Kirsten tvangsspiste indtil hun faldt om - nu advarer hun andre mod fedmeoperationer

Kirsten Rathje ønsker, at andre i fremtiden kan få bedre rådgivning om fedmeoperationer og tvangsoverspisninger. Foto: Sari Vangbæk Thyssen
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Folk, der lider af den psykiske sygdom tvangsspisning, bliver ofte fedmeopereret. Men det kan have alvorlige konsekvenser både fysisk og psykisk, advarer patient og læger.

- Jeg bestilte pizza og cola hver dag. 365 dage om året. Vi går alle på McDonalds, og vi spiser alle sammen pizza fredag aften, men for mit vedkommende var det hver eneste dag. Det var et helvede.

Kirsten Rathje, 65-årig fleksjobber fra Haderslev, var på det tidspunkt oppe på en vægt over 140 kilo.

- Jeg spiste en dag så meget, at jeg faldt om. Så langt kan man komme, siger hun 

Men så tog hun en beslutning. En beslutning der ville få hendes liv til falde på plads. Troede hun. Hun havde besluttet sig for at sige ja tak til at få foretaget en fedmeoperation - gastrisk bypass. Problemet var bare ikke i Kirstens mave. Synderen var i hendes sind.

Men så sker der pludselig noget i mit liv, hvor det vender. Sidste år tog jeg ti kilo på

Kirsten Rathje, fleksjobber, Haderslev

Fedmeoperationer ikke altid løsningen

Hun har nemlig spiseforstyrrelsen BED. Binge Eating Disorder på engelsk. På dansk kendt som tvangsoverspisning. Og for dem, der lider af den psykiske sygdom, er en fysisk operation altså ikke nødvendigvis det, som der skal til for at holde vægten nede, understreger Kirsten Rathje. 

- En fedmeoperation hjælper bare ikke på BED. Du kan ikke fjerne det med en operation. Den vil jo stadig være der bagefter. Det er jo en psykisk sygdom, siger hun. 

Jakob Linnet, leder af Center for Ludomani og BED på OUH: - Patienter med BED fortsætter ofte med at overspise efter en operation. Nu spiser de måske mindre ad gangen, men hyppigere. Foto: Sari Vangbæk Thyssen

BED og operation en dårlig kombination

Ifølge Sundhedsstyrelsen estimeres det, at mellem 40.000 og 50.000 danskere lider af spiseforstyrrelsen BED, og hos regionerne forventer man, at op mod 400 starter i behandling om året. Og nogle af dem er i behandling hos Jacob Linnet, der er psykolog og leder af Klinik for Ludomani og BED ved Odense Universitetshospital.

- Mit gæt ud fra dem, vi har i behandling, er, at måske omkring 10 procent af de patienter, som kommer her og får hjælp, også har fået foretaget en fedmeoperation.

Han fortsætter:

- Det er skidt, hvis man har en spiseforstyrrelse og bliver fedmeopereret. Blandt andet står der i Sundhedsstyrelsens retningslinjer, at hvis man har en ubehandlet spiseforstyrrelse, så er der ikke indikation for, at man skal have den her form for operation.

Hvornår kan man få en fedmeoperation?

  • Fedmeoperationer foretages hos svært overvægtige mennesker, som har sygdomme på grund af deres overvægt

  • Før du eventuelt bliver henvist til vurdering af, om du kan blive opereret for fedme, forudsætter det, at du over et længere forløb seriøst har forsøgt at tabe dig under rådgivning af en professionel

  • Operation er den mest effektive måde at behandle svær overvægt på

  • Inden operation bliver aktuel, skal du udredes grundigt medicinsk - det sker på sygehuset

Kilde: sundhed.dk

Gevinst bliver til tab

Rene Klinkby Støving, der er overlæge ved Ernæringsenheden på Odense Universitetshospital, mener også, at man skal være ekstra varsom, hvis man vil fedmeoperere BED-patienter.

