Haderslev Kommune mener, det er foruroligende.

- Det gør ondt, at man at man har taget den her drastiske beslutning, at han skal være på en psykiatrisk afdeling. Vi gør alt, hvad vi kan, for, at mennesker med en demenssygdom ikke skal være der, for man kan ikke lave en psykiatrisk afdeling om til et sted, hvor man kan leve og bo, siger hun.

Familie om dom - den værst tænkelige

Familien kaldte dommen den 29. oktober ”den værst tænkelige”, fordi den 75-årige på psykiatrisk afdeling kun må have få personlige ejendele, og personalet ikke har tid til at sidde og spise med ham og give ham, det nærvær, som er vigtigt i plejen af demensramte.

- Han sidder i sin stol alle vågne timer på sin upersonlige hospitalsstue. Mors daglige besøg er eneste sociale kontakt, han har. Personalet siger til os, at vi må forstå, det er en akutpsykiatrisk afdeling og ikke et plejehjem. Vi kalder det isolation, og vi aner ikke vores levende råd, lyder det videre i brevet fra familien.

Læs også

Mere end tusind bilister har ringet efter vejhjælp

Både Gitte Kirkegaard og Mette Bossen Linnet mener, at der er behov for en løsning, der kan tage sig af borgere med demens, når de ikke kan være i kommunalt regi. For det er ikke holdbart i længden at anbringe dømte demensramte i psykiatrien, mener de.

- Jeg kunne godt tænke mig, at vi havde en mellemting altså et plejecenter, hvor vi kunne samle nogle eksperter og nogle, der var vant til at arbejde med borgere udfordrende adfærd, siger Gitte Kirkegaard.

For nu er det svært at gøre noget i sagen med den 75-årige, mener Mette Bossen Linnet. Prognoserne spår om flere mennesker med demens i fremtiden. Dermed risikerer man flere sager som den her, og flere demensramte risikerer at ende i psykiatrien.

- Jeg tror, vi skal rykke endnu tættere sammen med kommunerne om at finde et tilbud, og jeg er også sikker på, det er noget, der kommer til at fylde i regeringens nye sundhedsråd. Det kan godt være, der dukker nogle nye ting op, som kan bremse, at det her bliver præcedens, og at man får et bedre tilbud, siger Mette Bossen Linnet.

Tema

Retssag mod demensramt mand

Familie til demensramt accepterer "den værst tænkelige dom"

Retssag mod demensramt mand

Retsordfører foreslår nyt udvalg efter 'meningsløs anbringelse' i demensretssag

Retssag mod demensramt mand

- Det er, hvad vi havde frygtet allermest, lyder det fra demensramts familie om dom

Navn	Udbyder
	Chartbeat
_cbt	Chartbeat
_cb	Chartbeat
_cb	Chartbeat
_cb	Chartbeat
_cb_expires	Chartbeat
_cb_svref	Chartbeat
_cb_svref	Chartbeat
_cb_svref_expires	Chartbeat
_cbt	Chartbeat
_chartbeat2	Chartbeat
	Chartbeat
_chartbeat2	Chartbeat
_chartbeat2_expires	Chartbeat
_chartbeat4	Chartbeat
_chartbeat4	Chartbeat
_chartbeat4_expires	Chartbeat
_v__cb_cp	Chartbeat
_v__cb_cp	Chartbeat
_v__cb_cp_expires	Chartbeat
_v__chartbeat3	Chartbeat
_v__chartbeat3	Chartbeat
_v__chartbeat3_expires	Chartbeat
ebx_webtag_	Echobox
userId	tvsyd.dk

Navn	Udbyder
csrftoken	instagram.com
bcookie	LinkedIn
bscookie	LinkedIn
csrftoken	instagram.com
JSESSIONID	LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate	tvsyd.dk
jwplayerLocalId	tvsyd.dk
lang	LinkedIn
lang	LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY	YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY	youtube.com
li_gc	LinkedIn
lidc	LinkedIn
tableau_locale	public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale	public.tableau.com

Navn	Udbyder
app_banner_enabled	tvsyd.dk
breaking	tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed	tvsyd.dk
CookieConsent	tvsyd.dk
frequencyCategoryV2	tvsyd.dk
recencyCategoryV2	tvsyd.dk
recencyLastVisitV2	tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent	tvsyd.dk
visitedPagesV2	tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2	tvsyd.dk
XSRF-TOKEN	tvsyd.dk

Navn	Udbyder
pusherTransportTLS	no-domain
sentryReplaySession	no-domain
tv_syd_session	tvsyd.dk

Navn	Udbyder
remote_sid	youtube.com
sp_landing	spotify.com
sp_t	spotify.com
TESTCOOKIESENABLED	youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE	youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA	youtube.com
YSC	youtube.com

Leif arbejdede på sin drøm i 20 år - et møde i februar satte en brat stopper for den

Kurt Leth genbesøger dværgen Leif Bach Sørensen i ’Kaffe med Kurt’ på TV SYD.

Et liv med hjælp

FAKTA OM DVÆRGE

Den lille lærer på mælkekassen

Tidligere offentligt ansatte starter psykiatrisk klinik - Vil hjælpe patienter der venter

I Esbjerg har tre kvinder startet Psykiatrisk Klinik Esbjerg, der skal være et alternativ til dem, der ikke har fundet plads i den offentlige psykiatri.

Når nogen træder ud af det offentlige giver det færre hænder

Skaber private klinikker et ulige sundhedsvæsen?

Psykiatrisk klinik Esbjerg

Patienternes skal kunne regne med os

Familie til dømt demensramt i nødråb: - Vi aner ikke vores levende råd

Stort set ingen synes, han skal være, hvor han er, men Retten har bestemt, at det skal være sådan. Nu kommer familien til en 75-årig demensramt mand med et nødråb.

Anbragt i psykiatrien

Familie om dom - den værst tænkelige

Retssag mod demensramt mand

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Statistikcookies

Funktionelle cookies

Nødvendige cookies

Præference-cookies

Ikke tildelte cookies

Markedsføringscookies