Haglbyger gjorde onsdag eftermiddag motorvej E45 mellem Haderslev og Vojens spejlglat.
Syd- og Sønderjyllands Politi advarede om meget glat føre på motorvej E45 mellem Haderslev og Vojens.
- Der er anmeldt flere færdselsuheld og kødannelse i både nord- og sydgående retning, oplyser politiet på Twitter og opfordrer til at køre forsigtigt og finde alternative ruter.
Ingen personer er kommet noget til ved uheldene, som satte sit præg på myldretidstrafikken, hvor mange var på vej hjem fra job eller udflugter i vinterferien.
Kort efter klokken 16.30 var der ryddet op efter uheldene - og trafikken afvikles igen - omend med forsinkelse.
Der er pt. massiv kødannelse på Sdr.jyske motorvej E45 pga. dels glat føre og færdselsuheld v/ Vojens - det gælder i begge retninger. Tidshorisont ukendt. Der er heldigvis ingen alvorlig personskade. Find alternativ rute. Vagtchefen. #politidk
Ansatte på Fanø Rådhus føler sig slidte og beskriver samarbejdet med politikere som ubehageligt. Det fremgår af en rapport fra Arbejdstilsynet. Nu er de tilbudt akut psykologibistand.
I et svar til Arbejdstilsynet beskriver Fanø Kommune, at de har igangsat flere indsatser for at forbedre arbejdsmiljøet på Fanø Rådhus. Det kommer efter, at de ansatte for to måneder siden bad om et tilsyn af arbejdspladsen.
Tiltagene medfører blandt andet, at ledelsen varetager kontakten til politikerne, og at medarbejderne kun deltager i møder med politikere efter gensidig aftale.
Det fremgår af kommunens svar til Arbejdstilsynet, som TV SYD har fået aktindsigt i. Her beskriver kommunen også, at medarbejderne er tilbudt akut psykologibistand.
Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg den 31. oktober og har haft tre virtuelle tilsyn den 7., 8. og 12. november i år. I tilsynsrapport beskriver ansatte, at samarbejdet mellem ansatte og politikere kan være ubehageligt.
Medarbejderne har fortalt Arbejdstilsynet, at de har en oplevelse af, at det er ubehageligt, at skulle skildre en sag for byrådet, da de kan opleve en intimiderende adfærd. Derudover vil politikerne gerne blande sig i sagsbehandlingen, hvor de sår tvivl om de ansattes faglige vurderinger.
Ro på rådhuset
TV SYD har forsøgt at få en kommentarer fra politikerne på Fanø. Ifølge byrådsmedlem for Enhedslisten, Lasse Harder Schousboe, så har politikerne i Økonomi- og planudvalget besluttet ikke at kommentere på Arbejdstilsynets rapport eller de tiltag, der er beskrevet i svaret til Arbejdstilsynet.
I udvalget sidder borgmester Frank Jensen (R), viceborgmester Erik Nørreby (V) (sygemeldt), Christian Lorenzen (K), løsgænger Johan Brink Jensen (orlov), Mille Renée Larsen (S) og Lasse Harder Schousboe (Ø).
Lasse Harder Schousboe (Ø) skriver i en sms, at der er brug for ro på rådhuset og henviser til kommunaldirektør Søren Abildstrup.
Her er tiltagende Fanø Kommune har indført
Arbejdsmiljøgruppen på Rådhuset har allerede med opbakning fra både ledelse og politikere igangsat forskellige indsatser som blandt andet:
Ledelsen varetager kontakten til det politiske niveau og medarbejderne deltager alene efter gensidig aftale.
Medarbejderne har fået et tilbud om akut psykologbistand.
De har indført udvidet personalemøder med ekstern bistand, hvor fokus er på dialog om situationen og om den videre proces. Herunder er der et fokus på de forhold, de hver især kan gøre noget ved, og hvad de kan gøre noget ved i fællesskab.
Over de næste par måneder gennemfører de en trivselsundersøgelse med certificeret arbejdsmiljørådgiver tilknyttet. Undersøgelsen vil omfatte både medarbejdere og politikere med henblik på indsatser, der kan iværksættes på den lidt længere bane.
Endelig arbejder ledelsen efter bedste evne på at understøtte samarbejdet i byrådet, og det er allerede aftalt, at gruppeformændene på deres møde den 10.12-24 vil drøfte indholdet i arbejdstilsynets høringsbrev.
