Play

Han begyndte at dømme kampe, fordi der manglede dommere - nu har han gjort det i 50 år

Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

68-årige Ernst Møller har været fodbolddommer i 50 år. Han er blevet ved på grund af det sociale, motionen, hyggen og så kan han godt lide udfordringen i at skulle sætten rammen for en kamp og håndtere konflikter.

Den gennemtrængende lyd fra en fløjte får spillet på banen til at gå i stå. Alle spillerne retter blikket mod den ældre herre i det sorte dommertøj.

- Du kommer lige med mig, lyder det kort og kontant, fra den næsten to meter høje dommer, mens han med et fast blik peger på en spiller med nummer otte bag på spillertrøjen.

- Kom herud, gentager han, mens de begge bevæger sig ud mod det ene holds udskiftningsbænk.

Spiller med nummer otte er blevet bedt om at tage en pause og sætter sig ned på græsset uden for banen. Imens tager dommeren sig en snak med spillerens træner.

- Jeg regner med, at han falder til ro, men der er ingen grund til at gøre mere ud af det, siger han smilende til træneren, inden han igen lader spillet fortsætte.

Manden med fløjten hedder Ernst Møller. Han har dømt mange fodboldkampe.

Rigtig mange.

Kampen denne tirsdag formiddag mellem Flemming Efterskole og 10. klasserne Sønderborg i skoleligaen er Ernst Møllers kamp nummer 2912 i dommertøjet.

Bedre til at fløjte

I år har 68-årige Ernst Møller været fodbolddommer i 50 år. 

Det blev for nylig markeret på en generalforsamling i Vejle Fodbolddommerklub, hvor den erfarne dommer fik overrakt en guldnål og blev hædret af de fremmødte for sine fem årtiers tro tjeneste i dommerdragten.

Ernst Møllers 50 års jubilæum som fodbolddommer blev fejret på Vejle Fodbolddommerklubs generalforsamling. Her ses han med formand Anders Kristensen (th). Foto: Privatfoto

Det hele begyndte den 8. april 1974, hvor han som 18-årig modtog sit dommerkort fra Dansk Boldspil-Union. 

Dengang gik han i gymnasiet og brugte derudover det meste af sin tid på at være træner og formand i den lokale idrætsforening.

Ernst Møller har planer om at fortsætte med at dømme fodboldkampe en del år endnu. Foto: Helena Christensen Bendixen, TV SYD

Ernst Møller lod sig overtale til at blive uddannet dommer, da han ind i mellem dømte fodboldkampe, fordi der ikke altid var uddannede dommere nok til alle kampe.

Derudover havde han også en lyst til at blive klogere på fodboldreglerne.

- Da jeg så havde lært reglerne og var kommet i gang, fandt jeg ud af, at jeg måske var bedre til at fløjte end til at spille fodbold. Jeg er i hvert fald kommet længere op i rækkerne, end jeg nogensinde har spillet, griner han.

Ernst Møller fik sit dommerkort i april 1974. Her 50 år senere er det stadig i brug. Foto: Privatfoto

Han blev pensioneret for to år siden fra et langt arbejdsliv som journalist - blandt andet på TV SYD og DR. 

Når Ernst Møller drager ud i lokalområdet for at dømme fodboldkampe, så er det for ham også en måde at holde sig aktiv på, møde mennesker og følge med i, hvad der sker, så han "kan få stillet sin nysgerrighed".

Ligger ikke søvnløs

Som fodbolddommer må man lægge øre til lidt af hvert. Også frustrationer og utilfredshed fra publikum.

Det har Ernst Møller også oplevet sin andel af gennem de fem årtier, hvor han har passet dommerfløjten. Der har dog ifølge ham selv aldrig været situationer, som han ikke har kunnet håndtere.

