De 600 drøvtyggende malkekøer mærker ikke meget til forandringerne på gården, men det gør det samlede CO2-regnskab hos Ole Jespersen.

- Det har været spændende at være en del af det her pilotprojekt, og da vi blev spurgt, var vi ikke i tvivl om, at vi gerne ville deltage i det, siger landmand Ole Jespersen.

Projektet hedder ESGreen Tool og er et IT-værktøj, der måler udledningen af CO2 hos de enkelte landbrug. På den måde får de en rapport, hvor de bliver klogere på steder, de kan mindske deres udledning.

15 landbrug i Horsens og Hedensted kommune er lige nu med til at teste værktøjet, der skal hjælpe landbrugene med at mindske CO2-udledningen med 55-65 procent frem mod 2030.

Et landbrug i udvikling

Ole Jespersen har arbejdet som landmand de seneste 25 år og er derfor vant til forandringer.

- Det er et erhverv i forandring, og det har det altid været. Men jeg tror, forandringerne går hurtigere og hurtigere, siger han.

Derfor ser han også det nye værktøj som et nødvendigt skridt, fordi man kan se de konkrete udregninger.

- Det er vigtigt, fordi det er nogle vidtrækkende beslutninger, man skal tage. Så det er vigtigt at vide, at det giver det udbytte, man forventer, siger han.

Udregninger viser vejen

Det nye værktøj ESGreen Tool måler og regner på den enkelte landmands CO2-udslip. På den måde kan de se, hvor de præcist kan justere for at forbedre.

- Det er valide tal, vi forholder os til og tager nogle beslutninger ud fra. Det giver en stor tryghed, når man skal lave investeringer i fremtiden, siger Ole Jespersen.

De har allerede lagt solceller på flere af staldtagene, der skal være med til at gøre dem selvforsynende. Staldene og dermed køernes forhold er også blevet forbedret som et led i at forlænge den tid, de kan malke den enkelte ko.

Derudover vil de gerne lave mere gylle om til biogas og ændre fodersammensætningen.

Individuel udregning motiverer

Det er innovationsvirksomheden Seges Innovation, der står bag udviklingen af værktøjet ESGreen Tool.

- Vi har nogle relativt ambitiøse mål i Danmark, og landbruget er en betydelig del af den målsætning. Hvis vi skal have det til at give mening for den enkelte landmand, siger erfaringen, at landmanden gerne vil kunne regne på sine egne tal, for landbrugene er meget forskellige, siger Ivar Ravn, digital direktør hos Seges Innovation.

Derfor ser de værktøjet som et skridt i den rigtige retning, selvom det kræver justeringer hos landmændene.

- Det er et stort skridt, og det kan både være en motivationsfaktor og en frustrationsfaktor. Men frem for at nogle siger, hvad man skal gøre, får du her mulighed for at regne individuelt ud fra, hvilke virkemidler passer bedst hos dig, siger han.

De vil på sigt gerne kunne vise det samlede CO2-aftryk, som en vare har udledt fra gård til butik.

- Det er ikke alle, der ender med at bruge værktøjet, men dem som er bevidste om, at 'hvis jeg skal begå mig som virksomhed i 20'erne, så skal jeg have styr på økonomi, miljø, dyrevelfærd og også klima', siger Ivar Ravn.

De følger op på udvikling og resultater hos de enkelte landbrug.

Kun begyndelsen

Forsøget begyndte i foråret, og derfor er mange af justeringerne i startfarsen, men forventningerne er høje.

- Jeg er overbevist om, at vi får nogle brugbare løsninger, som vi skal have effektueret. Det er ikke alt, der skal laves det første år, men der bliver nogle tiltag, som vi sætter i værk i de kommende år, siger Ole Jespersen.

De venter blandt andet på, at fodertilsætningsstoffet Boaver bliver færdigtestet, så det kan tages i brug. Det vil reducere metanudledningen, som er en stor faktor hos dem.