Haglbyger gjorde onsdag eftermiddag motorvej E45 mellem Haderslev og Vojens spejlglat.
Syd- og Sønderjyllands Politi advarede om meget glat føre på motorvej E45 mellem Haderslev og Vojens.
- Der er anmeldt flere færdselsuheld og kødannelse i både nord- og sydgående retning, oplyser politiet på Twitter og opfordrer til at køre forsigtigt og finde alternative ruter.
Ingen personer er kommet noget til ved uheldene, som satte sit præg på myldretidstrafikken, hvor mange var på vej hjem fra job eller udflugter i vinterferien.
Kort efter klokken 16.30 var der ryddet op efter uheldene - og trafikken afvikles igen - omend med forsinkelse.
Der er pt. massiv kødannelse på Sdr.jyske motorvej E45 pga. dels glat føre og færdselsuheld v/ Vojens - det gælder i begge retninger. Tidshorisont ukendt. Der er heldigvis ingen alvorlig personskade. Find alternativ rute. Vagtchefen. #politidk
Et ægtepar er tiltalt for at have begået 'hærværk af betydeligt omfang', da de har fjernet et moseområde foran deres hus ved Vester Nebel. Dermed opnåede de frit udsyn til Dons Sø foran huset.
Opdateret med information om kontakt til tiltalte.
Kolding Kommune anmeldte i 2023 en sag til politiet om hærværk i form af fjernelse af et moseområde på kommunens område ved Dons Sø.
Dengang var det uvist, hvem der stod bag, men politiets efterforskning har nu indstillet sigtet på det ægtepar, der bor i huset lige bag det fjernede område, viser en aktindsigt i anklageskriftet, som TV SYD har fået.
Her kræves ægteparret på 47 og 43 år fængslet, når retssagen til februar 2025 finder sted ved byretten i Kolding, for at have ødelagt og fjernet det beskyttede moseområde med henblik på økonomisk fordel, fremgår det i anklageskriftet.
Det er området her, der har været udsat for hærværk, så der er en mere ugeneret udsigt til Dons Sø.
Foto: Frank Blauenfeldt, TV SYD
Begge personer er tiltalt for at have overtråd naturbeskyttelseslovens §89, og det lyder i anklageskriftet, at overtrædelserne skulle have foregået mellem foråret 2021 og foråret 2022. Det beskyttede moseområde på cirka 1800 kvadratmeter er blevet omlagt til sø og græsplæne.
- Kolding Kommune konstaterede den 17. maj 2023, at et moseområde på cirka 1325 m2 var erstattet af et blankt vandspejl, ligesom de tiltalte havde anlagt en græsplæne på den resterende del af moseområdet svarende til cirka 475 m2, alt hvorved der blev voldt betydelig skade på moseområdet og dets bestand af vilde planter.
I anklageskriftet nævnes, at skaden, som er forvoldt området, er af 'betydeligt omfang', men værdien af disse er ikke opgjort endnu.
Mulig fængselsstraf
I anklageskriftet fremgår det, at anklageren vil straffe de to gerningsmænd ved straffelovens §291, stk. 2, som dækker over hærværk af betydeligt omfang.
Dette kan resultere i op mod seks års fængsel.
Subsidært skal de straffes efter §291, stk. 3, som har en straf der lyder på bøde eller fængsel indtil seks måneder.
- Det er en overtrædelse af Naturbeskyttelsesloven i et helt uacceptabelt omfang, sagde formanden for Natur, Miljø og Klima i Kolding Kommune, Jørn Chemnitz (SF) i 2023 til TV SYD om sagen.
Dengang frygtede politikeren, at husejerne ville slippe afsted med blot en bøde for hærværket.
- Hvis man nu kan forøge husets værdi med 500.000 kroner og får 40.000 kroner i bøde, så kan en gerningsmand grine hele vejen hen i banken.
Om det ender således bliver altså konkluderet i starten af det nye år.
TV SYD har haft kontakt til den ene af de tiltalte, men denne havde ikke interesse i at udtale sig.
Tre læger tæt på demensramt mand anbefalede, at han blev placeret på et demensplejehjem. Retslægerådet anbefalede i stedet psykiatrisk afdeling, og sådan blev dommen.
Skal en demensramt mand, der ikke husker et overfald, der kostede en 99-årig kvinde livet, placeres permanent på en psykiatrisk afdeling?
Nej, mener en række mennesker, som TV SYD har talt med.
Den 29. oktober blev manden kendt skyldig i legemsangreb med døden til følge og idømt anbringelse på en psykiatrisk afdeling.
