Konkurs var ulovlig, mener fagforening

Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD
Udgivet

Der er risiko for, at de tidligere ansatte ikke får dækket den løn og fratrædelsesgodtgørelse, de normalt ville være berettiget til.

Gymnasielærernes Forening (GL) vil have Landsretten til at tage stilling til, om VUC-konkursen i juli var juridisk mulig.

Det skriver Gymnasieskolen.

For GL selv mener ikke, at konkursen var lovlig.

- Vi anfægter selvfølgelig, at man kan lade en statslig uddannelsesinstitution gå konkurs, som om det var en kattemadsfabrik, og dermed efterlade medarbejderne uden nogen rettigheder. Staten Danmark er jo ikke gået konkurs, siger Tomas Kepler, der er formand for GL, til mediet.

Han mener, at Børne- og Undervisningsministeriet burde have taget ansvar for VUC Syd frem for at lade bestyrelsen erklære institutionen konkurs.

VUC Syd konkursen kort fortalt

  • VUC Syd i Sønderjylland har i flere år haft en dårlig økonomi blandt andet på grund af dyre lån til byggeri.

  • Bestyrelsen erklærede VUC Syd konkurs i juli måned, og institutionen blev overtaget af IBC Kolding umiddelbart efter.

  • 10 medarbejdere blev ikke genansat.

Ministerens ansvar at lukke VUC Syd

Derfor har GL's advokat Karen-Magrethe Schebye fremsat netop den påstand i et såkaldt kæreskrift på vegne af GL og de ti lærere, som mistede deres arbejde, da VUC Syd blev overtaget af IBC Kolding.

Det betyder, at der skal tages stilling til, hvilken betydning det har, at en selvejende institution som VUC Syd – uanset at den er et statsligt selveje – er en del af den offentlige forvaltning.

- Hvis en del af den offentlige forvaltning kan gå konkurs, så burde en kommune også kunne gå konkurs, og det, ved vi, kan ikke juridisk lade sig gøre, siger Karen-Magrethe Schebye.

Hun understreger, at oprettelsen af VUC Syd blev styret af Børne- og Undervisningsministeriet og ministeren, og dermed er det ministerens ansvar at lukke institutionen.

Risiko for at miste løn og godtgørelse

Ifølge mediet må de ti tidligere ansatte vente på at få deres tabte løn erstattet af Lønmodtagernes Garantifond, og der er risiko for, at de ikke får dækket den løn og fratrædelsesgodtgørelse, de normalt ville være berettiget til.

Advokat Karen-Magrethe Schebye kalder det derfor for meget vigtig sag for medarbejderne.

- På grund af konkursen har de afskedigede medarbejdere på VUC Syd ikke fået de samme rettigheder og vilkår, som offentligt ansatte normalt har, hvis de mister deres arbejde på grund af manglende økonomi, siger hun.

Konkurssagen bliver behandlet af Skifteretten i Sønderborg.

Landsretten skal i første omgang tage stilling til, om sagen skal afgøres i Landsretten eller i Skifteretten i Sønderborg.

Borgmester frygter for varigheden af tysk grænsekontrol

Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD
Udgivet

Aabenraa Kommunes borgmester frygter effekten og varigheden af den tyske grænsekontrol.

Fra mandag og seks måneder frem indfører Tyskland grænsekontrol til Danmark og alle øvrige nabolande.

Derfor er Aabenraa Kommunes borgmester, Jan Riber Jakobsen (K), troppet op ved Frøslev-grænseovergang.

- Jeg frygter, at den bliver lige så midlertidig som den danske, så det varer mange år, siger han.

Han håber, at den tyske grænsekontrol bliver kortvarig og ikke i nærheden af lige som lang som den danske midlertidige kontrol, som blev indført i 2016.

Gener for de mange krydsende bilister

- Det, der har mit fokus, er selvfølgelig, at vi har en fri tilgængelighed hen over grænsen her i grænseregionen, siger han.

Jan Riber Jakobsen fortæller, at der i Aabenraa Kommune er omkring 400 medarbejdere, der bor på den tyske side af grænsen.

De medarbejdere vil han rigtig gerne både have på arbejde og hjem igen uden problemer eller forsinkelser.

Den danske grænsekontrol alene har skabt gener for de, der krydser den dansk/tyske grænse hver dag.

- Det har til tider givet kø, og det har en en kontant afregning til det danske erhverv, for hvis de holder i kø, kan de komme frem med deres varer, siger borgmester Jan Riber Jakobsen.

Derfor frygter han, hvad grænsekontrol på hver sin side af grænsen vil få af betydning.

Det danske mindretal får besøg af kongeparret

Kongen og dronningen under deres besøg i Vejle i august. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Udgivet

Kongeparret afslutter sit officielle besøg i Tyskland med et arrangement hos det danske mindretal i Flensborg.

Den 22. oktober besøger kong Frederik og dronning Mary det danske mindretal i Slesvig-Holsten.

Det sker i forlængelse af forsommerens statsbesøg til Sverige og Norge, at kongeparret fortsætter rejsen til nabolandet Tyskland.

Den 21.-22. oktober rejser kongen og dronningen på tiltrædelsesbesøg i den tyske hovedstad Berlin og hos det danske mindretal i Slesvig-Holsten.

Besøget hos mindretallet skal understrege det stærke bånd til de dansksindede i Tyskland.

I løbet af de to dage vil kongeparret besøge Kiel, Flensborg, Dannevirke og afslutte besøget med et arrangement hos det danske mindretal i Flensborghus.

Begejstring hos Sydslesvigsk Forening

Nyheden om besøget den 22. oktober noget, der vækker stor begejstring hos Gitte Hougaard-Werner, som er formand for Sydslesvigsk Forening (SSF).

- Det danske mindretal har altid haft et tæt bånd til kongehuset, og vi mindes med stor glæde, da H.M. Dronning Margrethe 2. besøgte os i 2019. Vi ser meget frem til, at vi nu får lejlighed til at møde Kongeparret, og at vi kan vise dem, hvordan de dansksindede i Sydslesvig holder fast i og dyrker dansk sprog, kultur og identitet her i regionen, hvor den historisk set altid har hørt hjemme, udtaler hun i en pressemeddelelse fra SSF.

I august besøgte kongeparret Vejle, som en del af det årlige sommertogt. Du kan genopleve besøget time for time i artiklen her.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com