Omstridt bosted havde også udfordringer for 10 år siden
Den seneste tid har flere kritiske historier om bostedet Odinsgård været fremme i medierne - blandt andet på baggrund af TV 2-dokumentaren "Operation X - Nødråb fra natten".
En af historierne tager udgangspunkt i den multihandicappede beboer Mathias Hansen. Lydoptagelser fra hans lejlighed har afsløret, at medarbejderne ikke hjalp ham med helt basale behov som at få noget at drikke, at komme på toilettet eller at få en ren ble.
Nu fortæller Dorte Harder Skaarup, der har en fortid som pædagog på Odinsgård, at der også var udfordringer på stedet for 10 år siden.
Hun fortæller, at der var en del ufaglært personale på stedet, og at arbejdet generelt bar præg af dårlig ledelse, og at der ikke var tid nok til de enkelte beboere.
- Det største problem var, at jeg ikke kunne bruge min faglighed. Arbejdet omkring udviklingshæmmede mennesker kan ikke forceres - det tager den tid som den enkelte har brug for, for at kunne rumme de enkelte gøremål for eksempel bad. Jeg kunne ikke få mig selv til at behandle borgere på en måde, der strider direkte imod mit menneskesyn og min faglighed. Jeg har taget en uddannelse som pædagog, fordi jeg har empati og ønsker at bidrage til at borgerne bliver mødt i deres behov. Hvis man ikke kan gå på kompromis med sin faglighed, etik og empati, så kan man ikke være i systemet, siger hun.
Dorte Harder Skaarup fortæller, at hun "var hunderæd" for lederen på stedet. Hun fik at vide, at tingene skulle gøres på bestemte måder. Hun måtte heller ikke bruge for lang tid hos beboerne - eksempelvis når de skulle bades - på grund af normeringen, lød det fra lederen.
- Når man har en leder, som bliver ved med at sige, at man skal bade ham (beboeren red.) og han skal være klar klokken syv, så skal du gøre noget ved et menneske, som strider mod alt i dig. Det gjorde mig ked af det og frustreret. Det kunne jeg bare ikke, siger Dorte Harder Skaarup, der efter kort tid på Odinsgård sagde op og i stedet uddannede sig til psykoterapeut.