Haglbyger sendte stribevis af bilister på rutsjetur

Hagl skaber hurtigt meget glatte veje.
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Haglbyger skaber meget glatte veje - og det måtte en række bilister sande natten til søndag.

Haglbygerne ramte motorvejsnettet og gav uheld ved Horsens, Fredericia, Kolding og Haderslev. Alle fire steder slap trafikanterne fra rutsjeturene med forskrækkelse og buler i bilen.

Nattens haglbyger har formentlig været årsag til endnu flere uheld, som politiet ikke er blandet ind i, som tilfældet var ved uheldene på motorvejen.

- Der er kun en ting at gøre, når der falder hagl, nemlig at sætte farten ned - også på motorvejen. Det er nærmest umuligt at stoppe en bil ved at bremse i hagl, så ned med farten og hold god afstand, siger vagtchef Jørn Bystrup, Sydøstjyllands Politi, til TV SYD.

Blæst og højvande uden problemer

Nattens blæst og højvande ved Vestkysten har ikke skabt de store problemer, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi søndag morgen.

- Højvandet toppede klokken 06.20 med en vandstand omkring de to meter og 20 centimeter over det normale. Det skvulper lidt ind over kajkanten på Fanø, men det er de forberedt på, siger vagtchef Søren Strægaard, Syd- og Sønderjyllands Politi, til TV SYD.

Demensramt mand var i mistrivsel op til voldssag – men plejehjem blev frikendt

Billedet er fotomanipuleret. Ambulancen på billedet har ikke nødvendigvis holdt foran plejecentret, som den gør her. Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Demenseksperter undrer sig over flere ting i plejen af en 75-årig mand, før han skubbede til en 99-årig kvinde og endte med at koste hende livet.

Der var flere alarmklokker, der ringede, i månederne op til, at en nu 75-årig demensramt mand gik ind til en 99-årig kvinde og skubbede hende omkuld.

Og der er flere ting i plejen af ham, der vækker kritik og undren, for kunne hændelsen være undgået, hvis personalet havde reageret tilstrækkeligt på signalerne?

Det er helt urimeligt overfor personalet, at man ikke tilkalder noget hjælp ude fra, men at det strander på, at svigerdatteren ikke kan hjælpe

Anneke Dapper Skaaning, demenspsykolog

Ja, mener en tidligere ansat på plejehjemmet Kongebrocentret, hvor det skete, og flere eksperter med forstand på demens peger på, at ledelsen kunne have sat ind flere steder i plejen af den 75-årige.

- Jeg tænker, han trives dårligt. Mange steder på plejehjem og i hjemmeplejen bruger man triagering, hvor borgerne vurderes ud fra farverne rød, gul og grøn. Når det gælder hans psykiske velbefindende, vil jeg sige, at han skifter mellem gul og rød hele tiden, lyder det fra Anneke Dapper Skaaning, der demenspsykolog med 30 års erfaring på området.

Den 9. december sidste år forvildede den 75-årige mand sig ind i lejligheden til en 99-årig kvinde. De boede begge to på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld på det tidspunkt, og da hun bad ham gå ud af sin bolig, blev han vred og skubbede hende omkuld, fordi han på grund af sin demenssygdom angiveligt troede, han var hos sig selv.

Kvinden fik så alvorlige skader, at hun blev opereret samme aften. Dagen efter døde hun på Kolding Sygehus, og i efteråret blev den 75-årige dømt for legemsangreb med døden til følge.

Mette Rauff, der er uddannet Social- og Sundhedsassistent, arbejdede på plejehjemmet i december.

- Hvis vi havde reageret, var det her ikke sket, siger hun i dag om hændelsen.

Anneke Dapper Skaaning her i gen med at undervise plejepersonale i at håndtere borgere med demens. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

For eksempel sov den 75-årige ofte ikke ret meget om natten. I månedsvis sov han to til tre timer om natten andre gange seks timer. Han sov ofte heller ikke i løbet af dagen, viser hans journal.

- 4-5 timers søvn over et helt døgn er alt for lidt. Han hviler heller ikke om dagen. Jo, han kan sidde i lænestolen, men bliver forstyrret af den mindste bevægelse i opholdsrummet. Han er træt, står der blandt andet i et notat fra 2. oktober 2023, og måneden efter bliver det nævnt i journalen, at der er risiko for delir, hvis den meget korte søvn fortsætter.

