![](/img/asset/aW1hZ2VzLzIwMjQvMDUvMDIvc29lbmRlcmp5c2tlLW9wcnlrbmluZy5qcGc=/soenderjyske-oprykning.jpg?fm=jpg&w=1920&h=1280&s=89fa128eff3f2fad2cfcb8751583b19b)
Sønderjyske inviterer til oprykningsfest - se programmet her
En stor dag venter på Sydbank Park.
For uanset resultatet af eftermiddagens lokalopgør mellem Sønderjyske og Kolding IF, så skal der være fest i Haderslev.
1. pladsen i NordicBet-ligaen blev allerede sikret den 17. maj, hvor Sønderjyske spillede 0-0 på udebane mod Vendsyssel FF.
Det betyder, at Sønderjyske rykker op i landets bedste fodboldrække efter sommer.
Derfor har klubben i et par uger kunnet planlægge den store festdag, som blandt andet byder på pokaloverrækkelse, trøjeauktion og koncert med sangeren Jimilian.
Opgøret på Sydbank Park fløjtes igang klokken 15, men festlighederne omkring klubben starter, ifølge programmet, allerede klokken 11.