Hajen er hovedpersonen i filmen Dødens Gab. Normalt skræmmer den folk væk fra havet , men i Hedensted brugte de den til det modsatte.
Foto: Søren Lauersen
Det er svært at trække unge mennesker ud i en svømmehal. Der skal mere til end bare en vippe og et bassin - der skal oplevelser til. Det er årsagen til at en række svømmehaller nu skruer op for charmen - og gyset.
Lyset er dæmpet, vandet er 28 grader varmt og det store biograflærred er sat op i svømmehallen i Hedensted Centret. I svømmebassinet ligger 75 unge i baderinge klar til at se haj-filmen, der spredte skræk og rædsel, da den kom frem i 1975 ”Dødens Gab”.
Michael Jensen og hans 13-årige søn Mathias er nogle af gæsterne
- Jeg glæder mig til at gense en gammel film-klassiker og så også at vise den til Mathias. Det er et superarrangement her i svømmehallen, som vi gerne vil støtte op om, siger Michael Jensen.
Jeg glæder mig til at gense en gammel film-klassiker og så også at vise den til Mathias. Det er et superarrangement her i svømmehallen.
Michael Jensen, arragementsdeltager
Arrangementet skal lokke gæster til
Filmforestillingen er Hedensted Centrets seneste tiltag for at tiltrække flere unge i alderen 15-25 år.
- Vi er nødt til at lave noget specielt til specielle målgrupper for kunne tiltrække folk. Det ”bare” at komme i svømmehallen er ikke længere nok, siger Jimmi Vinther, marketingschef i Hedensted Centret.
Svømmehallen står med samme udfordring som mange andre traditionelle fritidstilbud i foreningslivet: Man konkurrerer om de unges opmærksomhed.
- De 15-17-årige er en ekstremt svær målgruppe at lokke til noget. Med ”Dødens Gab” ser det ud til, at vi har ramt plet, siger Jimmi Vinther
En del af gæsterne til forestillingen steg op af baderingene før tid og så resten af filmen fra bassinkanten. Det blev for koldt at blive i vandet, lød den officielle forklaring. Men var de mon bange for at nogen ville komme og nappe i dem nedefra ligesom i filmen?
Michael og Mathias Jensen havde en god oplevelse med for første gang at have set en film i svømmehallen.
- Man føler man er i vandet, der hvor de også var i filmen, siger Mathias Jensen
- Det er en ny måde at bruge en svømmehal på. Ros til dem, siger Michael Jensen
Sådan bruger Jacob mursten til at undgå løbende næser og hovedpine
Jacob Hallum Bendtsen mener mursten er en gave til indeklimaet i huse. Han tester sammen med forskere på Ålborg og Århus Universiteter i, hvordan mursten kan gøres mere klimavenlige.
Er den klimabelastende mursten dømt inde eller ude i fremtidens byggeri? Inde, mener de på Gråsten Teglværk. De har bygget et hus i Egernsund for at bevise, at mursten både kan være grønne og sundhedsfremmende.
Man kan ikke se dem. Men vi er omgivet af dem i større eller mindre grad.
Flygtige organiske forbindelser. De såkaldte VOC’er (Volatile Organic Compounds) damper ud af nye vægge og tekstiler, op fra behandlede trægulve og malede overflader.
Med tiden damper de af – men så er de andre steder:
I rengøringsmidler, kosmetik, madlavning, trafik, elektronik, skimmelsvamp og meget, meget mere.
Og de er sundhedsskadelige: De består for eksempel af formaldehyd, benzen, toluen, som i værste fald kan give allergi og fremkalde kræft.
Rå murstensvægge kan uden problemer optage og afgive fugt. Det betyder, at risikoen for skimmelsvamp minimeres.
Foto: Pia Thordsen
Hus uden gasser
Men der er næsten ingen af dem i Jacob Hallum Bendtsens forsøgshus i Egernsund. Det er nemlig et ret råt hus.
Det er et hus lavet af mursten.
Overalt i huset står rå, gule murstensvægge, ofte changerende over i grønlige toner. Indimellem bryder en rødlig sten udtrykket.
Det, der er unikt ved en gammel brugt mursten, er, at den kan absorbere utrolig meget fugt. Så hvis der er mange mennesker samlet i lokalet, så kan væggen midlertidigt optage en masse fugt, og når huset er tømt for mennesker igen, jamen så afgiver den fugten.
Jacob Hallum Bendtsen, projektleder, ReMaBrick, Gråsten Teglværk
Murene er muret op på gammeldags manér med kalkmørtel.
- Det er genbrugssten, som vi overtog, da en gammel kro blev revet ned, fortæller Jacob Hallum Bendtsen.
Super effektivt mod fugt
Stenene er brugt, fordi de ikke afgasser de farlige VOC’er, og fordi de skaber et godt indeklima:
- Det, der er unikt ved en gammel brugt mursten, er, at den kan absorbere utrolig meget fugt. Så hvis der er mange mennesker samlet i lokalet, så kan væggen midlertidigt optage en masse fugt, og når huset er tømt for mennesker igen, så afgiver den fugten, fortæller Jacob Hallum Bendtsen.
