Mads Skau håber, at regeringen trækker i håndbremsen om ejendomsvurderinger
Haderslev Kommunes borgmester, Mads Skau (V), håber, at brevet til skatteministeren og landdistriktsministeren kan få regeringen til at ændre beslutningen på vurderingerne af landejendomme.
Ændringen vil ifølge Venstrepolitikeren have betydning for en del borgere i kommunen.
- Det er især i vores område, hvor der er nogle boligejere, der kan komme i klemme. Så derfor synes vi, det er et vigtigt initiativ, og det bakker vi selvfølgelig op om, siger han.