I Hedensted Kommune har 19 ud af 35 kirker henvendt sig for at blive fritaget fra kravet om at sætte en ladestander til elbiler op. Alle har, modsat kirker i andre kommuner, fået medhold.
Når vi rammer årsskiftet til 2025, skal samtlige kirker i Danmark have anskaffet sig en ladestander til elbiler, hvis de har minimum 20 parkeringspladser ved bygningen.
Men i Hedensted Kommune har et flertal af kirker fået dispensation fra EU-kravet. Det skriver Kristeligt Dagblad.
Hele 19 ud af kommunens 35 kirker er blevet undtaget fra ladestanderkravet, fordi Hedensted Kommune mangler retningslinjer.
Af Kristeligt Dagblads artikel fremgår det også, at Hedensted Kommune dermed skiller sig ud fra mængden.
Flere afslag
Avisen har spurgt samtlige kommuner i Danmark, hvor mange anmodninger om dispensation, de har modtaget fra kirkerne og hvor mange, der har fået dispensation fra kravet om en ladestander ved kirken.
En stor håndfuld kommuner har blot modtaget en eller to anmodninger fra kirkerne. Her har de fleste fået afslag, mens flere fortsat er under behandling, skriver avisen.
Mangler retningslinjer
Per Nikolaj Bukh , der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, siger til avisen, at noget kan tyde på, at dispensationerne er blevet forvaltet lidt for forskelligt.
Det hænger ifølge ham sammen med, at Social- og Boligministeriet ikke har fastsat specifikke retningslinjer for at give dispensation.
- Der skal helst være en nogenlunde ensartethed, når sammenlignelige tilfælde behandles efter samme lov. Så jeg forstår til fulde, hvis nogle er frustrerede over ikke at få en dispensation, når andre i en lignende situation gør, siger han til Kristeligt Dagblad.
I Inge-Lise Kühls have på Sydals vrimler det med store, vilde dyr om natten. Ifølge naturvejleder Andreas Hermann skal hun nyde synet.
Store huller i græsplænen og en robotplæneklipper, der ustandseligt sad fast, fik Inge-Lise Kühl til at købe et vildtkamera.
Hun satte kameraet op i baghaven samme aften, og allerede morgenen efter havde hun svar på, hvem der gravede de mange huller i hendes græsplæne.
Det var grævlinger.
- Det er simpelthen et gratis liveshow hver aften, så vi har ikke travlt med at komme af med dem længere, siger Inge-Lise Kühl, der bor i Hørup på Sydals.
Inge-Lise Kühl under et stort træ i hendes have, hvor hun om aftenen holde øje med grævlinger.
Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD
Hendes første indskydelse var nemlig, at hun ville af med de nattelige gæster i haven.
Men efter at have set grævlingerne flere gange har hun ikke længere travlt med at komme af med dem - for de giver hende en helt speciel oplevelse.
Hver aften klokken kvart i ni sætter Inge-Lise og hendes mand Frede Kühl sig ud i haven under et stort træ. Der sidder de i tusmørket og venter i fuldstændig stilhed.
- Det er helt fantastisk. Først kommer den ene, så den anden, og så går de direkte hen imod os. De giver sig til at lege eller til at grave efter orme og biller og stå på bagbenene op ad æbletræet og pæretræet, siger hun.
Inge-Lise Kühls vildtkamera optager omkring 20 videoer af grævlingerne hver nat.
Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD
Et sjældent syn
Før Inge-Lise Kühl købte vildtkameraet, havde hun aldrig set en levende grævling - og hun er langt fra den eneste, ifølge Andreas Hermann, der er naturvejleder i Sønderborg.
- Det sjove ved grævlinger er, at de findes i hele Danmark. Men det er de færreste mennesker, der er forundt at se dem, fordi de er aften- og nataktive, siger han.
De fleste mennesker trækker sig ind i husene, når det bliver mørkt, og så opdager de ikke, at grævlinger futter rundt ude i baghaven.
Hvis man dog er så heldig at komme i nærheden af en levende grævling, er naturvejlederens budskab klart: Nyd synet.
Hvor mange grævlinger er der i Danmark?
Det præcise antal grævlinger i landet er ukendt.
Man ser derfor på antallet af grævlinger, der bliver kørt ned i trafikken, som en indikator for, hvor mange levende der er.
Grævlinger, der ligger døde langs vejene, er et tegn på, at de søger efter nye terræner, fordi deres gamle bliver optaget af andre grævlinger.
Mange bliver kørt ned, og derfor må bestanden være god.
Kilde: Andreas Hermann, naturvejleder ved Naturvejlederne Sønderborg.
Spørger man Andreas Hermann, er de mange grævling-besøg i haven på Sydals ikke nødvendigvis et tegn på, at bestanden er stigende.
Han mener, at grævlingerne simpelthen bare har fundet ud af, at haven er et paradis af mad.
- Der er jo æbler, pærer og hindbær. Der er masser af græsplæne, hvor der kan bo regnorme, biller og snegle. Så de går jo egentlig i haven, fordi den indeholder alle de elementer, som de har brug for, siger naturvejlederen.
Naturvejleder Anderes Hermann har været på besøg i Inge-Lise Kühls have.
Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD
Inge-Lises nye interesse
Grævlingerne er mere end velkomne i Inge-Lise Kühls mad-paradis af en baghave.
