Kendt rockband fejrer 40 års jubilæum på festival
Rockbandet D-A-D gæster i år Jelling Musikfestival for tiende gang og fejrer samtidig 40 års jubilæum.
Den 3. marts 2024 er det 40 år siden, D-A-D spillede deres første koncert.
Jubilæet markerer bandet med ny musik, en særudstilling på Nationalmuseet og en række koncerter, når de til sommer drager på festivalturné. Her lægger de blandt andet vejen forbi Jelling Musikfestival fredag den 24. maj.
I 1982 blev D-A-D dannet af brødrene Jesper og Jacob Binzer og Stig Pedersen under navnet Disneyland After Dark. Sidenhen er et fjerde medlem kommet til - Laust Sonne på trommer.
Bandet er blandt andet kendt for numrene ’Sleeping My Day Away’, ’Bad Craziness’ og ’Everything'.