Haglbyger skaber meget glatte veje - og det måtte en række bilister sande natten til søndag.
Haglbygerne ramte motorvejsnettet og gav uheld ved Horsens, Fredericia, Kolding og Haderslev. Alle fire steder slap trafikanterne fra rutsjeturene med forskrækkelse og buler i bilen.
Nattens haglbyger har formentlig været årsag til endnu flere uheld, som politiet ikke er blandet ind i, som tilfældet var ved uheldene på motorvejen.
- Der er kun en ting at gøre, når der falder hagl, nemlig at sætte farten ned - også på motorvejen. Det er nærmest umuligt at stoppe en bil ved at bremse i hagl, så ned med farten og hold god afstand, siger vagtchef Jørn Bystrup, Sydøstjyllands Politi, til TV SYD.
Blæst og højvande uden problemer
Nattens blæst og højvande ved Vestkysten har ikke skabt de store problemer, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi søndag morgen.
- Højvandet toppede klokken 06.20 med en vandstand omkring de to meter og 20 centimeter over det normale. Det skvulper lidt ind over kajkanten på Fanø, men det er de forberedt på, siger vagtchef Søren Strægaard, Syd- og Sønderjyllands Politi, til TV SYD.
Hun får døendes sidste vigtige ord ud - og én modtager går igen
Marie Falk er musikterapeut på hospice i Vejle. Her hjælper hun de døende med at formidle de sidste vigtige ord eller budskaber.
Når man går det sidste stykke op til hovedindgangen på Sct. Marie Hospice i Vejle, går man under de unge træer i den nyanlagte have.
For 90 procent af beboerne er det deres sidste rejse. Enkelte bliver udskrevet igen, men de fleste kommer for at dø.
For mange patienter giver sange en følelse af at kunne efterlade noget varigt og kærligt til dem, de elsker
Marie Falk
Det er nu, man skal have de gode snakke, hvor vigtige ord ytres. Ord tilbyder mening og bebudelsen om en sandhed. Nogle ord er så betydningsfulde, at de nærmest er umulige at få over tungebåndet. Andre gange er ordene for fattige til at give det virkelige budskab. Andre gange er patienten for svækket til at tale ret meget.
Marie Falk er 48 år og har været musikterapeut på hospicet i Vejle i syv år. Hun har arbejdet som musikterapeut på andre hospicer siden 2013.
Marie Bolette Falk
48 år og bosat i Skanderborg.
Uddannet cellist fra konservatoriet.
Uddannet musikterapeut cand. mag fra Aalborg Universitet.
Har arbejdet med lindrende musikterapi siden 2013.
Tidligere ansat på Svanevig Hospice og Hospicegården Filadelfia.
Ansat på nuværende hospice i 7 år.
For mange af de døende patienter handler det om at finde en måde at sige farvel på. Marie Falk arbejder tæt sammen med patienterne om at skabe sange, der fanger deres dybeste tanker og følelser. Nogle gange kan det være en simpel sætning som ”Jeg elsker dig, Stella” der bliver til det meste af en sang.
- I en sang kan selv få ord få stor betydning. Gentagelserne i et omkvæd og musikkens ramme giver ordene en ekstra tydelighed og dybde, siger Marie Falk.
TV SYD har fået Marie Falk til at skrive et eksempel på en sang, som kunne være fra en patient til et barnebarn. Den kan du høre i sin fulde længde her.
Tekst til sang
Til Stella
Melodi: Regnvejrsdag i november
Kære Stella, tak for dig! Du en gave er for mig! Tak for smil og knus og latter, kærlighed, mer’ end jeg fatter. Aldrig nogen dig erstatter!
Kære Stella, tak for dig! Kære Stella, tak for dig, når jeg fulgte dig på vej hen til skole og tilbage. Vi fik saft og marmorkage. Det var rigtig skønne dage!
Kære Stella, tak for dig! Kære Stella, tak for dig! Tak for tid med sang og leg. Tak for grin og skør’ grimasser, dukkehus af gamle kasser. Tænk, vi sådan sammen passer!
