Storbonde opfordrer landmænd til at komme i gang med en klimaplan, så de kan forhindre CO2- afgift
Svend Brodersen fra Gram Slot mener ikke, at der er grund til at spilde tiden, mens forhandlingerne om en CO2-afgift foregår. Han har lavet sin egen liste med 30 punkter, der skal forbedre klimaet.
Den vejer ikke så meget og kan holde nogle flere år som malkeko.
Derfor er Svend Brodersen slet ikke i tvivl om, at den sort-hvide malkeko nu bliver skiftet ud med den brune jerseyko.
- Jerseykøerne de kan producere en liter mælk med et klimaaftryk, der er seks til otte procent mindre end en sortbroget ko.
- Det betyder altså noget, når man laver 11 millioner kilo mælk om året, fortæller Svend Brodersen, der er direktør og medejer af en af landets største økologiske gårde med 3500 hektar og 1250 malkekøer.
Et landbrug som den norske kæde Rema 1000 også ejer en del af.
CO2-afgift med tre forskellige satser
En ekspertgruppe fremlagde i februar tre forskellige modeller for en CO2-afgift på landbruget.
750 kroner pr. ton udledt CO2
375 kroner pr. ton udledt CO2
125 kroner pr. ton udledt CO2
Kilde: Grøn Skattereform
30 initiativer
Udskiftningen af malkekøer er et af en række initiativer, som Svend Brodersen har valgt at sætte i gang for at komme på forkant med den kommende CO2-afgift.
Og ifølge ham burde langt flere landmænd gøre det samme.
- Politikerne ønsker jo ikke at beskatte os, de vil bare have os til at reducere CO2-aftrykket. Så hvis alle landmænd bare gik i gang, så kommer der slet ikke nogen CO2-afgift.
- Jeg tror, alle kan gøre noget. Så det er rigtigt meget op til den enkelte landmand, siger Svend Brodersen.
Hvad er formålet med Grøn trepart
Landbruget står over for en omfattende og ambitiøs grøn omstilling. Den skal indfri det bindende drivhusgasreduktionsmål på 55-65 procent i 2030 i forhold til 1990. Derfor er der sammensat en grøn trepart.
Den grønne trepart består af regeringen, Landbrug & fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening.
Det forventes at der kommer en anbefaling til afgiften i slutningen af juni.
Kilde: Økonomimisteriet.
Landbruget afventer
Men ifølge Henrik Jessen, der er bestyrelsesformand for landboforeningen Spiras, er det lige nu svært for landmændene at sætte gang i nye klimainitiativer, så længe de ikke ved, hvor høj CO2-afgiften bliver.
- Det er jo rigtig vigtigt for en landmand, der skal ud og investere mange millioner i en ny stald med bedre dyrevelfærd, arbejdsmiljø og klimatiltag, at han ved, hvad det er for en fremtid, man kigger ind i økonomisk.
- Det står mange landmænd og venter på lige nu, siger Henrik Jessen.
Henrik Jessen er selv svineproducent og frygter også konsekvenserne af en høj CO2-afgift.
- Hvis det ender med den dyreste afgiftsmodel, så vil det være rigtig mange millioner, og så vil mit landbrug ikke kunne hænge sammen. Sådan vil det være for rigtig mange danske landbrug, siger Henrik Jessen.
Bestyrelsesformanden er med på, at CO2-afgiften kommer, men han håber, at alt bliver undersøgt nøje, før der træffes en beslutning om en afgift.
Samtidig mener han, at de danske landmænd allerede nu gør meget for at forbedre klimaet.
Masser af træer
Men på landbrugsarealerne ved Gram Slot vælger Svend Brodersen at fortsætte med en større omlægning af landbruget, selvom han heller ikke ved, hvad forhandlingerne om en kommende CO2-afgift ender med.
Det gælder blandt andet omlægning til skovlandbrug. De seneste uger er der blevet plantet 3000 frugttræer. Det er godt både for biodiversiteten og for klimaet, fortæller han.
- Det at plante træer er noget af det allerbedste, man kan gøre, fordi træer binder og lagrer kulstof i mange hundrede år, og så øger det jordens ydeevne, fortæller Svend Brodersen.
Se de 30 klimatiltag
Jorden:
Omlægning til skovlandbrug. Med plantager af frugt- og nøddetræer opdeler vi nu vores store marker således, at ingen insekter længere har over 36 meter til den nærmeste naturoase. Dermed opnår vi både kulstofbinding, bedre biodiversitet, større klimarobusthed, mere natur og større dyrkningssikkerhed.
Plantning af nye skovarealer. Pt. er 30 ha. tilplantet med ny skov og næste år plantes yderligere 15 ha.
Udfasning af majs i markplanen og indfasning af flere flerårige afgrøder som kløvergræs og lucerne. Ingen majs i 2024 og de første 90 ha. lucerne sås i næste måned.
