Play

24-årig er yngste kvinde med særlig uddannelse

Iben Thisvad håber at inspirere kvinder, der går med en trænerdrøm i maven.
Udgivet

Iben Thisvad skød brystet frem, da hun fik en skade i ryggen som 17-årig. Hun er i dag en fremadstormende fodboldtræner og blev i begyndelsen af året en historisk en af slagsen.

Iben Thisvad var i september 2023 en af 106 licenserede kvindelige fodboldtrænere, hvilket udgjorde knap fire procent af den samlede trænermasse i landet.

Derfor tillader jeg mig at spørge en af de få kvindelige fodboldtrænere i landet kækt.

Er det et udtryk for, at mænd er bedre som fodboldtrænere?

- Det tænker jeg bestemt ikke. Jeg tror tværtimod, at det er et udtryk for, at fodbold traditionelt set og stadig er mandsdomineret, hvor mændene har været vant til have de positioner, siger Iben Thisvad.

Iben Thisvad skiftede Kolding IF ud med FC Midtjylland ved årsskiftet. Hendes kontrakt med midtjyderne løber frem til sommeren 2028. Foto: Susan de Klerk

Den 24-årige fodboldtræner fra Horsens mener, at mere synlighed kan få flere kvinder i trænertøjet. Et syn hun ikke selv havde øjet for, da hun var yngre.

Kun haft mandlige trænere

Iben Thisvad spillede oprindeligt fodbold i FC Horsens, men en rygskade satte en stopper for det i de senere teenageår.

Hun var dog ikke færdig med sporten. Klubben spurgte Iben, om det ikke var noget for hende at blive træner.

Iben Thisvad spillede selv fodbold i den lokale klub FC Horsens, og det var også her, at trænerkarrieren begyndte. Foto: Privatfoto

- Det føltes naturligt, selvom det ikke var noget, jeg selv havde tænkt på. Men jeg blev grebet af det, og det var sjovt, fedt og motiverende stadig at have en rolle i fodboldmiljøet, siger hun.

Hvorfor var det ikke naturligt at gå den vej i første omgang?

- Det er jeg usikker på, da jeg håbede på stadig at spille fodbold. Det har nok implicit spillet ind, at jeg aldrig selv havde en kvindelig træner. Det er ikke ens betydende med, jeg kunne gå trænervejen alligevel, men der var ikke de naturlige rollemodeller at se op til, siger Iben Thisvad.

Iben Thisvad spillede selv fodbold i den lokale klub FC Horsens, og det var også her, at trænerkarrieren begyndte. Foto: Privatfoto

Talentet som fodboldspiller rakte nok ikke til en professionel karriere, men efter et par sæsoner som træner i barndomsklubben, kom tiden til et større niveau for den dengang 20-årige horsensianer.

- Jeg brændte for det, så jeg ønskede at komme i et miljø, hvor fodbold nærmest var hverdagen og rummede mere end bare to træninger om ugen, siger hun.

Den mulighed fik hun en time syd på i Kolding IF, hvor hun var træner på klubbens akademi i tre og et halvt år.

På bølgelængde med spillerne

Det er vigtigt for Iben Thisvad at kende menneskerne og ikke kun fodboldspillerne, hun arbejder med. Derfor er hun også interesseret i at høre om spillernes liv udenfor kridtstregerne.

Iben Thisvad jubler med sit hold i Kolding IF efter at have vundet en turnering for elitehold i Stensballe i sommer. Foto: Privatfoto

Det er noget, som har fået 16-årige Kamma Bundgaard Fredsted fra Kolding til at blive ved med at spille fodbold.

Hun spiller for Kolding IFs U-19 hold, hvor fodbold fylder det meste af ugeskemaet med fem træninger og en kamp samtidig med at tage en ungdomsuddannelse.

Kamma Bundgaard Fredsted havde ikke haft kvindelige trænere før Iben Thisvad.

Den unge fodboldspiller ser fordele i en kvindelig træner.

- De er lidt mere på samme bølgelængde som os selv, så vi kan også snakke om andre ting end fodbold, hvis der er noget, der fylder ved siden af, siger Kamma Bundgaard Fredsted.

Kamma Fredsted Bundgaard spiller på akademiet i Kolding IF og har haft Iben Thisvad som træner. Foto: Daniel Just Schram, tvSyd

Trods få kvindelige trænere på landsplan er tre ud af fire cheftrænere på Kolding IFs akademi kvinder.

Klubben ansætter først og fremmest på baggrund af kompetencer ifølge Kasper Mayland Kjærsgaard, der er ansvarlig for pige- og kvindeafdelingen. Alligevel er det ikke tilfældigt, at majoriteten er kvinder på cheftrænerposten.

