Chokfund efter scanning: Fejlopereret kvinde har mistet tilliden til sygehus

Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

76-årige Kamma Rasmussen har mistet tiltroen til sundhedsvæsenet efter et forløb med fejloperation og fejlmedicinering, hvor sygehuset overså en byld på størrelse med en håndbold.

Da 76-årige Kamma Margrethe Rasmussen fra Kolding i midten af september måned sidste år møder op på Regionshospitalet Horsens til en planlagt brokoperation, er det med udsigten til at skulle være indlagt i en uge.

Men under operationen opstår der komplikationer, og kirurgen får ved en fejl lavet to huller på hendes tyndtarm. Det bliver startskuddet til et rodet forløb med et presset sygehusvæsen.

- Jeg var så bange for, at det ville blive min død at være indlagt deroppe. Jeg var i en lang periode i narkose flere gange om ugen, og hver eneste gang frygtede jeg, at jeg ikke ville vågne igen, fortæller Kamma Rasmussen.

Kamma Rasmussens to døtre Ulla Jensen og Hanne Rasmussen har været med på sidelinjen under hele morens indlæggelse, hvilket har været så anstrengende, at de begge er blevet sygemeldt fra deres arbejde. Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD

Også Kamma Rasmussens to døtre Ulla Jensen og Hanne Rasmussen er så godt som sikre på, at det pressede sundhedssystem ville blive morens endeligt.

Derfor har de i lange perioder været medindlagt for at passe på deres mor.

- Hvis vi nu bare havde kunnet vide os sikre på, at hun var i trygge hænder. Det havde selvfølgelig stadig været et hårdt og svært forløb, og jeg er også sikker på, at personalet har gjort, hvad de kunne, men det har bare været så mangelfuldt og rodet, at vi ikke har følt os trygge ved at være i sundhedsvæsenet, siger Ulla Jensen.

Rodet forløb

Kamma Rasmussen kommer efter den første planlagte operation på operationsbordet igen to dage efter, hvor lægerne færdiggør indgrebet.

Herefter er hun indlagt i en uges tid med store smerter og svær kvalme. Smerter, som i starten bliver lindret med morfin. Efter seks dage opdager personalet dog, at kvalmen skyldes, at hun ikke kan tåle morfinen, og de skifter derfor til alternativ smertestillende.

Alligevel sker der flere gange i forløbet, at Kamma Rasmussen får den morfin, hun ikke kan tåle. Døtrene fortæller desuden, at de flere gange har måttet stoppe personalet i ved en fejl at give deres mor morfin.

Det er ikke sådan, vi ønsker, at hverken patient eller pårørende skal opleve en indlæggelse

Regionshospitalet Horsens

Chokerende scanning

For Kamma Rasmussen og døtrene er det mest uforståelige, hvordan Regionshospitalet Horsens ikke opdagede en byld på størrelse med en håndbold på Kamma Rasmussens tarme.

Kammas døtre taler flere gange undervejs med personalet om, at de finder det mærkeligt, at deres mor har så store smerter i maven. Personalet svarer ifølge døtrene, at Kammas smerter er helt normale efter sådan en operation.

Det er først, da Kamma Rasmussen bliver overflyttet til Kolding Sygehus, at lægerne på en CT-scanning opdager en 17x10 centimeter stor byld. En byld, som hun bliver sendt retur til Regionshospitalet Horsens for at blive behandlet for.

- Både mor og jeg brød grædende sammen, da vi fik at vide, at hun skulle tilbage til Horsens, fortæller Ulla Jensen.

Hospital beklager

TV SYD har forholdt Regionshospitalet Horsens med familiens kritik, men de har ikke ønsket at stille op til interview.

