Aflysning af seriekampe taler ind i årelang problematik
I Syd- og Sønderjylland uddanner man flere dommere, men det er ifølge dommerområdechefen svært at fastholde dommerne i gerningen. På billedet ses 69-årige Elsa Sørensen. Hun er Danmarks ældste fodbolddommer. Hun har dømt kampe i 35 år.
Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD
Flere steder i Syd- og Sønderjylland var det en kamp at få fodboldkampe afviklet i flere rækker. Der mangler fodbolddommere til breddeklubberne, hvilket både et er lokalt, nationalt og internationalt problem.
En lille kamp i weekenden i breddefodbolden var et tegn på et større problem.
Aabenraa Boldklub måtte lørdag meddele klubbens medlemmer og tilhængere, at deres førsteholds opgør mod Varde IF i landets syvende bedste række var aflyst.
Aflysningen skyldtes, at det ikke var muligt at skaffe en dommer og to linjedommere til at dømme opgøret.
Det er første gang, at den sønderjyske klub oplever en aflyses grundet dommermangel, men ifølge klubben har man kendt til problematikken længe.
- Det var frustrerende for alle vores spillere er amatører og planlægger deres kalender, efter hvornår kampene er fastlagt. Men det er en øjenåbner om, at der er et problem, siger Aabenraa Boldklubs sportschef, Michael Benkjer Nielsen.
Kampen i Varde var ikke eneste opgør i bredderækkerne, som blev aflyst grundet manglende dommere. En kamp mellem BV Oksbøl og Kolding Boldklub blev udsat af samme årsag.
Europæisk kampagne for flere dommere
Dommermanglen rager ud over både regionale og landsdækkende grænser. Det europæiske fodboldforbund UEFA lancerede i september en kampagne for at få flere frivillige kræfter til at varetage dommergerningen.
Ifølge et skøn fra UEFA mangler der 40.000 dommere.
Herhjemme har en arbejdsgruppe hos DBU estimeret manglen til at ligge på mellem 800 og 1000 dommere på landsplan.
Spørger man dommerområdechef for DBU i Syd- og Sønderjylland, Jan Kirkensgaard, så er manglen på dommere ikke en ny ting.
Faktisk vælger flere ifølge DBU at tage en dommeruddannelse, men det er svært for de lokale dommerklubber at holde på medlemmerne.
- Den store opgave er fastholdelse. Størstedelen af dommerne er ældre, og selvom vi får kørt flere dommere ind, så bliver de ikke i gerningen, siger Jan Kirkensgaard.
Sådan bliver du fodbolddommer
Alle over 15 år har mulighed for at uddanne sig som fodbolddommer.
Man skal igennem fire step for at få sig et DBU Dommerkort, der giver en mulighed for at dømme kampe på ungdoms- og seniorplan.
Kurset indeholder punkter, man skal igennem:
To timers online undervisning med teori om fodboldloven
Fysisk eller online teori om fodboldloven fordelt over fire hverdagsaftener à tre timer eller en weekend à to gange syv timer
En times eksamen om fodboldloven, der inkluderer en elektronisk prøve og samtale
Jan Kirkensgaard har selv været fodbolddommer i flere år, og han begyndte sin karriere som 25-årig.
I begyndelsen kunne han godt dømme flere kampe på en uge, men han oplever, at mange af de nye unge dommere ikke ligger nær så meget tid i beskæftigelsen.
Derudover peger han på, at problemet kan være større i Syd- og Sønderjylland, da flere af de unge dommere flytter til storbyerne for at studere.
Dommerne beder klubberne om at rykke kampe
De fleste kampe i landets mange fodboldrækker spilles mellem om lørdagen mellem klokken 12:00 og 15:00.
Dermed kommer dommerne i underskud, og det har fået flere af de lokale dommerfodboldklubber til at række ud til klubberne med håbet om, at de kan finde en dato i hverdagene, hvor ledigheden blandt fodbolddommerne er større.
Hos Aabenraa Boldklub forsøger man at imødekomme dommernes ønske, men det er vanskeligt, når klubbens spillere har et arbejde ved siden af, der skal passes.
Døgnets færre lyse timer gør det også svært at spille på andre tidspunkter end i weekenden.