Kære Stella, tak for dig! Kære Stella, tak for dig! Du er bare megasej! Du er klog, når du bestemmer, hvem du i dit hjerte gemmer. Den der græder du ej glemmer. Kære Stella, tak for dig!
Kære Stella, tak for dig! Du betyder alt for mig, og min kærlighed er med dig nu og resten af din livsvej. Lykke, glæde ønsker jeg dig.
Kære Stella, tak for dig!
Kærlig hilsen Farmor
Sang til fiktiv patient ved musikterapeut Marie Falk, Sct. Maria Hospice, december 2024
Processen begynder med en samtale, hvor Marie spørger patienten, hvad der skal med i sangen. Hun understreger, at det ikke kræver meget af patienten. Marie sætter sig med deres ord og skriver et digt, der fanger det vigtigste. Undervejs giver patienten feedback, så sangen bliver deres egen.
Melodien kan enten være en eksisterende sang, som patienten og deres familie kender, eller en ny melodi, som Marie komponerer. Mange vælger sange som ’Linedanser’ eller ’Livstræet’ ofte med tanke på, at de skal kunne synges af børnebørnene og gerne være i en positiv tone.
- Da jeg begyndte, troede jeg, at jeg ville arbejde mere med sorg og eksistentielle overvejelser omkring døden. Men langt de fleste patienter er så syge, at de mest har brug for lindring og afledning. Det har lært mig, at det vigtigste ofte er at skabe ro og give små pauser fra smerter og bekymringer, siger Marie Falk.
Foto: Alexander Klemp, TV SYD
Det er især børnebørnene, som får sange. Mange skriver også til deres børn eller i nogle tilfælde til venner eller kolleger, som de ikke orker at få på besøg, men gerne vil sende en tanke til.
Hvad kan musikterapi?
Bruges til at berolige nervesystemet og skabe velvære.
Tilpasses individuelt med levende musik og improvisation.
Kan afhjælpe fysiske og psykiske symptomer som smerte og angst.
Giver patienter en unik måde at udtrykke følelser på gennem sange.
Foregår i en personlig dialog mellem patient og terapeut.
Fra konfirmation til fremtiden
Marie mindes en patient, der vidste, at hun ikke ville komme til at deltage i sit barnebarns konfirmation. Sammen skrev de en sang, som Marie indspillede på en cd, der skulle gemmes til dagen.
- Det er altid meget rørende og en stor ære at være bindeled mellem patient og pårørende, mellem nutid og fremtid. Det føles som en smuk oplevelse at være en del af den proces, siger Marie Falk.
Foto: Alexander Klemp, TV SYD
- Det var en måde for patienten at sende sin kærlighed ud i fremtiden og alligevel være en del af konfirmationen, siger hun og fortsætter:
- For mange patienter giver sådanne sange en følelse af at kunne efterlade noget varigt og kærligt til dem, de elsker.
Budskaberne i sangene handler ofte om at dvæle ved gode minder, sige taknemmelighedens ord og sende ønsker for fremtiden. Mange patienter ønsker også at styrke deres nære med budskaber som:
”Husk altid, at du er et fantastisk menneske.”
Udsyngning på Sct. Maria Hospice efter patient er afgået ved døden.
Foto: StoryPark Media
Rørende reaktioner
At høre sin egen sang for første gang er ofte en rørende oplevelse for patienterne.
- De bliver ofte meget bevægede, fordi deres egne ord får en kunstnerisk ramme. Det gør deres budskab endnu mere kraftfuldt og meningsfuldt. Patienterne kan samtidig forestille sig, hvordan sangen vil blive modtaget af dem, den er skrevet til, siger Marie Falk.
Marie synes, at det er en ære at være bindeled mellem patient og pårørende, mellem nutid og fremtid.
- Det føles smukt at få lov at være en del af den proces, fortæller hun.
En gave til de efterladte
For Marie Falk er musik ikke blot en kilde til lindring, men også en måde at give patienterne mulighed for at skabe noget varigt til deres kære. De sange, hun skriver, bliver en gave, som efterladte kan tage frem igen og igen. Det er et arbejde fyldt med glæde og sorg, men også med en følelse af at gøre en forskel.
