Fly med tre personer kørt af landingsbanen på Endelave
Et mindre fly er kørt af landingsbanen på Endelave. Ingen personer er kommet til skade, men flyet er dog beskadiget i mindre omfang.
Flyet forulykkede kl. 9:39 mandag morgen på Endelave. Flyet fortsatte ifølge Vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi lige ud på landingsbanen og endte derfor i et buskads.
Brandfogeden var hurtigt tilstede og konkluderede, at der ikke var brand eller behov for yderligere redning. Vagtchefen fortæller TV SYD, at der umiddelbart ikke er noget, der tyder på, at en strafbar handling ligger bag, men at Havarikommissionen fortsat skal lave en teknisk undersøgelse for at fastlægge årsagen til ulykken. Finder de årsag til det, vil de kunne indstille til videre handling fra politiets side.