Superligaspillers skifte betyder farvel til farens pizzeria

Lirim Qamili hjalp sin far Agim på hans pizzeria i Gentofte efter træning i sin tidligere klub Hvidovre. Foto: Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Lirim Qamili er på kort tid blevet en profil for Sønderjyske, ligesom han var det i sidste sæson i Hvidovre. Forskellen er, at han nu spiller fodbold på fuldtid.

Han vinkede tidligere på måneden farvel til de trygge rammer i hovedstadsområdet, da Lirim Qamili fra superliganedrykkerne Hvidovre skrev under på en treårig kontrakt med Sønderjyske.

Udover et farvel til klubben, der stod ham nær, var det også et 'arrivederci' til offensivspillerens beskæftigelse uden for kridtstregerne.

Lirim Qamili blev lørdag den 10. august præsenteret i Sønderjyske. Dagen efter fik han sin debut mod FC København. Han scorede sit første mål mod FC Midtjylland seneste weekend. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Lirim Qamili arbejdede nemlig på sin fars pizzeria, Armandos, i Gentofte, men nu er forklædet lagt på hylden.

- Der er ikke nogen tvivl om, at han stadig så mig hjælpe til. Men vi blev enige om, at det var en god mulighed for mig at tage afsted. Nu må han finde en anden eller få min lillebror til at tage over, så det må han rode med, siger Sønderjyskes nummer 15.

Lirim Qamili stod både for at tage imod bestillinger og fylde topping på pizzaerne. Foto: Presse-foto.dk

Når far ringede, var det afsted

Lirim Qamili indgik ikke i en klassisk vagtplan, men stødte til den italienske restaurant, når farmand havde brug for sin 26-årige søns hjælp. Det var ofte.

- Når vi var færdige med træning klokken 17.30, arbejdede jeg dernede nogle timer efter. Ellers ringede han, når han havde brug for hjælp. Jeg var på hurtigkald, og det var ligegyldigt, om jeg var biografen, eller hvor jeg var henne. Når jeg så, han ringede, var det bare afsted, siger Lirim Qamili.

Lirim Qamilis far spår en god restauratør gemt i sin søn, men han håber, han kommer til at arbejde med noget efter karrieren. Det er en hård branche, da man skal være på, mens andre hygger sig, mener Agim Qamili. Foto: Presse-foto.dk

Sønderjyske-profilens far Agim Qamili genkender den arbejdsgang og udnyttede den, da hans søn var god til at servicere kunderne.

- Forretningen skulle køre, og så måtte hyggen komme på den anden side, hvis nu en medarbejder blev syg, siger han.

Lirim Qamili brugte meget tid sidste sæson bag disken hos Armandos Pizzeria i Gentofte. Foto: Presse-foto.dk

I sidste sæson var spillerne i Hvidovre IF ansat på deltid, og de arbejdede blandt andet som håndværkere eller pizzamagere ved siden af hvervet som superligaspillere.

Klubben meddelte i løbet af sæsonen, at de ville overgå til et fuldtidssetup efter sommerferien, og Lirim Qamili nåede tre kampe i den konstellation inden skiftet til Sønderjyske.

Her er fodbolden også på fuldtid, og Agim Qamili accepterer da også, at sønnens hjælp ikke er et telefonopkald væk længere.

All in på fodbold

- Mine forældre har sagt, at jeg skal have noget at falde tilbage på i form af en uddannelse, siger Lirim Qamili.

Det var et råd, som han lyttede til. Udover at hjælpe til i pizzeriaet brugte Lirim Qamili også tiden i Hvidovre til at tage en bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi på CBS i København.

Han har dog siden barnsben drømt om at være professionel fodboldspiller, og det håber han på at kunne udleve til fulde nu.

- Da jeg så færdiggjorde den bachelor, ville jeg satse hundrede procent på fodbold, og det vil jeg også gøre en del år endnu, siger han.

Lirim Qamili spillede to og en halv sæson som fuldtidsprofessionel i AC Horsens fra 2020 til 2022. Opholdet var uden den store succes, og han tog derfor tilbage til Hvidovre. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Lirim Qamili er i år, udover at spille fodbold på fuldtid, også begyndt at spille landsholdsfodbold. Han er født og opvokset i Glostrup lidt uden for København, men grundet sine nordmakedonske rødder kan offensivspilleren repræsentere Nordmakedoniens landshold.

Fodbold-CV: Lirim Qamili

Ungdomsklubber: Glostrup FK og BK Frem

Seniorkarriere:

2018-2020: Hvidovre IF

2020-2022: AC Horsens

2022-2024: Hvidovre IF

2024-: Sønderjyske

Landshold:

Lirim Qamili debuterede for Nordmakedoniens A-landshold den 22. marts mod Moldova. Han er i skrivende stund noteret for tre landskampe, og han er netop udtaget til næste samling i september mod Færøerne og Armenien i Nations League.

Agim Qamili bakker op om sønnens karrierevej, der ikke er kommet let til ham.