- Typisk vil det tilsigtede vægttab være der det første halve år efter operationen, men det kan så efterfølges af en langsom opadgående vægtkurve, der betyder, at patienten i løbet af få år er tilbage på sin høje udgangsvægt. Således er der ikke opnået nogen helbredsmæssig gevinst ved operationen, men der er nu ringere livskvalitet end før operationen.

Sabine Elm Klinker, vicedirektør i Foreningen for Spiseforstyrrelser og selvskade: - Vi oplever desværre mange BED-patienter, der bliver fejlbehandlede.

Også her deler Sabine Elm Klinker, der er vicedirektør for Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade, bekymringen.

- Vi oplever, at mange bliver henvist af egen læge, hvor de ikke er opmærksomme på, at der er tale om en spiseforstyrrelse. Man undersøger ikke, hvad der ligger bag den høje vægt. De bliver både henvist til operationer og andre vægttabsmuligheder og bliver på den måde fejlbehandlet, siger hun.

Rutsjebanetur

I mange år har de mest gængse behandlingsmetoder mod overvægt blandt andet været de udbredte fedmeoperationer gastrisk bypass og gastrisk sleeve. Men selvom de to indgreb er udbredte, er de måske ikke altid den rigtige løsning. I 2022 modtog 1.860 patienter enten gastrisk bypass og gastrisk sleeve operation.

Tilbage i 2017 takkede Kirsten Rathje ja til at få foretaget en fedmeoperation, og i den første tid efter gik alting som det skulle. Hun tabte sig, og det gik hverken for hurtigt eller for langsomt. Hun kom ned på 105 kilo. Men så vendte det.

- Det er som en rutsjebanetur. Jeg har haft perioder på to og tre år, som har været rigtig gode, hvor jeg ikke har mærket min spiseforstyrrelse. Men så sker der pludselig noget i mit liv, hvor det vender. Sidste år tog jeg ti kilo på.

Hvad er BED?

BED, kaldet tvangsoverspisning, er en spiseforstyrrelse. Grundlæggende handler BED om at spise på følelser, og ofte opleves overspisning som et frirum fra tristhed, ensomhed, stress eller angst. For at opfylde kriterierne for BED skal du have gentagne episoder med overspisning, hvor du inden for et kort tidsrum (f.eks. to timer) spiser væsentligt mere, end hvad der anses som normalt. 

Samtidig skal du opleve kontroltab - det vil sige, at du ikke kan kontrollere, hvor meget du spiser, og at du ikke formår at stoppe, når du føler dig mæt. Alvorsgraden sættes efter hyppigheden af overspisninger.

Kilde: psykiatrienisyddanmark.dk


Mavesmerter, træthed, diarré

Og ifølge Sabine Elm Klinker har de også et bud på, hvad der går galt.

- Det hjælper ikke at operere, når det er en spiseforstyrrelse, for den vil også være der efter operationen. Du vil altså fortsætte med at have overspisning efter dit indgreb. Det vil ikke løse noget. Du vil gradvist kunne overspise, som du gjorde før.

Ernæringsenheden på OUH behandler også BED-patienter: - Overlæge advarer om, at overspisning efter en fedmeoperation kan medføre alvorlige konsekvenser. Foto: Sari Vangbæk Thyssen

Ifølge Rene Klinkby Støving, der er overlæge ved Ernæringsenheden på Odense Universitetshospital, har en kombination af BED og en fedmeoperation flere både mentale og fysiske konsekvenser.

- Mavesækken bliver meget mindre efter en gastric bypass eller en gastric sleeve. Hvis der indtages store måltider over kort tid, resulterer det i voldsomme mavesmerter og opkastning. Hvis der indtages søde sager, kan det udløse ”dumping”, som bl.a. kan vise sig ved hovedpine, svimmelhed, besvimelse, mavesmerter, træthed og diarré.