Hvis det hele løste sig selv, så kunne jeg lige så godt blive hjemme og dyrke grøntsager

Ernst Møller, fodbolddomm

- Nu tror jeg også, at jeg i et vist omfang har haft min fysik med mig i og med, at jeg fra naturens side er høj og har en vis pondus. Jeg har modtaget verbale ytringer, som nogen ville opfatte som trusler, men det er aldrig blevet en realitet i hvert fald. Så det er ikke noget, jeg har ligget søvnløs over, lyder det fra den 194 centimeter høje fodbolddommer.

I Vejle Fodbolddommerklub er det også et velkendt tema, og noget som af og til får dommere til at lægge fløjten på hylden. 

- Det er som om, at man parkerer en lille del af hjernen - sådan ironisk sagt - uden for tribunerne, og når man så kommer ind på tribunerne, så er det tilladt at råbe og tilsvine dommerne og kalde os alt muligt som måske ikke lige er så pænt, fortæller Anders Kristensen, der er formand i fodbolddommerklubben.

- Det er jo ikke særlig sjovt at blive kaldt alt muligt og så bagefter gå hjem og smile og være glad. Der er nogen, som ikke gider at bruge deres fritid på det. Derfor vælger de at stoppe, siger han.

Tillid er afgørende

Henning Guldager som denne råkolde forårsdag i marts til Ernst Møllers kamp nummer 2912 som dommer står på sidelinjen som træner for holdet for Flemming Efterskolen kender også til problematikken med dommere, der bliver tilsvinet og kaldt grimme ord.

Henning Guldager er fodboldtræner på Flemming Efterskole. og har stor respekt for, at Ernst Møller har været fodbolddommer i 50 år. Foto: Helena Christensen Bendixen, TV SYD

Han mener, at han som træner for et hold med unge fodboldspillere har et stort ansvar i at uddanne dem i, hvordan man opfører sig over for dem, og at dommere også er mennesker som dem selv.

- Det med at være fodbolddommer er ikke nødvendigvis altid forbundet med at være i en glad og god situation. Jeg tror godt, de kan blive udsat for nogle barske oplevelser, siger Henning Guldager, som er træner for Flemming Efterskole.  

Ernst Møllers dommer-cv

Ernst Møller er fra Grauballe ved Silkeborg og bestod som 18-årig sin dommereksamen 8. april 1974 i Silkeborg.

Var efterfølgende aktiv i Silkeborg Fodbolddommerklub i 1974 og 1975, inden han flyttede til Aarhus for at studere. Her var han aktiv i Aarhus Fodbolddommerklub fra 1976 til 1987.

 I november 1987 flyttede han fra Aarhus til Vejle og har siden 1988 været aktiv i Vejle Fodbolddommerklub.

Har boet i Hedensted siden 1998.

Pr. 5. marts 2024 har han nået 2.912 kampe siden april 1974.

 151 kampe har været som leder af en dommertro. Cirka 600 kampe har været som linjedommer i en trio, mens mere end 2.100 kampe har været som solodommer.

Hans højeste rangering som dommer var et par sæsoner i Jyllandsserien, mens han som linjedommer i en årrække var i Danmarksserien, som på det tidspunkt var den  4.-højeste række i dansk fodbold.

 Nu dømmer han serie 4 som højeste række, men dømmer ellers alle slags kampe for alle aldre, køn og holdstørrelser.

Ernst Møller mener selv, at det er afgørende for en fodbolddommer om han eller hun har tillid hos aktørerne og hos tilskuerne. Derudover griber han hårdt ind over for det, som han kalder "ubehøvlede udsagn", og så prøver han at løse mange situationer med brug af humor.

- Hvis man kan returnere en flabet eller en truende bemærkning med noget, der kan få smilet frem hos dem, der har afsendt den, eller gøre dem til genstand for at de bliver grinet af, så er den problemstilling jo løst. Så jeg har ikke noget imod at fyre en frisk bemærkning af selv, siger han. 

