Vidne til dødsulykke hørte et hjerteskærende skrig

Tirsdag begyndte sagen mod en nu 19-årig kvinde, der er tiltalt for at have påkørt 51-årige John Jesper Lund, så han efterfølgende mistede livet. Foto: Jeppe Vestergaard Jensen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Sidste år mistede 51-årige John Jesper Lund livet, da en dengang 18-årig kvinde påkørte ham i Haderslev. Et vidne hørte et skrig, der gik gennem marv og ben, fortalte han i retten.

Med blikket stift rettet frem trådte en ung, spinkel kvinde tirsdag morgen ind i retssal 10 i Retten i Sønderborg.

Betuttet satte hun sig sammen med sin forsvarer i højre side af salen og var tydeligt påvirket af, at hun er tiltalt i en tragisk sag om uagtsomt manddrab.

Ja, han drak, men derfor kunne han også bære at have fået en del, uden at han slingrede, så at han bare var fuld og væltede rundt, gør ondt at høre

Rikke Straarup, søster til afdøde John Jesper Lund

Natten til den 2. december sidste år påkørte hun 51-årige John Jesper Lund på Laurids Skaus Gade i Haderslev og flygtede efterfølgende fra stedet.

Næsten tre døgn gik der fra påkørslen, til den unge kvinde via sin far meldte sig selv til politiet.

- Jeg tænkte overhovedet ikke, at det var nogen person, der lå der. Jeg mærkede et bump og trillede videre, og først ved Circle K kiggede jeg tilbage og synes, det lignede en skraldepose, der lå på vejen. Jeg tænkte ikke på noget tidspunkt, at det var en person, lød det fra den nu 19-årige kvinde, da hun tirsdag afgav forklaring i retten foran retten og de 11 tilhørere.

Et hjerteskærende skrig

Hun forklarede, at hun den nat skulle hente sin far fra en julefrokost og kørte gennem byen. Der lå is og sne, og det var glat, sagde hun, så hun kørte forsigtigt. Det blev efterfølgende fastslået, at hendes fart var under 50 kilometer i timen.

På Laurids Skaus Gade mærkede hun et bump, men troede det måske var en isklump, og derfor kørte hun videre.

Det viste sig dog at være en 51-årig mand, der lå på kørebanen, og som to timer senere afgik ved døden som følge af de skader, han fik af påkørslen.

Mens den 19-årige ikke selv hørte nogen lyd ved påkørslen, fortalte et vidne, der har stue ud til gaden, at han hørte et skrig.

- Det var et hjerteskærende skrig, så jeg sprang op ad sofaen og troede, at der var noget med et af mine børnebørn, som jeg passede, forklarede han.

- Var det et skrig, der kunne stamme fra nogle unge, der gik og fjollede? spurgte anklager Cecilie Søgaard Rasmussen.

- Nej, det synes jeg ikke. Det her var et, der gik gennem marv og ben, svarede han.

Rikke Straarup er søster til John Jesper Lund, der 1. december sidste år blev påkørt af en dengang 18-årig kvinde i Haderslev. Han døde efterfølgende af sine kvæstelser. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Et andet vidne – en taxachauffør - så den 51-årige kort før ulykken. Han skulle hente kaffe på Circle K tankstationen på Laurids Skaus Gade, da han så den 51-årige komme gående på fortovet.

- Han lignede en, der burde være gået hjem nogle timer før.

- Når du siger det, mener du så, at han var beruset? spurgte Cecilie Søgaard Rasmussen.

- Ja, det tænker jeg, men det kan jeg selvfølgelig ikke vide, men der var sådan en mur, som han støttede sig op ad, uddybede vidnet.

I alt otte vidner afgav forklaring tirsdag, og flere tilhørere var tydeligt påvirkede af situationen.

- Jeg bliver så ked af det, sagde Rikke Straarup, der er søster til afdøde, i en pause til TV SYD.

- Min bror havde problemer med benene og gik med stok. Ja, han drak, men derfor kunne han også bære at have fået en del, uden at han slingrede, så at han bare var fuld og væltede rundt, gør ondt at høre, fortæller hun, mens hendes bror tilføjer, at John Jesper Lund under en uge før påkørslen også var faldet et andet sted i byen, fordi benene kollapsede under ham.

Hørte om det dagen efter

Den 19-årige kvinde er tiltalt for ikke have tilstrækkeligt lys på bilen og påkøre den 51-årige, der angiveligt skal være faldet ude på kørebanen kort før påkørslen.