Delir kan blandt andet give øget forvirring, irritabilitet og desorientering.

Savner en rød tråd

Med tilladelse fra familien har TV SYD ladet Anneke Dapper Skaaning og Gry Segoli, der også har speciale i demens, se uddrag af den 75-åriges journal.

- Det er hård læsning, hvor der danner sig et tydeligt billede af en mand med komplekse problemer, og som er i massiv mistrivsel, er den umiddelbare reaktion fra Gry Segoli, der er lektor og udviklingskonsulent på Københavns Professionshøjskole.

Også demenspsykolog Anneke Dapper Skaaning, der underviser plejepersonale i at håndtere borgere med demens, har set journalmaterialet.

De mener begge to, at plejehjemspersonalet et langt stykke hen ad vejen prøvede flere gode ting af for at hjælpe den 75-årige, men de siger også uafhængigt af hinanden, at der manglede systematik i plejen.

- Jeg har svært ved at se den røde tråd i det, plejepersonalet har gjort, lyder det fra Gry Segoli.

- Det, de gør, er ikke nødvendigvis dårligt, men jeg savner systematik. Jeg savner, at man kigger på mennesket og fordyber sig i, hvordan han har det, og at man systematisk kigger på effekterne af de ting, man sætter i gang, siger Anneke Dapper Skaaning.

Kommunen har efter ulykken gennemgået sine procedurer og ikke foretaget ændringer i retningslinjer m.v. Kommunen retningslinjer har også været forelagt Styrelsen for Patientsikkerhed, uden at Styrelsen havde bemærkninger til disse.

Gitte Meyer, plejehjemschef, Kolding Kommune i et skriftligt svar til TV SYD

Noget af det, hun hæfter sig ved, er, at personalet på Kongebrocentret prøvede at hjælpe den 75-årige med støttestrømper, fordi han havde hævede ben, de prøvede med vanddrivende medicin og sporadiske cykel- og gåture, som han var glad for, men intet af det skete systematisk, mener hun.

- Det vil man normalt anbefale i forhold til mennesker med demens, men her går der meget kort tid med de ting, de sætter i værk, siger hun.

- Jeg plejer at sige til personalet, når jeg arbejde med dem, at når de finder på en ny handling, så skal de afprøve det i plus 14 dage, før de overhovedet kan forvente at se en effekt, og det skal ske i alle vagtlag, og alle skal gøre nogenlunde det samme. Det ser jeg ikke her, fortsætter hun.

Kan den her mistrivsel sammen med demens have været medvirkende årsag til, at den 75-årige mand reagerede, som han gjorde den 9. december?

- Det kan det sagtens, siger Anneke Dapper Skaaning.

Meget hænger på hustruen

Af journalen fremgår det også, at den 75-åriges hustru var dybt bekymret for sin mand. Hun overvejede at tage ham hjem, står der, og da personalet besluttede sig for at give ham medicin for at gøre ham træt til natten, halverede hun hans dosis, fordi hun syntes, pillerne dopede ham.

- Det er dybt kritisabelt, at der bliver ændret i den ordinerede medicin uden lægefaglig sparring, siger Gry Segoli og efterlyser ledelsen. 

Her er Kolding Kommunes svar på kritikken:

TV SYD har stillet følgende overordnede spørgsmål til Kolding Kommune. Plejehjemschef Gitte Meyer havde sagt ja til et interview, men efter at have set spørgsmålene aflyste hun og har i stedet sendt os et skriftligt svar.

26/11 - spørgsmålene:

Plejen:

  • Hvad blev adfærdsskemaet over den 75-åriges søvn brugt til, og hvilke tiltag blev der sat i værk på baggrund af det?

  • Hvorfor bad plejehjemsledelsen ikke om ekstern hjælp, da det stod klart, at man ikke kunne spørge den 75-åriges svigerdatter til råds?

  • To demenseksperter har set dele af den 75-åriges journal og siger, at det er tydeligt, at han ikke er i trivsel. Hvad var jeres billede af ham?

