Når de kommer ind i arenaen, lever de som riddere fra middelalderen

Ridderne kommer fra Sverige, men finder festivalen i Horsens ganske speciel. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD
Udgivet

Emma Jäverbrant og Tomas Schönfeldt er måske født tusind år for sent. De elsker i hvert fald middelalderen og rejser gerne hundredevis af kilometer for at opleve den i Horsens.

For nogle er et dagsbesøg i middelalderen nok.

For Emma Jäverbrandt og Tomas Schönfeldt er det slet ikke. Flere dage om året træder de ind i middelalderen, når de rejser rundt til middelalderfester rundt omkring i Europa. De lever og ånder for den.

Og i denne weekend besøger de selvfølgelig Horsens Middelalderfestival, der er en af Europas største af sin slags.

- Det er fantastisk! Det er sådan en stor festival i kun få dage. Det er utrolig intensivt, og der sker meget, siger Thomas Schönfeldt.

De er i alt riddere, der er rejst sammen fra Skåne i Sverige og hele vejen til Horsens for give publikum en hårrejsende oplevelse.

- De forrige år har stemningen været god, og der har været mange. Jo mere de råber, jo bedre, siger Emma Jäverbrant.

Det bedste for ridderne er, når publikum hepper og hujer. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Det er ikke kun en oplevelse for publikum, for ridderne kan mærke den store opbakning inde i arenaen.

- Det betyder alt - det er derfor, vi kommer, siger Tomas Schönfeldt.

En livslang fascination

Emma Jäverbrandt har altid elsket heste og altid været fascineret af de mange fantasy-verdener. Ringenes Herre, Robin Hood, indianere.

- Så det føltes naturligt at gøre noget lignende med min hest, siger hun.

For hende er det absolut bedste ved det hele, at ingen går i arenaen uden udklædning.

Ridderne skal blandt andet spyde et vildsvin, mens de er i fart. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

- Man får sjovere tøj, og man må kaste med spyd og lege med sværd. Det er det bedste! Jeg kan ikke gå rundt i sådan noget tøj i en almindelig butik, men her kan jeg, siger Emma Jäverbrant.

Drengedrømmen begyndte hos Tomas Schönfeldt, da han var syv år. Den har holdt ved lige siden.

De rejser gerne for at bruge en weekend i Horsens, som er et af de største middelaldermarkeder. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

- Det er samarbejdet med hestene og dét at være en enhed. Jeg har altid haft en stor interesse i teater, så for mig har det altid været fantastisk at kombinere ridning og teater, siger han.

De nyder at bruge en weekend i Horsens, hvor de netop kan få lov til at leve som i middelalderen.

- Det er virkelig sjovt. Det er et af de største markeder, så det er fantastisk, siger Emma Jäverbrant.

Middelalderfestivalen i Horsens

  • I 1995 blev den første officielle festival afholdt i Horsens Midtby

  • I 2012 blev det besluttet, at festivalen skulle flytte op på Fængslet, som den er i dag

  • Festivalen er åben fredag og lørdag, hvor man kan opleve teater, dyr, flagkastere, musik og mad fra middelalderen

  • Som noget nyt har festivalen i år et tema, hvor de har inviteret kongen til byen. De vil gerne vise, hvilket skel der var mellem de kongelige og de almindelige mennesker i middelalderen.

Kilde: Horsens Middelalderfestival

Sikkerhed i høj fart

Når først ridderturneringen går i gang, kan alt ske. De skal bruge ild og ægte sværd, og det hele skal foregå i et højt tempo.

- Det er farligt. Underlaget er engang forsvundet under os, så hesten væltede omkuld, og vi ridder jo med skarpe våben, så det skal man tænke på. Men jo mere du har reddet, og jo mere stabil en hest du har, jo mindre er risikoen. Og så må du bare træne, træne, træne, siger Emma Jäverbrant.

- Vi har reddet i så mange år, så vi kan holde sikkerheden og risiciene på et godt niveau, siger Tomas Shcönfeldt.