Vi forstår ikke, hvorfor denne svært demensramte mand skal være på et lukket afsnit på akut psykiatrisk sengeafsnit, hvor vi tydelig kan se, at han bliver negativt påvirket af urolige og til tider voldelige medpatienter
Klaus Müller-Nielsen, cheflæge, psykiatrisk afdeling i Aabenraa
Læger tæt på manden, eksperter i strafferet samt Alzheimerforeningen undrer sig over, at retten valgte at følge Retslægerådet.
Den 75-årige demensramte mand har været varetægtsfængslet i surrogat på en psykiatrisk afdeling siden december 2023.
Patienten har behov for støtte og beskyttelse, forudsigelighed, begrænsnings af stimuli. Dette kan tilbydes på et demensplejehjem
Gyde Dethlefsen, overlæge psykiatrisk afdeling i Aabenraa
Allerede i foråret vurderede tre læger fra psykiatrisk afdeling, at det var forsvarligt at flytte manden til et demensplejehjem, hvilket han ifølge lægerne også ville have bedre af.
Ifølge dem kræver manden ro og afskærmning fra ydre stimuli, hvilket ifølge dem ikke er muligt på en psykiatrisk afdeling.
Det hele begyndte den 9. december sidste år, da den nu 75-årige mand forvildede sig ind i den 99-årige kvindes lejlighed på deres fælles plejehjem, Kongebrocentret i Christiansfeld.
Manden troede fejlagtigt, at det var hans egen lejlighed. Kvinden bad ham gå ud, og det gjorde manden vred, så han skubbede hende omkuld.
Kvinden brækkede hoften og næsen, og en skulder gik af led, og hun blev samme aften opereret på Kolding Sygehus. Næste morgen fandt en laborant hende død.
To af de læger, der sendte en fælles udtalelse til anklagemyndigheden, var Klaus Müller-Nielsen, der er cheflæge på psykiatrisk afdeling i Aabenraa og Kim Balsløv, som er overlæge på Psykiatrisk afdeling i Middelfart.
I boksen herunder kan du læse udtalelsen fra Klaus Müller-Nielsen:
Udtalelse fra Klaus Müller-Nielsen
Patienten har diagnosen demens og klinisk er denne demens meget fremskreden. Hans hukommelse er meget svær læderet, han genkender ikke sine børn eller sin kone, selvom konen besøger ham flere gange ugentligt. Konen prøver at indrette patientens stue som en almindelig stue. Hun kommer hver gang med andre ting og sager som fylder stuen. Patienten har god gavn af hjemmestrikkede tæpper, puder, personlige og private ting, billeder af familie og andre genstande således han kan føle sig tryg i genkendelige rammer, men dette er ikke muligt at tilgodese på grund af medpatienter og sikkerhedshensyn i lukket afsnit på psykiatrisk sengeafsnit.
Patienten har ingen forståelse længere, dømmekraften er ikke længere tilstede og desuden kender han efterhånden kun enkelte ord, han kan bruge. Patienten er rolig men fuldstændig passiv både i kontakt og handling, han sidder det meste af tiden i sin stol og kigger ud i luften. Han spiser og drikker det, han får serveret.
Patienten reagerer dog på vores urolige medpatienter i lukket afsnit, som vi kun har mulighed for at have der. Akut dårlige patienter påvirker patienten meget, han bliver irritabel og reagerer med søvnløshed til følge. Vi har naturligvis ikke mulighed for at kunne skærme ham fra disse patienter og det er ej heller muligt at have patienten i åbent regi grundet varetægtsfængslingen og diagnosen. På åbent afsnit vil han blive endnu mere overstimuleret med risiko for irritabilitet.
Vi har ikke mulighed for at tilgodese hans behov for aktivitet og behov for en meningsfuld hverdag da akutte opgaver overskygger disse behov.
Vi forstår ikke hvorfor denne svær dement mand skal være på lukket afsnit på akut psykiatrisk sengeafsnit, hvor vi tydelig kan se, at han bliver negativt påvirket af urolige og til tider voldelige medpatienter. Samtidig opleves patienten rolig og venlig, når der er ro på lukket afsnit.
Kan patienten ikke passes på et plejehjem? Eller i "enkeltmandsprojekt" som Kolding Kommune ellers havde planlagt?
Udtalelsen er skrevet af Klaus Müller-Nielsen, der er cheflæge på psykiatrisk afdeling i Aabenraa i fællesskab med Kim Balsløv, som er overlæge på Psykiatrisk afdeling i Middelfart.
Også overlæge på psykiatrisk afdeling i Aabenraa, Gyde Dethlefsen, sendte en udtalelse. Hendes udtalelse kan du læse i boksen herunder:
Udtalelse fra Gyde Dethlefsen
Han er på intet tidspunkt urolig eller udadreagerende. Han ses ikke omkringvandrende. Han går ikke ind på medpatienternes stuer. Der ses heller ikke symptomer som hallucinationer eller vrangforestillinger.
