- Jeg er lidt chokket over, at kommunen siger, at naboerne bare skal finde sig i min søsters tyverier.

Ordene kommer fra Dorthe, som er søster til en dement kvinde, der i mere end 10 år har været på daglige ”tyvetogter” rundt i naboernes haver i det vestlige Vejle.

Af hensyn til sin søster ønsker Dorthe ikke sit efternavn frem.

- Jeg ved jo godt, hvordan virkeligheden er, men det var hårdt at se naboerne fortælle om det på tv. På den anden side synes jeg ikke, det er rimeligt, at kommunen bare siger sådan. Det er simpelthen for slapt. Det er jo ikke i orden, at hun skal have lov til at husere på den her måde. Slet ikke. Jeg ville selv blive tosset, hvis der var nogen, der stjal hjemme hos mig hele tiden, siger Dorthe.

Frygter for søsterens liv

Dorthe har i otte år forsøgt at hjælpe sin storesøster, efter at det for alvor begyndte at gå ned ad bakke for hende for cirka 10 år siden.

- Der skete noget, da hendes daværende samlever gennem 16 år døde. Da oplevede jeg for første gang, at hun stjal fra mig, og vi forsøgte at få hende til en psykolog, men det ønskede hun ikke, fortæller Dorthe.

Siden dengang har Dorthe været vidne til en trist nedtur og til situationer, hvor hun decideret har frygtet for sin søsters liv.

Og hun har også været vidne til, at det har været svært at skaffe hjælp – slet og ret fordi søsteren ikke vil hjælpes. Og så standser alle forsøg dér.

 Alt for udsat

- Jeg har virkelig været bekymret for hende, fordi hun ikke har noget filter. Hun inviterer folk indenfor, som hun ikke kender. Hun har fået stjålet alle sine penge, og hun kommer hjem med store sår og blå mærker over hele kroppen.

Dorthe fortæller, hvordan søsteren en dag havde inviteret en mand indenfor, som viste sig at have en kniv. En mand, som den 73-årige kvindes nuværende samlever ikke kunne få ud, og som politiet måtte rykke ud med tåregas.

- Den slags situationer gør mig meget bekymret for hendes sikkerhed. Jeg ville ønske, hun kunne komme et sted hen, hvor der var nogen, der passede på hende, siger Dorthe.

Siger nej til hjælp

Dorthe har ikke været involveret i sin søsters kommunikation med Vejle Kommune de seneste tre år.

- Jeg var nødt til at trække mig lidt tilbage af personlige grunde, og det følte jeg, jeg kunne gøre, da min søsters nuværende kæreste flyttede ind. Han har været god ved hende, og det er jeg glad for, fortæller hun.

- Min søster er svær at hjælpe. Kommunen prøvede faktisk. På et tidspunkt var vi oppe for at se på en demensbolig. Men da de spurgte, om de ikke skulle hente hendes taske, så hun kunne prøve at være der i weekenden, var svaret ”nej, ikke i dag. Det må blive en anden gang”.

Kan ikke tage vare på sig selv

Efter søsterens afslag blev tanken om en demensbolig parkeret.

Tilbud om at hun kunne komme i aflastningsophold, har søsteren også afslået, og resultatet er, at hun stadig bor i sit eget hus.

- Jeg har været vidne til, hvordan hun har levet under decideret sundhedsskadelige forhold, inden hendes nuværende kæreste flyttede ind, også selvom hun havde hjemmepleje, der kom i huset flere gange dagligt, fortæller Dorthe.

- Jeg spurgte dem, hvorfor de ikke gjorde noget, og fik at vide, at min søster sagde, hun selv ville gøre det, og at de skulle drikke kaffe med hende i stedet.

Dorthe er sikker på, at hendes søsters adfærd hænger sammen med, at hun er ensom i det daglige:

- Jeg tror blandt andet, hun går så meget rundt i nabolaget, fordi hun er ensom. Derfor kunne det være fantastisk, hvis hun kom et sted hen, hvor der var mennesker omkring hende, siger Dorthe.

- Så må de tilbyde min søster et sted, hvor hendes samlever kan flytte med. Jeg ønsker jo ikke at skille dem ad. Men kunne hun få et sted med en have – et sted, der er indhegnet, og hvor man kun kan komme ud med en kode.

Hun får jo nogen på lampen

Det er dog ikke uden en knude i maven, Dorthe foreslår, at søsteren skal flytte.

- Jeg kan godt frygte, at det tager den sidste del af hendes erindringer, hvis hun flyttes væk fra det hus, hun har boet i i mange år, og hendes kæreste tror også, at hun går i stykker, hvis hun bliver flyttet.

På den anden side er Dorthe ikke i tvivl om, at den nuværende situation er uholdbar.

Både af hensyn til naboerne. Men også af hensyn til søsteren.

- Jeg ved ikke, hvad den rigtige løsning er. Men jeg synes ikke, naboerne skal lide under det her. 10-12 år er lang tid at skulle finde sig i det der, siger Dorthe.

- Og jeg synes, det er forfærdeligt, at et menneske skal rende rundt, sådan som hun gør. Hun får jo en masse skældud og nogen på lampen også. Og jeg synes, det er synd, at hun sidder så meget alene. Så man skal tage mere vare på hende. Problemet er jo bare, at hun er myndig, så det er i sidste ende hende selv, der bestemmer.

Selv slipper Dorthe ikke sin søster.

- Jeg synes, det er synd, der ikke er nogen, der vil hjælpe hende, så jeg slipper hende ikke helt. Jeg er nødt til at se, hun har det, hun skal bruge. Men jeg synes, det er mærkeligt, at der ikke sker noget, siger Dorthe.