54.000 bilister får ny udsigt - og kommune får 600 arbejdspladser

Sådan kommer det nye logistikcenter foreløbigt til at se ud fra motorvejen. Der vil være en facade på over en halv kilometer. Foto: AK83 Arkitekter
Udgivet / Opdateret
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Torsdag begynder opførelsen af detailkæden Normals nye lager i Hedensted Kommune, der forventes at stå færdigbygget i efteråret 2022.

De omkring 54.000 bilister, der dagligt kører forbi Hedensted på E45, vil i efteråret 2022 blive mødt af et nyt syn.

Her vil et nyt og stort logistikcenter fylde i landskabet langs motorvejen med facade på ikke færre end 507 meter.

I slutningen af marts kunne Hedensted Kommune offentliggøre, at butikskæden Normal havde købt en 194.000 kvadratmeter stor grund på erhvervsarealet Kildeparken i Hedensted.

Torsdag formiddag blev de første spastik taget til, hvad der bliver til op mod 600 nye arbejdspladser i Hedensted, når detailkæden åbner et nyt lager og logistikcenter på 78.000 kvadratmeter. Heraf vil cirka 4.000 kvadratmeter være afsat til administration og kontor fordelt på tre plan.

Det første spadestik til det nye lager blev taget af Kennet Gregersen fra Base Erhverv, (t.v.), borgmester Kasper Glyngø (midten) og logistikdirektør i Normal Henrik Bøgelund (t.h). Foto: Base Erhverv

For at sætte de mange kvadratmeter i perspektiv, kommer det nye lager til at bestå af seks identiske haller, være over 500 meter langt og 120 meter bredt svarende til et areal på størrelse med 13 fodboldbaner. 

Byrådet i Hedensted Kommune godkendte i marts salget af grunden til en pris på 23,9 millioner kroner.

- 194.000 m2 er et usædvanligt stort areal til én bygherre, og vi er både stolte over og glade for at kunne imødekomme Normals behov for så stort et areal, der samtidig har en usædvanlig god beliggenhed i forhold til både infrastruktur og rekruttering, sagde borgmester Kasper Glyngø i forbindelse med handlen.

Byggegrunden, hvor det nye logistikcenter skal ligge, er 194.000 kvadratmeter stort.

Et grønt lager

Det kommende lager i Hedensted skal erstatte det nuværende Normal-lager i Horsens, som er tre gange mindre, end hvad det nye lager kommer til at kunne rumme.

Bygningen bliver bygget efter bæredygtige principper, som betyder, at der vil være parkeringsfaciliteter op mod 60.000 kvadratmeter med optimale forhold til el-biler og lastvogne. På taget af den store bygning vil der blive opført solceller, så bygningen er selvforsynende, hvad angår strøm i dagtimerne.

Sådan forventes hovedindgangen at se ud. Foto: AK83 Arkitekter

Bil fløj ind i hus - nu har politiet nyt om, hvordan det skete

Denne bil bragede natten til lørdag direkte ind i hus i Nr. Snede. Foto: Presse-fotos.dk
M
Udgivet

Natten til lørdag bragede en kvindelig bilist ind i et hus lidt uden for Nr. Snede. Først lød meldingen, at hun var alkoholpåvirket. Dette kan fortsat ikke afvises, men nu lyder det, at hun forsøgte at undvige et dyr.

TV SYD omtalte i lørdags uheldet, hvor en kvindelig bilist natten til lørdag endte med at brage ind i et hus på Velgårdevej lidt uden for Nr. Snede, således bilen stor nærmest lodret. Her lød forklaringen spritbilisme.

Her var formodningen, at uheldet skyldtes alkoholpåvirkning. Ifølge vagtchefen hos Midt- og Vestjyllands Politi kan det stadig ikke afvises, at der har været alkoholpåvirkning, men en anden forklaring bag uheldet kendes nu også.

- Hun kommer kørende i en højrekurve og må undvige et dyr, hvorfor hun ender i græsrabatten. Det fører til, at hun ender på en mark, hvor hun rammer ind i en rundballe, fortsætter videre for enden af marken, hvor en halvanden meter forhøjning virker som en rampe, der sender hende op ad huset, fortæller vagtchefen.

Først skulle en automatisk alarm fra bilen have været gået klokken 1:22, men denne gav ikke politiet en lokation på uheldet, mens politiets opkald til ejeren ikke blev besvaret.

Derfor var det først ved vejhjælpens ankomst, at politiet blev bedt om at se nærmere på uheldet.

- Da vejhjælp får opkaldet alarmerer de ikke politiet, da alle er uskadt. Men da vejhjælp kommer derud, synes de det ser mærkeligt ud, at bilen holder sådan, hvorfor de ringer til politiet, forklarer vagtchefen.