Ernst Møller har planer om at fortsætte med at dømme fodboldkampe en del år endnu. Foto: Helena Christensen Bendixen, TV SYD

Det er dog netop de svære situationer i kampene, som er en grundene til, at Ernst Møller den dag i dag stadig trækker i dommertøjet og frivilligt bruger flere timer på dommergerningen.

- Jeg gad i øvrigt heller ikke at dømme en fodboldkamp, hvis der ikke var noget at arbejde med i form af, at der var konflikter, der skulle løses. Hvis det hele løste sig selv, så kunne jeg lige så godt blive hjemme og dyrke grøntsager. 

Da Ernst Møllers kamp nummer 2912 denne kølige martsdag er slut, går spillere, trænere og den erfarne dommer rundt mellem hinanden og siger tak for kampen, mens de giver hånd til hinanden.

- Tillykke med kamp nummer 3000, lyder det fra en af spillerne til Ernst Møller, der med et smil svarer tilbage:

- Arh, jeg mangler lige lidt, men jeg regner med at tage den, når I har været, som I har været i dag. Så bliver jeg ved, siger han.

Kolding-milliardær vil forhindre klimakatastrofer med heliumfartøj

Af Simone Kirstine Hansen
Udgivet
I samarbejde med TV 2 Nyheder

Han står bag LifeStraw og et livreddende myggenet. Nu har han kastet en halv milliard efter et nyt projekt, der har vakt NASA's interesse.

To enorme skydedøre i en hvid hangar går til side og tippen af en gigantisk skinnende blank platform kommer til syne.

Langsomt bliver det cirka 65 meter lange fartøj kørt ud i det fri, og kort tid efter sendt op i luften – helt op i stratosfæren.

Der lyder klapsalver og jubelbrøl fra de mange folk i refleksveste, der har fået det hele til at ske.

Ejeren af skibet, Mikkel Vestergaard Frandsen, kaster begejstret hænderne i vejret.

Han er nemlig i gang med at gøre noget, ingen har gjort før ham.

Det hele foregår i den amerikanske by Roswell.

En by, der ikke er meget større end Kolding – hvor Mikkel Vestergaard Frandsen er født og opvokset i.

Video: TV2

Milliardærens vilde drøm

De seneste ti år har han tilbragt en betragtelig del af sin tid i Roswells ørken.

Her har han med sit projekt ’Sceye’ knoklet for at få lavet en såkaldt stratosfærisk platform, der skal bidrage til at løse problemer med alt fra skovbrande og oversvømmelser til overvågning af trafficking og udbredelse af bredbånd.

I programmet ’Milliardærens vilde drøm’ har TV 2 fulgt danskeren og hans arbejde.

I begyndelsen af projektet blev han og sine medarbejdere set på som landsbytosser, men i dag har både Mikkel Vestergaard Frandsen med ’Sceye’ indgået en rammeaftale med den amerikanske luftfartsstation NASA og Geological Survey.

- Det, der driver mig, er, at hvis vi ikke bliver ved, så efterlader vi et vakuum indenfor, hvad man burde kunne for at sikre, at det ikke går helt galt med klimaet, siger han.

- Jeg er en drømmer og en eventyrer. Jeg er ikke nogen dygtig kemiker eller fysiker. Jeg kan finde ud af at arbejde med de rigtige mennesker, der kan hjælpe mig med at komme i mål, siger Mikkel om sine projekter Foto: Fra TV2

52-årige Mikkel Vestergaard Frandsen har selv smidt omkring en halv milliard kroner i projektet.

Penge han har tjent på en række tidligere opfindelser.

Du kender givet vist ét af dem.

Blå bog: Mikkel Vestergaard Frandsen

  • Mikkel Vestergaard Frandsen er født i1972 og opvokset i Kolding.

  • Han startede sin første forretning op som 19-årige i Nigeria.

  • I 90'erne og 00'erne har Mikkel bygget virksomheder inden for folkesundhed, rent drikkevand og fødevaresikkerhed, der blandt andet har ført til opfindelserne PermaNet og LifeStraw.