Marie Falk forklarer, hvad musikterapi kan
- En patient med alvorlig åndenød sad foroverbøjet og kæmpede for at trække vejret. Jeg spillede for ham, og bagefter sagde han:
”Det er første gang i flere dage, jeg ikke har tænkt på mit åndedræt i ti minutter.”
- Det var en pause, som gav ham et øjebliks ro.
- Kunne man ikke bare sætte en plade på?
- Man kan godt lytte til optaget musik, men musikterapi er noget andet. Jeg sidder med patienten og tilpasser musikken til deres behov i øjeblikket. For eksempel kan jeg justere musikkens puls til patientens åndedræt og gradvist sænke tempoet for at hjælpe dem til ro. Det er en dialog mellem patient og musik.
Demenseksperter undrer sig over flere ting i plejen af en 75-årig mand, før han skubbede til en 99-årig kvinde og endte med at koste hende livet.
Der var flere alarmklokker, der ringede, i månederne op til, at en nu 75-årig demensramt mand gik ind til en 99-årig kvinde og skubbede hende omkuld.
Og der er flere ting i plejen af ham, der vækker kritik og undren, for kunne hændelsen være undgået, hvis personalet havde reageret tilstrækkeligt på signalerne?
Det er helt urimeligt overfor personalet, at man ikke tilkalder noget hjælp ude fra, men at det strander på, at svigerdatteren ikke kan hjælpe
Anneke Dapper Skaaning, demenspsykolog
Ja, mener en tidligere ansat på plejehjemmet Kongebrocentret, hvor det skete, og flere eksperter med forstand på demens peger på, at ledelsen kunne have sat ind flere steder i plejen af den 75-årige.
- Jeg tænker, han trives dårligt. Mange steder på plejehjem og i hjemmeplejen bruger man triagering, hvor borgerne vurderes ud fra farverne rød, gul og grøn. Når det gælder hans psykiske velbefindende, vil jeg sige, at han skifter mellem gul og rød hele tiden, lyder det fra Anneke Dapper Skaaning, der demenspsykolog med 30 års erfaring på området.
Den 9. december sidste år forvildede den 75-årige mand sig ind i lejligheden til en 99-årig kvinde. De boede begge to på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld på det tidspunkt, og da hun bad ham gå ud af sin bolig, blev han vred og skubbede hende omkuld, fordi han på grund af sin demenssygdom angiveligt troede, han var hos sig selv.
Kvinden fik så alvorlige skader, at hun blev opereret samme aften. Dagen efter døde hun på Kolding Sygehus, og i efteråret blev den 75-årige dømt for legemsangreb med døden til følge.
Mette Rauff, der er uddannet Social- og Sundhedsassistent, arbejdede på plejehjemmet i december.
- Hvis vi havde reageret, var det her ikke sket, siger hun i dag om hændelsen.
Anneke Dapper Skaaning her i gen med at undervise plejepersonale i at håndtere borgere med demens.
Foto: Helle Eriksen, TV SYD
For eksempel sov den 75-årige ofte ikke ret meget om natten. I månedsvis sov han to til tre timer om natten andre gange seks timer. Han sov ofte heller ikke i løbet af dagen, viser hans journal.
- 4-5 timers søvn over et helt døgn er alt for lidt. Han hviler heller ikke om dagen. Jo, han kan sidde i lænestolen, men bliver forstyrret af den mindste bevægelse i opholdsrummet. Han er træt, står der blandt andet i et notat fra 2. oktober 2023, og måneden efter bliver det nævnt i journalen, at der er risiko for delir, hvis den meget korte søvn fortsætter.
Delir kan blandt andet give øget forvirring, irritabilitet og desorientering.
Savner en rød tråd
Med tilladelse fra familien har TV SYD ladet Anneke Dapper Skaaning og Gry Segoli, der også har speciale i demens, se uddrag af den 75-åriges journal.
- Det er hård læsning, hvor der danner sig et tydeligt billede af en mand med komplekse problemer, og som er i massiv mistrivsel, er den umiddelbare reaktion fra Gry Segoli, der er lektor og udviklingskonsulent på Københavns Professionshøjskole.
