Demensramte får det bedre af fodbold, men må ændre reglerne

Udgivet

Hos FC Demens har de alle sygdom tæt inde på livet. Men tankerne om sygdommen forsvinder, når de en gang om ugen mødes for at spille fodbold, hvor alle er med.

Leg og smil er det vigtigste, når FC Demens løber på banen i Horsens. Antallet af mål og gode afleveringer er ikke uden betydning, men det er ikke det, der tæller.

- Jeg elsker at spille fodbold, det er noget af det bedste, jeg ved. Og her får man lov at røre bolden, det gør man ikke, når man spiller med nogen, der er yngre, siger Tom Aagren.

Han har fået en demenssygdom, og derfor er han blevet en fast del af holdet i Horsens Forenede Sportsklubber.

Tom Aagreen har altid elsket at spille fodbold, så det betyder meget at kunne fortsætte med det. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

- Det styrker ens selvtillid og ens måde at agere over for andre mennesker. Os med demenssygdomme kan godt have problemer med det sociale, siger han.

Plads til alle

Deltagerne på holdet er både demensramte, pårørende og trænere. De demensramte spillere har det forskelligt, og derfor sørger alle for, at der bliver taget hensyn.

- Vi er holdt op med at skifte ved halvleg, fordi der er nogle, der ikke kan finde ud af, at når vi skifter bane, må man ikke score i det samme mål. Så er der nogle, der har lidt placeringsproblemer, men ellers går det faktisk fint, siger træner Poul Therkildsen.

De bruger meget leg, når de skal have pulsen op og sørger for, at der opstår mange succesoplevelser.

- Når man tager hensyn til sygdommen, mærker man den ikke. Man tager ikke bolden fra én, der står i ti minutter og træder i bolden, så giver man ham chancen for at få lov at spille bolden, siger Tom Aagren.

Holdet hygger både på banen, men også i tredje halvleg, hvor der bliver serveret saftevand. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

De kender hinanden godt, så der er plads til at lave en masse sjov. Der ryger også mange kække kommentarer tværs over banen i løbet af deres træning.

- På ti-skalaen, så ligger det i toppen. Vi mobber lidt hinanden, og jeg har prøvet at skylle hår i en halv time, fordi de blev ved med at hælde shampoo i mit hår, griner Tom Aagren.

Holdet mødes til en times træning med både opvarmning, kamp og udstræk. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Motion mindsker nedbrydningen

Hos Nationalt Videnscenter for Demens anbefaler de alle at dyrke motion, for der er mange fordele.

Hvis man ikke har en demenssygdom, kan motion være med til at mindske risikoen for at udvikle sygdommen, fordi man holder hjernen og kroppen aktiv.

- Der er nogle faktorer, som vi ikke kan gøre så meget ved, men der er en vis del, man kan gøre noget ved. Man kan se, at risikoen for at få en demenssygdom stiger, og at demenssygdomme også udvikler sig generelt hurtigere, hvis man er fuldstændigt stillesiddende, siger Steen Hasselbalch, professor og overlæge ved Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet.

De laver mange forskellige lege. Her skal de for eksempel spille til hinanden og forbi keglerne. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Han man fået en demenssygdom, kan fysisk aktivitet være med til at bremse de nedbrydningsprocesser, der opstår i hjernen.

- Ved en demenssygdom svækkes hjernens netværk, som vi bruger til at kommunikere information rundt i hjernen med. Ved fysisk aktivitet kan man mindske den svækkelse. Man modvirker de skader, der opstår ved en demenssygdom, men man kan ikke bremse dem fuldstændigt, siger han.

Motion for demensramte

Der er bedst evidens for, at den moderate konditionstræning, hvor man får pulsen op og bliver en anelse stakåndet, er god motion.

Det kan både være på et løbebånd eller på en fodboldbane, men der er flere fordele ved sidstnævnte.

- Holdsport er særligt velegnet til at stimulere hjernen, fordi du har den sociale interaktion. Det kræver også noget mentalt at kunne spille fodbold og finde ud af, hvor man skal løbe hen, siger Steen Hasselbalch.

Derudover er der fordele i styrketræning, fordi man aktiverer musklerne, og man er mere mobil. Evnen til at kunne komme rundt kan stimulere den demensramte yderligere.

- Man skal gøre det, man synes, er sjovt, det er det vigtigste, for det handler også om, at få det gjort, siger han.

Når vi skal høre eller huske noget, sætter vi gang i hjernen, men hvis man har en demenssygdom, fungerer hjernen dårligere.

- Hjernen skal kunne danne nogle netværk for at lagre informationen. Det kræver noget energi og forskellige stoffer at sætte de netværk sammen, hvor fysisk aktivitet er med til at styrke hjerne til at modtage den information, siger Steen Hasselbalch.