Herfra vurderes det fuldt forsvarligt, at patienten bor/er i varetægtssurrogat på et passende plejehjem for demente patienter. Patienten har behov for støtte og beskyttelse, forudsigelighed, begrænsnings af stimuli. Dette kan tilbydes på et demensplejehjem. Det vurderes ikke nødvendigt, at patienten er i varetægtssurrogat på et psykiatrisk akutsengeafsnit.
Udtalelsen er skrevet af Gyde Dethlefsen, der er overlæge psykiatrisk afdeling i Aabenraa.
Retslægerådet undersøger ikke selv personer
Men hvordan kan det så være, at Retslægerådet kom frem til at anbefale psykiatrisk afdeling?
Retslægerådet vil ikke kommentere den konkrete sag, men vil gennem Civilstyrelsens presseafdeling gerne uddybe, hvordan rådet arbejder:
- Retslægerådet foretager et selvstændigt lægefagligt skøn på baggrund af de akter, der er forelagt rådet. Retslægerådet undersøger normalt ikke selv personen, som sagen vedrører. Hvis rådet vurderer, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan rådet bede om yderligere oplysninger til sagen.
Om rådet har gjort dét i sagen om den demensramte mand, vides ikke.
Vi er meget bekymrede over, at Retslægerådet på den måde negligerer den lægefaglige indsigt i demenssygdom og den demensfaglige ekspertise
Alzheimerforeningen
- Herudover har Retslægerådet tilknyttet cirka 250 højtspecialiserede lægefaglige sagkyndige. Dette sikrer, at Retslægerådets udtalelser afgives af eksperter med højeste lægefaglige viden og erfaring i de pågældende sagers emneområder, skriver rådet til TV SYD.
De skriver, at det bliver konkret vurderet, hvilken ekspertise de skal besidde for at kunne udtale sig.
Alzheimerforeningen er rystet over forløbet og behandlingen af den demensramte mand, der ikke selv husker noget om hændelsen.
- Vi er meget bekymrede over, at Retslægerådet på den måde negligerer den lægefaglige indsigt i demenssygdom og den demensfaglige ekspertise, skriver foreningen.
Følger næsten altid Retslægerådet
TV SYD har spurgt professor i jura ved Syddansk Universitet, Frederik Waage, om Retslægerådets rolle i sager som denne.
- Retten følger praktisk taget altid Retslægerådet, for dommerne har ikke den lægefaglige indsigt. Rådet har ikke nogen reel magt, og retten har mulighed for at tilsidesætte deres vurderinger. Men realiteten er, at retssystemet næsten altid følger Retslægerådet, siger Frederik Waage, professor ved juridisk institut på Syddansk Universitet.
TV SYD ville gerne have haft svar på, om Retslægerådet har forhørt sig hos andre relevante fagpersoner med demensekspertise i forbindelse med anbefalingen om afsoningen på psykiatrisk afdeling, ligesom der står i Retslægerådsloven §2 stk. 4.
Vi ville også gerne vide, hvorfor man i denne sag ikke har brugt Hanne Gottrup, der også sidder i Retslægerådet, eftersom hun har speciale i demens.
Det har Retslægerådet ikke svaret på.
Desuden vil TV SYD gerne vide, om det er tilstrækkeligt at lave en vurdering af manden alene ud fra papirer uden at have mødt personen selv.
Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier.
Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps.
Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden.
Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.
Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.
Navn
Udbyder
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb_expires
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref_expires
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
_chartbeat2_expires
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4_expires
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp_expires
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3_expires
Chartbeat
ebx_webtag_
Echobox
userId
tvsyd.dk
Funktionelle cookies
Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.
Navn
Udbyder
csrftoken
instagram.com
bcookie
LinkedIn
bscookie
LinkedIn
csrftoken
instagram.com
JSESSIONID
LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate
tvsyd.dk
jwplayerLocalId
tvsyd.dk
lang
LinkedIn
lang
LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
youtube.com
li_gc
LinkedIn
lidc
LinkedIn
tableau_locale
public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale
public.tableau.com
Nødvendige cookies
Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.
Navn
Udbyder
app_banner_enabled
tvsyd.dk
breaking
tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed
tvsyd.dk
CookieConsent
tvsyd.dk
frequencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyLastVisitV2
tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent
tvsyd.dk
visitedPagesV2
tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2
tvsyd.dk
XSRF-TOKEN
tvsyd.dk
Præference-cookies
Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.
Navn
Udbyder
NID
Google
Ikke tildelte cookies
Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.
Navn
Udbyder
pusherTransportTLS
no-domain
sentryReplaySession
no-domain
tv_syd_session
tvsyd.dk
Markedsføringscookies
Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.