- Vi har en udfordring nu, da det bliver tidligt mørkt. Der er ikke mange baner med lys, så det vil fysisk ikke være muligt at spille på en hverdagsaften, siger sportschef i Aabenraa Boldklub, Michael Benkjer Nielsen.
Ifølge DBU Jylland skal en fodbolddommer fra en dommerklub bruges fra U-16 rækkerne og opefter.
Lægerne kunne ikke finde Kristians diagnose: - Får vi ham hjem igen?
Der er 18 måneder mellem de to billeder.
Foto: Malthe Noes
En bredspektret antibiotika skulle sætte en stopper for Kristian Patsche Petz' forkølelse. Alligevel udviklede sygdommen sig, og lægerne vidste ikke hvorfor.
- Der kommer læger rendende ind og ud af stuen hele tiden, og de slynger lidt om sig. Kan det være meningitis? Kan det være en multiresistent bakterie? Kan det være en tumor i hjernen? De ved det ikke.
Det var i dét øjeblik, Anne Sofie Blendstrup Patsche var hårdeste ramt.
- Alle prøver bliver jo foretaget uden bedøvelse, så alt det har han været med til uden at kunne sige fra eller sige, at det gør ondt.
Hendes lille dreng var lige blevet indlagt, og lægerne vidste ikke, hvad han fejlede.
Kristians far ringer til mig og spørger, om jeg tror, vi får Kristian med hjem igen.
Anne Sofie Blendstrup Patsche er mor til Kristian Patsche Petz, der i dag er tre år gammel. Men for kun halvandet år siden lå han med slanger i næsen på Sygehus Sønderjylland. Han havde fået bredspektret antibiotika, som skulle kurere hans forkølelse. Men det gjorde den ikke.
- Så kan man ikke lade være med at tænke på, hvad det har af indflydelse på hans liv.
Kristian Patsche Petz' sygdomsforløb varede 12 dage.
Foto: Privatfoto
Kun få vågne timer
Som 15 måneder gammel blev Kristian, som mange andre børn, forkølet. Derfor tog familien til lægen.
- Jeg siger egentlig til lægen, at jeg synes, det går den forkerte vej med hans luftveje. De lytter til ham og siger, at der ikke er noget, husker Anne Sofie Blendstrup Patsche.
Men sygdommen forværres de efterfølgende dage. Den lille dreng spiser ikke, bliver klatøjet og sover mere. Derfor tager de til vagtlægen.
- De kan godt se, at han har det dårligt. Derfor bliver han opstartet i noget bredspektret antibiotika.
En bredspektret antibiotika, som skulle slå bakterierne ihjel. Det var bare ikke tilfældet for Kristian.
Hjælp patienter som Kristian Patsche Petz via Et Sundere Syddanmark
Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.
Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.
Derfor valgte familien fra Dybbøl at kontakte børneafdelingen på Sygehus Sønderjylland, for hans helbred var stærkt nedadgående.
- Han bliver mindre og mindre kontaktbar, hvor han kun har nogle små vågne timer. På det her tidspunkt er der ikke nogen, der tænker, at han har en lungebetændelse, for man kan ikke høre noget på lungerne, siger Anne Sofie Blendstrup Patsche.
Det var præcis den lungebetændelse - som lægerne senere opdagede - den bredspektrerede antibiotika skulle slå ihjel. For som proceduren er i dag, får man som patient i langt de fleste tilfælde en bredspektret medicin, som skal dræbe flest mulige bakterier.
- Kristians far ringer til mig og spørger, om jeg tror, vi får Kristian med hjem igen.
Kristian Patsche Petz
Foto: Privatfoto
Efter utallige undersøgelser og prøver på den lille sønderjyde finder lægerne frem til, at Kristian bærer en sjælden resistent bakterie i kroppen, der gør, at han ikke er modtagelig over for den bredspektrede antibiotika.
Det frustrerer Anne Sofie Patsche Petz, hvis søn måske kunne have været langt det meste af indlæggelsen foruden.
- Kunne det være opdaget i starten af forløbet, så ville han ikke være endt derude, hvor han endte.
Stem på din favorit
Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.
Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.
Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.
Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.
Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.
Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.
Det koster almindelig sms-takst.
Kunstig intelligens skal målrette behandlingen
På Sygehus Sønderjylland er læge på akutmodtagelsen, Sara Nørgaard Søgaard, helt bevidst om den til tider mangelfulde behandling, når langt de fleste patienter med infektioner modtager en bredspektret antibiotika.
- Så risikerer man, at man kan udvikle en antibiotikaresistens, og det betyder, at vi kan risikere, at antibiotikaen ikke længere virker.
Sara Nørgaard Søgaard vil gennem kunstig intelligens målrette behandlingen, når patienter skal have antibiotika.
Foto: Malthe Noes
Derfor vil hun gennem kunstig intelligens forhindre, at kommende patienter får oplevelser som Kristian Patsche Petz fra Dybbøl.
Computerprogrammet skal, i samspil med patienters journaler og fysiske prøver ved behandling, klargøre hvilken specifik antibiotika, der er behov for.
- Her vil vi kunne få et klinisk støtteværktøj, der samler alle de informationer, vi får, og hurtigere kunne identificere, om det eksempelvis er en lungebetændelse.
I dag bruger Sygehus Sønderjylland en antibiotikavejledning til at give den rette medicinering.
Foto: Malthe Noes
Opgørelser fra akutmodtagelserne i Region Syddanmark viser, at der årligt indlægges op mod 2000 patienter med de hyppigste infektioner som lungebetændelse og urinvejsinfektioner. Og her starter man oftest med at give en bredspektret antibiotika.
- Det giver risiko for, at vi overbehandler, og bakterierne kan udvikle resistens. Det vil sige, at vi rent faktisk kan stå i en situation om nogle år, hvor vi ikke kan behandle lungebetændelse, siger Sara Nørgaard Søgaard.
Men kan man stole på den kunstige intelligens?
- Den gør ingenting på egen hånd, og det vil altid være klinikeren, som står med den endelige beslutning. Og så kan man se ind i kortere indlæggelsestid og færre bivirkninger ved den bredspektrede antibiotika.
Kolding-milliardær vil forhindre klimakatastrofer med heliumfartøj
AfSimone Kirstine Hansen
Udgivet
I samarbejde med TV 2 Nyheder
Han står bag LifeStraw og et livreddende myggenet. Nu har han kastet en halv milliard efter et nyt projekt, der har vakt NASA's interesse.
To enorme skydedøre i en hvid hangar går til side og tippen af en gigantisk skinnende blank platform kommer til syne.
Langsomt bliver det cirka 65 meter lange fartøj kørt ud i det fri, og kort tid efter sendt op i luften – helt op i stratosfæren.
Der lyder klapsalver og jubelbrøl fra de mange folk i refleksveste, der har fået det hele til at ske.
Ejeren af skibet, Mikkel Vestergaard Frandsen, kaster begejstret hænderne i vejret.
Han er nemlig i gang med at gøre noget, ingen har gjort før ham.
Det hele foregår i den amerikanske by Roswell.
En by, der ikke er meget større end Kolding – hvor Mikkel Vestergaard Frandsen er født og opvokset i.
Video: TV2
Milliardærens vilde drøm
De seneste ti år har han tilbragt en betragtelig del af sin tid i Roswells ørken.
Her har han med sit projekt ’Sceye’ knoklet for at få lavet en såkaldt stratosfærisk platform, der skal bidrage til at løse problemer med alt fra skovbrande og oversvømmelser til overvågning af trafficking og udbredelse af bredbånd.
I programmet ’Milliardærens vilde drøm’ har TV 2 fulgt danskeren og hans arbejde.
I begyndelsen af projektet blev han og sine medarbejdere set på som landsbytosser, men i dag har både Mikkel Vestergaard Frandsen med ’Sceye’ indgået en rammeaftale med den amerikanske luftfartsstation NASA og Geological Survey.
- Det, der driver mig, er, at hvis vi ikke bliver ved, så efterlader vi et vakuum indenfor, hvad man burde kunne for at sikre, at det ikke går helt galt med klimaet, siger han.