  • I 2014 kastede han sig over ideen om at bygge en stratosfærisk platform, der blev til projektet ’Sceye’.

  • Han er bosat i San Fransisco med sin hustru Rachel Vestergaard. Sammen har parret sønnen Thor. Mikkel har derudover en voksen datter, der er bosiddende i England.

  • I 2022 blev han medlem af ’The Explorer's Club’. I dag sidder han i klubbens bestyrelse og blev for nyligt gjort til æresmedlem.

Myggenet og livreddende sugerør

Mikkel Vestergaard Frandsen er født og opvokset i et parcelhuskvarter i Kolding.

I sine unge år drømte han om at blive en gal videnskabsmand, der efter årevis i en mørk kælder opfandt noget helt genialt.

- Det blev jeg så ikke, men jeg tror nok, jeg er blevet en gal forretningsmand i stedet, siger han.

For allerede som 19-årig tog Mikkel Vestergaard Frandsen fra Kolding til Nigeria for at starte sit første forretningseventyr.  

Mikkel Vestergaard Frandsens firma opfandt et malariamyggenet, der kunne holde længe uden at skulle dyppes i myggegift løbende. Foto: Fra TV2

Det var en virksomhed, der importerede lastvogne og lastvognsmotorer.

Det var ikke det, der gjorde ham til milliardær, men det var til gengæld der, hans interesse for Afrika og tredje verdens lande blev vakt.

Så selvom han nogle år senere vendte tilbage til Danmark, gik der ikke længe, før han igen vendte blikket mod Afrika, hvor han stod bag en virksomhed der opfandt; PermaNet.  

Et langtidsholdbart myggenet, der indeholder insektgift, der slår malariamyg ihjel.

I dag er der produceret over en milliard PermaNet, og det har reddet mange hundredetusinde menneskeliv – børn i særdeleshed.  

I 2008 lancerede Mikkel Vestergaard Frandsen endnu et livreddende produkt. LifeStraw.

Et sugerør, der kan filtrere bakterier, virus og parasitter fra snavset vand.

Det skete på baggrund af et igangværende samarbejde med den tidligere præsident Jimmy Carter omkring udryddelse af sygdommen guinea-orm.

Mikkel Vestergaard Frandsen med den tidligere og nu afdøde præsident Jimmy Carter og hans hustru Rosalynn. Det var i samarbejde med The Carter Foundation. at Mikkel skabte LifeStraw. Foto: Privatfoto

Den nye opfindelse

Sugerøret er blevet solgt flittigt til friluftsmennesker i USA, men også Danmark og Skandinavien, men i flere tredjeverdenslande fik det en helt anden og vigtig betydning. 

Produktet blev nemlig distribueret i millionvis i Asien og Afrika og har bidraget til at nedbringe tilfælde af guineaorm.

Et lifeStraw kan bruges til omkring 1000 liter vand, før det skal udskiftet. Selvom det har stor betydning i 3. verdens lande, har LifeStraw flere gange været det mest sælgende produkt blandt amerikanere hos Amazon.com.

Projekterne er blandt nogle af de projekter, der har gjort Mikkel Vestergaard Frandsen til milliardær, men det har også givet ham en overbevisning om, at ansvaret for kloden og dens befolkning ikke kun skal løftes af staten men også af private. Folk som ham selv. 

- Der er hverken konflikt og kontrovers mellem at gøre forretning og gøre godt. Jeg har brugt meget tid på at rende rundt på forretningsskoler og tale om de muligheder, der er for at bruge sit talent til at forbedre miljøet, gennemsnitslevealderen og lignende, siger han.

Og det er netop de to ting Mikkel Vestergaard Frandsen håber at kunne gøre noget ved med sin platform Sceye.

Det er måske ikke lige så håndgribeligt og let forståeligt som et myggenet eller sugerør, men potentialet er stort.

