Solceller på industritage er fremtiden: Rema 1000's højlager skal drives af solens stråler
Dagligvarekæden Rema 1000 tager et nap med at nå i mål med den grønne omstilling. De sætter 19.300 kvadratmeter solcelletag på deres nye højlager.
Rema 1.000's højlager er under opførelse i Horsens. I den forbindelse etablerer dagligvarekæden 19.300 kvadratmeter solceller på lagerets tag.
Solcelleanlægget vil gøre lageret stort set selvforsynende med strøm.
Mange kommuner arbejder på at anlægge solcelleparker på marker rundt i landskabet typisk på landbrugsjord, men de burde faktisk i højere grad tænke på muligheden for at udnytte tagflader til solceller.
Brian Vad Mathiesen, professor, Energiplanlægning, Aalborg Universitet
- Vi synes, det er naturligt at tænke bæredygtigt, når vi bygger sådan et stort lager her, siger administrerende direktør i Rema 1000, Henrik Burkal.
Selvom det store solcelleanlæg er noget, Rema 1000 er stolt af, så bliver de gemt på taget, og det er ikke tilfældigt.
- Det er logisk at placere dem der, fordi vi har det her store tagareal. Og så synes vi, det er mere rigtigt at bruge taget, end det er at bruge eksempelvis landbrugsjord. Det er den vej, vi gerne vil gå, mener Henrik Burkal.
Rift om at få solceller på industritaget
Og Rema 1000 er ikke alene. Virksomheder i Syd - og Sønderjylland står i kø for at få etableret solceller på taget.
Det kan man blandt andet mærke hos Phønix Tag Energi, der er en af landets største leverandører af solcelleløsninger.
- Vi har overvældende travlt, og vi kan næsten ikke følge med i øjeblikket, siger Kim Slavensky, der er direktør i Phønix Tag Energi.
Og efterspørgslen har været meget stor længe.
- Det sidste halve års tid er den løsning virkelig blevet efterspurgt, hvor virksomheder, lagerbygninger og kæmpestore industrihaller vil have solceller til tagene, forklarer Kim Slavensky.
Anlægget på Rema 1000's tag skal kunne producere 3.600 megawatt-timer om året.
Det er ikke nok til at dække el-behovet på det 46.000 kvadratmeter store lagerområde i Horsens, men derfor bliver anlægget stadig en gevinst for supermarkedskæden - og for klimaet.
- Vi mener, at vi som borgere og virksomheder har et ansvar i forhold til at udfordre bæredygtigheden og bæredygtighedsdagsordenen, og derfor laver vi den her investering, siger Henrik Burkal.
Solceller skal på taget, ikke på jorden
Ifølge Brian Vad Mathiesen, der er professor ved Energiplanlægning på Aalborg Universitet, så er ideen, de har fået i Rema 1000, slet ikke så tosset. Faktisk er ideen så god, at det er den vej, vi som samfund bør gå, når det handler om strøm fra solceller.
Vi står i en situation, hvor stort set alle landmænd i Danmark vil have en bedre økonomi i at lave strøm med solceller, men så meget solcellestrøm har vi slet ikke brug for.
Brian Vad Mathiesen, professor, Energiplanlægning, Aalborg Universitet
- Mange kommuner arbejder på at anlægge solcelleparker på marker rundt i landskabet typisk på landbrugsjord, men de burde faktisk i højere grad tænke på muligheden for at udnytte tagflader til solceller - og jo større tagflader jo bedre. Derfor har lagerbygninger, skoler og den slags bygninger med omfattende tagkonstruktioner et stort potentiale, mener Brian Vad Mathiesen.
Ifølge ham burde man i Danmark have en national strategi for brugen af solceller, og hvor de skal placeres.
- Vi står i en situation, hvor stort set alle landmænd i Danmark vil have en bedre økonomi i at lave strøm med solceller, men så meget solcellestrøm har vi slet ikke brug for. Så derfor mener jeg, vi hellere skal tænke i at få nogle af de her solceller på de store industribygninger, som vi har rundt om byerne.
