Haglbyger gjorde onsdag eftermiddag motorvej E45 mellem Haderslev og Vojens spejlglat.
Syd- og Sønderjyllands Politi advarede om meget glat føre på motorvej E45 mellem Haderslev og Vojens.
- Der er anmeldt flere færdselsuheld og kødannelse i både nord- og sydgående retning, oplyser politiet på Twitter og opfordrer til at køre forsigtigt og finde alternative ruter.
Ingen personer er kommet noget til ved uheldene, som satte sit præg på myldretidstrafikken, hvor mange var på vej hjem fra job eller udflugter i vinterferien.
Kort efter klokken 16.30 var der ryddet op efter uheldene - og trafikken afvikles igen - omend med forsinkelse.
Der er pt. massiv kødannelse på Sdr.jyske motorvej E45 pga. dels glat føre og færdselsuheld v/ Vojens - det gælder i begge retninger. Tidshorisont ukendt. Der er heldigvis ingen alvorlig personskade. Find alternativ rute. Vagtchefen. #politidk
Marie Falk er musikterapeut på hospice i Vejle. Her hjælper hun de døende med at formidle de sidste vigtige ord eller budskaber.
Når man går det sidste stykke op til hovedindgangen på Sct. Marie Hospice i Vejle, går man under de unge træer i den nyanlagte have.
For 90 procent af beboerne er det deres sidste rejse. Enkelte bliver udskrevet igen, men de fleste kommer for at dø.
For mange patienter giver sange en følelse af at kunne efterlade noget varigt og kærligt til dem, de elsker
Marie Falk
Det er nu, man skal have de gode snakke, hvor vigtige ord ytres. Ord tilbyder mening og bebudelsen om en sandhed. Nogle ord er så betydningsfulde, at de nærmest er umulige at få over tungebåndet. Andre gange er ordene for fattige til at give det virkelige budskab. Andre gange er patienten for svækket til at tale ret meget.
Marie Falk er 48 år og har været musikterapeut på hospicet i Vejle i syv år. Hun har arbejdet som musikterapeut på andre hospicer siden 2013.
Marie Bolette Falk
48 år og bosat i Skanderborg.
Uddannet cellist fra konservatoriet.
Uddannet musikterapeut cand. mag fra Aalborg Universitet.
Har arbejdet med lindrende musikterapi siden 2013.
Tidligere ansat på Svanevig Hospice og Hospicegården Filadelfia.
Ansat på nuværende hospice i 7 år.
For mange af de døende patienter handler det om at finde en måde at sige farvel på. Marie Falk arbejder tæt sammen med patienterne om at skabe sange, der fanger deres dybeste tanker og følelser. Nogle gange kan det være en simpel sætning som ”Jeg elsker dig, Stella” der bliver til det meste af en sang.
- I en sang kan selv få ord få stor betydning. Gentagelserne i et omkvæd og musikkens ramme giver ordene en ekstra tydelighed og dybde, siger Marie Falk.
TV SYD har fået Marie Falk til at skrive et eksempel på en sang, som kunne være fra en patient til et barnebarn. Den kan du høre i sin fulde længde her.
Tekst til sang
Til Stella
Melodi: Regnvejrsdag i november
Kære Stella, tak for dig! Du en gave er for mig! Tak for smil og knus og latter, kærlighed, mer’ end jeg fatter. Aldrig nogen dig erstatter!
Kære Stella, tak for dig! Kære Stella, tak for dig, når jeg fulgte dig på vej hen til skole og tilbage. Vi fik saft og marmorkage. Det var rigtig skønne dage!
Kære Stella, tak for dig! Kære Stella, tak for dig! Tak for tid med sang og leg. Tak for grin og skør’ grimasser, dukkehus af gamle kasser. Tænk, vi sådan sammen passer!
Kære Stella, tak for dig! Kære Stella, tak for dig! Du er bare megasej! Du er klog, når du bestemmer, hvem du i dit hjerte gemmer. Den der græder du ej glemmer. Kære Stella, tak for dig!
Kære Stella, tak for dig! Du betyder alt for mig, og min kærlighed er med dig nu og resten af din livsvej. Lykke, glæde ønsker jeg dig.