Tegn på BED

Episoderne med tvangsoverspisning er typisk forbundet med at du:Faktaboxreorderminimizedelete_outlineTitelBeskrivelseEpisoderne med tvangsoverspisning er typisk forbundet med at du:Spiser hurtigere end normaltFaktaboxreorderminimizedelete_outlineTitelBeskrivelseEpisoderne med tvangsoverspisning er typisk forbundet med at du:Spiser hurtigere end normaltSpiser til du er ubehagelig mætSpiser store mængder mad, selvom du ikke er sultenSpiser alene, fordi du er flov over, hvor meget du spiserFøler væmmelse, tristhed, skyld eller skam efter en overspisningKilde: psykiatrienisyddanmark.dk#ed0000Farvecancelarrow_drop_down Fold ind Vælg om faktaboksen skal være åben eller lukket som standardaddarrow_drop_downSpiser til du er ubehagelig mætSpiser store mængder mad, selvom du ikke er sultenSpiser alene, fordi du er flov over, hvor meget du spiserFøler væmmelse, tristhed, skyld eller skam efter en overspisningKilde: psykiatrienisyddanmark.dk#ed0000Farvecancelarrow_drop_down

Fold ind

Vælg om faktaboksen skal være åben eller lukket som standardaddarrow_drop_down

Spiser hurtigere end normalt

Faktaboxreorderminimizedelete_outlineTitelBeskrivelseEpisoderne med tvangsoverspisning er typisk forbundet med at du:Spiser hurtigere end normaltSpiser til du er ubehagelig mætSpiser store mængder mad, selvom du ikke er sultenSpiser alene, fordi du er flov over, hvor meget du spiserFøler væmmelse, tristhed, skyld eller skam efter en overspisningKilde: psykiatrienisyddanmark.dk#ed0000Farvecancelarrow_drop_down

Fold ind

Vælg om faktaboksen skal være åben eller lukket som standardaddarrow_drop_down

Spiser til du er ubehagelig mæt

Spiser store mængder mad, selvom du ikke er sulten

Spiser alene, fordi du er flov over, hvor meget du spiser

Føler væmmelse, tristhed, skyld eller skam efter en overspisning

Kilde: psykiatrienisyddanmark.dk

Tager hurtigt på

Det er noget, som Kirsten Rathje kan nikke genkendende til.

- Er det din BED, som har tricket din dumping?

- Ja, det har den 100 procent. Den vil altid prøve at tricke mig, hvor den kan.

 - Hvis den kan få lov til det, så begynder jeg at spise usundt i stedet for at lave god, sund mad til mig selv. Man kan selv regne ud, at så tager man på, og det gør man rigtig hurtigt.

Et nederlag

Overlæge Rene Klinkby Støving understreger, at det ikke kun er fysiske udfordringer, der kan være konsekvensen, men også i høj grad psykiske:

- Kolossal skuffelse, følelse af måske endnu engang at være mislykket og en eventuel forværring af både spiseforstyrrelse, depression og angst.

Sabine Elm Klinker, der er vicedirektør i Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade, oplever ofte netop denne problematik:

- Det bliver endnu et nederlag for dem. Det kan være med til at forværre deres spiseforstyrrelse, fordi man ofte overspiser, når noget har været svært. Det er tit svære følelser, der udløser en overspisning. Det er en ond spiral.

Kirsten Rathje: - At have BED kan være som en ubehagelig rutsjetur. Foto: Sari Vangbæk Thyssen

BED er ikke et valg

Kirsten Rathje kæmper stadig hver dag med trangen til at tvangsoverspise.

- Kan du ikke bare lade være?

- Det er ikke bare at lade være. Det ville du ikke sige til en anorektiker, en bulimiker, en alkoholiker eller en stofmisbruger. Man går heller ikke hen til et menneske, som lider af en psykisk sygdomme og siger, at vedkommende bare kan tage sig sammen. Det er ikke sådan det fungerer.

Bedre screening

Klinik for Ludomani og BED, Forening Spiseforstyrrelse og Selvskade og Kirsten Rathje er alle nået til samme konklusion: Der skal bedre screening til, inden man udfører operationerne.

Og selvom Kirsten den dag i dag trives med sin operation, har hun et klart budskab:

- Jeg kunne godt tænke mig, at folk bliver bedre informeret om den mentale del, som følger med en operation. En fedmeoperation er ikke et quickfix, og arbejdet starter først bagefter.