- Nogle mænd kan godt være højtråbende og skabe et miljø, som vi ikke vil have omkring pigerne. De skal dog også kunne klare, at der bliver sat nogle krav til dem, og det synes jeg også, kvinderne er gode til, siger han og mener, at kvindelige trænere er en mangelvare herhjemme.

Kasper Mayland Kjærsgaard er ansvarlig for pige- og kvindeafdelingen i Kolding IF. Han synes, det er vigtigt med flere kvindelige fodboldtrænere. Foto: Daniel Just Schram, tvSyd

Iben Thisvad skal ligesom spillerne balancere en travl fodbolduge med et uddannelses- eller arbejdsliv ved siden af. Hun læser til pædagog i Horsens, så de fleste dage varer fra klokken otte om morgenen til klokken ti om aftenen.

- Det er travlt og hektisk til tider, men jeg oplever det ikke sådan for det meste. Det er så meningsfyldt for mig, og det er det både for min personlige udvikling men også muligheden for at påvirke spillernes fodboldmæssige kompetencer og den dannelsesrejse, jeg oplever, de også er på. Det er enormt motiverende, og det vil jeg gerne bruge tid på, siger hun.

Iben Thisvad var træner på Kolding IFs akademi i tre og et halvt år. Her står hun med assistenttræner Ricky Jensen efter at have vundet Pokalturneringen. Foto: Michelle Geertsen

Iben Thisvad mangler halvandet år af sin pædagoguddannelse, men hun færdiggjorde en stor skalp på træneruddannelsen i begyndelsen af året.

Yngste kvinde i landet

Der er fire niveauer indenfor trænergerningen, som opdeles i en C, B, A og pro licens.

Jo højere niveau man vil træne på, jo højere licens kræver det. Iben Thisvad har for nyligt gjort sine træningsmuligheder større, da hun i januar blev den yngste kvinde i landet med en A-licens. Her bestod hun den endelige prøve med topkarakter.

- Det er jeg enormt glad for og stolt af. Det var en ambition for mig, og så var jeg heldig at være i en klub, der har troet på mig og skubbet mig i den retning, siger hun.

Trænerevnerne skal dog ikke bruges i Kolding, da hun ved årsskiftet drog til FC Midtjylland.

Her er hun frem til sommeren 2028, hvor det kommende halve år er transitionstræner, hvorefter hun overtager roret som cheftræner for U-19 holdet.

Alligevel klapper hendes tidligere klub i hænderne over bedriften.

- Hun er mega sej, og hun er helt klart en stor rollemodel for os, da hun har stået det samme sted, som mange af os gør lige nu, siger Kamma Bundgaard Fredsted.

Iben Thisvad skiftede Kolding IF ud med FC Midtjylland ved årsskiftet. Hendes kontrakt med midtjyderne løber frem til sommeren 2028. Foto: Susan de Klerk

Iben Thisvad drømmer om at gøre livet som fodboldtræner til en levevej og gerne med stort cheftrænerjob i udlandet.

Hun har dog svært ved at betragte sig selv som en rollemodel.

- Det er et stort ord, men jeg håber at inspirere nogen. Både mine spillere på nært hold men også andre kvindelige trænere ved at vise, at der er plads til dem, siger hun.

Talentfuld træner bruger to timer i bil dagligt - sådan går kvindefodbolden i landsdelen

Iben Thisvad er den yngste kvindelige fodboldtræner med en A-licens. Foto: Daniel Just Schram
Udgivet

Piger kan i øjeblikket kun spille fodbold på eliteniveau i Kolding og Varde i Syd- og Sønderjylland.

Er du en talentfuld kvinde inden for fodboldverdenen, skal du indstille dig på at køre langt for det samtidig med, at du har en uddannelse eller et arbejde ved siden af.

Sådan var det for Iben Thisvad fra Horsens, der som 20-årig fodboldtræner ville prøve kræfter af på højere niveau.

Det kunne hun en time væk i Kolding IF, som tilbød hende at blive træner på akademiet. Tiden var en succes, og ved årsskiftet rykkede hun timen vestpå til FC Midtjyllands nystartede kvindeakademi.

Hun bor stadig i Horsens, da hun læser til pædagog i hjembyen, så hun er de fleste dage på fra klokken otte om morgenen til klokken ti om aftenen.

- Det vil da bestemt være attraktivt for mig, hvis man ikke skulle bruge to timers transporttid hver dag til træning, siger Iben Thisvad.

Iben Thisvad var træner på Kolding IFs akademi i tre og et halvt år. Her står hun med assistenttræner Ricky Jensen efter at have vundet Pokalturneringen. Foto: Michelle Geertsen

Det er ikke kun trænere som Iben, der skal køre langt. Hvis man skal spille på højeste eller næsthøjeste niveau som kvinde og pige, kan det i Syd- og Sønderjylland gøres i Kolding og Varde, som er de eneste licensklubber i tvSyds sendeområde.

