Landsby tæt på at miste forening
Borgerne i Uldum skal måske efter tirsdag finde sig et nyt sted at dyrke motion.
Byens forening med 800 medlemmer, Uldum IF, står nemlig til at lukke, medmindre det lykkes at samle en fuldtallig hovedbestyrelse på en ekstraordinær generalforsamling på tirsdag.
Sker det ikke, kan foreningen ikke lovligt fortsætte og må derfor dreje nøglen om. Uldum IF indeholder i øjeblikket blandt andet en fodbold-, håndbold-, fitness- og badmintonafdeling.
Det skriver Horsens Folkeblad.
Den ekstraordinære generalforsamling begynder den 14. maj klokken 17 i Uldum Hallen.