Og netop bedre screening har Klinik for Ludomani og BED arbejdet på.

De er i gang med at udvikle et nyt screeningsredskab BED Q. Dette er dog ikke blevet valideret endnu. Det består af nogle få spørgsmål, som kan være med til at identificere, om man er i risiko for at have BED, inden man bliver godkendt til at modtage en fedmeoperation.

Hvad er fedmeoperationer?

Kirurgi mod overvægt startede allerede i begyndelsen af 1950'erne. Der har været anvendt forskellige operationsmetoder siden da. De metoder, der anvendes i dag, falder i to kategorier:

Faktaboxreorderminimizedelete_outlineTitelBeskrivelseKirurgi mod overvægt startede allerede i begyndelsen af 1950'erne. Der har været anvendt forskellige operationsmetoder siden da. De metoder, der anvendes i dag, falder i to kategorier:Indgreb, som gør mavesækken mindre og samtidigt begrænser optagelsen af føde i tarmen (gastrisk bypass). Dette indgreb giver vægttab ved at reducere størrelsen af mavesækken, således at du skal begrænse mængden af den mad du spiser, men også ved at begrænse mængden af næringsstoffer og kalorier, der kan optages i tarmen (malabsorption). Ved operation sys tyndtarmen sammen med den formindskede mavesæk. Indgrebet kan undertiden medføre fejlernæring.Indgreb, der gør mavesækken mindre. Disse metoder giver vægttab ved at reducere størrelsen af mavesækken, således at du skal begrænse mængden af den mad, du spiser. De seneste år har metoden "gastrisk sleeve" vundet indpas. Her mindskes mavesækken ved omdannelse til et langstrakt rør. Denne metode har vist sig at være effektiv hos de fleste patienter.Kilde: Sundhed.dkFarvearrow_drop_down

Fold ind

Faktaboxreorderminimizedelete_outlineTitelBeskrivelseKirurgi mod overvægt startede allerede i begyndelsen af 1950'erne. Der har været anvendt forskellige operationsmetoder siden da. De metoder, der anvendes i dag, falder i to kategorier:Faktaboxreorderminimizedelete_outlineTitelBeskrivelseKirurgi mod overvægt startede allerede i begyndelsen af 1950'erne. Der har været anvendt forskellige operationsmetoder siden da. De metoder, der anvendes i dag, falder i to kategorier:Indgreb, som gør mavesækken mindre og samtidigt begrænser optagelsen af føde i tarmen (gastrisk bypass). Dette indgreb giver vægttab ved at reducere størrelsen af mavesækken, således at du skal begrænse mængden af den mad du spiser, men også ved at begrænse mængden af næringsstoffer og kalorier, der kan optages i tarmen (malabsorption). Ved operation sys tyndtarmen sammen med den formindskede mavesæk. Indgrebet kan undertiden medføre fejlernæring.Indgreb, der gør mavesækken mindre. Disse metoder giver vægttab ved at reducere størrelsen af mavesækken, således at du skal begrænse mængden af den mad, du spiser. De seneste år har metoden "gastrisk sleeve" vundet indpas. Her mindskes mavesækken ved omdannelse til et langstrakt rør. Denne metode har vist sig at være effektiv hos de fleste patienter.Kilde: Sundhed.dkFarvearrow_drop_down Fold ind Vælg om faktaboksen skal være åben eller lukket som standardaddarrow_drop_downIndgreb, som gør mavesækken mindre og samtidigt begrænser optagelsen af føde i tarmen (gastrisk bypass). Dette indgreb giver vægttab ved at reducere størrelsen af mavesækken, således at du skal begrænse mængden af den mad du spiser, men også ved at begrænse mængden af næringsstoffer og kalorier, der kan optages i tarmen (malabsorption). Ved operation sys tyndtarmen sammen med den formindskede mavesæk. Indgrebet kan undertiden medføre fejlernæring.Indgreb, der gør mavesækken mindre. Disse metoder giver vægttab ved at reducere størrelsen af mavesækken, således at du skal begrænse mængden af den mad, du spiser. De seneste år har metoden "gastrisk sleeve" vundet indpas. Her mindskes mavesækken ved omdannelse til et langstrakt rør. Denne metode har vist sig at være effektiv hos de fleste patienter.Kilde: Sundhed.dkFarvearrow_drop_down