Også demenspsykolog Anneke Dapper Skaaning, der underviser plejepersonale i at håndtere borgere med demens, har set journalmaterialet.
De mener begge to, at plejehjemspersonalet et langt stykke hen ad vejen prøvede flere gode ting af for at hjælpe den 75-årige, men de siger også uafhængigt af hinanden, at der manglede systematik i plejen.
- Jeg har svært ved at se den røde tråd i det, plejepersonalet har gjort, lyder det fra Gry Segoli.
- Det, de gør, er ikke nødvendigvis dårligt, men jeg savner systematik. Jeg savner, at man kigger på mennesket og fordyber sig i, hvordan han har det, og at man systematisk kigger på effekterne af de ting, man sætter i gang, siger Anneke Dapper Skaaning.
Kommunen har efter ulykken gennemgået sine procedurer og ikke foretaget ændringer i retningslinjer m.v. Kommunen retningslinjer har også været forelagt Styrelsen for Patientsikkerhed, uden at Styrelsen havde bemærkninger til disse.
Gitte Meyer, plejehjemschef, Kolding Kommune i et skriftligt svar til TV SYD
Noget af det, hun hæfter sig ved, er, at personalet på Kongebrocentret prøvede at hjælpe den 75-årige med støttestrømper, fordi han havde hævede ben, de prøvede med vanddrivende medicin og sporadiske cykel- og gåture, som han var glad for, men intet af det skete systematisk, mener hun.
- Det vil man normalt anbefale i forhold til mennesker med demens, men her går der meget kort tid med de ting, de sætter i værk, siger hun.
- Jeg plejer at sige til personalet, når jeg arbejde med dem, at når de finder på en ny handling, så skal de afprøve det i plus 14 dage, før de overhovedet kan forvente at se en effekt, og det skal ske i alle vagtlag, og alle skal gøre nogenlunde det samme. Det ser jeg ikke her, fortsætter hun.
Kan den her mistrivsel sammen med demens have været medvirkende årsag til, at den 75-årige mand reagerede, som han gjorde den 9. december?
- Det kan det sagtens, siger Anneke Dapper Skaaning.
Meget hænger på hustruen
Af journalen fremgår det også, at den 75-åriges hustru var dybt bekymret for sin mand. Hun overvejede at tage ham hjem, står der, og da personalet besluttede sig for at give ham medicin for at gøre ham træt til natten, halverede hun hans dosis, fordi hun syntes, pillerne dopede ham.
- Det er dybt kritisabelt, at der bliver ændret i den ordinerede medicin uden lægefaglig sparring, siger Gry Segoli og efterlyser ledelsen.
Her er Kolding Kommunes svar på kritikken:
TV SYD har stillet følgende overordnede spørgsmål til Kolding Kommune. Plejehjemschef Gitte Meyer havde sagt ja til et interview, men efter at have set spørgsmålene aflyste hun og har i stedet sendt os et skriftligt svar.
26/11 - spørgsmålene:
Plejen:
Hvad blev adfærdsskemaet over den 75-åriges søvn brugt til, og hvilke tiltag blev der sat i værk på baggrund af det?
Hvorfor bad plejehjemsledelsen ikke om ekstern hjælp, da det stod klart, at man ikke kunne spørge den 75-åriges svigerdatter til råds?
To demenseksperter har set dele af den 75-åriges journal og siger, at det er tydeligt, at han ikke er i trivsel. Hvad var jeres billede af ham?
Familien til den 75-årige har følt, at I har pakket jer om jer selv i den her sag. Da savner, at I som kommune tager jeres del af ansvaret. Hvad har I af ansvar i den her sag?
28/11 - svar fra Gitte Meyer:
Indledningsvis ønsker Kolding Kommune igen at udtrykke, at det er en ulykkelig sag. Vi har stor forståelse for den situation, som ulykken har medført for den dømte og de pårørende til dømte samt for de efterladte til afdøde, og sagen har også påvirket ledelsen og vores medarbejdere meget.
Kommunen har efter ulykken gennemgået sine procedurer og ikke foretaget ændringer i retningslinjer m.v. Kommunen retningslinjer har også været forelagt Styrelsen for Patientsikkerhed, uden at Styrelsen havde bemærkninger til disse.