- Vi ønsker først og fremmest at beklage den oplevelse, som patienten og hendes familie har haft af indlæggelsesforløbet her på hospitalet, og at forløbet er blevet meget længere og mere krævende end forventet, skriver Regionshospitalet Horsens i et skriftligt svar til TV SYD og fortsætter:

- Det gør indtryk, og det er ikke sådan, vi ønsker, at hverken patient eller pårørende skal opleve en indlæggelse på Regionshospitalet Horsens.

- Vi arbejder hver dag på at skabe professionelle, gode og trygge patientforløb. Når det så ikke lykkes, som i dette tilfælde, så ærgrer vi os, men er også nysgerrige på, hvor og hvordan vi fremover kan gøre noget anderledes og bedre.

I alt 128 dage var Kamma Rasmussen indlagt. I den periode er der lavet mere end 500 notater i hendes journal, som dokumenterer det rodede forløb.

Journalen har TV SYD sammenfattet med den dagbog, som døtrene har skrevet under hele forløbet. Det er blevet til en tidslinje, som du kan se herunder:

Har forandret alt

Hvad der skulle have været en uge på sygehuset blev til 128 dage, men fredag d. 12 januar blev Kamma Rasmussen langt om længe udskrevet på en åben indlæggelse.

Det betyder, at hun må tage hjem og kan modtage pleje i hjemmet, men at hun hurtigt kan blive indlagt igen uden at skulle omkring egen læge først. 

Inden indlæggelsen var Kamma Rasmussen en aktiv ældre kvinde, som sang i kor, cyklede adskillige kilometer dagligt og bagte tusindvis af småkager til alle, hun kender. Hun hjalp sågar flere af sine veninder med rengøring.

Kamma Rasmussen har fra flere sygeplejersker under sin indlæggelse fået at vide, at hendes gode form og aktive livsstil har været en vigtig faktor for, at hun er sluppet levende igennem indlæggelsen.

Men Kamma Rasmussen er ikke tryg ved at skulle klare sig selv i egen bolig igen, og hun flytter derfor i første omgang hjem til sin ene datter, hvor hun dagligt skal have besøg af hjemmesygeplejersker, der skal rense et åbent dræn i hendes mave.

Faktisk frygter hun, at hun måske aldrig får det liv, hun havde før.

- Ingen ved, hvor længe jeg skal have det her dræn, og det giver bare et helt andet liv. Nu er jeg afhængig af, at der skal komme nogen og hjælpe mig, siger Kamma Rasmussen og fortsætter:

- Jeg har det skidt med at skulle være afhængig af andre, for jeg kan bedst lide at klare mig selv, som jeg kunne før.

Hele forløbet har betydet, at Kamma Rasmussen helt har mistet tiltroen til sundhedsvæsenet.

For selvom hun kun oplevede sødt og rart personale, der ønskede hende alt det bedste, så har de ifølge hende alt for travlt til, at de kan passe deres arbejde ordentligt. 

- Jeg ved godt, at man siger, at der er fare ved ethvert indgreb, men jeg skal ikke opereres deroppe igen. Det har jeg trods alt mit liv for kært til, siger Kamma Rasmussen.

Parti på Fanø jubler ikke over mange færgeafgange - Overvejer nu turistskat

Lasse Harder Schousboe klapper bestemt ikke i hænderne over rekordmange færgeafgange. Han frygter for at turisterne ødelægger naturen på vadehavsøen. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard
Udgivet

Flere færgeafgange vil øge trykket på den unikke natur på vadehavsøen og fremmer ikke bosætningen, siger Enhedslistens mand i Fanø byråd.

- Vi skyder os selv i foden, hvis vi bliver ved med at få flere turister til Fanø.

Ordene kommer fra Enhedslistens byrådsmedlem Lasse Harder Schousboe.

Så mens mange andre - politikere, erhvervsfolk og borgere - på Fanø klappede i hænderne over Molslinjens udmelding om rekordmange færgeafgange til næste år, så klappede han og partiet bestemt ikke med.