  • Familien til den 75-årige har følt, at I har pakket jer om jer selv i den her sag. Da savner, at I som kommune tager jeres del af ansvaret. Hvad har I af ansvar i den her sag?

28/11 - svar fra Gitte Meyer:

Indledningsvis ønsker Kolding Kommune igen at udtrykke, at det er en ulykkelig sag. Vi har stor forståelse for den situation, som ulykken har medført for den dømte og de pårørende til dømte samt for de efterladte til afdøde, og sagen har også påvirket ledelsen og vores medarbejdere meget.

Kommunen har efter ulykken gennemgået sine procedurer og ikke foretaget ændringer i retningslinjer m.v. Kommunen retningslinjer har også været forelagt Styrelsen for Patientsikkerhed, uden at Styrelsen havde bemærkninger til disse.

Vi har fortsat fokus på at instruere personale om, hvordan man forholder sig ved alarmer og opfordret beboere til at låse dørene til deres boliger.

- Hvem har haft det faglige ansvar? spørger hun, og Anneke Dapper Skaaning er enig i, at der burde have været nogen, der havde hånd i hanke med, hvordan medicinen blev styret:

- Hvor er lægen henne i det her? siger hun og er i det hele taget bekymret for, om personalet har haft nok viden om demens.

- I journalen ser det ud som om, man forventer, at mennesker med demens kan være alene i egen bolig. Det kan de ikke, og så forlader han boligen. Han har brug for at være sammen med andre. Han har brug for nogen, der fortæller ham, hvordan verden hænger sammen. Hvor er den viden på området? siger Anneke Dapper Skaaning.

Gitte Kirkegaard er demensfaglig leder i Haderslev Kommune og formand for Demenskoordinatorer Danmark. Hun havde gerne set, at Styrelsen for Patientsikkerhed havde bedt Kolding Kommune om en handleplan oven på hændelsen. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Gry Segoli fortæller, at nattevandring kan skyldes flere forskellige ting. Blandt andet manglende kropsfornemmelse. Her kan gåture være en hjælp, fordi stødene fra skridtene er med til at give kroppen sanseindtryk og en øget kropfornemmelse.

- Det kan man som plejehjem understøtte ved daglige gåture, dybe tryk på kroppen, tyngedyne og/eller vest. De indsatser bør være ligestillet med de mere plejemæssige indsatser, siger hun.

Men journalmaterialet nævner intet om tryk eller tyngdedyne, og det står beskrevet, at det ofte var den 75-åriges hustru eller andre familiemedlemmer, der tog ham med på gåture.

Han havde også et klippekort til cykelture, men ifølge journalen ser det ikke ud til, at turene skete systematisk. Samtidig var personalet tilsyneladende udfordret af, at han begyndte at virke mere ked af det og ikke havde lyst til at deltage i aktiviteterne.

- Der er mange ting, der kommer til at hænge på hustruen. Personalet har ikke altid tid til at gå eller cykle ture med borgerne, men der er mulighed for at engagere nogen, der kommer og gør det, siger hun.

Urimeligt ikke at tilkalde hjælpe

Mette Rauff fortæller, at personalet på plejehjemmet begyndte at føre skema over den 75-åriges søvnmønster i slutningen af september for at finde ud af, hvordan de kunne hjælpe ham.

Hun var indkaldt som vidne i retssagen mod ham i oktober. Her fortalte hun, at der ikke blev handlet på skemaet.

Det var på tale at bede en demensfagperson i Kolding Kommunen om hjælp, men da den 75-åriges svigerdatter på et tidspunkt var den eneste person, der tog ud og hjalp plejehjemmene i sager som den her, kunne man ikke bruge hende.

Derfor fik personalet ifølge Mette Rauff ikke hjælp udefra , og det vækker undren hos demensspecialisterne.

- Man burde have tænkt, hvad kan vi så gøre i stedet for? Det bør ikke strande på, at svigerdatteren ikke kan hjælpe, lyder det fra Gry Segoli, og Anneke Dapper Skaaning tilføjer:

- Det er helt urimeligt overfor personalet, at man ikke tilkalder noget hjælp ude fra, men at det strander på, at svigerdatteren ikke kan hjælpe.

