Oprør på ø: Vil rive faldefærdig gård ned, men kommunen siger nej

Maja Schildknecht Hoé er fjerde generation på Bremå. En del af gården er revet ned, men ifølge kommunen skal det genopføres. Foto: Privatfoto
Af Kristian Jakobsen
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV2 Østjylland

Gården er hærget af vind og vejr, men skal bevares af hensyn til kulturarv og turister, mener kommunen.

Skal en gammel, udtjent gård bevares, eller skal den rives ned og give plads til nyt, tidssvarende byggeri?

Det spørgsmål er samtlige grundejere på Endelave blevet bedt om at forholde sig til ved en nabohøring i foråret.

Maja Schildknecht Hoé og Keld Dam Jensen ejer slægtsgården Bremå, der har været i familien Schildknecht Hoés eje i fire generationer.

Vi kan ikke forsvare, at kvæget kommer derind, fordi vi risikerer, at loftet falder ned

Maja Schildknecht Hoé

Men i dag er gården så nedslidt, at familien gerne vil have lov til at rive det hele ned og bygge et nyt stuehus og en lade.

- Gården er jo så gammel, og spærene og det hele er meget medtaget og væggene selvfølgelig også, fortæller Keld Dam Jensen til TV2 Østjylland.

For farligt for dyrene

Bygningerne har længe været i forfald og henstår i dag i så ringe stand, at familien ikke kan drive deres lille landbrug med otte kreaturer og den jord, der hører til, fra gården.

- Vi kan ikke forsvare, at kvæget kommer derind, fordi vi risikerer, at loftet falder ned, hvis de rammer en bjælke, siger Maja Schildknecht Hoé.

Staldbygningen er ifølge ejerne uforsvarlig at opholde sig i. Foto: Privatfoto

Traktorer og vogne kan heller ikke komme under tag på gården.

- Bygningerne er for lave til, at vi kan få dem ind, da traktorerne er blevet lidt højere med årene. Så vi har faktisk lejet os ind et andet sted på øen, siger Keld Dam Jensen.

De vil gerne samle kreaturer og maskiner på gården, men en renovering bliver for bekostelig.

- Det bliver alt for omkostningstungt. Vi havde et firma ude og kigge på det, og det vil koste rigtig mange penge at lave det gamle i stand, siger Maja Schildknecht Hoé.

Længe lagt ned under storm

Da stormen Otto rasede i februar 2023, gik det hårdt ud over gårdens vestlige længe, der ifølge Keld Dam Jensen gik helt i knæ.

Familien søgte efterfølgende om tilladelse til at rive længen ned, og da den formodede, at det blot var en ekspeditionssag i Horsens Kommune, tog de fat på nedrivningen.

Længen her faldt sammen under stormen. Foto: Privatfoto

- Der har aldrig været noget førhen, hvor man ikke har fået lov til at rive ned. Så vi var helt overbeviste om, at der ikke var noget problem i det, siger Keld Dam Jensen.

Men da kommunens folk opdagede det, trak de i nødbremsen og stoppede nedrivningen. Keld Dam Jensen erkender, at de var for hurtigt ude.

- Der lægger jeg mig fladt ned. Set i bakspejlet kan jeg godt se, at vi skulle have taget fat på dem eller taget nogle billeder af det. Det er selvfølgelig ikke så heldigt, og vi troede, vi ville få en løftet pegefinger, siger Keld Dam Jensen.

Bekymrede for ejendomsretten

Da afgørelsen fra Horsens Kommune kom 17. juni, var det dog lidt mere end en løftet pegefinger fra fastlandet.

Ikke alene fik familien afslag på at rive gården ned. De fik heller ikke godkendt nedrivningen af den ene længe, så den skal genopføres med betydelige omkostninger til følge.

Undervejs er sagen sendt i nabohøring til samtlige grundejere på Endelave. Det har resulteret i 71 svar, hvoraf hovedparten tilkendegiver, at de ikke har noget imod familiens planer om at rive gården ned og bygge nyt.