Eftersom politiet først fik opkaldet fra vejhjælpen klokken 3:48 var det for sent at konkludere, hvorvidt alkoholpåvirkning spiller en rolle i den bemærkelsesværdige ulykke.

Politiet har senere fået fat på kvinden telefonisk, og hun er blevet sigtet for overtrædelse af færdselslovens paragraf 3, altså ikke at have udvist agtpågivenhed i trafikken. Det vil kunne koste en bøde.

De skal holde juleaften hver for sig, og derfor er en dag som denne ekstra vigtig

Freya og Lisa Lindhart kommer til et særligt julesarrangement, der for dem handler om fællesskabet. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD
Udgivet

Din, min og vores jul er et frivilligt arrangement, hvor familier kan få mad og julegaver med hjem. Men det er ikke derfor, familien Lindhart kommer.

Der skal danses om juletræ. Julemanden sidder i sin store stol. Gaver og julemad i massevis. Juleklip og guirlander.

Det ligner faktisk én stor juleaften, men det hele foregår midt på dagen, før juleaften og i lokalerne på Fængslet.

'Din, min og vores jul' hedder arrangementet, der hvert år uddeler julehjælp til børnefamilier, men som også har fokus på at skabe en hyggelig dag for både store og små.

- Vi har ikke en kæmpe stor familie, og vi sidder egentlig meget alene i julen. Så det er rart at komme ud og føle, man har givet noget til sine børn, siger Lisa Lindhart.

Hun har sine to børn med, og det har været en tradition for dem at deltage siden 2019.

En fast juletradition

Når det bliver den 24. december, tager Freya Lindhart Westergaard hjem til sin far, mens mor Lisa Lindhart holder jul med lillebror derhjemme.

Derfor nyder de, at frivillige har skabt en eftermiddag, hvor de sammen kan julehygge.

- Det er faktisk svært at sætte ord på, hvad det betyder, for det gør så meget. Hvert år laver vi en ansøgning, og så går vi bare og tæller ned til, vi får svar. Det betyder alverden, siger Lisa Lindhart.

Hendes datter på 16 år er glad for, at hun har taget dem med op på Fængslet og skabt en juletradition, der samler dem.

- Jeg havde bare endt med at sidde i min seng, hvis jeg ikke var kommet med i dag, så det er meget hyggeligt og rart, at der er nogle, der vil gøre det her, siger hun.

Hverdagens julemænd

For at kunne holde gang i klippe-klister, bordfodbold og æbleskiver på samme tid, er der brug for mange frivillige. I spidsen for dem står Ole Skovbo Sørensen, der er formand for 'Din, min og vores jul'.

- Det er fantastisk, at vi med en lille ting, vi hver især gør, har kunnet gøre en forskel for en masse mennesker, som måske ikke - af den ene eller anden årsag - havde fået sådan en oplevelse. Det giver en god fornemmelse, og man bliver bare helt høj af at være her, siger han.

Ole Skovbo Sørensen står i spidsen for arrangementet, som bæres af frivillige. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Han kan selv huske, hvor svært det var at vente til juleaften som barn, og derfor er deres julehjælp ikke udelukkende en ekstra håndsrækning økonomisk, det er også gode oplevelser, der kan mindske ventetiden.

- Idéen har været at lave nogle aktiviteter. Nogle af vores børn har også nogle diagnoser, som måske gør, at de har behov for at få noget krudt brændt af, og på de her 1.200 kvadratmeter har vi mulighed for at stille forskellige spil op. Det er bare en del af en god dag, vi prøver at skabe for børnene, siger Ole Skovbo Sørensen.

Han og flere bestyrelsesmedlemmer har dog besluttet at trække sig fra foreningen, og derfor ser det lige nu ikke ud til, at der kommer et arrangement næste år.

- Jeg håber, at nogen griber handsken, og så vil vi som bestyrelse gerne være med til at starte det i gang, siger han.

Gaver i pose og sæk

Efter tre timers hygge kulminerede hele julearrangementet med udleveringen af årets julegaver og julemad.

- Jeg synes faktisk, det er en lille smule overvældende, siger Lisa Lindhart med favnen fuld.

I deres gavesæk lå der noget af det, som står øverst på ønskelisten.

Der lå lidt gaver under juletræet, men de rigtige blev udleveret ved udgangen. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

- De er pakket ind, men jeg kan se, der er noget fra Matas, siger Freya Lindhart Westergaard.

- Matas! Så kan det ikke gå helt galt, tilføjer Lisa Lindhart, der i hemmelighed har sendt datterens ønsker ind.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com