![](/img/asset/aW1hZ2VzLzIwMjQvMDEvMDMvc25lLWktaG9yc2Vucy1lbXJpLTMuanBlZw==/sne-i-horsens-emri-3.jpeg?fm=jpg&w=2420&h=1816&s=66324f589304fa7f9386256e736020a8)
Politiet fraråder al unødig udkørsel
Sydøstjyllands Politi fraråder her til morgen al unødvendig trafik i Horsens, Hedensted og Vejle kommuner.
Det oplyser politiet på X.
Foreløbig gælder opfordringen indtil klokken 14 torsdag.
Hvad der helt nøjagtigt kategoriseres som nødvendig og unødvendig kørsel er en vurderingssag. Her opfordrer politiet borgerne til at bruge deres sunde fornuft.