- Jeg er en drømmer og en eventyrer. Jeg er ikke nogen dygtig kemiker eller fysiker. Jeg kan finde ud af at arbejde med de rigtige mennesker, der kan hjælpe mig med at komme i mål, siger Mikkel om sine projekter
Foto: Fra TV2
52-årige Mikkel Vestergaard Frandsen har selv smidt omkring en halv milliard kroner i projektet.
Penge han har tjent på en række tidligere opfindelser.
Du kender givet vist ét af dem.
Blå bog: Mikkel Vestergaard Frandsen
Mikkel Vestergaard Frandsen er født i1972 og opvokset i Kolding.
Han startede sin første forretning op som 19-årige i Nigeria.
I 90'erne og 00'erne har Mikkel bygget virksomheder inden for folkesundhed, rent drikkevand og fødevaresikkerhed, der blandt andet har ført til opfindelserne PermaNet og LifeStraw.
I 2014 kastede han sig over ideen om at bygge en stratosfærisk platform, der blev til projektet ’Sceye’.
Han er bosat i San Fransisco med sin hustru Rachel Vestergaard. Sammen har parret sønnen Thor. Mikkel har derudover en voksen datter, der er bosiddende i England.
I 2022 blev han medlem af ’The Explorer's Club’. I dag sidder han i klubbens bestyrelse og blev for nyligt gjort til æresmedlem.
Myggenet og livreddende sugerør
Mikkel Vestergaard Frandsen er født og opvokset i et parcelhuskvarter i Kolding.
I sine unge år drømte han om at blive en gal videnskabsmand, der efter årevis i en mørk kælder opfandt noget helt genialt.
- Det blev jeg så ikke, men jeg tror nok, jeg er blevet en gal forretningsmand i stedet, siger han.
For allerede som 19-årig tog Mikkel Vestergaard Frandsen fra Kolding til Nigeria for at starte sit første forretningseventyr.
Mikkel Vestergaard Frandsens firma opfandt et malariamyggenet, der kunne holde længe uden at skulle dyppes i myggegift løbende.
Foto: Fra TV2
Det var en virksomhed, der importerede lastvogne og lastvognsmotorer.
Det var ikke det, der gjorde ham til milliardær, men det var til gengæld der, hans interesse for Afrika og tredje verdens lande blev vakt.
Så selvom han nogle år senere vendte tilbage til Danmark, gik der ikke længe, før han igen vendte blikket mod Afrika, hvor han stod bag en virksomhed der opfandt; PermaNet.
Et langtidsholdbart myggenet, der indeholder insektgift, der slår malariamyg ihjel.
I dag er der produceret over en milliard PermaNet, og det har reddet mange hundredetusinde menneskeliv – børn i særdeleshed.
I 2008 lancerede Mikkel Vestergaard Frandsen endnu et livreddende produkt. LifeStraw.
Et sugerør, der kan filtrere bakterier, virus og parasitter fra snavset vand.
Det skete på baggrund af et igangværende samarbejde med den tidligere præsident Jimmy Carter omkring udryddelse af sygdommen guinea-orm.
Mikkel Vestergaard Frandsen med den tidligere og nu afdøde præsident Jimmy Carter og hans hustru Rosalynn. Det var i samarbejde med The Carter Foundation. at Mikkel skabte LifeStraw.
Foto: Privatfoto
Den nye opfindelse
Sugerøret er blevet solgt flittigt til friluftsmennesker i USA, men også Danmark og Skandinavien, men i flere tredjeverdenslande fik det en helt anden og vigtig betydning.
Produktet blev nemlig distribueret i millionvis i Asien og Afrika og har bidraget til at nedbringe tilfælde af guineaorm.
Et lifeStraw kan bruges til omkring 1000 liter vand, før det skal udskiftet. Selvom det har stor betydning i 3. verdens lande, har LifeStraw flere gange været det mest sælgende produkt blandt amerikanere hos Amazon.com.
Projekterne er blandt nogle af de projekter, der har gjort Mikkel Vestergaard Frandsen til milliardær, men det har også givet ham en overbevisning om, at ansvaret for kloden og dens befolkning ikke kun skal løftes af staten men også af private. Folk som ham selv.