- Jeg er stolt af det, for det har krævet meget. Jeg har sagt til ham, at han slider og arbejder hårdt, men det er også det, han vil. Han har været beslutsom, og det bakker vi selvfølgelig op om, siger Agim Qamili og tilføjer, han skal se Sønderjyskes næste kamp på stadion.

Lirim Qamili har været i Hvidovre af to omgange. Han kom første gang til vestegnsklubbens u-19-hold i 2017. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Lirim Qamili og Sønderjyske skal i superligamanegen næste gang mod Viborg, der besøger Haderslev søndag klokken 14.

Borgmester er uenig i formandens analyse

Partiformand Mona Juul på talerstolen ved De Konservatives kongres. Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Udgivet

De Konservative kan næppe gentage det flotte resultat fra seneste kommunalvalg, siger formand Mona Juul.

- Det var så skøn en aften.

Sådan husker formand Mona Juul (K) tilbage på kommunal- og regionsrådsvalget i november 2021. De Konservative blev næsten fordoblet i kommunalt regi og mere end fordoblet i regionsrådene.

Det betød blandt andet, at partiet fik borgmesterposter i Kolding, Vejen og Aabenraa kommuner.

Næste år skal partiet forsøge at leve op til det, der var De Konservatives bedste kommunalvalg i over 30 år. Og det bliver svært, erkender Mona Juul, som søndag afslutter partiets landsråd i Herning.

- Vi ligger et andet sted som parti i meningsmålingerne. Og vi har en formand, der ikke er nær så kendt som den tidligere formand (Søren Pape Poulsen, red.), der havde danskernes tillid fuldstændig ubetinget. Så det kan vi nok ikke gentage.

- Men vi har heller ikke lyst til at pille energien ud af et godt valg, så vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at kæmpe for de byer, vi har, og for de mandater vi har, siger hun.

Ikke samme forventning i Kolding

Borgmester i Kolding Kommune, Knud Erik Langhoff, deler ikke samme analyse som partiformanden.

- Jeg har ikke samme forventninger. Som jeg ser det, har de store kommunale partier dårlige meningsmålinger, og det forventer jeg giver et større potentiale for vælgere til de mindre partier ved kommunalvalget i 2025, fortæller Knud Erik Langhoff til TV SYD.

Ved kommunalvalget i 2021 fik Knud Erik Langhoff og De Konservative 10,2 procent af kommunens stemmer. De var en fremgang på 7,2 procent. Det gav dengang tre pladser i byrådet. Han forventer dog ikke, at de ved næste valg kan øge antallet.

- Jeg tror ikke på en væsentlig fremgang. Jeg tror på, at der efter næste valg vil være flere partier i de enkelte byråd, fortæller han.

Tilbage efter nedsmeltning

I 2021 lå De Konservative højt i de landspolitiske meningsmålinger under den daværende formand, nu afdøde Søren Pape Poulsen. Og effekten slog igennem på kommunalt og regionalt plan.

15,2 procent af stemmerne ved kommunalvalget i 2021 gjorde, at De Konservative erobrede 14 borgmesterposter i landets 98 kommuner, mens 14,1 procent stemmer på De Konservative gav i alt 31 konservative medlemmer i de fem regionsråd.

Partiet så længe ud til at kunne gentage succesen ved folketingsvalget et år senere. Men en nærmest ufattelig nedsmeltning i løbet af valgkampen gjorde, at De Konservative måtte tage til takke med 5,5 procent af stemmerne.

Siden har partiet ligget med nogenlunde samme opbakning i de politiske meningsmålinger.

Mona Juul "tror helt sikkert, at vi kan få et fornuftigt valg igen" til kommunalvalget næste år.

Hun sætter sin lid til, at de mange konservative førstegangsvalgte har fået øvet sig og opbygget nok tillid lokalt til, at de kan håbe på genvalg.

Men det politiske landskab har også ændret sig siden 2021, påpeger hun.

Moderaterne og Danmarksdemokraterne er blevet dannet, og Liberal Alliance har i dag medvind i meningsmålingerne.

- Det var et historisk valg i 2021, og det kan man ikke forvente, at vi gør igen.

- Man er nødt til at være realistisk, men vi går til den, siger hun.

Næste kommunal- og regionsrådsvalg bliver afholdt 18. november 2025.

Politiet opfordrer til agtpågivenhed

arkivfoto. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Udgivet

Søndag morgen byder også på tæt tåge. Politiet kommer derfor med endnu en advarsel.

- Igen i dag er der meget tåget, hvorfor vi opfordrer folk, der skal bevæge sig afsted i trafikken, til at tage hjemmefra i god tid samt udvise agtpågivenhed, skriver Sydøstjyllands Politi på mediet X.

DMI har også udsendt varsel om voldsomt vejr, da den tætte tåge giver sigtbarhed på under 100 meter. Varslet gælder for det mest af landet, undtaget Tønder og Esbjerg kommuner.

Den tætte tåge ventes at lette i løbet af søndag morgen og formiddag.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com