De skal i ridderarenaen flere gange under festivalen, men når mørket falder på, bliver det en anden forestilling.

- Jeg glæder mig til forestillingerne med ild, det bliver fantastisk, siger han.

Regeringen vil udbygge medicinuddannelsen i Esbjerg

SDU i Esbjerg tilbyder i dag kun muligheden for at tage en kandidat i medicin. Foto: Finn Grahndin, TV SYD
M
Udgivet

I regeringens udspil til en ny sundhedsreform præsenteres planen om at udbygge medicinuddannelsen på SDU i Esbjerg.

Regeringen præsenterede klokken 10:00 udspillet til en ny sundhedsreform, hvori det blev præsenteret, at man fra 2026 vil kunne tage bacheloruddannelsen i medicin på Syddansk Universitet i Esbjerg.

Dermed bliver det muligt at tage hele lægeuddannelsen i byen, altså både en bachelor og kandidat. Oprettelsen af bacheloruddannelsen vil ikke betyde nedskæringer på andre uddannelser på universitet.

- Adgang til en læge er helt centralt i vores velfærdssamfund. Den adgang skal man have, uanset hvor i landet man bor. Derfor foreslår regeringen at øge antallet af pladser på medicinuddannelsen i Aalborg, Esbjerg og Køge – og på den måde styrke muligheden for, at flere læger både uddanner sig og bliver boende i disse dele af landet, siger Christina Egelund, Uddannelses- og Forskningsminister til Ritzau.

Sundhedsreformen lægger op til flere pladser på medicinuddannelsen

Med sundhedsreformen ønsker regeringen at udbyde bedre lægedækning i hele landet.

Derfor lægges der op til, at Aalborg Universitet kan oprette 70 nye bachelorpladser på medicinstudiet, mens Københavns Universitet i Køge opretter 20 og Esbjerg altså 50 på et nyetableret bachelorstudiet.

Derudover vil regeringen sammen med Københavns Universitet sætte gang i initiativer, der skal styrke den brede regionale forankring af medicinuddannelsen på Sjælland og øerne, herunder eksempelvis i Holbæk, Slagelse og Nykøbing Falster.

Kilde: Ritzau

Bacheloruddannelsen i Esbjerg vil rumme 50 pladser, hvilket er samme antal som kandidatgraden, der gik fra 30 til 50 pladser ved landdistriktsudspillet, der blev fremlagt for cirka en måned siden.

Vækker stor glæde i Esbjerg

At man både kan tiltrække studerende, men forhåbentlig beholde disse efter uddannelse og sikre bedre lægedækning, vækker stor begejstring.

- Jeg er virkelig glad for, at regeringen nu foreslår, at der skal komme 50 bachelorpladser på lægeuddannelsen på Syddansk Universitet i Esbjerg. Det er vigtigt, at vi får spredt lægeuddannelsen ud i hele landet, for det er med til at sikre, at der vil være god lægedækning over hele landet. For vi kan se, at mange bliver og bosætter sig i det område, hvor de har taget deres uddannelse, siger Økonomiminister og næstformand i Venstre, Stephanie Lose.

Hos Syddansk Universitet ser man frem til at kunne styrke sit udbud af uddannelser og samtidig styrke den fremtidige lægedækning.

- Jeg er utroligt glad for at få muligheden for at udbyde uddannelsen. Der er et åbenlyst behov for flere læger i praksis, som vi gerne vil være med til at behjælpe og nu kan, siger Jens Ringsmose, rektor på SDU Esbjerg.

Der prioriteres 50 millioner kroner til initiativet i 2025, hvorefter beløbet vil være på 10 millioner kroner årligt.

Ny uddannelse polstrer kommunens fremtidige lægedækning

Jens Ringsmose, rektor Syddansk Universitet Esbjerg, glæder sig stort over at kunne tilbyde den fulde lægeuddannelse fra 2026. Foto: Presse og formidling, Syddansk Universitet
M
Udgivet

Fra 2026 kan Syddansk Universitet i Esbjerg tilbyde den fulde lægeuddannelse, fremfor blot kandidaten. Det kommer hele kommunen til gode i fremtiden.

