Efterskole har lavet markante ændringer på grund af kunstig intelligens
Efterskolen True North i Snaptun er en af mange skoler, der skal til at lære at leve og lære med kunstig intelligens, som deres elever allerede kender og bruger - eller misbruger.
Efterskolen True North har måttet ændre på den måde, deres elever afleverer deres skriftlige opgaver på. De skal ikke længere sidde hjemme, hvor de kan bede for eksempel chatGBT om hjælp eller simpelthen skrive hele opgaver. TVSYD har talt med to af eleverne, Mathilde Langkilde og Lærke Frederiksen.
- Man har muligheden, og så er det enormt svært at lade være med at bruge det. Det er ligesom at have en lommeregner i matematik, fortæller pigerne.
For alle os, der har siddet med regnestok og kilometerlange logaritmetabeller i nedslidte hæfter, er det let at forholde sig til. Hvor er det meget lettere! Men det er også lettere at snyde. Man kan få den kunstige intelligens til at skrive en opgave, som læreren kan have svært ved at se, om den kommer fra en elev eller et obskurt sted på nettet.
- Jeg har brugt det til at forbedre enkelte sætninger eller til at sætte kommaer, men jeg har aldrig brugt den til at skrive en hel opgave, fortæller en af pigerne. Af diskretionshensyn siger vi ikke hvem af dem. De kan dog godt se problemet.
- Det er lidt som at skrive af efter makkeren ved siden af, siger de.
Men på efterskolen har de taget den elektroniske tyr ved hornene.
- I stedet for at lave opgaver hjemme, får vi en time til at skrive, så lærerne kan se, at det er os, beretter de.
- Vi har lærere, der kan hjælpe os med at formulere spørgsmålene, så vi lærer noget af svarene. I stedet for at bede chatGBT om at sætte kommaer i en tekst, så kan vi bede den om at hjælpe os med at sætte kommaer. Så er det ligesom at have en lærer, forlyder det fra de to, der går i 9.klasse. Fristelsen til at spørge, hvad de vil lave, når de bliver voksne, er ikke til at styre.
- Jeg vil gerne være dyrlæge. Og jeg har da brugt ChatGBT til at finde ud af, hvilke fag jeg skal have for at komme ind og sådan noget, fortæller Mathilde Langkilde.
- Jeg ved det ikke endnu, men har nogle ideer til, hvilken ungdomsuddannelse, jeg vil på, fortæller Lærke Frederiksen.
Pernille Jørgensen er dansklærer på efterskolen. Hun er ikke bekymret, ikke ret meget i hvert fald.
- Vi har ikke helt knækket koden, men det er en spændende diskussion, og eleverne har mange holdninger, fortæller hun.
En af bekymringer ved kunstig intelligens kan hun dog aflive.
- Jeg har dem jo i den daglige undervisning, og hvis en elev bruger dårlige sætningskonstruktioner i det daglige, kan jeg da godt se, at den er gal, hvis de afleverer en opgave til 12, siger Pernille Jørgensen.
Lærerne skal også lære at kigge på sig selv.
- Det er vigtigt, at vi er rollemodeller. Jeg kan da godt huske, da jeg var teenager og på efterskole. Jo hurtigere jeg kunne blive færdig med en opgave, jo mere tid var der til at være sammen med vennerne. Men vi skal diskutere, hvornår den lette løsning er den rigtige. Hvis man skal til eksamen i tysk til næste sommer, kan det jo ikke nytte, at man ikke har lavet sine opgaver selv, men jeg er optimistisk, slutter dansklærer Pernille Jørgensen.