Kære Stella, tak for dig!
Kærlig hilsen Farmor
Sang til fiktiv patient ved musikterapeut Marie Falk, Sct. Maria Hospice, december 2024
Processen begynder med en samtale, hvor Marie spørger patienten, hvad der skal med i sangen. Hun understreger, at det ikke kræver meget af patienten. Marie sætter sig med deres ord og skriver et digt, der fanger det vigtigste. Undervejs giver patienten feedback, så sangen bliver deres egen.
Melodien kan enten være en eksisterende sang, som patienten og deres familie kender, eller en ny melodi, som Marie komponerer. Mange vælger sange som ’Linedanser’ eller ’Livstræet’ ofte med tanke på, at de skal kunne synges af børnebørnene og gerne være i en positiv tone.
- Da jeg begyndte, troede jeg, at jeg ville arbejde mere med sorg og eksistentielle overvejelser omkring døden. Men langt de fleste patienter er så syge, at de mest har brug for lindring og afledning. Det har lært mig, at det vigtigste ofte er at skabe ro og give små pauser fra smerter og bekymringer, siger Marie Falk.
Foto: Alexander Klemp, TV SYD
Det er især børnebørnene, som får sange. Mange skriver også til deres børn eller i nogle tilfælde til venner eller kolleger, som de ikke orker at få på besøg, men gerne vil sende en tanke til.
Hvad kan musikterapi?
Bruges til at berolige nervesystemet og skabe velvære.
Tilpasses individuelt med levende musik og improvisation.
Kan afhjælpe fysiske og psykiske symptomer som smerte og angst.
Giver patienter en unik måde at udtrykke følelser på gennem sange.
Foregår i en personlig dialog mellem patient og terapeut.
Fra konfirmation til fremtiden
Marie mindes en patient, der vidste, at hun ikke ville komme til at deltage i sit barnebarns konfirmation. Sammen skrev de en sang, som Marie indspillede på en cd, der skulle gemmes til dagen.
- Det er altid meget rørende og en stor ære at være bindeled mellem patient og pårørende, mellem nutid og fremtid. Det føles som en smuk oplevelse at være en del af den proces, siger Marie Falk.
Foto: Alexander Klemp, TV SYD
- Det var en måde for patienten at sende sin kærlighed ud i fremtiden og alligevel være en del af konfirmationen, siger hun og fortsætter:
- For mange patienter giver sådanne sange en følelse af at kunne efterlade noget varigt og kærligt til dem, de elsker.
Budskaberne i sangene handler ofte om at dvæle ved gode minder, sige taknemmelighedens ord og sende ønsker for fremtiden. Mange patienter ønsker også at styrke deres nære med budskaber som:
”Husk altid, at du er et fantastisk menneske.”
Udsyngning på Sct. Maria Hospice efter patient er afgået ved døden.
Foto: StoryPark Media
Rørende reaktioner
At høre sin egen sang for første gang er ofte en rørende oplevelse for patienterne.
- De bliver ofte meget bevægede, fordi deres egne ord får en kunstnerisk ramme. Det gør deres budskab endnu mere kraftfuldt og meningsfuldt. Patienterne kan samtidig forestille sig, hvordan sangen vil blive modtaget af dem, den er skrevet til, siger Marie Falk.
Marie synes, at det er en ære at være bindeled mellem patient og pårørende, mellem nutid og fremtid.
- Det føles smukt at få lov at være en del af den proces, fortæller hun.
En gave til de efterladte
For Marie Falk er musik ikke blot en kilde til lindring, men også en måde at give patienterne mulighed for at skabe noget varigt til deres kære. De sange, hun skriver, bliver en gave, som efterladte kan tage frem igen og igen. Det er et arbejde fyldt med glæde og sorg, men også med en følelse af at gøre en forskel.
Marie Falk forklarer, hvad musikterapi kan
- En patient med alvorlig åndenød sad foroverbøjet og kæmpede for at trække vejret. Jeg spillede for ham, og bagefter sagde han:
”Det er første gang i flere dage, jeg ikke har tænkt på mit åndedræt i ti minutter.”