- Erhvervslivet på Fanø vil gerne have flere turister. Vi anerkender, at Fanø lever af turismen, men hvis vi skal bevare den skønne og unikke natur, så er der også en grænse for, hvor mange mennesker, der kan besøge øen. Mange besøgende peger på roen, som de kan finde på Fanø. Det varer bare ikke ved, hvis Molslinjen øger antallet af afgange år efter år, siger Lasse Harder Schousboe.

Fanø-færgen sejler Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Turistskat

Nu peger han på en turistskat som en mulighed for at regulere antallet af turister. Sidste år var antallet af overnatninger på Fanø 868.681 ifølge VisitDenmark. I det første halvår i år lyder tallet på 480.295. Dertil kommer de mange éndags-turister.

- Jeg har lige været i Østrig og skulle betale 5 euro for en overnatning på et hotel. Så det kan lade sig gøre indenfor EU, siger Lasse Harder Schousboe.

Andre steder i verden indfører politikere skatter eller andre regler for at styre turiststrømmen. Også i Danmark er der forslag om det. Flere partier i den københavnske borgerrepræsentation vil indføre en turistskat i hovedstaden. 

Tidligere har erhvervsminister Morten Bødskov (S) afvist forslaget. Men nu har partierne SF, Alternativet og Enhedslisten sendt fire modeller for en potentiel turistskat til Erhvervsministeriet og bedt ministeren forholde sig til dem. 

- Jeg ved selvfølgelig godt, at der skal en lovændring til, hvis det skal indføres. Nu afventer vi med spænding, hvad der sker i sagen om København, siger Lasse Harder Schousboe.

Færgeafgange 2025

Fanø Kommune og Molslinjen er blevet enige om et udspil, som både betyder rekordmange afgange og billetpriser, der forbliver på et historisk lavt niveau

Aldrig har færgerne sejlet så ofte imellem Fanø og Esbjerg, som de kommer til i 2025. Her vil overfarten for første gang nogensinde runde 35.000 afgange, hvilket svarer til næsten 100 afgange i døgnet i gennemsnit.

Samtidig kan de rejsende glæde sig over, at priserne forbliver på samme niveau som i 2024, hvor man med prisfald på over 40 pct. på årskort og personbilsaftaler samt gratis sejlads for alle børn og unge mellem 0 og 17 år året rundt, sikrede historisk lave færgepriser for øens borgere.

Kilde: Fanø Kommune

Christian Lorenzen, byrådsmedlem for de konservative på Fanø, undrer sig over Enhedslistens manglende begejstring for flere færgeafgange .....

Ikke farbar vej

Afventer. Det gør også byrådsmedlem Christian Lorenzen, de konservative.

- Jeg tror vi bare skal slå fast, at en kommune ikke kan udskrive skatter. Og altså heller ikke en turistskat. Så den vej er ikke farbar nu. Vi kan ikke bruge “fugle på taget” til noget, hvor vi står lige nu, siger han.

Det konservative byrådsmedlem har dog respekt for, at Enhedslisten ønsker en debat om det øgede tryk, som turisterne udgør. En debat, som allerede løbende finder sted, men han er klar til at gøre den mere formel og afklaret.

- Vi har jo under corona-krisen oplevet en situation, hvor der kom så mange turister, at det var over bristepunktet. Der skal vi ikke hen igen, siger han.

For mange biler

Lasse Harder Schousboe erkender, at det private selskab kapitalfonden Molslinjen spiller en afgørende rolle.

- De ser jo en god forretning i at kunne transportere flere folk på færgerne, men vi som kommune bliver nødt til at diskutere, hvor mange turister, vi på Fanø har lyst til at have. Og den holdning skal så indgå i dialogen med Molslinjen.

- Men er mange afgange ikke et gode for Fanø-borgerne?