Hun har nu i flere uger observeret dem hver aften og har derfor lært at genkende familien på fire. En mor, en far og to unger.
Men inden hun så dem på kameraets optagelser første gang, skænkede hun ikke grævlinger en tanke.
- Nu hvor de er der, synes vi, at vi får tildelt en oplevelse. Jeg anede jo ikke, at når vi sad på vores terrasse omme foran og fik en kop aftenkaffe, vrimlede haven med vilde dyr, siger haveejeren i Hørup.
En grævling kan veje op til 17 kilo.
Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD
Over 500 ørreder er døde, og det ligner gammelt mysterium fra nabobyen
Giftstoffer er skyld i flere hundreder af ørreders død - men præcist hvilket vides ikke.
Grafik: Lasse Lund Hansen
I weekenden blev der fundet hundredevis af døde fisk i en bæk, men intet tyder på, at den nøgagtige årsag kan klarlægges.
Mellem 500 og 700 ørreder i Hjarup Bæk er døde, og det ligner en sag fra Skanderup Bæk, som udspillede sig for knap 15 år siden.
Hjarup Bæk oplever nu samme problem, som nabobyen har haft problemer med i flere år.
Foto: Lasse Lund Hansen
Her prægede døde ørreder nemlig også vandmiljøet. De døde fisk blev fundet cirka hvert tredje år og typisk lige inden efterårsferien.
Miljøafdelingen i Kolding Kommune undersøgte mysteriet i årevis, og mistænkte blandt andet, at giftstofferne i bækken skyldtes rengøringsmidler fra en af de nærliggende skoler.
Lige indtil de fik et opkald fra en borger, der ringede med en henvendelse om, at vejen på Kastanie Alle skummede voldsomt, når han kørte forbi i regnvejr.
Og der - 18 år efter - faldt tiøren: De døde fisk i Skanderup Bæk skyldtes kastanjer.
Kastanjer indeholder nemlig giftstoffet saponin, der skummer som sæbe.
Sten Frandsen har et ønske om, at flere bliver bevidste om hvor skadelig hverdagskemi er for vandmijøet.
Den præcise årsag forbliver uvis
Sten Frandsen, der er miljøtekniker i Kolding Kommune, var med til at opklare mysteriet i Skanderup Bæk i 2010, ligesom han nu har været ude og undersøge Hjarup Bæk.
Han afviser, at samme scenarie skulle være tilfældet i Hjarup Bæk.
- Det skyldes ikke saponin fra kastanjer, for der findes slet ingen kastanjer i området, forklarer Sten Frandsen.
Selvom Sten Frandsen kan redegøre for, at de døde fisk ikke skyldes kastanjer, så kan han heller ikke klargøre den nøjagtige årsag.
- Vi er der, hvor vi må erkende, at vi nok aldrig opklarer sagen, for vi har hverken tid eller ressourcer til det, lyder det fra Sten Frandsen.
Der findes flere hundrede kemiske stoffer i bækken, som er interessante at undersøge, for at finde årsagen til de døde ørreder.
Og selvom miljøafdelingen er interesserede i at kende fiskenes dødsårsag, så understreger Sten Frandsen, at afdelingen ikke har økonomi til at undersøge den præcise årsag, da hver enkelt stof koster 7.000 kroner at analysere.
Budskab til Hr. og Fru Danmark
Den konkrete årsag til de døde fisk kendes dermed ikke, men Sten Frandsen kan dog fastslå, at et giftstof ligger til grund for hændelsen.
- Det skyldes giftstoffer, som formodentlig kommer fra de private husstande eller fra en virksomhed, fortæller han og uddyber:
- Et gæt kunne være, at et par af husstandene har renset tagrender med algefjerner, som efterfølgende er skyllet ud i bækken.
I et færdselsuheld er der ingen tvivl om, at man skal ringe 112, fordi folk er afklaret med, at de ikke har kompetencerne eller evnerne til at løse situationen.
Sten Frandsen, miljøtekniker i Kolding Kommune
Derfor kommer han også med en opfordring:
- I et færdselsuheld er der ingen tvivl om, at man skal ringe 112, fordi folk er afklaret med, at de ikke har kompetencerne til at løse situationen. Den samme tankegang bør man have i miljøsager, og derfor ringe 112, hvis man står i en situation, som en fra miljøafdelingen ville kunne løse bedre, fortæller Sten Frandsen.
Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.
Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.
Navn
Udbyder
CookieConsent
tvsyd.dk
__whplayCrate
tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate
tvsyd.dk
frequencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyLastVisitV2
tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2
tvsyd.dk
visitedPagesV2
tvsyd.dk
Funktionelle cookies
Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.
Navn
Udbyder
JSESSIONID
LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
YouTube
bcookie
LinkedIn
bscookie
LinkedIn
csrftoken
instagram.com
csrftoken
instagram.com
lang
LinkedIn
lang
LinkedIn
li_gc
LinkedIn
lidc
LinkedIn
tableau_locale
public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale
public.tableau.com
Præference-cookies
Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.
Navn
Udbyder
NID
Google
Statistikcookies
Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.
Navn
Udbyder
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb_expires
Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref_expires
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
_chartbeat2_expires
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4_expires
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp_expires
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3_expires
Chartbeat
ebx_webtag_
Echobox
userId
tvsyd.dk
Markedsføringscookies
Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.