- Det var en pause, som gav ham et øjebliks ro.
- Kunne man ikke bare sætte en plade på?
- Man kan godt lytte til optaget musik, men musikterapi er noget andet. Jeg sidder med patienten og tilpasser musikken til deres behov i øjeblikket. For eksempel kan jeg justere musikkens puls til patientens åndedræt og gradvist sænke tempoet for at hjælpe dem til ro. Det er en dialog mellem patient og musik.
Arbejdstilsynet var forbi: Ansatte er frustrerede, føler sig slidte og sover dårligt om natten
Arbejdstilsynet var i oktober forbi rådhuset i Nordby.
Foto: Anders Kaas Larsen, TV SYD
Ansatte fra Fanø Rådhus tog for to måneder siden kontakt til Arbejdstilsynet, som nu har kigget arbejdsforholdene efter i sømmene.
De ansatte på Fanø Rådhus oplever at have dårlig nattesøvn, har ondt i maven, er frustrerede og har en følelse af at være slidte.
Det er blot nogle af de mange problemer, der er kommet frem om forholdene på Fanø Rådhus i det høringsbrev, som Arbejdstilsynet har udarbejdet efter et tilsynsbesøg 31. oktober og tre virtuelle tilsyn 7., 8. og 12. november i år.
Medarbejderne på rådhuset i Nordby kontaktede i oktober Arbejdstilsynet på grund af en bekymring for arbejdsmiljøet.
Dagen før havde medarbejderrepræsentanterne på rådhuset sendt et åbent brev til byrådspolitikerne, hvor de skrev, at de oplever "en uheldig politisk udvikling, der spreder utryghed og usikkerhed i organisationen".
I rapporten fra Arbejdstilsynet er der kommet flere eksempler på, at de ansatte på rådhuset har svært ved samarbejdet med byrådet. Det fremgår af udtalelser fra både ledelse og ansatte, at ledelsen så vidt muligt prøver at have kontakten med byrådet, så de ansatte ikke skal stå foran lokalpolitikerne.
Vi har samlet nogle hovedpunkter fra Arbejdstilsynets rapport her:
Seks nedslag fra Arbejdstilsynets rapport
1
Ansatte føler sig slidte
I rapporten fra Arbejdstilsynet oplyser ansatte, at de oplever personlige konsekvenser i form af dårlig nattesøvn, ondt i maven, frustration og en følelse af at være slidt.
2
Ansatte "jagter deres egen hale"
De ansatte fortæller, at de føler det er uklart, hvad politikerne vil have, og at sager ofte sendes tilbage flere gange. Ansatte oplever, at de bliver sendt i ring eller jagter deres egen hale.
I brevet lyder det:
"Ansatte oplyser, at de bruger uforholdsvis meget tid på disse opgaver eller drøftelser, som ikke burde være tidskrævende."
Ifølge rapporten fra Arbejdstilsynet oplyser ansatte, at de overforbereder sig, dobbelttjekker deres egne opgaver og dobbelttjekker med hinanden.
"Ansatte kan, i nogle situationer, overveje hvert enkelt ord de skriver, da de frygter at blive mistolket. Ansatte er bange for at lave fejl, at få kritik og blive udstillet af politikere eller borgere.
3
Oplever stor skepsis fra politikerne
De ansatte oplyser til Arbejdstilsynet, at politikerne gerne vil blande sig i sagsbehandlingen, hvor de sår tvivl om de ansattes faglige vurderinger.
I brevet er der et eksempel på en situation, hvor en sat havde fået til opgave af byrådet at lave en infrastrukturplan for kommunen. I brevet lyder det:
"Den ansatte sagsfremstillede derfor rammerne for denne plan for politikerne, som ikke kunne beslutte, hvad de ønskede. Dette skete flere gange. Den ansatte endte med at sende et excel-ark til politikerne, hvor de skulle krydse af ved deres ønsker. Dette ark blev ikke udfyldt. Det endte med, at den ansatte ikke fik udarbejdet infrastrukturplanen."