Kan se, hvor lækket sker

Bygget i letvægtsmateriale, proppet med helium og udstyret med solceller og stærkt optisk udstyr flyver Sceye-fartøjet op i stratosfæren, hvor det ligger stille og kan overvåge snart sagt alting.

Det kan for eksempel se i det øjeblik, en skovbrand bryder ud, overvåge storme, jordskælv og metanudslip.

- Vi kan se den specifikke forurener, fordi vi er tættere på en satteliter og kan blive hængende over det samme sted. Vi kan for eksempel se, om metanudslippet kommer fra en pipeline, eller om det er koen, der står og prutter, forklarer Mikkel Vestergaard Frandsen.

Det er disse solceller, der har gjort det muligt for Mikkel Vestergaard Frandsens HAPS at kunne holde sig geostationært i stratosfæren i et helt døgn. Foto: Fra TV2

Ifølge ham kan Sceye også tage det svageste led ud af Paris-aftalen, hvor lande lige nu selv skal rapportere om, hvordan det går med nedskæringen af udledning af drivhusgasser.

’Sceye’ vil ifølge Mikkel Vestergaard Frandsen kunne overvåge de enkelte lande og se, hvad der faktisk bliver udledt.

- Vi kan lige pludselig se, hvor meget der bliver lækket per fabrik, by og land.

Samtidig vil Sceye også give bredbånd til nogle af de cirka 2,3 milliarder menneske, der i dag ikke har adgang til internet.

- Man kan også betragte den som et telefontårn, der står i stratosfæren og vil kunne gøre det samme som cirka 1000 telefontårne på jorden, siger Mikkel Vestergaard Frandsen.

En unik placering

Alt dette kan lade sig gøre, fordi det sølvfarvede Sceye-platform, der på fagsprog kaldes en ’HAPS’ (high altitude platform systems), kan ligge i stratosfæren.

Den ligger altså lige mellem satellitter, der bevæger sig i rummet, og fly og droner, der bevæger sig i troposfæren.

En HAPS har den fordel, at den modsat fly og droner kan komme højere op og blive hængende over det samme sted.

Samtidig kan den stå helt stille og komme tættere på med sine kameraer end satellitter, der er i konstant bevægelse og befinder sig i rummet.

Det forklarer astrofysiker og chefkonsulent ved DTU Space – Instituttet for Rumforskning og – teknologi Michael Linden Vørnle.

- HAPS er meget interessante, fordi de udfylder gabet mellem droner og satellitter. De kan befinde sig i stor højde men samtidig stå stille. Så de spiller en hel central rolle i forhold til overvågning og dataindsamling, siger han.

Den danske stats interesse i HAPS

Hos klima- energi- og forsyningsministeriet ser man også med stor interesse på HAPS.

Det fortæller enhedsleder på DMI i center for klimaforskning, Jacob Høyer.

Når man for øjeblikket laver klimaovervågning, over for eksempel Grønland, bruger man i øjeblikket engangsballoner. Når de når op i en højde på 30-40 kilometer eksploderer de dog.

- Det betyder, at udstyret går tabt. Fra et klima- og miljømæssigt synspunkt er det ikke den bedste løsning. Her kunne vi godt bruge noget, der kunne blive oppe i luften.

Med en HAPS’er kunne vi givetvis få vores udstyr tilbage igen. Jeg tror på, at det bliver stort i fremtiden, hvis teknikken kommer til at virke, siger han.

Der findes mange forskellige slags HAPS, men Mikkel Vestergaard Frandsens Sceye, var det første, der lykkedes med at befinde sig geostationært (altså stå stille) i stratosfæren i 24 timer.

Det skete i august 2024, da TV 2 var med og fulgte opsendelsen.

Store spillere viser interesse

Det lykkedes blandt andet, fordi hans HAPS er beklædt med solceller. Det lader således op om dagen og kan derfor blive oppe om natten. 

Drømmen for Mikkel Vestergaard Frandsen er, at Sceye kan forblive i stratosfæren i flere år ad gangen og hjælpe med at overvåge og indsamle data.

