Lagre er nu plakatfulde hos genbrugsfirma – laver lamper af valgplakater

Foto: Karoline Lunddal Dam, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hedensted-virksomheden Relife Studio modtager om lidt tusindvis af valgplakater fra Vejle og Aarhus kommuner. I stedet for at komme på forbrændingen bliver plakaterne lavet om til blandt andet lamper.

Onsdag ved midnatstid var der deadline. Så skulle alle valgplakater fra folketingsvalget være fjernet fra lygtepælene.

En del af valgplakaterne - både nogle af dem der er fjernet til tiden, men også dem der ikke er - bliver indleveret på en genbrugsstation, og det nyder Andreas Petersen og Christine Hansson godt af.

De driver Hedensted-virksomheden Relife Studio, der omdanner valgplakaterne til lamper og flere andre ting.

- I Danmark bliver der produceret mellem 600.000 og 800.000 valgplakater til et valg. Så derfor giver det mening, at vi får dem brugt igen

Christine Hansson, medejer Relife Studio

I forbindelse med kommunalvalget i 2021 havde virksomheden indgået et samarbejde med Hedensted Kommune og København Kommune, som samlet set leverede intet mindre end 100.000 valgplakater til virksomheden i Hedensted.

I stedet for forbrændingen

I år har de indgået et samarbejde med Vejle Kommune og Aarhus Kommune, som i løbet af de kommende uger vil levere de valgplakater, der ikke er blevet pillet ned fra lygtepælene.

- I Danmark bliver der produceret mellem 600.000 og 800.000 valgplakater til et valg. Så derfor giver det mening, at vi får dem brugt igen i stedet for, at de bliver sendt på forbrændingen, fortæller medejer Christine Hansson.

Relife Studio Foto: Privatfoto

Hun tror dog ikke, at de vil få leveret lige så mange plakater som sidst, da København Kommune er noget større end Aarhus og Vejle.

Overskudspap

Relife Studio udspringer af virksomheden Hl-Repro og er søstervirksomhed til Hl-Print. Og det var herfra idéen til Relife Studio udsprang.

Hl-Print producerer nemlig valgplakater.

- Der bliver jo lavet fejlprint, og der er plakater, som bliver skadet ved transport. Så det var faktisk på den måde det startede, fortæller hun.

Når virksomheden får valgplakaterne ind, bliver de stablet, inden de bliver skåret til.

Når de er skåret til, kan de blive til en lampe, en penneholder, en vase eller noget helt fjerde.

Plakater der kan genbruges

Hele projektet med at få valgplakater fra kommunerne har dog været mere omfattende, end Andreas Petersen og Christine Hansson havde regnet med fra begyndelsen.

På trods af det hårde benarbejde, der bliver lagt i projektet, synes de, at det er arbejdet værd. Og for iværksætter-parret er der også et større mål med projektet.

Det er nemlig ikke alle valgplakater, som de kan genbruge. Det er kun de valgplakater, der er trykt direkte på, og er et såkaldt "rent produkt", som Relife Studio kan genanvende. 

- Så det handler også om, at politikerne bestiller de rigtige plakater, der kan genbruges, fortæller Christine Hansson og fortsætter:

- Jo mere vi får budskabet udbredt, jo mere vil politikere og kommuner forhåbentlig støtte op om det, og det betyder ikke noget om det er os eller andre virksomheder, de bruger. Det handler om, at det er godt materiale, der bliver sendt til forbrændingen.

Medmindre der bliver udskrevet et folketingsvalg før, så er det i forbindelse med Europaparlamentsvalget i juni 2024, at gader og stræder igen vil blive fyldt med valgplakater - og dermed materiale til Relife Studio.

- Vi tror på, at vi har materiale nok til næste valg, ellers må vi tage det som en udfordring, lyder det fra Christine Hansson.

Sygehus giver nyfødte særlig rød/hvid gave på kampdag

Udgivet

Der bliver i den grad rød/hvid EM-fodboldfest på fødegangen på Sygehus Lillebælt i Kolding lørdag. Her bliver alle nyfødte spædbørn nemlig budt velkommen til verden med en landsholds-bodystocking fra DBU.

Fodboldfeber og rød/hvide farver rammer det meste af Danmark lørdag, når landsholdet spiller alt eller intet kamp mod Tyskland i den første ottendedelsfinale under EM.

På Sygehus Lillebælt i Kolding får Herrelandsholdets allermindste fodboldfans også deres debut i rødt og hvidt.

Her bliver alle spædbørn født på kampdagen den 29/6-2024 nemlig budt velkommen til verden med en landsholds-bodystocking fra DBU.

Og de bittesmå landsholdsdragter har allerede haft deres effekt på fødeganges jordemødre, fortæller Stine Storm, der er vicechefjordemoder på Sygehus Lillebælt.

- Vi har lige fået leveret 30 bodystockings fra DBU, og de er simpelthen så søde. Samtlige jordemødre i afdelingen er helt skrukke, siger hun.

Højsæson

Det er DBU, der står bag initiativet "Født som fan", hvor alle babyer på sygehusets fødegang får en gratis bodystocking på dagen, der både er særlig for den nyfødte, familien og resten af landet.

- Vi har i gennemsnit 10 fødsler i døgnet. Men nogle gange op mod 20 fødsler

Stine Storm, vicechefjordemoder

Stine Storm og jordemoderholdet regner med en del nye verdensborgere lørdag.

- Vi har i gennemsnit 10 fødsler i døgnet. Men nogle gange op mod 20 fødsler, siger hun.

Det er rent faktisk højsæson for fødsler her om sommeren. Hvad fodboldresultat angår, drømmer de også stort på fødegangen.

- Hvis vi får nogle bodystockings til overs og Danmark vinder, hvad de selvfølgelig gør, så bliver de sidste udleveret til kvartfinalen, lyder det fra vicechefjordemoderen.

Hendes holdopstilling lørdag består i øvrigt af otte jordemødre og to læger, der også skal tage sig af eventuelle fødsler under skæbnekampen, der begynder klokken 21.

- Vi kommer til at have et fjernsyn kørende i baggrunden på personalestuen. Vi ved ikke helt, hvor mange eller få, der kommer til at se dele af kampen. Det afhænger af antal fødsler, siger Stine Storm.

Yngre tysk kvinde låst inde på rastepladstoilet

Udgivet

Brand og Redning Sønderjylland rykkede lørdag formiddag ud til Brystrup Rasteplads ved Hellevad, hvor en yngre tysk kvinde var låst inde på et toilet.

- Det var en lås, der var lidt slidt og ikke ville låse op igen, fortæller Tommy Riisgaard, der er indsatsleder ved Brand og Redning Sønderjylland.

Efter kort tid lykkes det brandfolkene at få døren åbnet, så kvinden kunne komme ud. Brandfolkene har nu sat låsen ud af funktion, så det ikke sker igen.

- De kan godt bruge toilettet, men man kan ikke låse døren, siger Tommy Riisgaard.

Kvinden er omkring 20 år og var afsted sammen med to veninder.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com