I regeringens sundhedsreform ønsker man at sikre lægedækning landet over, hvorfor flere læger skal uddannes.

Det kommer Syddansk Universitet i Esbjerg til gode, hvor man fra 2026 vil oprette en bacheloruddannelse i medicin, som tilføres den eksisterende kandidatuddannelse.

- Jeg er utroligt glad for at få muligheden for at udbyde uddannelsen. Der er et åbenlyst behov for flere læger i praksis, som vi gerne vil være med til at behjælpe og nu kan, siger Jens Ringsmose, SDU Esbjerg.

Der kommer i første omgang ikke en jurauddannelse i Esbjerg. Foto: Jacob Schjødt-Pedersen, TV SYD

Rektoren fortæller videre, at der blandt studerende har været et ønske om at kunne tage hele medicinuddannelsen i Esbjerg, fremfor at skulle tage bachelordelen i Odense, før man kunne tage vestpå.

Der vil fra start udbydes 50 pladser, som ventes at være eftertragtede.

- Jeg føler mig 100% overbevist om, at pladserne rives væk. Der er høje adgangskrav til medicinuddannelsen landet over, hvilket indikerer, at den er efterspurgt. Så jeg er slet ikke i tvivl om, at den bliver fyldt op fra dag et, lyder det fra rektoren.

Booster Esbjerg som by

At kunne tilbyde den fulde medicinuddannelse i Esbjerg er ikke blot glædeligt for de, der har interesse i faget. Det er også en stor ting for byen.

- Lokalt har vi kæmpet for det i mange år. Så det er fantastisk, at man kan tage en fuld lægeuddannelse om lidt, og en total anerkendelse af Esbjerg som studieby, fortæller borgmester i Esbjerg Kommune, Jesper Frost Rasmussen (V).

Jesper Frost Rasmussen, borgmester i Esbjerg Kommune. Foto: TV SYD

Håbet hos borgmesteren er, at man ved at udbyde hele uddannelsen sikrer, at flere dimittender bliver boende i kommunen efter uddannelsen, ligesom det understøtter planen om at sikre bedre lægedækning.

- Vi har ikke været hårdest ramt af mangel på læger, men der har været udfordringer. I det hele taget er det en udfordring, jo længere væk fra lægeuddannelserne man kommer. Så det sikrer også praktiserende læger i lokalsamfundet, lyder det fra borgmesteren.

Hos SDU Esbjerg har man ud over medicinuddannelsen for nyligt offentliggjort nye jura- og psykologiuddannelser. At kunne hjælpe byen med at trække mange nye studerende til, vækker glæde.

- Med de nye pladser er jura-, psykologi- og medicinuddannelsen med til at booste tilstedeværelsen i Esbjerg med 8-900 studerende, når studierne er fuldt indfaset. Vi opfatter os som regionens uddannelsessted, så det er vigtigt for os at bidrage, fortæller Jens Ringsmose.

Ikke et chok

For godt en måned siden kom regeringen med et nyt landdistriktsudspil, hvori antallet af pladser på SDU Esbjergs kandidatuddannelse i medicin forøgedes med 20 pladser. Her kom snakken om bacheloruddannelsen i faget også på bordet, hvorfor det ikke var et chok, at den i dag blev realitet.

- Det er klart, når der kom et landdistriktsudspil en måned inden sundhedsreformen, så havde man lidt troet det ville ske, så det kom ikke som et chok for os, men vi er utroligt glade, siger Jens Ringsmose.

Herfra begynder forberedelser på at kunne rumme de nye studerende fra 2026.

- Vi skal have klargjort en hel masse ting og etableret faciliteter. Når vi laver medicinuddannelsen sker det i samarbejde med Esbjerg Sygehus, som vi skal kommunikere med. Det bliver ikke helt den samme medicinuddannelsen, som den i Odense, der bliver nogle toninger, som er anderledes, afslutter Jens Ringsmose.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com