Gitte Kirkegaard er formand for Demens Koordinatorer i Danmark, som er en landsdækkende interesseforening for medarbejdere, der arbejder koordinerende i forhold til borgere med demenssygdom.

Både hun, Anneke Dapper Skaaning og Gry Segoli peger på flere steder, hvor Kolding Kommune kunne have bedt om hjælp.

- Man kunne have bedt en anden i kommunen om hjælp eller kigget ud over kommunegrænsen og bedt om hjælp i nabokommunerne. Man kunne også have spurgt Demensrejseholdet eller VISO (Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation, red.), som ret hurtigt rykker ud og er gratis, lyder det fra Gitte Kirkegaard.

På baggrund af hændelsen den 9. december bad Styrelsen for Patientsikkerhed Kolding Kommune om en redegørelse af forløbet. Samtidig bad de om den 75-åriges journal fra den 10. november 2023 og frem til hændelsen den 9. december 2023.

På baggrund af materialet vurderede Styrelsen for Patientsikkerhed, at:

”Der er fremsendt fyldestgørende dokumentation for, at der generelt arbejdes systematisk med relevante faglige metoder for at afdække de særlige behov hos borgere med demenssygdom, herunder at der arbejdes systematisk og fagligt med forebyggelse af magtanvendelse”

Og:

”at personalet løbende fulgte op på borgerens tilstand og evaluerede på indsatser både i forhold til pleje og behandling og de socialpædagogiske indsatser til forebyggelse af vrede og udadreagerende adfærd.”

- Det undrer mig, at Styrelsen for Patientsikkerhed ikke lægger mærke til, at den røde tråd mangler i behandlingen af ham. Når Styrelsen for Patientsikkerhed laver den vurdering, de gør, havde jeg forventet, at de gjorde det på baggrund af et besøg på plejehjemmet. Det sker nogle gange i sager som denne, men det gjorde de så ikke her, siger Anneke Dapper Skaaning.

Kolding Kommunes plejehjemschef Gitte Meyer ønsker ikke at stille op til interview, men påpeger i et svar til TV SYD, at Styrelsen for Patientsikkerhed har undersøgt kommunen på baggrund af hændelsen og ikke fundet anledning til bemærkninger. Foto: TV SYD

Kolding Kommunes plejehjemschef, Gitte Meyer, har ikke ønsket at stille op til interview om sagen. I et skriftligt svar skriver hun, at:

- Kommunen har efter ulykken gennemgået sine procedurer og ikke foretaget ændringer i retningslinjer m.v. Kommunens retningslinjer har også været forelagt Styrelsen for Patientsikkerhed, uden at Styrelsen havde bemærkninger til disse.

Men uanset om man er frikendt eller ej, bør en sag som den her give anledning til at kigge indad, lyder det fra Gry Segoli og Gitte Kirkegaard.

- Når ulykker sker, bliver alle nødt til at gribe i egen barm og spørge, om der var noget, vi kunne have skruet på. Jeg kunne måske godt have tænkt mig, at styrelsen havde bedt om en handleplan fra kommunen, lyder det fra Gitte Kirkegaard.

- En sag som den her skal altid give anledning til læring, for der er noget, der ikke er lykkes. Det vigtige er at se på, hvad man kan lære af det her, og den store ting her er den faglige ledelse. Deres faglighed bør jo smitte af på resten af huset, lyder det fra Gry Segoli.

Se videoen: Her lander de nye F-35 i Skrydstrup

Udgivet

Med en dags forsinkelse er de nye F-35 kampfly landet på Skrydstrup Flyvestation.

Der er tale om fire ud af syv kampfly, der på sigt skal overtage for Forsvarets F-16 fly. De resterende tre ankommer efter planen til januar.

I Skrydstrup står i forvejen fire F-35, der blev leveret tilbage i september 2023, og med den nye leverance kommer Danmark til at have 17 til rådighed. 11 med base i Danmark og seks andre, der bruges til omskoling på Luke Air Force Base i Arizona.

Danmark har i alt bestilt 27 kampfly i den nye klasse.

Nye F 35 kommet til Skrydstrup december 2024 Foto: Alberte Isabella Stæhr, TV SYD
TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com