Da gården heller ikke er fredet, men blot vurderet bevaringsværdig i middel grad og bygget om flere gange, forstår familien ikke kommunens afslag.

Museum: Gård bør bibeholdes

Uddrag af høringssvar fra Horsens Museum:

  • Museet har tidligere udtalt, at en nedrivning ikke kan anbefales ud fra et kulturhistorisk synspunkt, og museet anser gården for at være en vigtig del af øens kultur- og udskiftningshistorie.

  • Museet har tidligere anbefalet, at gårdens oprindelige, firlængede struktur blev bibeholdt.

  • Museet vil desuden gøre opmærksom på, at der i området omkring gården er gjort en del fund fra vikingetid.

  • Gives der tilladelse til nedrivning og genopførelse af bygninger på matriklen, er det museets vurdering, at der ved anlægsarbejder vil kunne påtræffes fortidsminder.

Kilde: Høringssvar i sagen

Afgørelsen, som TV2 Østjylland har set, begrundes blandt andet med, at ejendommen er "beliggende i et værdifuldt kulturmiljø" og at "oplevelsen af gamle huse og gårde samt den meget varierede natur er af afgørende betydning, for at udvikle turismeerhvervet på øen."

- Det, der egentlig bekymrer os mest, er vores ejendomsret i forhold til den måde, de håndterer lokalplanen på. Og så kan vi virkelig også bekymre os for øens fremtid, hvis vi ikke må gøre noget og gøre nogle ting anderledes. Skal det være et uddøende museum herovre, spørger Maja Schildknecht Hoé.

- Vi ligger langt fra alfarvej og langt fra byen for enden af en blind vej, og der er ikke nogen, der kan se det. Vi synes, det er forkert, at vi ikke kan få lov til det her. Det er derfor, vi gør oprør, tilføjer Keld Dam Jensen.

- Folk vil hellere bede om tilgivelse

TV2 Østjylland har spurgt formanden for Plan- og vejudvalget i Horsens Kommune, Martin Ravn (V), hvordan han ser sagen.

Det er ikke første gang, vi er udfordret af, at folk river ned, inden de har fået tilladelse

Martin Ravn, formand for Plan- og vejudvalget, Horsens Kommune

Han forstår godt bekymringen og frustrationen både i den aktuelle sag, men også i forhold til de mange høringssvar.

- Det er fuldt forståeligt, at de mennesker, som bor på Endelave, gerne vil have deres private ejendomsret og tænker, at de gerne vil have lov til at gøre, hvad de vil med deres huse.

- Men der ligger jo bare en lokalplan og en lovgivning og en intention for øen, og det skal vi jo alt andet lige huske at have respekt for. Og så er jeg godt klar over, at vi måske ikke kan tilfredsstille alle i sådan en situation, siger Martin Ravn.

Familien vil ikke poste flere penge i gården og håber nu på at få medhold i Ankestyrelsen. Foto: Privatfoto

Han står dog fast på kommunens beslutning og påpeger, at de i udvalget skal se det hele i et større perspektiv.

- Jeg er rigtig træt af sådan et forløb, for jeg ville ønske, at man satte sig bedre ind i tingene, inden man begynder at rive bygninger ned, uden at have fået tilladelse. Det er ikke første gang, vi er udfordret af, at folk river ned, inden de har fået tilladelse, og så vil man hellere bede om tilgivelse end om tilladelse.

- Man skal huske på, at hvis vi først har givet lov ét sted, danner det præcedens andre steder på øen, siger Martin Ravn.

Har anket afgørelsen

Martin Ravn er dog åben for, at familien kan fremsende en ny ansøgning til et byggeri, hvor man bevarer gårdens oprindelige udtryk.

- Man må sådan set gerne rive ned, hvis man så bygger noget i respekt for byggestilen og i forhold til det kulturarvsmiljø, man ligger i, så det bliver en moderne fortolkning af en firlænget gård. Så det er jo ikke sådan, at vi ikke vil give lov til at rive ned, siger han.