- Vi ønsker flere afgange i ydertiderne, hvor fastboende ikke kan komme til øen, hvis de for eksempel har et arbejde, hvor de arbejder til sent. Men flere vil forstørre det miljømæssige fodaftryk, når der både kommer flere færgeafgange og dermed også en potentiel risiko for flere biler på øen. Dem er der i forvejen mere end rigeligt af, siger Lasse Harder Schousboe.

Urimelig tone

At Enhedslisten ikke klapper i hænderne over de mange flere og billige afgange forstår Christian Lorenzen ikke. Og han mener, at tonen overfor rederiet Molslinjen er urimelig.

- De er jo netop med til at gøre det nemmere for os øboere at passe et arbejde udenfor "normale" tidspunkter. Jeg tager ofte til København sent om aftenen, og jeg har da flere gange været eneste passager på færgen . Det kan kun lade sig gøre, hvis vi har afgange, der har høj belægning. Skulle de kun tænke på penge, ville de jo ikke have de afgange med tynd belægning, siger han.

750 pendler dagligt fra Fanø. Cirka 300 pendler dagligt til Fanø.

- Så en historisk billig færgedrift med en høj regularitet er da ubetinget et gode, ikke mindst også i et bosætningsperspektiv, mener han.

Hun bor til leje og kæmper for retten til at lade sin bil op derhjemme

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Udgivet

I 2021 købte Heidi Nielsen og hendes mand en hybridbil og installerede en ladestander på gavlen af deres almenbolig i Fredericia. Det ville boligselskabet ikke være med til, og nu ender sagen i Højesteret.

I denne tid kører Heidi og Jack Nielsens hybridbil udelukkende på benzin. Men det er bestemt ikke med ægteparrets gode vilje.

For det var netop af hensyn til klimaet, at de købte hybridmodellen i 2021.

- Med de klimaforandringer vi har, ville jeg gerne bidrage til miljøet, fortæller Heidi Nielsen.

I forbindelse med bilkøbet fik ægteparret også monteret en ladestander på gavlen af deres enderækkehus - en almenbolig, hvor de bor til leje.

- Men så fortalte viceværten, at vi ikke måtte hænge ladestanderen op uden at have søgt hos boligkontoret. Så søgte jeg om det og fik afslag, fortæller Heidi Nielsen.

Vil kæmpe kampen

Siden da har sagen først været for Beboerklagenævnet i Fredericia, hvor parret fik medhold. Det fik de dog hverken ved Retten i Kolding eller i Vestre Landsret, hvor man var på Boligselskabets side.

Hos begge retsinstanser var dommernes vurdering nemlig, at en boks til opladning af elbil ikke kunne anses som en sædvanlig installation i almenlejelovens forstand.

Men det argument vil Heidi Nielsen ikke acceptere. Heller ikke argumentet om, at ægteparret da bare kan lade bilen op ved Føtex.

Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark

Heidi Nielsen, bor i almenbolig

- Jeg vil kæmpe kampen, for der er mange almene boliger i Danmark. Skal vi være afskåret fra at have en elbil på lige fod med andre?, lyder det fra Heidi Nielsen.

Derfor har hun sammen med sin mand søgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at føre sagen for Højesteret. Den tilladelse fik de torsdag, fordi sagen er af principiel karakter.

Principiel sag

Indtil Højesteret har taget stilling til sagen, har ægteparret dog set sig nødsaget til at køre på benzin.

- Det er træls, for jeg kunne jo køre på arbejde på en ladning. Men i sommer fik vi en advarsel af boligselskabet om, at vi ville blive opsagt, hvis vi ikke pillede ladestanderen ned, fortæller Heidi Nielsen, der er glad for at bo, hvor hun bor.

Derfor håber bilejerne også på at få medvind i Højesteret, så de igen kan rulle afsted på grøn energi fra egen ladestander.

- Vi tænker på fremtiden for vores børn og børnebørn. Vi generer ingen, og der er aldrig nogen her i gården, der har manglet strøm, lyder det fra Heidi Nielsen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com