Fold ind

Vælg om faktaboksen skal være åben eller lukket som standardaddarrow_drop_down

Vælg om faktaboksen skal være åben eller lukket som standardaddarrow_drop_down

  • Indgreb, som gør mavesækken mindre og samtidigt begrænser optagelsen af føde i tarmen (gastrisk bypass). Dette indgreb giver vægttab ved at reducere størrelsen af mavesækken, således at du skal begrænse mængden af den mad du spiser, men også ved at begrænse mængden af næringsstoffer og kalorier, der kan optages i tarmen (malabsorption). Ved operation sys tyndtarmen sammen med den formindskede mavesæk. Indgrebet kan undertiden medføre fejlernæring.

  • Indgreb, der gør mavesækken mindre. Disse metoder giver vægttab ved at reducere størrelsen af mavesækken, således at du skal begrænse mængden af den mad, du spiser. De seneste år har metoden "gastrisk sleeve" vundet indpas. Her mindskes mavesækken ved omdannelse til et langstrakt rør. Denne metode har vist sig at være effektiv hos de fleste patienter.

Kilde: Sundhed.dk

Nye retningslinjer på vej

Det er desværre ikke lykkedes at få istandsat et interview med Sundhedsstyrelsen, men de skriver følgende i et skriftligt svar til TV SYD:

"Vi er ved at færdiggøre en faglig visitationsretningslinje, der skal gøre visitationen for patienter med BED mere entydig. Blandt andet ved at tydeliggøre hvilke patienter med BED der kan henvises til sygehusbehandling i den regionale psykiatri".

Sundhedsstyrelsen kan på nuværende tidspunkt ikke svare på, hvornår den nye visitationsretningslinje kan blive udgivet.

  

  

 

Politikere gjorde ikke deres arbejde færdigt - nu må naboer leve med de grimme konsekvenser

Foto: Pia Thordsen
Udgivet

Da planer om en togbane fra Vejle til Billund Lufthavn blev droppet i 2021 efterlod politikerne en lov, som betyder, at naboer nu må finde sig i, at tre lokale ejendomme falder sammen for øjnene af dem.

- De var jo pæne og nydelige. Den ene var lige blevet sat i stand og havde fået nyt tag.

Martin Fogh Skovlyst er nabo til to af tre ejendomme, som i løbet af få år er forvandlet fra ”slot til skrot”.

Ejendomme, som Banedanmark forlods-eksproprierede, mens planerne om at bygge en togbane mellem Vejle og Billund Lufthavn stadig levede.

Dengang brugte Martin Fogh Skovlyst syv år på at kæmpe mod togbanen som formand for Facebook-siden ”Drop Billundbanen.”

Nu må han konstatere, at kampen for at få ruinerne fjernet er den næste, han må tage.

Svar fra Banedanmark: Vi er fanget i et limbo

Det er ikke en kamp, han er alene om.

Vejle Vesteregns lokalråd og Vejle Kommune har både i 2021, 2022, 2023 og 2024 rykket Banedanmark for svar på, hvad der skal ske med de tre ejendomme, som står og forfalder.

Flere gange har Banedanmark stillet i udsigt, at husene skulle rives ned. Men først når der er hjemmel, og det kræver, at politikerne aflyser det anlægsprojekt, der stadig er gældende.

I 2021 fik lokalrådet at vide, at Banedanmark forventede at rive ejendommene ned i 2022.

Det skete ikke, og da lokalrådet skrev til Banedanmark igen i efteråret 2022, lød svaret, at ejendommene var indstillet til nedrivning, og at styrelsen forventede, det ville ske i 2023.

Da 2023 var ved at rinde ud, uden der skete noget, kontaktede lokalrådet igen Banedanmark, som denne gang svarede, de ville vende tilbage ”inden jul”.

