Sæl knytter særligt bånd til unge i "fantastisk" video

Af Palle Herløv
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV2 Østjylland

Det var ifølge Lone Vinther lidt af et trækplaster, da de to sælers runde hoveder dukkede op over vandspejlet.

Hun havde set en sæl før, mens hun stod dér på sin altan ved honnørkajen med udkig over havnen i Horsens.

Men to sæler på én gang - det var alligevel nyt.

Lone Vinther skyndte sig at dokumentere det sælsomme syn med sin telefon, men det viste sig, at hun slet ikke havde travlt, for dyrene blev hængende i en rum tid, og på et tidspunkt ligner det umiskendeligt, at de giver hinanden et vådt kys.

- Det var fantastisk at se. Jeg føler mig altid så privilegeret, når naturen giver mig sådan nogle unikke oplevelser, siger Lone Vinther til TV2 Østjylland her nogle dage efter oplevelsen.

Hun har ikke set de to sæler siden. Kun den ene har været oppe at vende, men måske gemmer den anden sig et sted i vandet.

Det er en gave, og jeg bliver lige betaget hver gang

Lone Vinther, Horsens

Det var ifølge Lone Vinther lidt af et trækplaster, da de to sælers runde hoveder dukkede op over vandspejlet, og de var helt henne ved kajen, hvor flere mennesker betragtede dem.

- Jeg flyttede herned i november 2022 uden at vide, at der er sæler i Horsens Havn. Siden har jeg en enkelt gang set fire-fem sæler på én gang og desuden et par marsvin, som nok har været på jagt efter sild. Det er en gave, og jeg bliver lige betaget hver gang, siger Lone Vinther.

Ungerne dier som regel to gange i døgnet, hvorefter den er alene i mange timer, mens moderen er ude efter føde. Foto: TV 2 Østjylland

Får hvisket et navn i øret

TV2 Østjylland har vist videooptagelsen af de to sæler til Rune Kristiansen, som er marinbiolog i Kattegatcentret i Grenaa.

Han vurderer, at der er tale om en mor og en unge, der nusser, for det er netop nu yngletid for spættede sæler, som sammen med gråsælen er den mest almindelige art herhjemme.

- Det ser ud til, at de er ude på én af ungens første svømmeture, hvor den ikke kan bunde. Man kan se, at moderen hele tiden er tæt og understøtter ungen for at hjælpe den med at holde hovedet oppe, siger Rune Kristiansen.

Kysser de ligefrem?

- Jeg tror nærmere, at de knytter bånd gennem lyde eller en form for vokalisering. Vi kender det fra fugle, som faktisk får et unikt kaldenavn "hvisket" ind i ørene af deres mor, i timerne efter de er kommet til verden. De har på den måde individuelle navne, og det samme gælder for en række havpattedyr som sæler, marsvin og tandhvaler, forklarer Rune Kristiansen.

Sæler kommunikerer desuden med lufferne, som særligt hannerne godt kan lide at slå sig selv på maven med for at udvise dominans.

De spættede sæler yngler i maj og juni, hvorefter ungerne er sammen med deres mor i op til fire uger. Herefter går dyrene igen i brunst og parrer sig i august. Foto: TV 2 Østjylland


Helt normalt med en fraværende mor

Mange steder, hvor sælerne holder til, kan man for tiden møde en unge, der ligger på stranden for sig selv, mens dens mor er ude efter føde.

Det er nødvendigt med nok at spise, så moderen kan producere den fede mælk, ungen er afhængig af de første tre-fire uger.

De tilbringer således ikke så meget tid sammen, da ungen kan få sit mælkeindtag dækket ved at die et par gange i døgnet. Den kan altså godt klare sig alene.

Oftest er ungen hverken forladt eller nødlidende

Rune Kristiansen, marinbiolog, Kattegatcentret

Kattegatcentret modtager generelt en del henvendelser fra folk, der søger råd omkring sæler, som de er bekymrede for.

Rune Kristiansen har i den forbindelse en klar opfordring til alle, der måtte spotte sådan en unge, som nok ser efterladt ud, og som måske endda hyler.

- Oftest er ungen hverken forladt eller nødlidende, når den ligger selv på stranden, for det er skam meningen og helt naturligt. Man bør derfor holde afstand til dem i den her tid, så man ikke forstyrrer de vilde dyr unødvendigt, siger Rune Kristiansen.