Kunderne til Sceye kan være alt fra virksomheder, såsom teleselskaber, til stater og lande.

Der er jo også en negativ side til overvågning? Hvordan vil du undgå, at ’Sceye’ ikke kan blive misbrugt i forhold til overvågning, eller at man vil sætte våben på platformene?

- Vi sælger ikke noget hardware. Vi operer det hele selv og sælger kun servicen. Så vi er selv i fuld kontrol over, hvad der kommer på, jeg vil ikke risikere andet, siger Mikkel Vestergaard Frandsen.

I 2025 går alle Sceyes testflyvninger ud på at se, hvor længe platformen kan blive i luften og "forstå livslængden i stratosfæren". - At Blive oppe for at se, hvad fejler først, forklarer Mikkel Vestergaard Frandsen. Foto: Fra TV2

I 2025 går alle Sceyes testflyvninger ud på at se, hvor længe platformen kan blive i luften og "forstå livslængden i stratosfæren". - At Blive oppe for at se, hvad fejler først, forklarer Mikkel Vestergaard Frandsen.

Sceye-platformens store evne til at løfte udstyr gør, at den vil kunne gøre mange ting på én gang, som for eksempel overvåge både skovbrande og metanudslip og samtidig give bredbånd til det område, den står over.

Blandt andet derfor har to store spillere på markedet nu vist interesse for Sceye.

Det gælder den amerikanske rumfartsorganisation NASA og den geologiske undersøgelsesinstitution Geological Survey, der har indgået en rammeaftale med Sceye om blandt andet overvågning og dataindsamling omkring hav og miljø.

- HAPS er unikke i den forstand, at de har evnen til at løfte det, vi kalder multimissions nyttelaster, hvilket betyder, at der er mange forskellige sensorer oppe i stratosfæren, udtalte Jonathan Stock, direktør for USGS National Innovation Center, i forbindelse med samarbejdet.

Ifølge Mikkel Vestergaard Frandsen er Sceye klar til kommercialisering inden for det næste år og er allerede i gang med at forhandle kommercielle kontrakter omkring mobilt bredbånd.

Lige nu står 2025 på en række testflyvninger, hvor man skal se på, hvor længe platformen kan holde sig i luften.

Daniel spiller en vigtig rolle til VM og får 14.000 op af stolene

Udgivet

Verdensmesterskaberne i herrehåndbold er i fuld gang i Jyske Bank Boxen i Herning. Daniel Bodin fra Kolding er en ud af tre DJ's, der skal være med til at underholde tusindevis af fans.

Når der skal sættes gang i stemningen under en håndboldkamp, er en af nøgleingredienserne musikken.

Og netop det er Daniel Bodin ekspert i. Han er DJ og kender alle tricks for at få glade håndboldfans op af stolene.

- Jeg ser ikke selv meget håndbold under kampene, men jeg kigger rigtig meget ud på publikum for at se, hvad der er stemning for, siger Daniel Bodin.

Daniel Bodin har styret musikken til håndboldslutrunder de sidste ti år. Foto: Anne Sophie Lindinger, tvSyd

I de her dage spiller han en vigtig rolle til verdensmesterskaberne i herrehåndbold, der blandt andet bliver spillet i Jyske Bank Boxen i Herning.

Første gang foran 10.000 fans

Til dagligt styrer Daniel Bodin musikken til KIF Koldings hjemmekampe i Sydbank Arena. Og han er heller ikke helt uerfaren som DJ til en slutrunde, for han har været med de seneste ti år.

I år er det dog første gang nogensinde, at han har spillet foran mere end 10.000 fans. Og stemningen er ingen sammenligning med hjemmebanen i Kolding.