”Idet Banedanmark officielt ikke har fået at vide, at Billundbanen som projekt er nedlagt, har vi heller ikke hjemmel til at afhænde de tilhørende ejendomme. Vi er desværre fanget i et limbo, hvor vi ikke har hjemmel til hverken nedrivning eller salg.”

Banestyrelsens svar til Vejle Kommune i september 2024.

Der kom bare aldrig noget svar, og i efteråret 2024 skrev Vejle Kommune derfor til styrelsen.

Svaret fra Banedanmark lød:

”Idet Banedanmark officielt ikke har fået at vide, at Billundbanen som projekt er nedlagt, har vi heller ikke hjemmel til at afhænde de tilhørende ejendomme. Vi er desværre fanget i et limbo, hvor vi ikke har hjemmel til hverken nedrivning eller salg.”

Det her fortæller mig, at der mangler en politisk stillingtagen.

Gerda Haastrup Jørgensen (V), formand, Teknisk Udvalg, Vejle Kommune

Glemt af politikerne

De mange henholdende svar og manglen på handling er årsag til, at kommunen og lokalrådet nu har bedt et lokalt folketingsmedlem om at gå ind i sagen.

Mandag besøgte folketingsmedlem, Christoffer Melson (V), to af de huse, Banedanmark har ejet i årevis uden at gøre noget ved dem. Foto: Pia Thordsen

- Det her fortæller mig, at der mangler en politisk stillingtagen. Det kan godt være, at der i manges hoveder, da kommer ikke nogen bane til Billund. Men men så er det bare nødvendigt at gøre opmærksom på, at så mangler der en lille bitte beslutning eller en en stykke papir på, at det er sådan det er. Så de i Banedanmark kan for få sagen lukket, siger Gerda Haastrup Jørgensen (Venstre), formand for Teknisk Udvalg i Vejle Kommune.

Mandag mødte medlem af folketingets transportudvalg, Christoffer Melson (Venstre) op ved to af de forlods-eksproprierede ejendomme.

Hvad vil det sige, at en ejendom kan forlods-eksproprieres?

I visse tilfælde kan Banedanmark give tilladelse til fremrykket ekspropriation (tidligere kendt som "forlods overtagelse") af ejendomme, som kan berøres særligt indgribende af et kommende projekt.

Dette gælder i tilfælde, hvor der er særlige personlige grunde hos ejeren, og hvis ejendommen skønnes at blive særligt indgribende berørt af projektet.

Som eksempel på særligt indgribende berørt, kan nævnes banen kører direkte hen over ejendommes hovedhus, eller at størstedel af matriklen med hovedhus bliver inddraget af baneprojekt.

Som eksempel på særlige personlige grunde kan nævnes skilsmisse, flytning til ældre/plejebolig, dødsfald, økonomiske ved tab af f.eks. job eller lign. Fremrykket ekspropriation gælder også for virksomheder, hvis der f.eks. foreligger særlige økonomiske forhold typisk med risiko for et væsentligt indtægtstab, hvis ejendommen ikke bliver overtaget på et tidligt tidspunkt.

Ejeren skal dokumentere sine særlige personlige grunde ved eksempelvis at fremsende separations/skilsmisseerklæring, lægeerklæring, dødsattest m.m og virksomheder skal kunne redegørelse for økonomisk tab.

Det er desuden et krav, at ejendommen ikke kan sælges på normale vilkår. Ejeren skal dokumentere dette ved at anmode en ejendomsmægler om en erklæring, hvori det bekræftes, at ejendommen ikke kan sælges på grund af det kommende jernbaneprojekt.

Kilde: Banedanmark

Og det er et overvældende syn, der mødte ham og de fremmødte naboer.

- Husene var i orden da de blev købt. Og så gik det ret hurtigt med, at de begyndte at se sådan her ud, konstaterer Martin Fogh Skovlyst, og fortsætter:

- Det ene hus var lige blevet sat i stand og havde fået nyt tag, så så husene var i orden da de blev købt.