I værste fald risikerer man at skræmme moderen væk, for de bryder sig ikke om for meget trafik.

Gode råd om sælunger

  • Spættede sæler føder deres unger midt på sommeren, og det er normalt, at unger ofte ligger alene på strandbredden og hyler, hvorfor efterladte sælunger også kaldes for "hylere".

  • Det betyder ikke, at de er blevet efterladt. Moren er sandsynligvis svømmet ud for at finde føde, og ungen kan være ladt alene i flere timer.

  • Menneskers færden i nærheden af ungen kan forhindre, at moderen vender tilbage, og derfor er det vigtigt, at man lader ungen være i fred.

  • Hvis man ser en sælunge, der er ilde tilredt, har sygdomstegn eller er alvorligt skadet, kan man ringe til Dyrenes vagtcentral på 1812 eller til Naturstyrelsen.

Kilde: Kattegatcentret

9. klasseselev kritiserer sin skoles beslutning, og hun har en pointe, siger forsker

Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD
Udgivet

Ifølge en skoleforsker kan social utryghed ved at skifte klasse sent i folkeskolen også påvirke det faglige.

'Jeg har noget vigtigt og sige, som jeg og mange andre er utilfredse med!'.

Sådan lyder det i en besked til TV SYD fra Merle Jepsen, der går i 9.C på Grønvangskolen i Vejen.

Men det gør hun snart ikke længere - for efter efterårsferien går hun enten i 9. A, B, D eller E.

Baggrunden er, at 9.C's klasselærer har sagt op med virkning fra 13. oktober, og i samme ombæring, som eleverne fik dét at vide, blev de også meddelt, at de skulle fordeles ud i de fire andre 9. klasser.

- Naturligvis græd vi og omfavnede hinanden. Da jeg så kom hjem og de andre (elever, red.) også kom hjem, var alle forældre sure. Ingen ønsker, at vi skal splittes fra hinanden, lyder det fra Merle Jepsen.

Der er meget inde i mig, der fortæller mig, at det her vil gå dårligt

Merle Jepsen, 9.C, Grønvangskolen, Vejen

Det vil skade det sociale og faglige, mener hun. Men hun føler sig ikke hørt.

- Skolen lytter overhovedet ikke. Vi føler, at vi kun kunne få magt ved at skrive til jer (TV SYD, red.). Ellers føler jeg bare, at vi ville blive anonyme. Nu kan de se, at vi ikke giver op, siger hun.

- Hvordan ved du, at det bliver så dårligt, som du siger?

- Jeg ved ikke, om det bliver godt eller dårligt. Men der er meget inde i mig, der fortæller mig, at det her vil gå dårligt. Jeg har virkelig prøvet at tænke positivt, men det ender med, at jeg bliver ked af det, når jeg tænker på det, siger Merle Jepsen, der fortæller, at størstedelen af klassen deler hendes frustration.

Og hendes klassekammerat er enig.

- Jeg forstår ikke, hvorfor det skulle være det bedste for os. Man har jo en tryghed i sin klasse. Det tog lang tid for mig at blive tilpas i den her klasse, efter jeg kom til i syvende. Så det bliver hårdt, siger Felix Rask Olesen, som også går i 9.C.

Felix Rask Olesen. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD

Skoleleder ærgerlig

TV SYD har talt med skoleleder på Grønvangskolen, Claus Holm, om baggrunden for beslutningen.

Han kan ikke gå i detaljer om sagen, men han siger:

- Jeg er ærgerlig over situationen, men jeg mener, at det er den bedste løsning situationen taget i betragtning. Beslutningen er taget i samråd med medarbejderne og de andre ledere. Det er alene en fagligt begrundet løsning ud fra, hvad der er bedst for de fleste elever, siger skolelederen til TV SYD.

Grønvangskolen i Vejen. Foto: TV SYD

Efter eleverne fordeles ud i de fire andre 9. klasser, vil der være enten 26 eller 27 i klasserne, oplyser skolederen.

Dermed holder de sig under grænsen på 28 elever pr. klasse.

Det er en særlig situation, fordi man er så tæt på afslutningen, og det kan også påvirke det faglige

Andreas Rasch-Christensen, skoleforsker, VIA University College

Kan det få konsekvenser?