Vi har fortsat fokus på at instruere personale om, hvordan man forholder sig ved alarmer og opfordret beboere til at låse dørene til deres boliger.
- Hvem har haft det faglige ansvar? spørger hun, og Anneke Dapper Skaaning er enig i, at der burde have været nogen, der havde hånd i hanke med, hvordan medicinen blev styret:
- Hvor er lægen henne i det her? siger hun og er i det hele taget bekymret for, om personalet har haft nok viden om demens.
- I journalen ser det ud som om, man forventer, at mennesker med demens kan være alene i egen bolig. Det kan de ikke, og så forlader han boligen. Han har brug for at være sammen med andre. Han har brug for nogen, der fortæller ham, hvordan verden hænger sammen. Hvor er den viden på området? siger Anneke Dapper Skaaning.
Gitte Kirkegaard er demensfaglig leder i Haderslev Kommune og formand for Demenskoordinatorer Danmark. Hun havde gerne set, at Styrelsen for Patientsikkerhed havde bedt Kolding Kommune om en handleplan oven på hændelsen.
Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Gry Segoli fortæller, at nattevandring kan skyldes flere forskellige ting. Blandt andet manglende kropsfornemmelse. Her kan gåture være en hjælp, fordi stødene fra skridtene er med til at give kroppen sanseindtryk og en øget kropfornemmelse.
- Det kan man som plejehjem understøtte ved daglige gåture, dybe tryk på kroppen, tyngedyne og/eller vest. De indsatser bør være ligestillet med de mere plejemæssige indsatser, siger hun.
Men journalmaterialet nævner intet om tryk eller tyngdedyne, og det står beskrevet, at det ofte var den 75-åriges hustru eller andre familiemedlemmer, der tog ham med på gåture.
Han havde også et klippekort til cykelture, men ifølge journalen ser det ikke ud til, at turene skete systematisk. Samtidig var personalet tilsyneladende udfordret af, at han begyndte at virke mere ked af det og ikke havde lyst til at deltage i aktiviteterne.
- Der er mange ting, der kommer til at hænge på hustruen. Personalet har ikke altid tid til at gå eller cykle ture med borgerne, men der er mulighed for at engagere nogen, der kommer og gør det, siger hun.
Urimeligt ikke at tilkalde hjælpe
Mette Rauff fortæller, at personalet på plejehjemmet begyndte at føre skema over den 75-åriges søvnmønster i slutningen af september for at finde ud af, hvordan de kunne hjælpe ham.
Hun var indkaldt som vidne i retssagen mod ham i oktober. Her fortalte hun, at der ikke blev handlet på skemaet.
Det var på tale at bede en demensfagperson i Kolding Kommunen om hjælp, men da den 75-åriges svigerdatter på et tidspunkt var den eneste person, der tog ud og hjalp plejehjemmene i sager som den her, kunne man ikke bruge hende.
Derfor fik personalet ifølge Mette Rauff ikke hjælp udefra , og det vækker undren hos demensspecialisterne.
- Man burde have tænkt, hvad kan vi så gøre i stedet for? Det bør ikke strande på, at svigerdatteren ikke kan hjælpe, lyder det fra Gry Segoli, og Anneke Dapper Skaaning tilføjer:
- Det er helt urimeligt overfor personalet, at man ikke tilkalder noget hjælp ude fra, men at det strander på, at svigerdatteren ikke kan hjælpe.
Gitte Kirkegaard er formand for Demens Koordinatorer i Danmark, som er en landsdækkende interesseforening for medarbejdere, der arbejder koordinerende i forhold til borgere med demenssygdom.
Både hun, Anneke Dapper Skaaning og Gry Segoli peger på flere steder, hvor Kolding Kommune kunne have bedt om hjælp.
- Man kunne have bedt en anden i kommunen om hjælp eller kigget ud over kommunegrænsen og bedt om hjælp i nabokommunerne. Man kunne også have spurgt Demensrejseholdet eller VISO (Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation, red.), som ret hurtigt rykker ud og er gratis, lyder det fra Gitte Kirkegaard.