Den løsning er gårdejerne dog ikke interesseret i.

De mener ikke, at kommunen har hjemmel til at forbyde nedrivningen. De har derfor anket kommunens afslag og afventer nu Ankestyrelsens afgørelse.

9. klasseselev kritiserer sin skoles beslutning, og hun har en pointe, siger forsker

Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD
Udgivet

Ifølge en skoleforsker kan social utryghed ved at skifte klasse sent i folkeskolen også påvirke det faglige.

'Jeg har noget vigtigt og sige, som jeg og mange andre er utilfredse med!'.

Sådan lyder det i en besked til TV SYD fra Merle Jepsen, der går i 9.C på Grønvangskolen i Vejen.

Men det gør hun snart ikke længere - for efter efterårsferien går hun enten i 9. A, B, D eller E.

Baggrunden er, at 9.C's klasselærer har sagt op med virkning fra 13. oktober, og i samme ombæring, som eleverne fik dét at vide, blev de også meddelt, at de skulle fordeles ud i de fire andre 9. klasser.

- Naturligvis græd vi og omfavnede hinanden. Da jeg så kom hjem og de andre (elever, red.) også kom hjem, var alle forældre sure. Ingen ønsker, at vi skal splittes fra hinanden, lyder det fra Merle Jepsen.

Der er meget inde i mig, der fortæller mig, at det her vil gå dårligt

Merle Jepsen, 9.C, Grønvangskolen, Vejen

Det vil skade det sociale og faglige, mener hun. Men hun føler sig ikke hørt.

- Skolen lytter overhovedet ikke. Vi føler, at vi kun kunne få magt ved at skrive til jer (TV SYD, red.). Ellers føler jeg bare, at vi ville blive anonyme. Nu kan de se, at vi ikke giver op, siger hun.

- Hvordan ved du, at det bliver så dårligt, som du siger?

- Jeg ved ikke, om det bliver godt eller dårligt. Men der er meget inde i mig, der fortæller mig, at det her vil gå dårligt. Jeg har virkelig prøvet at tænke positivt, men det ender med, at jeg bliver ked af det, når jeg tænker på det, siger Merle Jepsen, der fortæller, at størstedelen af klassen deler hendes frustration.

Og hendes klassekammerat er enig.

- Jeg forstår ikke, hvorfor det skulle være det bedste for os. Man har jo en tryghed i sin klasse. Det tog lang tid for mig at blive tilpas i den her klasse, efter jeg kom til i syvende. Så det bliver hårdt, siger Felix Rask Olesen, som også går i 9.C.

Felix Rask Olesen. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD

Skoleleder ærgerlig

TV SYD har talt med skoleleder på Grønvangskolen, Claus Holm, om baggrunden for beslutningen.

Han kan ikke gå i detaljer om sagen, men han siger:

- Jeg er ærgerlig over situationen, men jeg mener, at det er den bedste løsning situationen taget i betragtning. Beslutningen er taget i samråd med medarbejderne og de andre ledere. Det er alene en fagligt begrundet løsning ud fra, hvad der er bedst for de fleste elever, siger skolelederen til TV SYD.

Grønvangskolen i Vejen. Foto: TV SYD

Efter eleverne fordeles ud i de fire andre 9. klasser, vil der være enten 26 eller 27 i klasserne, oplyser skolederen.

Dermed holder de sig under grænsen på 28 elever pr. klasse.

Det er en særlig situation, fordi man er så tæt på afslutningen, og det kan også påvirke det faglige

Andreas Rasch-Christensen, skoleforsker, VIA University College

Kan det få konsekvenser?

Merle Jepsen mener også, at det kan få negative konsekvenser for klassen fagligt og socialt.

- 9 klasse er vores sidste år, inden vi skal splittes fra hinanden, men det er også det år, vi har eksamen og terminsprøver. Vi har ikke en chance for at komme til eksamen med dem, vi ønsker. Vores karakterer kommer til at falde, og vi mister vores sociale samvær, som vi havde inden.