- Der er hverken konflikt og kontrovers mellem at gøre forretning og gøre godt. Jeg har brugt meget tid på at rende rundt på forretningsskoler og tale om de muligheder, der er for at bruge sit talent til at forbedre miljøet, gennemsnitslevealderen og lignende, siger han.
Og det er netop de to ting Mikkel Vestergaard Frandsen håber at kunne gøre noget ved med sin platform Sceye.
Det er måske ikke lige så håndgribeligt og let forståeligt som et myggenet eller sugerør, men potentialet er stort.
Kan se, hvor lækket sker
Bygget i letvægtsmateriale, proppet med helium og udstyret med solceller og stærkt optisk udstyr flyver Sceye-fartøjet op i stratosfæren, hvor det ligger stille og kan overvåge snart sagt alting.
Det kan for eksempel se i det øjeblik, en skovbrand bryder ud, overvåge storme, jordskælv og metanudslip.
- Vi kan se den specifikke forurener, fordi vi er tættere på en satteliter og kan blive hængende over det samme sted. Vi kan for eksempel se, om metanudslippet kommer fra en pipeline, eller om det er koen, der står og prutter, forklarer Mikkel Vestergaard Frandsen.
Det er disse solceller, der har gjort det muligt for Mikkel Vestergaard Frandsens HAPS at kunne holde sig geostationært i stratosfæren i et helt døgn.
Foto: Fra TV2
Ifølge ham kan Sceye også tage det svageste led ud af Paris-aftalen, hvor lande lige nu selv skal rapportere om, hvordan det går med nedskæringen af udledning af drivhusgasser.
’Sceye’ vil ifølge Mikkel Vestergaard Frandsen kunne overvåge de enkelte lande og se, hvad der faktisk bliver udledt.
- Vi kan lige pludselig se, hvor meget der bliver lækket per fabrik, by og land.
Samtidig vil Sceye også give bredbånd til nogle af de cirka 2,3 milliarder menneske, der i dag ikke har adgang til internet.
- Man kan også betragte den som et telefontårn, der står i stratosfæren og vil kunne gøre det samme som cirka 1000 telefontårne på jorden, siger Mikkel Vestergaard Frandsen.
En unik placering
Alt dette kan lade sig gøre, fordi det sølvfarvede Sceye-platform, der på fagsprog kaldes en ’HAPS’ (high altitude platform systems), kan ligge i stratosfæren.
Den ligger altså lige mellem satellitter, der bevæger sig i rummet, og fly og droner, der bevæger sig i troposfæren.
En HAPS har den fordel, at den modsat fly og droner kan komme højere op og blive hængende over det samme sted.
Samtidig kan den stå helt stille og komme tættere på med sine kameraer end satellitter, der er i konstant bevægelse og befinder sig i rummet.
Det forklarer astrofysiker og chefkonsulent ved DTU Space – Instituttet for Rumforskning og – teknologi Michael Linden Vørnle.
- HAPS er meget interessante, fordi de udfylder gabet mellem droner og satellitter. De kan befinde sig i stor højde men samtidig stå stille. Så de spiller en hel central rolle i forhold til overvågning og dataindsamling, siger han.
Den danske stats interesse i HAPS
Hos klima- energi- og forsyningsministeriet ser man også med stor interesse på HAPS.
Det fortæller enhedsleder på DMI i center for klimaforskning, Jacob Høyer.
Når man for øjeblikket laver klimaovervågning, over for eksempel Grønland, bruger man i øjeblikket engangsballoner. Når de når op i en højde på 30-40 kilometer eksploderer de dog.
- Det betyder, at udstyret går tabt. Fra et klima- og miljømæssigt synspunkt er det ikke den bedste løsning. Her kunne vi godt bruge noget, der kunne blive oppe i luften.
Med en HAPS’er kunne vi givetvis få vores udstyr tilbage igen. Jeg tror på, at det bliver stort i fremtiden, hvis teknikken kommer til at virke, siger han.
Der findes mange forskellige slags HAPS, men Mikkel Vestergaard Frandsens Sceye, var det første, der lykkedes med at befinde sig geostationært (altså stå stille) i stratosfæren i 24 timer.
Det skete i august 2024, da TV 2 var med og fulgte opsendelsen.