En positiv sidegevinst er, at de hjælper ventilationsanlægget, som er en af de dyre energikilder i huset.
Fugt er ellers noget af det, der kan give skimmelsvamp, som er et udbredt problem i mange bygninger, som ofte er alt for tætte og har malede vægge.
Murstenen derimod er ifølge Jacob Hallum Bendtsen et byggemateriale, der er er oplagt, hvis man gerne vil undgå allergi, løbende næser, røde øjne og andre gener fra skimmelsvamp og dampe fra flygtige organiske forbindelser.
Et tværsnit af en mur viser, hvordan CleanTechBlock fungerer.
Foto: Pia Thordsen
Mursten belaster klimaet
Jacob Hallum Bendtsen er ikke helt upartisk, når han taler om tegl og mursten.
Han er ansat på Gråsten Teglværk, og hans fornemste opgave er, at bringe murstenen med ind i en klima-udfordret fremtid, hvor kravene til byggematerialers CO2-påvirkning bliver skrappere og skrappere.
Mursten er en af de mest CO2-belastende byggematerialer, og derfor vinder træ mere og mere frem i byggeriet.
Det er dén vej, alle, der bygger, kigger, når de kan, fordi træ lagrer CO2, og derfor påvirker CO2-regnskabet i byggerier i en grøn retning.
Men Jacob Hallum Bendtsen mener, det er en skam bare at afskrive murstenen.
Vi kan bruge al slags glas. De største forbrugere af genbrugsglas er Holmegaard og Isover, men de kan kun bruge helt rent glas. Jeg kan bruge alt det glas, de ikke kan bruge. Det glas, der bliver gravet ned i deponier i dag.
Jacob Hallum Bendtsen, projektleder, ReMaBrick, Gråsten Teglværk
Derfor tester han – sammen med forskere på Århus og Ålborg Universitet – i, hvordan mursten kan produceres på en mere grøn måde.
For eksempel tester de, hvordan man kan erstatte ler med vindmøllevinger, som i dag er umulige at genbruge og derfor graves ned.
Og hans næste projekt er, at få murstenen gjort CO2-neutral.
Ny løsning sparer energi
Mens test-huset i Egernsund har indervægge af mursten, så er den udvendige løsning en nyskabelse.
Den består af en tynd rød teglskal, som er limet på en CleanTechBlock.
CleanTechBlock’en er opfundet af Jacob Hallum Bendtsen, da han skulle finde ud af, hvordan man kunne genbruge gamle tv-billedrør.
Jacob Hallum Bendtsen laver affaldsglas, som ingen andre kan genbruge, om til helt fint glasmel, som kan skummes op og laves til isolering.
Foto: Pia Thordsen
- Vi kan bruge al slags glas. De største forbrugere af genbrugsglas er Holmegaard og Isover, men de kan kun bruge helt rent glas. Jeg kan bruge alt det glas, de ikke kan bruge. Det glas, der bliver gravet ned i deponier i dag, forklarer Jacob Hallum Bendtsen.
Glasset males til helt fint glaspulver, som opskummes og ”bages” i en ovn, så det bliver til en effektiv grå isoleringsblok.
- Det kræver kun halvt så meget energi som det kræver at lave almindelig isolering, fortæller Jacob Hallum Bendtsen.
CleanTechBlock hedder den nye "byggeklods", som indeholder både mursten og isolering. Den limes sammen og kræver ingen mørtel, og det betyder, at murstenens klimaaftryk falder over en 50-årig livscyklus. Og så kan den genbruges.
Foto: Pia Thordsen
Mursten uden mørtel
CleanTechBlock’en kræver ingen mørtel, når man bygger med den.
Mørtel er ellers med til at øge murstens CO2-aftryk med 20 procent i den såkaldte livstids-cyklus (LCA), fordi fugerne skal udskiftes efter 40 år.
I stedet lægges blokkene ovenpå hinanden og limes sammen. Det betyder, at de er lette at skille ad og genbruge.
- Det eneste, vi mangler, før vi har et færdigt produkt, vi kan sende på markedet, er, at vi bliver færdige med at udvikle en version, hvor vindmøllevinger erstatter noget af leret, siger Jacob Hallum Bendtsen.
Huset er bygget af CleanTechBlock'en. Blokkene er 50 centimegter lange og 10 centimeter høje.
Foto: Pia Thordsen
Genbrugsbeton ligner terazzo
Huset i Egernsund lever da også allerede nu op til de krav til byggeriers maksimale CO2-udledninger, som træder i kraft fra 1. juli 2025.
I dag må byggerier i gennemsnit udlede 12 CO2-ækvivalenter pr kvadratmeter pr år. Fra første juli 2025 falder det vil 7,1 og i 2029 til 5,8.
- Faktisk lever huset allerede op til de krav, der kommer til at gælde fra 2029, fortæller Jacob Hallum Bendtsen.
Målet er blandt andet nået ved at bruge 60 procent genbrugsbeton i gulvet på badeværelset.