Det ene hus har ny tegltag. Under det hænger resten af huset i laser. Foto: Pia Thordsen

Omsluttet af vildtvoksende efeu 

På det ene hus troner et næsten absurd blankt – og tydeligvis nyt – sort tegltag, mens huset nedenunder ligner en hærget ruin:

Smadrede vinduer. Et gennembanket toilet. Lofter, vægge og inventar hænger i laser.

Man skulle ikke tro, det kun er fem-seks år siden, der boede mennesker i huset.

Jeg synes ikke, det er i orden, at en offentlig myndighed bare kan trække nogle streger i samfundet og så lade tingene ligge og forfalde, og uden at der sker noget som helst.

Jens Uth, formand, Vejle Vesteregns lokalråd

Bedre ser det ikke ud i det lyserøde nabohus. Her har vildtvoksende efeu omsluttet murværk og tag fra sokkel til kvist.

Kun de lavtgående fly, der hvinende og brummende sejler hen over husene, minder om, at befinder os i 2024 og ikke i en kulisse fra Tolkiens Ringenes Herre.

Naturen har taget over på Gødsbølvej 63. Foto: Pia Thordsen

Ærgerlig over hvad skattepengene bruges til

Det er ikke et syn, der huer formanden for Vejle Vesteregns lokalråd:

- Det giver området et kedeligt indtryk, for dem der kommer hertil, og så bliver vi lynhurtigt kaldt ”Udkantsdanmark” og alt mulig andet i verdenspressen, siger Jens Uth.

- Jeg synes simpelthen det er træls, fortsætter han.

- Jeg synes ikke, det er i orden, at en offentlig myndighed bare kan trække nogle streger i samfundet og så lade tingene ligge og forfalde, og uden at der sker noget som helst, siger han.

Banedanmark købte Gødsbølvej 61 i 2019. Siden da har det stået tomt. Foto: Pia Thordsen

Det er Martin Fogh Skovlyst enig i:

- Når man betaler skat, er det ærgerligt at se de penge gå til opkøb af sådan noget her, og så står det og forfalder. Samtidig med at stat og kommune laver nedrivningspuljer for at få den slags ryddet væk fra landskabet, så køber de selv noget og lader det stå sådan her. Det kan man kun undre sig over, siger Martin Fogh Skovlyst.

Frygter forladte huse presser priser ned

Med mailen til Vejle kommune om, at Banedanmark ikke officielt ”har fået at vide, at Billundbanen er nedlagt som projekt”, og at styrelsen mangler ”hjemmel” til at gøre noget ved ejendommene, føler de lokale sig ikke overbevist om, at gamle planer ikke lige pludselig kan hives op af skuffen igen.

Og i princippet har han ret.

For selvom Billundbanen blev droppet af politikerne bag togfonds-forliget i 2021, så undlod de ved samme lejlighed at sikre, at selve anlægsprojektet blev fjernet.

Det kan påvirke hele prissætningen i området, at der ligger en linjeføring, som betyder, at der kan komme en togbane. Det er uanstændigt.

Karl Skovgaard, Næstformand, Vejle Vesteregns lokalråd

- Siden 2021 har der ikke været et politisk flertal for en jernbane til Billund. Så derfor tror vi da, den er død. Men vi ved det rent faktisk ikke, siger Jens Uth med henvisning til, at der stadig eksisterer et anlægsprojekt.

Næstformand i Vejle Vesteregns lokalråd, Karl Skovgaard mener ikke kun, sagen handler om de tre ejendomme:

- Husene er ét problem, siger han.

- Men det kan påvirke hele prissætningen i området, at der ligger en linjeføring, som betyder, at der kan komme en togbane. Det er uanstændigt, siger Karl Skovgaard.

Et renoveringsprojekt, der aldrig blev gjort færdigt. Foto: Pia Thordsen

Det er manglende respekt for folk

Folketingsmedlem Christoffer Melson er enig:

- Det der med at lade sådan noget ligge, det synes jeg er manglende respekt for borgere, der bor i området.