Store spillere viser interesse
Det lykkedes blandt andet, fordi hans HAPS er beklædt med solceller. Det lader således op om dagen og kan derfor blive oppe om natten.
Drømmen for Mikkel Vestergaard Frandsen er, at Sceye kan forblive i stratosfæren i flere år ad gangen og hjælpe med at overvåge og indsamle data.
Kunderne til Sceye kan være alt fra virksomheder, såsom teleselskaber, til stater og lande.
Der er jo også en negativ side til overvågning? Hvordan vil du undgå, at ’Sceye’ ikke kan blive misbrugt i forhold til overvågning, eller at man vil sætte våben på platformene?
- Vi sælger ikke noget hardware. Vi operer det hele selv og sælger kun servicen. Så vi er selv i fuld kontrol over, hvad der kommer på, jeg vil ikke risikere andet, siger Mikkel Vestergaard Frandsen.
I 2025 går alle Sceyes testflyvninger ud på at se, hvor længe platformen kan blive i luften og "forstå livslængden i stratosfæren". - At Blive oppe for at se, hvad fejler først, forklarer Mikkel Vestergaard Frandsen.
Foto: Fra TV2
I 2025 går alle Sceyes testflyvninger ud på at se, hvor længe platformen kan blive i luften og "forstå livslængden i stratosfæren". - At Blive oppe for at se, hvad fejler først, forklarer Mikkel Vestergaard Frandsen.
Sceye-platformens store evne til at løfte udstyr gør, at den vil kunne gøre mange ting på én gang, som for eksempel overvåge både skovbrande og metanudslip og samtidig give bredbånd til det område, den står over.
Blandt andet derfor har to store spillere på markedet nu vist interesse for Sceye.
Det gælder den amerikanske rumfartsorganisation NASA og den geologiske undersøgelsesinstitution Geological Survey, der har indgået en rammeaftale med Sceye om blandt andet overvågning og dataindsamling omkring hav og miljø.
- HAPS er unikke i den forstand, at de har evnen til at løfte det, vi kalder multimissions nyttelaster, hvilket betyder, at der er mange forskellige sensorer oppe i stratosfæren, udtalte Jonathan Stock, direktør for USGS National Innovation Center, i forbindelse med samarbejdet.
Ifølge Mikkel Vestergaard Frandsen er Sceye klar til kommercialisering inden for det næste år og er allerede i gang med at forhandle kommercielle kontrakter omkring mobilt bredbånd.
Lige nu står 2025 på en række testflyvninger, hvor man skal se på, hvor længe platformen kan holde sig i luften.
Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier.
Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps.
Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden.
Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.
Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.
Navn
Udbyder
_cbt
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb_expires
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref_expires
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
_chartbeat2_expires
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4_expires
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp_expires
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3_expires
Chartbeat
ebx_webtag_
Echobox
userId
tvsyd.dk
Funktionelle cookies
Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.
Navn
Udbyder
csrftoken
instagram.com
bcookie
LinkedIn
bscookie
LinkedIn
csrftoken
instagram.com
JSESSIONID
LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate
tvsyd.dk
jwplayerLocalId
tvsyd.dk
lang
LinkedIn
lang
LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
youtube.com
li_gc
LinkedIn
lidc
LinkedIn
tableau_locale
public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale
public.tableau.com
Ikke tildelte cookies
Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.
Navn
Udbyder
_clsk
tvsyd.dk
_clsk
tvsyd.dk
pusherTransportTLS
no-domain
sentryReplaySession
no-domain
tv_syd_session
tvsyd.dk
Nødvendige cookies
Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.
Navn
Udbyder
app_banner_enabled
tvsyd.dk
breaking
tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed
tvsyd.dk
CookieConsent
tvsyd.dk
frequencyCategoryV2
tvsyd.dk
frequencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyLastVisitV2
tvsyd.dk
recencyLastVisitV2
tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent
tvsyd.dk
visitedPagesV2
tvsyd.dk
visitedPagesV2
tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2
tvsyd.dk
XSRF-TOKEN
tvsyd.dk
Præference-cookies
Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.
Navn
Udbyder
NID
Google
Markedsføringscookies
Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.