Afventer afgørelse fra Arbejdstilsynet
Fanø Kommune har indsendt et høringssvar til Arbejdstilsynets rapport. De afventer nu, hvilken afgørelse Arbejdstilsynet træffer i løbet af de kommende uger.
Kommunaldirektør Søren Abildtrup fortalte fredag til TV SYD, at det ikke er nogen hemmelighed, at byrådsarbejdet på Fanø er en udfordring både for byrådet og dem, der er tæt på dem.
- Det er vores job at arbejde med byrådet. Det er flertallet, der bestemmer, og det forsøger vi at arbejde ind i. Samarbejdet i byrådet på Fanø er udfordret og har været det lang tid, siger han.
Forsker opdager, hvad der trøster voksne
Patienten Torben snakker med sundhedspersonale på afdeling A160 på Sygehus Lillebælt.
Foto: StoryPark Media
Ny forskning viser, at trøst til voksne ikke sker med ord men med omgivelser.
Bag projektet er den danske professor i sygepleje Sine Maria Herholdt-Lomholdt fra Nord Universitet i Norge. Rammen om undersøgelsen finder sted på Sct. Maria Hospice, som ligger i Vejle. Det er ét af tre hospicer, som findes i Syd- og Sønderjylland.
En døende kvinde fortalte mig, at livet trøstede hende. At livet fortsætter. Ikke hendes, men livet omkring hende.
Professor Sine Maria Herholdt-Lomholdt
- Jeg opdagede, at der ikke er forsket ret meget i trøst. Voksne har også brug for trøst, men det er meget komplekst, siger professor Sine Maria Herholdt-Lomholdt.
Især for voksne som konfronteres med deres kommende endeligt på hospice. Denne artikel fokuserer på, hvad professor Sine Maria Herholdt-Lomholdts forskning indtil videre har vist om at trøste.
Professor Sine Maria Herholdt-Lomholdt håber, at hendes forskning også kan vise, at hospice ikke handler om døden. Men om at få det sidste af sit liv levet så godt som muligt.
Foto: Privatfoto.
TV SYD har fulgt personalet på Sct. Maria, som tager sig af hundredvis af patienter og deres pårørende i livets sidste fase. Nogle gange går det hurtigt. Nogle gange langsomt.
Nu tænker du måske, at trøst er at sætte et plaster på et grædende barns blødende knæ eller kramme vennen eller veninden, som har det svært. Naturligt for nogle. Unaturligt for andre.
Men fælles for alle er, at vi bliver kede af det, og den samlede mængde forskning på området er begrænset. Ifølge professoren kan det også være grænseoverskridende at forsøge at trøste voksne.
Hendes undersøgelser viser, at trøst ikke kan skæres ud til en formel, som kan følges.
Fem hurtige om Sct. Maria Hospice
Mariasøstrenes ankomst og indsats: I 1911 ankom de første Mariasøstre til Vejle fra Belgien for at videreføre skolearbejde og drive det nybyggede Sct. Maria Hospital, som fungerede indtil 1994.
Overgang til hospice: I 1991 besluttede Vejle Amt at omdanne Sct. Maria Hospital til provinsens første hospice, der åbnede 1. november 1995.
Stærkt lokalt engagement: Oprettelsen af hospice blev en folkesag, båret af lokale meningsdannere og støtteforeningen, hvilket sikrede bred opbakning fra Vejle Amtsråd.
Flytning til nye faciliteter: I 2013 flyttede Sct. Maria Hospice Center fra de gamle bygninger på Blegbanken til nye og bedre faciliteter i Bredballe, Vejle.
Bidrag fra lokale fonde: Flytningen og ombygningen blev muliggjort gennem donationer fra blandt andet Ole Kirks Fond i Billund og Kirk Kapital i Vejle samt støtte fra lokale virksomheder og fonde.
- Det er sjældent noget, som kan gives bevidst. Det opstår eller sker. Jeg ser det som for eksempel at sundhedspersonale kan åbne for trøst, men har ikke magt til at give det, siger hun.
Men der er dog pejlemærker.
Katja Mamsen holder sin far Aage i hånden på Sct. Maria Hospice.