På baggrund af hændelsen den 9. december bad Styrelsen for Patientsikkerhed Kolding Kommune om en redegørelse af forløbet. Samtidig bad de om den 75-åriges journal fra den 10. november 2023 og frem til hændelsen den 9. december 2023.
På baggrund af materialet vurderede Styrelsen for Patientsikkerhed, at:
”Der er fremsendt fyldestgørende dokumentation for, at der generelt arbejdes systematisk med relevante faglige metoder for at afdække de særlige behov hos borgere med demenssygdom, herunder at der arbejdes systematisk og fagligt med forebyggelse af magtanvendelse”
Og:
”at personalet løbende fulgte op på borgerens tilstand og evaluerede på indsatser både i forhold til pleje og behandling og de socialpædagogiske indsatser til forebyggelse af vrede og udadreagerende adfærd.”
- Det undrer mig, at Styrelsen for Patientsikkerhed ikke lægger mærke til, at den røde tråd mangler i behandlingen af ham. Når Styrelsen for Patientsikkerhed laver den vurdering, de gør, havde jeg forventet, at de gjorde det på baggrund af et besøg på plejehjemmet. Det sker nogle gange i sager som denne, men det gjorde de så ikke her, siger Anneke Dapper Skaaning.
Kolding Kommunes plejehjemschef Gitte Meyer ønsker ikke at stille op til interview, men påpeger i et svar til TV SYD, at Styrelsen for Patientsikkerhed har undersøgt kommunen på baggrund af hændelsen og ikke fundet anledning til bemærkninger.
Foto: TV SYD
Kolding Kommunes plejehjemschef, Gitte Meyer, har ikke ønsket at stille op til interview om sagen. I et skriftligt svar skriver hun, at:
- Kommunen har efter ulykken gennemgået sine procedurer og ikke foretaget ændringer i retningslinjer m.v. Kommunens retningslinjer har også været forelagt Styrelsen for Patientsikkerhed, uden at Styrelsen havde bemærkninger til disse.
Men uanset om man er frikendt eller ej, bør en sag som den her give anledning til at kigge indad, lyder det fra Gry Segoli og Gitte Kirkegaard.
- Når ulykker sker, bliver alle nødt til at gribe i egen barm og spørge, om der var noget, vi kunne have skruet på. Jeg kunne måske godt have tænkt mig, at styrelsen havde bedt om en handleplan fra kommunen, lyder det fra Gitte Kirkegaard.
- En sag som den her skal altid give anledning til læring, for der er noget, der ikke er lykkes. Det vigtige er at se på, hvad man kan lære af det her, og den store ting her er den faglige ledelse. Deres faglighed bør jo smitte af på resten af huset, lyder det fra Gry Segoli.
TV SYD
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.
Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier.
Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps.
Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden.
Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.
Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.
Navn
Udbyder
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb_expires
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref_expires
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
_chartbeat2_expires
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4_expires
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp_expires
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3_expires
Chartbeat
ebx_webtag_
Echobox
userId
tvsyd.dk
Funktionelle cookies
Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.
Navn
Udbyder
csrftoken
instagram.com
bcookie
LinkedIn
bscookie
LinkedIn
csrftoken
instagram.com
JSESSIONID
LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate
tvsyd.dk
jwplayerLocalId
tvsyd.dk
lang
LinkedIn
lang
LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
youtube.com
li_gc
LinkedIn
lidc
LinkedIn
tableau_locale
public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale
public.tableau.com
Nødvendige cookies
Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.
Navn
Udbyder
app_banner_enabled
tvsyd.dk
breaking
tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed
tvsyd.dk
CookieConsent
tvsyd.dk
frequencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyLastVisitV2
tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent
tvsyd.dk
visitedPagesV2
tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2
tvsyd.dk
XSRF-TOKEN
tvsyd.dk
Præference-cookies
Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.
Navn
Udbyder
NID
Google
Ikke tildelte cookies
Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.
Navn
Udbyder
pusherTransportTLS
no-domain
sentryReplaySession
no-domain
tv_syd_session
tvsyd.dk
Markedsføringscookies
Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.