Over 100 bilister troede, de fik p-bøder, men blev overrasket

Flere borgere blev noget overrasket, da de kom ud til deres biler og så en gul lap i ruden. Foto: Malthe Holst
Udgivet

En gul lap i forruden er ikke lige det, man håber på at se efter en lang arbejdsdag. Men i går mødte over 100 bilister i Haderslev netop dette syn, og mange frygtede en parkeringsbøde.

Virkeligheden var dog en anden. Sedlerne, der til forveksling lignede bøder, viste sig i stedet at være en gave fra Crazy Daisy Haderslev i anledning af J-dag og den kommende juletid.

Bag den gule seddel ventede nemlig en særlig overraskelse: bilister, der kommer forbi natklubben fredag eller lørdag, kan hente en gratis juleøl, lød det.

Den falske parkeringsbøde bød i stedet på en gratis øl enten fredag eller lørdag. Foto: Malthe Holst

- Jeg skal godt nok love for, at der kom mange blandede reaktioner, fortæller Malthe Holst, bestyrer i Crazy Daisy, siger Malthe Holst, som er bestyrer i Crazy Daisy Haderslev, og fortsætter:

- Nogle blev sure og begyndte at diskutere inde på Facebook, mens andre godt fangede, at det bare var en joke.

Crazy Daisy Haderslev ønskede at skabe en sjov og anderledes start på julemåneden med deres lille stunt, og samtidig minde byens borgere om, at J-dag markerer den uofficielle start på julen.

Hvad er J-dag?

Siden 1990'erne har mange danskere markeret dagen, hvor årets danske julebryg blev sat til udskænkning på forskellige beværtninger.

Det anses i høj grad som en marketingtriumf, og har i stigende grad været det, siden J-dag blev opfundet af Tuborg i 1990.

J-dag falder altid den første fredag i november, men indtil 1999 var det altid den anden onsdag i november. Men da der kom en del kritik fra landets lærere, der oplevede problemer med at undervise trætte og tømmermændsplagede elever, blev J-dag rykket til den første fredag i november.

Kilde: Danmarks Nationalleksion.

Unge og alkohol

I Danmark starter de unge med at drikke alkohol tidligere sammenlignet med andre europæiske lande.

- Vi kan se på data, at de fleste har smagt alkohol, når de er mellem 14 og 15 år, siger Veronica Pisinger, som er forsker på Statens Institut for Folkesundhed med speciale i unge og alkohol.

Derimod viser data, at der er en faldende tendens i alkoholforbruget blandt unge mellem 20 og 25 år.

Fakta om alkohol:

  • Alkohol er en af de faktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark.

  • Forskning viser, at alkoholindtag bedrager til udviklingen af en lang række forskellige sygdomme, herunder flere kræftformer, mavetarmssygdomme, hjertekar-sygdomme, leversygdomme forhøjet blodtryk og nedsat immunforsvar.

  • Børn og unge er mere sårbare for alkohols skadelige virkninger end voksne. Det skyldes blandt andet, at hjernen ikke er færdigudviklet, før man er ca. 25 år.

  • Rusdrikning blandt unge er associeret med øget risiko for depressive symptomer. Der ses desuden en sammenhæng mellem alkoholforbrug og selvskade, selvmordstanker og selvmord.

  • Desuden er unge generelt mere risikovillige end voksne, og særligt i kombination med alkohol øger det risikoen for skader, ulykker og død.

  • Herudover er der en øget risiko for at unge indgår i risikofyldt seksuel adfærd, når alkohol er involveret. Ligesom der ses en øget risiko for at opleve uønskede seksuelle tilnærmelser.

  • Gennem de seneste årtier har der været en positiv udvikling i danskernes alkoholvaner, på tværs af alle aldersgrupper. Debutalderen for brug af alkohol er steget, og særligt blandt unge er brug af alkohol og den fuldskabsorienterede druk blevet mindre.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

- Det er en vestlig tendens, vi ser. Man kalder i forskningen nutidens unge for den ”fornuftige generation”, da vi ser en faldende tendens i mange typer risikoadfærd, som alkoholforbrug, rygning og kriminalitet, og som måske skyldes at unge i dag, har en større bevidsthed om alkohol og dets følgevirkninger, siger Veronica Pisinger.

Hun påpeger ligeledes, at Statens Institut for Folkesundhed forsøger at undersøge mere om, hvilke refleksioner unge har om alkohol.

Et godt tilbud

Det kan være svært at gå forbi et godt tilbud uden at slå til. Det gælder også de gode tilbud på alkohol.

- Vi ser, at især tiltag som Happy Hour og slagtilbud på alkohol først og fremmest opfordrer til alkohol, men også lokker til at indtage mere. Priserne og tilgængeligheden af alkohol gør det lettere at give sig kast med alkohol, siger Veronica Pisinger.

Og slagtilbud er der også på en dag som J-dag.

- J-dag er jo et markedsføringsfænomen, som alkoholindustrien har fundet på med stor succes, siger Veronica Pisinger.

