Lagre er nu plakatfulde hos genbrugsfirma – laver lamper af valgplakater

Foto: Karoline Lunddal Dam, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hedensted-virksomheden Relife Studio modtager om lidt tusindvis af valgplakater fra Vejle og Aarhus kommuner. I stedet for at komme på forbrændingen bliver plakaterne lavet om til blandt andet lamper.

Onsdag ved midnatstid var der deadline. Så skulle alle valgplakater fra folketingsvalget være fjernet fra lygtepælene.

En del af valgplakaterne - både nogle af dem der er fjernet til tiden, men også dem der ikke er - bliver indleveret på en genbrugsstation, og det nyder Andreas Petersen og Christine Hansson godt af.

De driver Hedensted-virksomheden Relife Studio, der omdanner valgplakaterne til lamper og flere andre ting.

- I Danmark bliver der produceret mellem 600.000 og 800.000 valgplakater til et valg. Så derfor giver det mening, at vi får dem brugt igen

Christine Hansson, medejer Relife Studio

I forbindelse med kommunalvalget i 2021 havde virksomheden indgået et samarbejde med Hedensted Kommune og København Kommune, som samlet set leverede intet mindre end 100.000 valgplakater til virksomheden i Hedensted.

I stedet for forbrændingen

I år har de indgået et samarbejde med Vejle Kommune og Aarhus Kommune, som i løbet af de kommende uger vil levere de valgplakater, der ikke er blevet pillet ned fra lygtepælene.

- I Danmark bliver der produceret mellem 600.000 og 800.000 valgplakater til et valg. Så derfor giver det mening, at vi får dem brugt igen i stedet for, at de bliver sendt på forbrændingen, fortæller medejer Christine Hansson.

Relife Studio Foto: Privatfoto

Hun tror dog ikke, at de vil få leveret lige så mange plakater som sidst, da København Kommune er noget større end Aarhus og Vejle.

Overskudspap

Relife Studio udspringer af virksomheden Hl-Repro og er søstervirksomhed til Hl-Print. Og det var herfra idéen til Relife Studio udsprang.

Hl-Print producerer nemlig valgplakater.

- Der bliver jo lavet fejlprint, og der er plakater, som bliver skadet ved transport. Så det var faktisk på den måde det startede, fortæller hun.

Når virksomheden får valgplakaterne ind, bliver de stablet, inden de bliver skåret til.

Når de er skåret til, kan de blive til en lampe, en penneholder, en vase eller noget helt fjerde.

Plakater der kan genbruges

Hele projektet med at få valgplakater fra kommunerne har dog været mere omfattende, end Andreas Petersen og Christine Hansson havde regnet med fra begyndelsen.

På trods af det hårde benarbejde, der bliver lagt i projektet, synes de, at det er arbejdet værd. Og for iværksætter-parret er der også et større mål med projektet.

Det er nemlig ikke alle valgplakater, som de kan genbruge. Det er kun de valgplakater, der er trykt direkte på, og er et såkaldt "rent produkt", som Relife Studio kan genanvende. 

- Så det handler også om, at politikerne bestiller de rigtige plakater, der kan genbruges, fortæller Christine Hansson og fortsætter:

- Jo mere vi får budskabet udbredt, jo mere vil politikere og kommuner forhåbentlig støtte op om det, og det betyder ikke noget om det er os eller andre virksomheder, de bruger. Det handler om, at det er godt materiale, der bliver sendt til forbrændingen.

Medmindre der bliver udskrevet et folketingsvalg før, så er det i forbindelse med Europaparlamentsvalget i juni 2024, at gader og stræder igen vil blive fyldt med valgplakater - og dermed materiale til Relife Studio.

- Vi tror på, at vi har materiale nok til næste valg, ellers må vi tage det som en udfordring, lyder det fra Christine Hansson.

Varsel om vindstød af orkanstyrke

Udgivet

TV 2 Vejret har udvidet varselet om uvejr lørdag og søndag. Der er i Vadehavet risiko for vindstød af orkanstyrke.

Varslet gælder fra lørdag klokken 17 til søndag klokken 1, skriver TV 2 Vejret.

Syd- og Sønderjyllands Politi opfordrer alle til at undersøge, hvad de har af løse genstande udenfor og eventuelt fastgøre dem.

Gymnasieklasse gav fremmed student sit livs oplevelse

Foto: Ludvig Frovin
Udgivet

Studenterkørslen er kulminationen på gymnasietiden, og en student fra Kolding har har taget turen sammen med en klasse, som ikke var hans egen.

Farverige bannere fastspændt på åbne lastbiler, jublende og syngende studenter og øl. Øl i uendelige baner.

Studenterkørslen markerer afslutningen på flere års hårdt skolearbejde, og det var lige før, at Ludvig Frovin var gået glip af det hele.

Men så kom en fremmed gymnasieklasse ham til undsætning.

- Jeg kan næsten ikke beskrive det, som andet end perfekt, lyder det fra den meget glade nyudklækkede student.

Efter en miskommunikation med sin uddannelsesinstitution fandt 20-årige Ludvig Frovin fra Kolding sig pludselig i lidt af en studenterpine.

Han havde ingen at køre studenterkørsel med.

Derfor skrev han til influenceren Anders Hemmingsen og bad og hjælp til at finde nogen, der ville lade ham feste med i studentervognen.

Blandt influencerens 1,3 millioner følgere var bid, og en 2.hf-klasse fra Rosborg Gymnasium inviterede ham med ombord.

Nu har rusen efter to intense dage på studenterkørsel lagt sig.

- Jeg er så glad for, at jeg fik den oplevelse med. Jeg kunne ikke have bedt om mere, siger han.

Som at starte i en ny klasse

Fra den ene dag til den anden blev Ludvig Frovin nærmest bogstavlig talt den nye dreng i klassen.

- De inviterede mig med til at male bannere til vognen weekenden før, så der mødte jeg det meste af klassen første gang, forklarer han.

Weekenden efter gik det så løs. Vognen var klar, og det var Ludvig også.

I to døgn festede han med sin låneklasse. Fra Vejle til Billund og Børkop til Bredballe trillede lastbilen. Ni timer om dagen i stiv solskin.

Ludvig Frovin på et stop med klassen fra Rosborg Gymnasium. Foto: Ludvig Frovin

Ruten bød både på alt fra Somersby til Happy Meals. Løbeture i marker og fødselsdagssang for forældre.

- Jeg er faktisk blevet inviteret til nogle af deres studentergilder rundt omkring, fortæller han.

Var det ikke mærkeligt at feste med nogle, som du ikke kendte?

- Jo, men når det er en klasse, som siger ja til at tage en med, som de ikke kender, så har de allerede et åbent mindset, siger han.

- Men det var lidt som at starte i en ny klasse, men de tog rigtig godt imod mig.

Bare spørg

Tilbage sidder nu en lettet student, der priser sig lykkelig for sine medstudenters hjælp.

- Man kan opnå meget, hvis man bare tør at spørge. Kender du nogen? Hvad tænker i? Hvis man går med det selv, så sker der ikke noget. Men hvis man tager initiativ, kan det ende med at lykkedes, lyder det fra Ludvig Frovin.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com