Han tror dog, der er tale om en ”formalistisk” fejl:

- At man ikke har fået sendt en henvendelse over til Banedanmark om, at de skulle finde en løsning i forhold til de ejendomme, de har købt op i det her område, siger Christoffer Melson.

- Jeg tænker, at den her sag er faldet ned mellem nogle stole, og jeg syntes vi skal have det løst hurtigst muligt, siger han.

Gerda Haastrup Jørgensen, som er formand for Teknisk Udvalg i Vejle Kommune er enig:

Jeg forstår godt, at ejendommene ikke pynter i landskabet, og det er vi opmærksomme på. Vi er i gang med at afklare, hvordan vi kan få fjernet de tre ejendomme, som er indstillet til nedrivning.

Martin Gardezi Aggergaard, områdechef i Banedanmark

- Jeg tror simpelthen, det er blevet glemt. Der er jo ingen interesse for Billundbanen længere, og så tror jeg bare den er lagt ned i alles hoveder, men der mangler lige en beslutning for at man kan komme videre, siger hun.

Hos Banedanmark kan man stadig ikke give et bud på, hvornår der sker noget med bygningerne.

I et skriftligt svar siger Martin Gardezi Aggergaard, områdechef i Banedanmark:

"Jeg forstår godt, at ejendommene ikke pynter i landskabet, og det er vi opmærksomme på. Vi er i gang med at afklare, hvordan vi kan få fjernet de tre ejendomme, som er indstillet til nedrivning. "

Grønhøjgårdvej 1, Gadbjerg. Værdisat i den offentlige vurdering til 3,9 millioner kroner inklusive jord. Foto: Pia Thordsen

For at sætte fart under processen vil folketingsmedlem Christoffer Melson nu tage sagen med til trafikministerten:

- Jeg tror, at det her handler om, at vi får sat noget fokus på sagen, så den kommer lidt op i bunken igen. Det kan godt være, sagen virker lille i de store sammenhænge inden Transportministeriet, men det betyder altså rigtig meget for det her område, at man får ryddet op i det her, siger Chr

Nabo til tidligere rocker-klubhus kan nu mærke roen sænke sig over kvarteret

Foto: Helena Bendixen
Udgivet

Rockergruppen Comanches MC må ikke længere opholde sig på adressen Brolæggervej 12 i Sædding i Esbjerg.

Dermed er det midlertidige samlingsstedsforbud for rockergruppen nu blevet gjort permanent.

En af naboerne til det nu tidligere tilholdssted for Comanches MC er virksomheden SRI Sign Solution, der har haft lokaler på Brolæggervej i 20 år.

Jeg kan også mærke, at frekvensen af politibiler er faldet en hel del

Flemming Nørskov, nu tidligere nabo til Comaches MC

For nogle år siden flyttede rockergrupperingen ind i nabolokalerne.

- Det var lidt uventet, må vi sige, og det skabte noget utryghed i området, fortæller Flemming Nørskov, der ejer SRI Sign Solution.

Hybridkvarter

Han fortæller, at han udover en enkelt hændelse i begyndelsen, hvor en person kravlede ind gennem et vindue og efterfølgende gik ud af døren, ikke har mærket meget til det.

Flemming Nørskov, administrerende direktør for SRI Sign Solution. Foto: Helena Bendixen, TV SYD

Brolæggervej er med Flemming Nørskovs ord et "hybridkvarter", hvor det er et mix mellem virksomheder og private boliger.

- Jeg synes, det er rart nok, at der bliver skabt ro omkring det, og at de fastboende herude kan få en mere almindelig hverdag. Det giver en ro, og vi kan godt mærke, at kvarteret falder mere på plads igen.

Hvordan kan du mærke det?

- Jeg kan mærke roen sænke sig, og jeg kan også mærke, at frekvensen af politibiler er faldet en hel del. De kørte jo kvarteret tyndt tidligere.

Når der skal findes nye lejere af lokalerne på Brolæggervej 12, så har Flemming Nørskov i hvert fald en klar forhåbning.

- Vi håber, at der kommer en virksomhed, der passer ind, siger han.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com