Fødevarestyrelsen ændrer deres procedure for kontrolbesøg

Hidtil har fødevarevirksomheder, der fik en indskærpelse efter et besøg af Fødevarestyrelsens kontrollanter, automatisk fået to opfølgende kontrolbesøg. Foto: Jonatan Dybro, TV SYD
Udgivet

Ét af to opfølgende kontrolbesøg droppes for at gøre livet lettere for erhvervsdrivende.

Restauranter, caféer og dagligvarebutikker, der får en anmærkning fra Fødevarestyrelsen, slipper for ét af to opfølgende kontrolbesøg.

Det skriver Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en pressemeddelelse.

Det skal gøre det lettere at drive fødevarevirksomhed, siger minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V).

- Ved at fjerne det andet opfølgende kontrolbesøg sparer vi virksomhederne for både tid og penge. Det betyder færre forstyrrelser for de virksomheder, der har styr på tingene, og mere fokus på de steder, hvor der er behov for det, siger ministeren.

Hidtil har fødevarevirksomheder, der fik en indskærpelse efter et besøg af Fødevarestyrelsens kontrollanter, automatisk fået to opfølgende kontrolbesøg.

Det første for at sikre, at fejlene blev rettet. Det andet "som et slags standardtjek", skriver ministeriet. Men nu fjernes det andet kontrolbesøg, medmindre der er tale om "alvorlige overtrædelser".

Det er ikke nærmere specificeret, hvad "alvorlige overtrædelser" dækker over. Men på Fødevarestyrelsens hjemmeside kan man læse, at en indskærpelse er det første trin på sanktionsskalaen.
Dernæst følger påbud, forbud, bødeforlæg, politianmeldelse og fratagelse af autorisation eller registrering.

Der er tale om en udmøntning af en politisk aftale kaldet fødevare- og veterinæraftalen fra juni 2024.

Som led i aftalen vil fødevarekontrollen fremover blive mere målrettet og risikobaseret.

Det betyder, at Fødevarestyrelsen vil tjekke de virksomheder, hvor der er størst risiko for fejl eller problemer, fremgår det.

Her er løsningen på Vejles oversvømmelser - men der er én udfordring

Udgivet

Vedelsgade, Vesterbrogade og Stalsgårdsgade var igen igen ramt af voldsomme oversvømmelser, da et kraftigt regnvejr fredag ramte Vejle.

Det betød, at mange beboere fik vandskader i kælderen og på deres ejendomme.

Det har fået Vejle Kommune til at sætte flere tiltag i gang, men her har stadig flere løsningsmuligheder i kikkerten, som kan løse de store vandudfordringer i midtbyen.

Et af dem er at få parkeret store mængder vand omkring Grejs, inden det pibler ned i Vejle og giver oversvømmelser.

Der er dog bare én udfordring.

Området er en del af Natura 2000, som er EU-beskyttet.

170.000 kubikmeter vand

Søren Peschardt (S), der er formand for Klima-, Natur- og Miljøudvalget i Vejle Kommune fortæller, at man i flere år har diskuteret, om man ikke kunne få bragt det i spil. Forud for næste møde i det politiske udvalg har de fået en ekspert til at kigge ind i, hvorvidt det har gang på jord at få lov til at oversvømme arealet en gang i mellem.

- Er man nu også sikker på fra EU’s side, at det her område vil lide skade, hvis det bliver oversvømmet, lyder det spørgende fra Søren Peschardt.

Det er en del af Natura 2000-området ved Grejs, som man i Vejle Kommune kunne være interesseret i at oversvømme ved kraftig nedbør. Grafik: Lasse Lund Hansen

Han fortæller, at man ved at lade området oversvømme kan lede 170.000 kubikmeter vand derind.

Dermed kan det være en stor hjælp i forhold til at undgå oversvømmelser i Vejle.

Her ses området, som man er interesseret i at bringe i spil som en løsningsmulighed, når vandet vælter ned fra oven. Foto: Christina Hoffmann-Møller, TV SYD

Det man gerne vil lave ved Natura 2000-området er inspireret af en allerede eksisterende løsning, som man har lidt længere nordpå ved Fløjstrup Bæk.

Her har man fået lavet vandparkering, som kan tage op til 20.000 kubikmeter vand. Ved fredagens kraftige nedbør var karret fyldt til bristepunktet.

EU-direktiver

Søren Peschardt håber, at en lignende løsning kan blive en realitet ved Natura 2000-området.

- Mange af forholdene derude er givet fra naturens hånd. Det er et naturkar, så der skal laves et jorddige med en sluseport - ligesom et skodde - der via en fjernbetjening kan gå op og ned, så man kan lede vandet tilbage i åen, når der er plads i åsystemet, siger han.

Søren Peschardt ved Fløjstrup Bæk. Et område, der kan holde 20.000 kubikmeter vand. Foto: Christina Hoffmann-Møller

Det er dog ikke helt ligetil at få ændret EU-direktiver, men i Europa-parlamentet er Asger Christensen (V) opmærksom på udfordringen.

- Det vi bør i hvert fald kigge på, om de her Natura 2000-arealerne kan bruges til andet end det, de var tiltænkt. I det her tilfælde er det vandopbevaring i en kortere eller længere periode, siger han.

Det betyder et Natura 2000-område:

  • at der i området skal sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de forskellige naturtyper og arter, som området er udpeget for. Gunstig bevaringsstatus betyder, at arterne og naturtyperne er beskyttet i tilstrækkeligt omfang til, at naturtyper og levesteder ikke går tilbage, og at arterne på lang sigt kan opretholde levedygtige bestande, og naturtyperne kan bevare sine særlige karakteristika.