Dyrkning af flere grøntsager med lavt CO2 aftryk og afgrøder, der kan bruges til plantebaserede produkter til mad til mennesker.
400 ha med kartofler, 40 ha med løg og 10 ha med kål i 2024.
Mindre jordbearbejdning. Overgang til mere pløjefri dyrkning og fremover kun pløje i halv dybde med nye Ovland plove som vi har investeret i. Målet er fra 2025 kun at pløje hvert 3. år og kun i halv dybde.
Efterafgrøder i næsten 100 % af vores marker således at vi samler flygtige næringsstoffer op, øger kulstoflagringen og undgår udvaskning og sparer på gødningen fra 2024.
Indførelse af præcisionsdyrkning således at alle ressourcer udnyttes optimalt. Er sat i gang.
Stopper dyrkningen af alle vores lavbundsjorde og lader dem ligge i vedvarende græs som afgræsses om sommeren af vores køer og kvier. Forhindrer udledning af lattergas og CO2. Er sat i gang.
Øger vores udnyttelse af tilført husdyrgødning ved moderne teknologi. Er sat i gang.
Kapper dræn, der leder drænvand under vores enge og dermed lade engene rense vandet for næringsstoffer og skabe mere varieret natur. Er sat i gang.
Fortsat at dyrke jorden økologisk.
Udlægger naturstriber langs vandløb og levnede hegn. Er sat i gang.
Etablerer småbiotoper i kiler og ukurante hjørner af markerne. Er sat i gang.
Bruger et sundt og robust sædskifte, der øger udbytter og kulstofbinding. Er sat i gang.
Teknik:
Reducerer spild i produktionen af mad og bruger restprodukterne som foder.
Vi undgår f.eks. spild i vores kartoffelproduktion ved at sælge madspildskartofler og bruger det resterende affald til foder til kvier og køer. Investerer i bedre maskiner.
Reducere forbrug af vand og energi ved at optimere driften og investere i ny teknologi. Er sat i gang.
Al gylle skal til biogasanlæg for at reducere udledningen af metan og CO2. Halvt i mål. Resten i løbet af 2025.
Ombygge stalde således at metan udslip minimeres med hyppige udtræk af gyllen. Er delvist etableret.
Undersøger muligheden for at omdanne vores biogas til brændstof til vores egne maskiner således at indkøb af diesel kan reduceres / udfases. Er sat i gang.
Omlægning til køretøjer, der bruger naturgas og strøm i stedet for diesel og benzin. Igangsættes ved udskiftning af køretøjer.
Etablerer decentrale solcelleanlæg på staldbygninger. Der arbejdes på at opnå tilladelser.
Udlægger arealer til grønne energianlæg, hvor der også skabes natur og biodiversitet samtidigt. Der arbejdes på 5 projekter.
Overdækning af gyllebeholdere. 8 stk. i 2023 og 5-6 mere i 2024.
Køerne:
Ingen import af soja og andre produkter, der skal transporteres over store afstande. Er nu en realitet.
Fodring med egenproduceret foder med maks. 15% indkøbt lokalt foder, der maksimalt er transporteret 100 km. Er sat i gang.
Omlægning af alle malkekøer fra SDM til Jersey. En besparelse på 6% CO2 pr. kg produceret mælk. Gennemført om 2 år.
Der er indkøbt 2 græsvogne således, at der kan fodres mere med frisk græs, hvilket reducerer metanudledningen fra den enkelte ko.
Øge afgræsningen på markerne. Er sat i gang.
Indførelse af daglig opfølgning på udnyttelse af vores foder til dyrene og dermed nedsætte foderforbruget. Er sat i gang.
Bruger tyre i avlen af nye køer, som har gener, der nedsætter mælkens udledning af CO2 og metan. Er sat i gang.
Indgå aftale med dyrlæge, hvor vi belønner for sundhed i stedet for sygdom. Målet er at reducere sygdom og medicinforbrug til 50% af landsgennemsnittet. Er igangsat og vi er allerede godt på vej.
Sikrer staldsystemer, hvor der opnås lav udskiftning og dødelighed af køerne, så dyrevelfærden øges og antallet af kvier kan reduceres og dermed spare CO2 og metan. Er igangsat og vi er netop blevet godkendt til at benytte mærket ”Anbefalet af Dyrenes beskyttelse”.
Kilde: Gram Slot
Venter på svar
De godt 30 forskellige klimatiltag på landbruget ved Gram forventes at være gennemført indenfor de kommende to år.
Hvornår forhandlingerne om CO2-afgiften bliver afsluttet, er endnu usikkert.
Og Svend Brodersen har heller ingen planer om at vente på, at det sker.
- Vi kan jo ikke sidde og vente på at komme i gang. Så risikerer vi ikke at være kommet i mål, den dag der kommer en CO2- afgift. Så de ting vi kan gøre nu, dem skal vi jo bare gå i gang med, siger Svend Brodersen.