På Crazy Daisy i Haderslev går de ikke glip af tilbuddet, som byder på en gratis øl enten fredag eller lørdag.

Politiker om lovgivning omkring byggeri af lægehus: Det er noget bøvl

M
Udgivet

Tre læger ønsker i Tønder Kommune at opføre et lægehus i samarbejde med en almenboligforening. Det må man dog ikke ifølge lovgivningen. Det vil politikere appellere til en ændring på.

Tønder Kommune er af Region Syddanmark udpeget som lægedækningstruet, og tre snart nyuddannede speciallæger er klar på at starte egen praksis i Tønder.

Her har de fundet den perfekte grund, hvor et almenboligfirma står klar til at bygge en praksis, der lever op til alle behov. Sagen er dog, at almenboligforeninger ikke bygge lægehuse.

- Det er noget bøvl, for at sige det, som det er, forklarer Anette Abildgaard Larsen (K), der er formand for Sundhedsudvalget i Tønder Kommune.

Ifølge Bekendtgørelsen for Landsboligfonden er det ikke tilladt at opføre sundhedshuse i almindelige boligområder. Derfor står flere kommuner med et problem, og det er op til folketinget at beslutte, hvorvidt dette skal ændres, da de står for boligudspillet, som Landsboligfonden følger.

- Det er et problem, som vi som politikere må få gjort noget ved, så vi kan få løst det. Det vi ønsker os, er at hjælpe de læger, der gerne vil lave en praksis, siger Mette With Hagensen (S), der er formand for Sundhedsudvalget i Region Syddanmark.

Bekendtgørelsen for Landsboligfonden

I reglementet, som de almennyttige boligforeninger følger, er det ikke tilladt at bygge sundhedshuse. Fra BL - Danmarks Almene Boliger, forklares benspændet således:

"Boligorganisationer må i deres opgaveløsning eje og tilvejebringe de ejendomme og bygninger, der er nødvendige for deres kerneopgave – det vil sige boliger, fælleshuse, administrationsbygning med mere – men må kun i et begrænset omfang etablere erhvervslokaler under visse forudsætninger (herunder bl.a. tilknytning til et alment boligområde, hvor der er et boligsocialt behov, og hvor erhvervsarealet står i forsvarligt forhold til boligarealet). Forudsætninger følger nærmere af sideaktivitetsbekendtgørelsens § 3.

 Lovgivningen åbner således i dag lidt op for etablering af erhvervsarealer, men det er ikke tilstrækkeligt i forhold til sundhedshuse i almindelige boligområder"

BL - Danmarks Almene Boliger

Én løsning er ifølge Mette With Hagensen at se på alternative muligheder i kommunerne, da hun påpeger, at husning af lægepraksisser er en fælles opgave mellem parterne. Dog fastslår hun også, at det skal gøres attraktivt for læger at flytte ud til de områder, hvor det kommer fra.

Dog er hun klar på at initiere en fælles henvendelse regionen og almennyttige foreninger i mellem.

- Jeg har et håb om at finde en løsning, og hvis det er et generelt problem, så skal vi have kigget på lovgivningen. Hvis almennyttige foreninger vil hjælpe, skal vi bede Christiansborg om at se på det her, lyder det fra Hagensen.

Mette With Hagensen (S), der er formand for Sundhedsudvalget i Region Syddanmark.

Arkitektfirmaet Nord Architects har i samarbejde med BL, Landsbyggefonden, Fredericia og Holstebro Kommune samt flere boligforeninger allerede fire sundhedsprojekter tegnet og klar til opførelse i Jylland, men blokeret af denne lovgivning.

Må også kigge på alternative muligheder

I Tønder Kommune har man indtil videre forsøgt at kigge på alternative muligheder for at skabe en praksis til de tre læger.

- Vi har billigere muligheder for at få dem ind andre steder, hvor de kan leje sig ind. Hvis de kan lide det, så er det muligt at købe sig ind senere, fortæller Anette Abildgaard Larsen.

Anette Abildgaard Larsen (K), formand for Sundhedsudvalget i Tønder Kommune.

Hun er sikker på, at der kan findes en god løsning i Tønder, selv hvis ikke det ikke skulle blive muligt på den tiltænkte grund. Dog er hun klar til at støtte op om en henvendelse til Christiansborg.

- Jeg tænker, at vi vil være med til at sende signaler til Christiansborg for at italesætte, at det her er et problem. Der er også andre kommuner, der har problemet, så det vil vi gerne bidrage til, siger formanden for Sundhedsudvalget.

Sådan er området i Tønder, hvor lægehuset skal indgå, tiltænkt at se ud. Foto: Salus/Tønder Andelsboligforening

Hun understreger dog også, at det er på Christiansborg at handlingen skal ske.

- Vi kan ikke løse det bare ved at få andre kommuner til at brokke sig sammen med os. Det er inde på Christiansborg, at det skal ske, så det er en træls problemstilling.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.