4
Oplever det som ubehageligt at skulle snakke foran politikerne
Ansatte har en oplevelse af, at det er ubehageligt, at skulle skildre en sag for byrådet, da man oplever en intimiderende adfærd.
"Der kan være helt stille i rummet, når man kommer ind og man kan blive omtalt i 3. person."
5
Ansatte er bekymrede for ledelsen
Af Arbejdstilsynets sagsdokument fremgår det, at de ansatte bruger ledelsen til, hvordan de skal håndtere en sag i forhold til det politiske.
"Ansatte oplyser, at ledelsen forsøger at få afklaret forventninger og krav politikerne, men at ledelsen 'løber panden mod muren i samarbejdet med byrådet' ."
Ifølge dokumentet har de ansatte høj tillid til deres ledelse, som består af kommunaldirektør Søren Abildtrup, teknisk direktør Jan Bøge Sørensen og velfærdsdirektør Trine Nanfeldt.
"Ansatte oplyser, at de oplever ledelsen som bolværket, og at ledelsen forsøger at skærme de ansatte mest muligt i forhold til politikerne."
6
Politikere vil ikke justere regelsæt for samarbejde
I Fanø Kommune er der ifølge ledelsen et kodeks for samabejdet mellem ansatte og politikerne, som er blevet udarbejdet af det forrige byråd.
"Dette kodeks anvendes ikke. Ledelsen oplyser, at de har inviteret byrådet til en drøftelse om, om dette kodeks skal justeres i den nuværende valgperiode. Dette har politikerne ikke ønsket", står der i Arbejdstilsynets rapport.
Kommunaldirektør Søren Abildtrup siger, at det ikke er nogen hemmelighed, at byrådsarbejdet på Fanø er en udfordring både for byrådet og dem, der er tæt på dem.
- Det er vores job at arbejde med byrådet. Det er flertallet, der bestemmer, og det forsøger vi at arbejde ind i. Samarbejdet i byrådet på Fanø er udfordret og har været det lang tid, siger han.
Søren Abildtrup, Kommunaldirektør, Fanø.
Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD
Ifølge kommunaldirektøren er der sat flere tiltag i gang - også i de kommende uger - som skal være med til at skabe et bedre arbejdsmiljø. Der skal blandt andet laves en trivselsundersøgelse, som forventes at tage et par måneder. Derudover har man allerede tilbudt alle medarbejdere akut psykologhjælp.
Fanø Kommune har netop indsendt et høringssvar til brevet og afventer nu, hvilken afgørelse Arbejdstilsynet vender tilbage med i løbet af de kommende uger.
TV SYD har også rakt ud til borgmester Frank Jensen, (Radikale Venstre), for en kommentar, men han er endnu ikke vendt tilbage på henvendelsen.
TV SYD
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.
Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier.
Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps.
Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden.
Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.
Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.
Navn
Udbyder
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb_expires
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref_expires
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
_chartbeat2_expires
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4_expires
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp_expires
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3_expires
Chartbeat
ebx_webtag_
Echobox
userId
tvsyd.dk
Funktionelle cookies
Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.
Navn
Udbyder
csrftoken
instagram.com
bcookie
LinkedIn
bscookie
LinkedIn
csrftoken
instagram.com
JSESSIONID
LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate
tvsyd.dk
jwplayerLocalId
tvsyd.dk
lang
LinkedIn
lang
LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
youtube.com
li_gc
LinkedIn
lidc
LinkedIn
tableau_locale
public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale
public.tableau.com
Nødvendige cookies
Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.
Navn
Udbyder
app_banner_enabled
tvsyd.dk
breaking
tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed
tvsyd.dk
CookieConsent
tvsyd.dk
frequencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyLastVisitV2
tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent
tvsyd.dk
visitedPagesV2
tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2
tvsyd.dk
XSRF-TOKEN
tvsyd.dk
Præference-cookies
Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.
Navn
Udbyder
NID
Google
Ikke tildelte cookies
Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.
Navn
Udbyder
pusherTransportTLS
no-domain
sentryReplaySession
no-domain
tv_syd_session
tvsyd.dk
Markedsføringscookies
Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.