Hun fortalte i retten, at hun tilsyneladende kun havde kørelys på, da hun kørte på Laurids Skaus Gade, og en bilinspektør forklarede også, at det var tilfældet.

Også han afgav vidneforklaring og fortalte, at kørelys ikke er nok til at lyse vejbanen op, og den 19-årige fortalte selv, at hun først blev opmærksom på det manglende lys senere, da hun kørte på landevejen, fordi folk blinkede ad hende.

Hverken hun eller hendes far bemærkede, at bilen havde skader den pågældende nat. Først i løbet af weekenden så den 19-åriges far, at der var en flænge i en frontskærm forneden.

- Jeg spørger min datter, om hun har ramt noget, men på det tidspunkt kobler jeg det ikke sammen med ulykken, for der bliver efterlyst en hvid varevogn, fortalte den 19-åriges fars i retten.

Først da han mandag fandt ud af, at der nu blev efterlyst en sort bil i sagen, spurgte han sin datter nærmere ind til, hvad vej hun havde kørt, da hun skulle hente ham.

- I første omgang vil hun ikke rigtig snakke om det. Hun er afvisende, men sammen med min kone siger jeg, at vi synes, hun skal komme ned i stuen og tale om det, og så ringer jeg til politiet, fortalte faren.

Den 19-årige fortalte i retten, at hun selv blev opmærksom på, at en mand var død af en påkørsel dagen efter.

- Så lægger jeg to og to sammen og kan ligesom godt regne ud, at det nok er mig, der har gjort det, sagde hun i retten.

Den 19-årige erkender at have påkørt John Jesper Lund, men nægter, at der er tale om uagtsomt manddrab.

Der falder dom i sagen onsdag.

Familie til dømt demensramt i nødråb: - Vi aner ikke vores levende råd

Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Stort set ingen synes, han skal være, hvor han er, men Retten har bestemt, at det skal være sådan. Nu kommer familien til en 75-årig demensramt mand med et nødråb.

- Vi og vores far, mand, svigerfar og bedstefar har brug for jeres hjælp.

Sådan begynder et brev til regionspolitikerne i Syddanmark og relevante politikere på Christiansborg.

Afsenderen er familien til den 75-årige demensramte mand, der for lidt under tre uger siden blev dømt til at være på en psykiatrisk afdeling. Det på trods af, at hverken afdelingen selv, familien eller eksperter med forstand på demens mener, at det er den rette løsning.

Sidste år i december forvildede den 75-årige mand sig ind i lejligheden til en 99-årig kvinde på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld, hvor de begge to boede på det tidspunkt. På grund af sin demens troede den 75-årige mand angiveligt, at han var hos sig selv, og han blev vred, da kvinden bad ham gå ud.

Derfor skubbede han hende omkuld, og hun fik så alvorlige skader, at hun efterfølgende måtte opereres. Dagen efter blev hun fundet død på Kolding Sygehus.

Anbragt i psykiatrien

29. oktober kendte Retten i Kolding ham skyldig i legemsangreb med døden til følge. Fordi han er syg, kan han ikke straffes, og derfor afgjorde Retten, at han skulle anbringes på en psykiatrisk afdeling. Begrundelsen var, at det ifølge en udtalelse fra Retslægerådet ikke var forsvarligt at have ham i kommunalt regi.

Udfordringen er bare, at psykiatrien ikke er indrettet til mennesker med demens over længere tid.

- Det, som mennesker med demens har allermest behov for, er tryghed, nærvær, genkendelighed og hjemlige rammer. Det er bare ikke det, psykiatrien kan levere. Det ulykkeligt for både den demensramte og de pårørende, der står omkring, at de skal være vidne til noget, der egentlig ikke er det rette tilbud til ham, siger Mette Bossen Linnet (V), der er formand for psykiatri- og socialudvalget i Region Syddanmark.

- Vi kalder det isolation

Den 75-årige mand har været på psykiatrisk afdeling i Aabenraa siden december, hvor han blev varetægtsfængslet i sagen. Allerede i foråret skrev to læger fra afdelingen, at de mente, man forsvarligt kunne flytte den 75-årige til et demensplejehjem, men retslægerådet vurderede det anderledes, og det lænede Retten sig op ad.