Foto: StoryPark Media
Forskningsprojektet viser, at trøst forekommer på flere forskellige måder. Eller steder om man vil.
På hospicet i Vejle bruger personalet lavpraktiske metoder, for at patienter kan komme tættere på naturen. Det spænder fra at trække gardinerne fra til at sørge for, at patienter kommer udenfor og mærker solens stråler og hører fuglene synge.
- De døende mennesker fortæller, at de føler, at naturen tager imod dem uanset hvilken tilstand, de befinder sig i. Der er ingen krav, og man kan komme, som man er, siger Sine Maria Herholdt-Lomholdt.
En anden trøst er følelsen af, at noget bliver ved. At det består. Ifølge professoren er det svært for ikke-terminale mennesker at forstå, at noget fortsætter er trøstende for døende.
- En døende kvinde fortalte mig, at livet trøstede hende. At livet fortsætter. Ikke hendes, men livet omkring hende, siger professoren.
Et eksempel på fortsættelse er netop naturen. Der er en naturlig cyklus og rytme med årstider, hvor patienter føler sig som en del af denne cyklus.
Patienten Silvia på cykeltur med fysioterapeuten Pernille Vesterbæk. Ifølge hende handler det om at patienterne skal have noget andet end medicin og gode oplevelser. Forskningsprojektet viser, at det er en form for trøst.
Foto: StoryPark Media
Sagt med færre ord, så viser Sine Maria Herholdt-Lomholdts forskning, at trøst ikke handler om at ae på kinden imens man famler efter gode ord til øjeblikket. Trøst handler om at give mulighed for at komme ud og vide, at livet går videre selvom sygdommen er brutal i hverdagen.
Professoren ser trøst som en lysning i skoven omkring et liv, hvor meget er mørkt på grund af livets afslutning. En solstråle i det hele, som gør at man ser landskabet på en anden måde.
- Trøst forandrer ikke situationen. Den gør ikke noget og ændrer intet. Patienten er stadig døende og har måske smerter og en knude i maven over at skulle dø. Det handler om at forandre den måde, som den døende ser sin egen situation. Det behøver ikke være for evigt, siger professoren.
Professor Sine Maria Herholdt-Lomholdt er overrasket over folks reaktioner på hendes forskningsprojekt på hospice. Hun mener, at døden er kommet langt væk fra vores samfund og flyttet ind på institutioner.
Foto: Privatfoto.
Hvis man kan give den døende et fokusskift med en tone, er det trøst. Det er ikke samtaler, men at give rum til at noget livgivende kan finde sted. En smuk kage, børnebørn som laver skæg og livet som fortsætter er gode eksempler.
- Jeg tror, at projektet viser den almindelige dansker, at trøst ikke er altid er lange og dybe samtaler. Mange som skal dø, gider ikke at tale om døden. De har talt og grædt, siger Sine Maria Herholdt-Lomholdt.
Hun forventer, at projektet er færdigt til februar næste år.
Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier.
Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps.
Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden.
Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.
Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.
Navn
Udbyder
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb_expires
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref_expires
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
_chartbeat2_expires
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4_expires
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp_expires
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3_expires
Chartbeat
ebx_webtag_
Echobox
userId
tvsyd.dk
Funktionelle cookies
Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.
Navn
Udbyder
csrftoken
instagram.com
bcookie
LinkedIn
bscookie
LinkedIn
csrftoken
instagram.com
JSESSIONID
LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate
tvsyd.dk
jwplayerLocalId
tvsyd.dk
lang
LinkedIn
lang
LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
youtube.com
li_gc
LinkedIn
lidc
LinkedIn
tableau_locale
public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale
public.tableau.com
Nødvendige cookies
Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.
Navn
Udbyder
app_banner_enabled
tvsyd.dk
breaking
tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed
tvsyd.dk
CookieConsent
tvsyd.dk
frequencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyLastVisitV2
tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent
tvsyd.dk
visitedPagesV2
tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2
tvsyd.dk
XSRF-TOKEN
tvsyd.dk
Præference-cookies
Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.
Navn
Udbyder
NID
Google
Ikke tildelte cookies
Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.
Navn
Udbyder
pusherTransportTLS
no-domain
sentryReplaySession
no-domain
tv_syd_session
tvsyd.dk
Markedsføringscookies
Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.