Merle Jepsen mener også, at det kan få negative konsekvenser for klassen fagligt og socialt.

- 9 klasse er vores sidste år, inden vi skal splittes fra hinanden, men det er også det år, vi har eksamen og terminsprøver. Vi har ikke en chance for at komme til eksamen med dem, vi ønsker. Vores karakterer kommer til at falde, og vi mister vores sociale samvær, som vi havde inden.

Ifølge Merle Jepsen deler størstedelen af klassen hendes bekymringer. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD

TV SYD har spurgt skoleforsker ved VIA University College, Andreas Rasch-Christensen, om der er hold i den påstand, som Merle Jepsen fremlægger. Og det mener han.

- Jeg forstår godt elevernes bekymring, men det er nok heller ikke en situation, som skolen foretrækker. Det er sent at ændre fællesskabet, så hvis skolen kan sætte ind med noget ekstra hjælp, vil jeg anbefale det. Det er en særlig situation, fordi man er så tæt på afslutningen, og det kan også påvirke det faglige, siger Andreas Rasch-Christensen.

Han kender ikke baggrunden for beslutningen på Grønvangskolen, så han kommenterer situationen generelt.

Han er ikke i tvivl om, at skolen har vejet for og imod beslutningen og gætter på, at en del af det kan skyldes mangel på uddannede og erfarne lærere, som kan overtage klassen.

Men med læreruddannelsen burde lærerne være rustet til hurtigt at få et indtryk af elevernes standpunkt.

- Det er noget af det, lærere relativt hurtigt kan finde ud af, hvordan de støtter eleverne fagligt. Der burde også være en form for overlevering. Men det er rigtigt nok, at det stiller skolen i en sværere situation, siger skoleforskeren.

Voksne skal have respekt

Særligt det sociale aspekt må ifølge Andreas Rasch-Christensen ikke underkendes - social utryghed kan nemlig godt påvirke trivslen og dermed også det faglige.

- Selvom det lyder banalt, så er sidste skoledag vigtig for eleverne. Det er en afslutning på en tid, hvor man har tilbragt meget tid sammen. Derfor vil man gerne have, at afslutningen bliver vellykket. Man kan som voksen godt tænke, at det ikke betyder så meget, men det skal man som voksen have respekt for, siger han.

19. september er der forældremøde mellem forældre, afdelingslederen for 7.-9.-klasserne og den afgående skolelærer, der skal drøfte situationen.

- Jeg håber, de vil lytte til os, og komme frem til noget, hvor de og vi er glade. Vi vil gerne gå på kompromis, men vi får ikke noget tilbage.

Øboer og turister kan se frem til billig pendulsejlads

Færgen Grotte sejler på el mellem Fanø og Esbjerg. Foto: Bjarne Andersen
Udgivet

100 færgeafgange i døgnet og ingen prisstigninger på overfarten imellem Fanø og Esbjerg i 2025. Sådan lyder en aftale, som kommunen og færgeselskabet netop har indgået.

Fanø Kommune og Molslinjen er tirsdag blevet enige om, hvor mange færgeafgange, der skal være i 2025 og ikke mindst, hvad turen mellem Fanø og Esbjerg skal koste.

Det skriver Fanø Kommune i en pressemeddelelse.

Ifølge kommunen kommer der til næste år 35.000 færgeafgange mellem Fanø og Esbjerg. Det betyder omkring 100 afgange i døgnet. Det er ifølge kommunen rekordmange afgange.

Samtidig forbliver priserne på samme niveau som i 2024, hvor der har oplevet et prisfald på mere end 40 procent i forhold til tidligere. Det gælder på årskort og personbilsaftaler samt gratis sejlads for alle børn og unge mellem 0 og 17 år.

- Jeg er meget glad for, at vi både kan øge antallet af afgange og samtidig fastholde priserne på et stabilt og meget lavt niveau. Det er vigtige elementer i forhold til at øge tilflytningen og skabe de bedst mulige betingelser for at bo på Fanø. Vi har nu så høj en frekvens, så kort en overfartstid og så billige færgepriser, at færgen ikke bør være nogen hindring, når man skal til og fra fastlandet, udtaler Johan Brink Jensen læsgønger i Fanø Byråd i pressemeddelelsen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com