- Det er blandet op med cement, og når vi er færdige med at slibe det, kommer det til at lige terazzo.
Også bordplader i køkken og bad er lavet af genbrugsmaterialer, og loftet er lavet af Troldtekt med birkelameller, som dæmper lyden blandt murstenene.
Gulvet på badeværelset er lavet af 60 procent genbrugsbeton. Det er blandet op med cement, og når det er slebet ned kommer det til at ligne terazzo.
Foto: Pia Thordsen
Voks erstatter oliebehandling
Når det gælder indeklimaet, så er mursten dog ikke hele løsningen på et godt indeklima.
- Vi har svenske fyrretræsgulve på førstesalen, og her har det været nødvendigt at finde en alternativ måde at behandle træet på, fortæller Jacob Hallum Bendtsen.
- Vi har valgt at hvidpigmentere fyrretræsgulvene med voks, som der ikke er nogen afgasning fra. Ellers havde de leveret træet med en oliebehandling, der ville have givet 460 VOC i afgasning, og det er ikke godt for vores indeklima, fortæller han.
Murstenen dur også i fremtiden
En af fordelene ved murstenshuset er ifølge Jacob Hallum Bendtsen, at det er helt tæt.
CleanTechBlock’en gør huset supertæt, og med de rette filtre kan man derfor holde pollen helt ude af huset.
- Huset styrer sig selv. Tager ny luft ind, når iltniveauet falder, og holder derfor energiforbruget til opvarmning af luft udefra nede på et minimum, fortæller han.
Huset har da også fået en DGNB-hjertecertificering. Så vidt Jacob Hallum Bendtsen ved, som det eneste murstenshus i landet.
Så han er glad: Murstenen skal med ind i fremtidens byggeri. Det tror han på.
Han var landets første børneborgmester og ville bevare et flyvrag
Horsens første børneborgmester Søren Juul Baunsgaard
Søren Juul Baunsgaard blev den første børneborgmester, da man i Horsens oprettede et børnebyråd for 30 år siden.
I Horsens har man Danmarks ældste børnebyråd. Det har eksisteret i 30 år og fejrer i disse dage jubilæum.
Søren Juul Baunsgaard var landets allerførste børneborgmester, og TV SYD mødte ham i 1995, hvor han sammen med resten af børnebyrådet kæmpede for at bevare en kunstinstallation med et fly, der sad fast i spillestedet Kulisselagrets bygning.
I videoen herunder kan du møde den tidligere børneborgmester, da han i 1995 var på gaden for at kæmpe for flyvraget.
De mange underskrifter kunne ikke redde installationen - men "det rigtige" byrådet gav den lov at hænge tre måneder ekstra på grund af børnebyrådets arbejde.
Selvom Søren Juul Baunsgaard og resten af børnebyrådet ikke fik bevaret flyvraget i muren, så har arbejdet som børneborgmester sat sit præg på hans liv.
- Det viste sig i virkeligheden at blive temmelig definerende. Da jeg var børneborgmester, mødte vi en del journalister, det synes jeg så spændende ud, så jeg blev uddannet journalist og arbejdede som journalist i rigtig mange år og arbejder i dag i Herning Kommune, jo også på baggrund af den indsigt og nogle af de oplevelser, jeg fik dengang, jeg havde fornøjelsen af at være børneborgmester, siger han.
Nu er der gået 30 år, og det findes stadigvæk. Hvad tænker du om det?
- Jeg synes, det er genialt, og jeg synes, det er endnu mere genialt, når man ser Ellen og Maya, og det arbejde, der foregår i børnebyrådet nu, hvor er de seje, og hvor er det fantastisk, at de kaster sig ind i udviklingen af vores samfund, siger han.
TV SYD
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.
Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier.
Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps.
Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden.
Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.
Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.
Navn
Udbyder
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb_expires
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref_expires
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
_chartbeat2_expires
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4_expires
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp_expires
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3_expires
Chartbeat
ebx_webtag_
Echobox
userId
tvsyd.dk
Funktionelle cookies
Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.
Navn
Udbyder
csrftoken
instagram.com
bcookie
LinkedIn
bscookie
LinkedIn
csrftoken
instagram.com
JSESSIONID
LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate
tvsyd.dk
jwplayerLocalId
tvsyd.dk
lang
LinkedIn
lang
LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
youtube.com
li_gc
LinkedIn
lidc
LinkedIn
tableau_locale
public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale
public.tableau.com
Nødvendige cookies
Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.
Navn
Udbyder
app_banner_enabled
tvsyd.dk
breaking
tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed
tvsyd.dk
CookieConsent
tvsyd.dk
frequencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyLastVisitV2
tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent
tvsyd.dk
visitedPagesV2
tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2
tvsyd.dk
XSRF-TOKEN
tvsyd.dk
Præference-cookies
Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.
Navn
Udbyder
NID
Google
Ikke tildelte cookies
Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.
Navn
Udbyder
pusherTransportTLS
no-domain
sentryReplaySession
no-domain
tv_syd_session
tvsyd.dk
Markedsføringscookies
Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.