En pause fra hverdagen

Når de mødes den ene gang om ugen, bliver det et frirum, uanset om de er tidligere divisionsspillere eller aldrig har spillet fodbold før.

- Det er bare det med at være ude i det fri og have noget at gå til, ligesom alle andre raske mennesker, siger Tom Aagren.

Det får i sidste ende stor betydning for de pårørende, der står rundt om de demensramte.

- Det er en fornøjelse. Det er ugens højdepunkt for Jesper, og det er klart, når jeg kan mærke, at han er glad og kommer hjem og har det godt, så smitter det af, og så har jeg det også godt. Det, at være ramt af en demenssygdom, er jo også en pårørendesygdom, siger Jørgen Kløve Søgaard, der er gift med en af holdets deltagere.

Jørgen Kløve Søgaard kan mærke, at det smitter af på de pårørende, når de demensramte har været afsted til fodboldtræning. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Så uanset om der bliver lukket et mål ind, eller man vinder en leg, så er det en succes, der giver Tom Aagren lyst til at blive ved med at pakke tasken.

- Det giver os socialt liv hele ugen. Vi møder hinanden, og vi er for eksempel to naboer, der har det her sammen, siger han.

Holdet mødes hver tirsdag formiddag og træner en times tid, inden de nyder et glas saftevand.

26-årig kendt skyldig i at forsøge at dræbe fængselsbetjent

Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Udgivet

Retten i Horsens har fredag formiddag kendt en 26-årig mand skyldig i at forsøge at dræbe en fængselsbetjent i Enner Mark Fængsel ved Horsens med en tandbørste sidste år.

26-årige Ekrem Yavuz forsøgte at dræbe en fængselsbetjent sidste år, da han stak ham med en tandbørste i halsen. Det har Retten i Horsens fredag formiddag afgjort.

Den 26-årige havde nægtet sig skyldig i forsøg på manddrab, men erkendt sig skyldig i vold af særlig rå karakter. Det var de seks nævninge og tre dommere dog ikke enige i.

Overfaldet på fængselsbetjenten skete 18. februar sidste år omkring klokken 15 i et fællesområde på afdeling D i Enner Mark Fængsel. Afdelingen huser nogle af landets farligste indsatte, og den 26-årige er også tidligere dømt for personfarlig kriminalitet.

Han forholdt sig rolig under oplæsningen af skyldkendelsen. Forinden havde han smilet ud til en yngre kvinde og midaldrende herre på tilhørerpladserne, der gengældte hans smil.

De blev dog afløst af alvorlige miner, da det stod klart, at retten fandt ham skyldig i både forsøg på manddrab og et andet forhold, der handlede om, at den 26-årige samme dag forsøgte at bide en anden fængselsbetjent.

Smil afløst af tårer

Kort efter at skyldkendelsen var afsagt var der en kort pause. De tre politibetjente omkring den 26-årige gav ham lov til at gå hen til de to tilhørere, han før havde smilt til.

Han krammede først manden, der kyssede ham på kinden og sagde et par ord til ham, mens kvinden efterfølgende krammede ham flere gange.

Og så løb tårerne ned ad kinderne på begge to, mens Ekrem Yavuz blev ført tilbage til stolen ved siden af sin forsvarer.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få flere nyheder om tandbørstesagen direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Efter pausen skal anklager Søs Bløcher fra Sydøstjyllands Politi og forsvarer Erbil Kaya procedere for, hvilken straf de mener er passende til den 26-årige. Herefter trækker nævninge og dommere sig tilbage for at votere, og senere i fredag bliver der afsagt dom.

Anklageren har allerede meldt ud, at hun vil gå efter en forvaringsdom, som betyder, at Ekrem Yavuz risikerer at blive spærret inde på ubestemt tid.

En forvaringsdom er en foranstaltning, der kun bliver brugt over for personer, der anses som særligt farlige. Sidste år gennemgik man forvaringsdommene, og de dømte, der var blevet prøveudskrevet, havde gennemsnitligt været anbragt i lidt over 15 år.

Landets beredskaber og brandstationer flager på halv stang for Højer-brandmand

Arkivfoto. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Udgivet

Brandstationer landet over flagede søndag den 8. september på halv stang for at ære den frivillige brandmand Steen Christensen fra Højer, som lørdag omkom under en udrykning.

Nu meddeler Danske Beredskaber, at alle landets beredskaber og brandstationer vil flage på halv stang, når Steen Christensen onsdag den 18. september klokken 11.30 bisættes fra Højer Kirke.

Der flages på halv stang frem til efter bisættelsen og derefter på hel stang frem til solnedgang, oplyser Danske Beredskaber fredag morgen i en pressemeddelelse.

Den 64-årige brandmand Steen Christensen var frivillig ved Højer Frivillige Brandværn. Han blev fastklemt under en brandbil ved Højer Dige, hvor han skulle slukke en mindre markbrand.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com