Ifølge Merle Jepsen deler størstedelen af klassen hendes bekymringer. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD

TV SYD har spurgt skoleforsker ved VIA University College, Andreas Rasch-Christensen, om der er hold i den påstand, som Merle Jepsen fremlægger. Og det mener han.

- Jeg forstår godt elevernes bekymring, men det er nok heller ikke en situation, som skolen foretrækker. Det er sent at ændre fællesskabet, så hvis skolen kan sætte ind med noget ekstra hjælp, vil jeg anbefale det. Det er en særlig situation, fordi man er så tæt på afslutningen, og det kan også påvirke det faglige, siger Andreas Rasch-Christensen.

Han kender ikke baggrunden for beslutningen på Grønvangskolen, så han kommenterer situationen generelt.

Han er ikke i tvivl om, at skolen har vejet for og imod beslutningen og gætter på, at en del af det kan skyldes mangel på uddannede og erfarne lærere, som kan overtage klassen.

Men med læreruddannelsen burde lærerne være rustet til hurtigt at få et indtryk af elevernes standpunkt.

- Det er noget af det, lærere relativt hurtigt kan finde ud af, hvordan de støtter eleverne fagligt. Der burde også være en form for overlevering. Men det er rigtigt nok, at det stiller skolen i en sværere situation, siger skoleforskeren.

Voksne skal have respekt

Særligt det sociale aspekt må ifølge Andreas Rasch-Christensen ikke underkendes - social utryghed kan nemlig godt påvirke trivslen og dermed også det faglige.

- Selvom det lyder banalt, så er sidste skoledag vigtig for eleverne. Det er en afslutning på en tid, hvor man har tilbragt meget tid sammen. Derfor vil man gerne have, at afslutningen bliver vellykket. Man kan som voksen godt tænke, at det ikke betyder så meget, men det skal man som voksen have respekt for, siger han.

19. september er der forældremøde mellem forældre, afdelingslederen for 7.-9.-klasserne og den afgående skolelærer, der skal drøfte situationen.

- Jeg håber, de vil lytte til os, og komme frem til noget, hvor de og vi er glade. Vi vil gerne gå på kompromis, men vi får ikke noget tilbage.

Øboer og turister kan se frem til billig pendulsejlads

Færgen Grotte sejler på el mellem Fanø og Esbjerg. Foto: Bjarne Andersen
Udgivet

100 færgeafgange i døgnet og ingen prisstigninger på overfarten imellem Fanø og Esbjerg i 2025. Sådan lyder en aftale, som kommunen og færgeselskabet netop har indgået.

Fanø Kommune og Molslinjen er tirsdag blevet enige om, hvor mange færgeafgange, der skal være i 2025 og ikke mindst, hvad turen mellem Fanø og Esbjerg skal koste.

Det skriver Fanø Kommune i en pressemeddelelse.

Ifølge kommunen kommer der til næste år 35.000 færgeafgange mellem Fanø og Esbjerg. Det betyder omkring 100 afgange i døgnet. Det er ifølge kommunen rekordmange afgange.

Samtidig forbliver priserne på samme niveau som i 2024, hvor der har oplevet et prisfald på mere end 40 procent i forhold til tidligere. Det gælder på årskort og personbilsaftaler samt gratis sejlads for alle børn og unge mellem 0 og 17 år.

- Jeg er meget glad for, at vi både kan øge antallet af afgange og samtidig fastholde priserne på et stabilt og meget lavt niveau. Det er vigtige elementer i forhold til at øge tilflytningen og skabe de bedst mulige betingelser for at bo på Fanø. Vi har nu så høj en frekvens, så kort en overfartstid og så billige færgepriser, at færgen ikke bør være nogen hindring, når man skal til og fra fastlandet, udtaler Johan Brink Jensen læsgønger i Fanø Byråd i pressemeddelelsen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com