  • at området skal beskyttes mod nye aktiviteter, der kan skade naturen i områderne. Myndighederne er derfor underlagt særlige krav og betingelser, når de skal træffe afgørelse eller vedtage planer, der kan påvirke Natura 2000-områder.

  • at der skal gøres en aktiv indsats for at sikre eller genoprette naturen i området. Grundlaget for indsatsen er de såkaldte Natura 2000-planer.

Se kort over Natura 2000-områder: Miljøgis (mim.dk)

Kilde: Miljøstyrelsen

Asger Christensen peger på, at verden har ændret sig meget, siden man indførte direktivet. Derfor vil han nu tage arbejdshandskerne på og se, hvad der er af muligheder på området.

- Jeg vil gå ind kigge på, hvordan vi kan få løsnet op på Natura 2000-direktivet i forhold til den virkelighed, der er nu - men der skal drikkes en kop kaffe eller to, for at det kan lykkes, siger han.

En af de andre muligheder, som Søren Peschardt og resten af Klima-, Natur- og Miljøudvalget kigger på, er at få flere lodsejere i Grejs til at lægge mark og enge til. Det er dog ikke alle lodsejere i det område, som vil være med, fortæller formanden.

Derfor blev Fanø den tredje kommune, hvor borgmesteren ikke måtte være med

Frank Jensen, Radikale Venstre, er Fanøs borgmester, Radikale Venstre, Foto: Anders Kaas Larsen, TV SYD
Udgivet

Strid om medarbejderfunktioner på rådhuset samt nedlæggelse af Fanøs bibliotek endte med, at Fanøs borgmester blev holdt ude, da det endelige budget skulle forhandles på plads mandag aften.

En overraskende slutning på budgetforhandlingerne i Fanø Kommune endte med at borgmesterens parti, Radikale Venstre, med tre mandater og Enhedslisten med ét mandat, er sat udenfor indflydelse.

Det betyder, at det er Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Venstre og løsgænger Johan Brink Jensen, som er blevet enige om kommunens budget til og med 2028.

Det bekræfter borgmester Frank Jensen (RV).

- Der har været enighed om, at vi skal spare, for det skal vi. Men vi har været uenige om, hvor alle besparelserne skulle ligge henne.

Det endte med, at det var en uenighed, om kommunikationsafdelingens beståen på rådhuset, samt nedskæringer på biblioteket, der skilte parterne. Og det er til borgmesteren store overraskelse. For de var ifølge ham næsten enige om besparelserne.

- Det, syntes jeg, er dybt hovedrystende og fuldstændig forkert. Vi har om nogen brug for mere kommunikation blandt andet til vores bosætningsstrategi, så hvis vi fjerner vores vores dygtige kommunikationsafdeling, hvordan skal vi så kunne tiltrække nye borgere til Fanø? Jeg synes, det er den helt forkerte vej at gå, lyder det fra borgmesteren.

Erik Nørreby er tidligere borgmester på Fanø, og indgik budgetaftale med Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Venstre og løsgænger Johan Brink Jensen. Foto: Anders Kaas Larsen, TV SYD

Med nedlæggelse af kommunikationsafdelingen kan øen spare omkring 500.000 kroner. Vigtige penge at spare ifølge venstremanden Erik Nørreby, der sidder i det 11 mand store byråd, og som også er tidligere borgmester på Vadehavsøen.

- Vi kan jo se, at den funktion (kommunikationsafdelingen), som vi vedtog for adskillige år siden, at den har ikke haft den funktion, som vi havde forventet, så derfor kigger vi selvfølgelig på, hvad kan vi bedst undvære i den økonomiske situation, vi er i lige nu, så derfor, er det en god ide, mener Erik Nørreby.

Øens kommunikationsafdeling erstattes i budgettet med mulighed for køb at konsulentydelser for 100.000 kroner årligt.

Hvad med samarbejdet?

Nu skal Frank Jensen samarbejde med byrådet og gennemføre et budget for øens borgere, uden han har sat det sidste fingeraftryk selv.

Hvad tænker du om samarbejdet herfra?

- Det ved jeg ikke. Det har ikke været prangende de sidste tre år, og det er heller ikke sikkert, det bliver det det næste år. Der er meget stor forskel på os yngre politikere og dem, der har været i gamet i mange år, siger Frank Jensen og fortsætter.

- Vi kommer ind med en helt anden tilgang, hvor det i høj grad handler om tillid til vores dygtige medarbejdere frem for kontrol. Der føler jeg, at vi står langt fra hinanden.

Erik Nørreby tror ikke, at uenigheden ændrer det store for samarbejdet.

- Jamen, vi har før været uenige, og vi skal jo arbejde sammen om at drive Fanø fremadrettet. Nu får vi lavet et budgetforlig, der også viser vejen fremadrettet, hvor vi skal til at satse meget mere på bosætning, end vi har gjort her de foregående år. Så jeg er fortrøstningsfuld i forhold til, hvordan vi kan arbejde sammen fremadrettet.

Du kan læse om Fanøs budgetforlig, og hvor besparelserne rammer her.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_cbt Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
Chartbeat
_cb Chartbeat
userId tvsyd.dk
_chartbeat4_expires Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
visitedPagesV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
lidc LinkedIn
bscookie LinkedIn
li_gc LinkedIn
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
JSESSIONID LinkedIn
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com