- Folk er meget mere med på beatet og klar på at lave en fest her i Boxen. Når jeg spiller hjemme i KIF Kolding, så skal jeg nogle gange lige kæmpe lidt mere for at få dem med, fordi der er mange kampe på en sæson. Her kommer folk jo langvejs fra for at være tæt på landsholdet, siger han og fortæller, at han også spillede til åbningskampen den 14. januar, hvor Danmark mødte Algeriet.

Foto: Anne Sophie Lindinger, tvSyd

- Det var en kæmpe oplevelse. Der var over 14.000 tilskuere herinde og en fyldt ståtribune, så det var jo stort at få lov til at sørge for den gode stemning. Jeg skulle bare spille en lille smule musik, så klappede folk helt vildt.

Musikalsk frihed

Det er langt fra tilfældigt, hvilke sange der er på den playliste, som Daniel og de to andre DJ's kan vælge ud fra. I år er kunstig intelligens blevet brugt som hjælpemiddel.

- Det meste er lavet på forhånd, og det hele ligger inde i et program, som jeg kan bruge til inspiration. Der er rigtig mange sange, vi skal spille. Sådan noget som introer og indløbsmusik, men ellers bestemmer jeg helt selv, hvad jeg vil spille, siger DJ-'en.

Foto: Anne Sophie Lindinger, tvSyd

Ifølge Daniel Bodin behøver man ikke spille kendte sange, men opskriften på at starte en håndboldfest er musik, som fansene kan klappe til.

Og der er især én sang, der får de danske fans i Herning til netop at gøre det.

- Den store klassiker er selvfølgelig Volbeats For Evigt. Jeg har ingen anelse om, hvorfor lige netop den her sang er blevet populær. Den kom i 2019 og blev bare allemandseje. Måske fordi det var nyt og anderledes og folk kunne synge med på den, siger han.

Herunder kan du læse, hvad fansene synes om den musik, som bliver spillet i arenaen i Herning.

Det siger fansene til musikken

Tina Friis Sørensen

Tina Friis Sørensen

- Musikken giver en rigtig god stemning, og det er meget forskelligt, hvad der bliver spillet. Jeg elsker For Evigt og har også været til koncert med Volbeat, siger Tina Friis Sørensen fra Lem.

Christian William Skaaning

Christian William Skaaning

- Jeg kan rigtig godt lide, når de spiller For Evigt. Den får alle til at synge med, og så bliver der en fed stemning, siger Christian William Skaaning, der går på Silkeborg Efterskole.

Ida Drost og Johanne Buggeejersbo

Ida Drost og Johanne Buggeejersbo

- De er ret gode til at sætte musik på, der gejler både spillerne og fansene op, siger Johanne Buggeejersbo, der går på idrætsefterskole i Ikast.

- Jeg elsker For Evigt. Alle i Danmark kender den, og man kan synge den sammen med venner og familie. Det er mega hyggeligt, fortæller hendes veninde Ida Drost fra Esbjerg.

Går ikke ubemærket hen

De danske spillere har travlt med at holde koncentrationen, når de er på håndboldbanen. Alligevel spiller musikken en rolle.

- Når vi er i gang med kampen, tænker jeg ikke meget over det. Men til opvarmningen kan jeg sagtens gå og synge lidt med. Det er meget hyggeligt. Jeg synes også, at DJ'en har meget at sige i forhold til alle tilskuerne, siger Lukas Jørgensen, der til dagligt spiller i den tyske klub SG Flensburg-Handewitt.

- Det kan være med til at gejle dem op, og hvis de er i godt humør, så plejer det at give en god stemning på banen.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Selvom landsholdsspilleren ikke har nogle ønsker til valget af musikken, har han en anden bøn til DJ'en.

- Nu har jeg ikke en særlig god stemme. Så bare det er skruet så højt op, at man ikke kan høre mig. Så tror jeg, det er bedst for alle, siger han.

De danske håndboldherrer møder Schweiz i deres anden mellemrundekamp torsdag aften klokken 20.30 i Jyske Bank Boxen i Herning.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
_clsk tvsyd.dk
_clsk tvsyd.dk
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com