Er du dreng, kan det gøres i Kolding, Vejle, Haderslev, Esbjerg, Fredericia og i Iben Thisvads hjemby Horsens.

Det er en luksus for Kolding IF, der lige nu har første parket til fodboldtalenter i det meste af landsdelen.

- Det er klart, når vi er den eneste licensklub i så stort et geografisk område, så kommer de både fra Esbjerg og hele vejen ned til grænsen. Der ligger der et ansvar hos os om at udvikle de spillere, siger klubbens pige- og kvindeansvarlig, Kasper Mayland Kjærsgaard.

- Det er både en fordel og en ulempe, at de skal bruge meget tid på motorvejen, og det er et problem for nogle. Der er det vigtigt for os, at vi finder nogle løsninger, så de ikke dør ud i deres fodboldkarriere, siger han.

Kasper Mayland Kjærsgaard er ansvarlig for pige- og kvindeafdelingen i Kolding IF. Han synes, det er vigtigt med flere kvindelige fodboldtrænere. Foto: Daniel Just Schram, tvSyd

En løsning har for nogle spillere i Kolding IF været at træne med drengespillere fra Esbjerg fB nogle gange om ugen.

Flere akademier vil dog ifølge Iben Thisvad forhindre færre spillere brænder ud, mens øget konkurrencen kan gøre de eksisterende eliteforeninger bedre.

Sønderjyske arbejder på kvindeprojekt

tvSyd har rakt ud til herreklubberne i Superligaen og 1. division i vores sendeområde for at høre til planer om et kvindeprojekt.

Det arbejde foregår i Sønderjyske Fodbold, som vil ind på kvindesiden, ifølge direktør Markus Kristoffer Hansen.

- Nu skriver vi 2025 i kalenderen, og selvfølgelig skal Sønderjylland også have et kvindehold. Det er noget, vi arbejder på i kulisserne og håber på en dag at præsentere.

- Sønderjyske Fodbold er et hold for hele landsdelen, og vi føler også et ansvar for, at piger og kvinder får de samme muligheder som på herresiden, siger han.

Direktøren oplyser, at kvindefodbold har haft en høj prioritering det sidste halve år, men det kræver også, der er økonomi til at drive, og at samarbejdsklubberne er med på idéen.

Sønderborg Kommune ville i november ifølge JydskeVestkysten afsætte fire millioner kroner til et Sønderjyske kvindehold, hvis det lægges i Sønderborg. Herreholdet har base i Haderslev, og det var også her klubbens tidligere kvindesatsning lå.

Markus Kristoffer Hansen kan ikke sige konkret, hvordan klubben arbejder på sin kvindesatsning. Han afviser dog ikke drøftelserne med Sønderborg Kommune.

- Sønderjyske Fodbold er et hold for hele landsdelen. Det gælder både Haderslev, Aabenraa, Tønder og Sønderborg, så derfor er vi selvfølgelig også i dialog med de omkringliggende kommuner, siger direktøren.

Esbjerg fB er også blevet lovet penge til et kvindeprojekt, hvis de inviterer Varde IF til fusionsdrøftelser og etablerer et fælles kvindehold. Det fremgik i en pressemeddelelse i december om en donation på i alt 12 millioner kroner fra Johan Hoffmann Fonden.

Anderledes er udsigterne i Vejle, Fredericia og Horsens.

Superliga- og 1. divisionsklubber planer om kvindefodbold

Kolding IF: Et kvindehold i den bedste række og pigeakademi.

Sønderjyske Fodbold: Planlægger kvindesatsning - har på nuværende tidspunkt ikke nogen kvindeafdeling.

Esbjerg fB: Har et kvindehold i Kvindeserie Vest, men har ikke nogen eliteafdeling. Holdet er en sammensætning af ni breddeklubber i Esbjerg Kommune. Planer om kvindefodbold er i gang.

Vejle Boldklub: Har et kvindehold i Kvindeserie Vest, men har ikke nogen eliteafdeling. Der er ikke nogen udsigter til en kvindesatsning i øjeblikket, da klubben fokuserer på at blive fast del af Superligaen.

FC Fredericia: Har ikke noget kvindehold. Klubben er ikke vendt tilbage på tvSyds henvendelse.

AC Horsens: Har ikke noget kvindehold. Klubben er ikke vendt tilbage på tvSyds henvendelse.

Lige nu

Liveblog: Ivan Djantou reducerer for Sønderjyske

Flere spillere er tilbage efter sygdom i sidste uge.
Udgivet

Sønderjyske Fodbold møder fredag Hillerød fra 1. division i en træningskamp, der spilles hos samarbejdsklubben FC Sønderborg.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
_clsk tvsyd.dk
_clsk tvsyd.dk
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com