TV SYD har tidligere talt med fagfolk med forstand på demens, der er rystet over, at domstolen har anbragt en demensramt mand i psykiatrien. Også Gitte Kirkegaard, der er formand for Demenskoordinatorer Danmark og til daglig demensfaglig leder i Haderslev Kommune mener, det er foruroligende.

- Det gør ondt, at man at man har taget den her drastiske beslutning, at han skal være på en psykiatrisk afdeling. Vi gør alt, hvad vi kan, for, at mennesker med en demenssygdom ikke skal være der, for man kan ikke lave en psykiatrisk afdeling om til et sted, hvor man kan leve og bo, siger hun.

Familie om dom - den værst tænkelige

Familien kaldte dommen den 29. oktober ”den værst tænkelige”, fordi den 75-årige på psykiatrisk afdeling kun må have få personlige ejendele, og personalet ikke har tid til at sidde og spise med ham og give ham, det nærvær, som er vigtigt i plejen af demensramte.

- Han sidder i sin stol alle vågne timer på sin upersonlige hospitalsstue. Mors daglige besøg er eneste sociale kontakt, han har. Personalet siger til os, at vi må forstå, det er en akutpsykiatrisk afdeling og ikke et plejehjem. Vi kalder det isolation, og vi aner ikke vores levende råd, lyder det videre i brevet fra familien.

Både Gitte Kirkegaard og Mette Bossen Linnet mener, at der er behov for en løsning, der kan tage sig af borgere med demens, når de ikke kan være i kommunalt regi. For det er ikke holdbart i længden at anbringe dømte demensramte i psykiatrien, mener de.

- Jeg kunne godt tænke mig, at vi havde en mellemting altså et plejecenter, hvor vi kunne samle nogle eksperter og nogle, der var vant til at arbejde med borgere udfordrende adfærd, siger Gitte Kirkegaard.

For nu er det svært at gøre noget i sagen med den 75-årige, mener Mette Bossen Linnet. Prognoserne spår om flere mennesker med demens i fremtiden. Dermed risikerer man flere sager som den her, og flere demensramte risikerer at ende i psykiatrien.

-  Jeg tror, vi skal rykke endnu tættere sammen med kommunerne om at finde et tilbud, og jeg er også sikker på, det er noget, der kommer til at fylde i regeringens nye sundhedsråd. Det kan godt være, der dukker nogle nye ting op, som kan bremse, at det her bliver præcedens, og at man får et bedre tilbud, siger Mette Bossen Linnet. 

Tema

Retssag mod demensramt mand

Brugsuddeler både elsker og hader pakker - nu kommer han med opfordring

Masser af pakker i Daglig Brugsen Bække Foto: Josephine Maria Møller
Udgivet

Højsæsonen for pakker er over os, og det kan man mærke hos Dagli'Brugsen i Bække, hvor pakkerne giver ekstra travlhed for de ansatte.

Vi køber flere og flere ting på nettet.

Det lægger pres på pakkeafhentningsstederne rundt omkring i landet - et af dem er hos Dagli'Brugsen i Bække.

Her bliver arbejdet med at fylde varer på hylderne ofte afbrudt af en kunde, der skal hente en postpakke.

- Det er lidt et had-kærlighedsforhold. Selvfølgelig er det rart, at kunderne kommer ind og får udleveret en pakke. Det er rigtig godt for os som butik, fortæller brugsuddeler Christian Norsk og fortsætter:

- Hadforholdet består i, at det tager tid for os at lægge op på hylderne. Det tager også tid, når kunden skal stå og finde deres numre, og så har de det ikke klar og skal lede alle deres mails igennem. Allerede der har vi tabt penge på at udlevere.

Masser af pakker i Daglig Brugsen Bække Foto: Josephine Maria Møller

De mange pakker fylder i øjeblikket cirka en tredjedel af butikkens lagerplads. Værst står det til i november, december og ofte også et stykke ind i januar.

Selvom Christian Norsk har sørget for, at der er plads til hver eneste pakke, så har han alligevel en opfordring til deres ejermænd.

- Kom ned og hent den hurtigst muligt, lyder det fra brugsuddeleren, der mener at alle burde have tid til at hente deres pakke den samme dag, de får beskeden om, at den kan hentes.

- Vi har åbent fra 7 til 19.45, så jeg tænker, at man da lige har 5 minutter på et eller andet tidspunkt.

På den positive side glæder Christian Norsk sig over, at byens borgere kan hente deres pakker i byen og ikke skal til nabobyer som Vorbasse eller Vejen.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com