Play

I en gammel efterskole- og sygehusbygning ser en højskole søndag dagens lys i Gram

Forstander Jens Horstmann og bestyrelsesformand og initiativtager, Svend Brodersen byder søndag velkommen til Gram Højskole, der har plads til op mod 80 til 100 elever ad gangen. Fotoarkiv.
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Søndag åbner Gram Højskole dørene for sit første elevhold, når omkring 30 elever påbegynder deres højskoletid på den gamle efterskole.

Lige siden N. F. S. Grundtvigs tanker om oplysning og demokratisk dannelse i begyndelsen af det 19. århundrede har højskolebevægelsen spillet en vigtig rolle i det danske samfund.

Højskoler er over årene poppet op i det ganske land, og nu kan Gram så bryste sig af at have det nyeste skud på stammen.

For søndag kan Gram Højskoles forstander, Jens Horstmann, sammen med resten af skolens personale åbne armene og byde højskolens første elever velkommen.

Gram Højskole byder søndag velkommen til de første kursister.

Gamle lokaler har fået nyt liv

Efter flere måneder, der gik op i politik og økonomi, kunne Gram Højskole i januar overtage de lokaler, som den daværende Gram Efterskole havde benyttet, inden efterskolen gik konkurs i marts 2020. Længere tilbage har bygningerne huset et sygehus.

Holdet bag højskolen har på nærmest rekordtid fået stablet en højskole på benene.

- Vi er heldige med, at vi overtog en bygning, der ikke var misligholdt, men den havde på den anden side også brug for en kærlig hånd. Den bar præg af at have været brugt af efterskoleelever, og derfor var den slidt visse steder. Derfor har vi haft fokus på at gøre den mere lækker og føre den tilbage til den oprindelige stil, som bygningen havde (den gang det var et sygehus, red.), siger forstander Jens Horstmann.

Selvom højskolen kunne have haft et dårligere udgangspunkt for istandsættelsen af bygningerne, så har det alligevel krævet en holdindsats.

- Det er kun lykkedes (at gøre højskolen klar til skolestart, red.), fordi vi kort sagt har arbejdet stenhårdt. Der er nogle rigtig gode kræfter på og omkring skolen, som ikke mindst vil skolen det bedste, siger forstanderen.

- Når jeg sidder med den øvrige personalegruppe søndag aften og har taget imod eleverne, vil jeg helt sikkert tænke tilbage på det år, det har taget at gøre det hele klar. Det har været et vanvittigt intenst år, når man tænker tilbage på det. Det bliver en fantastisk følelse.

Bygningerne har senest fungeret som efterskole, og før det var der sygehus i de gamle bygninger.

Ikke de første gæster på højskolen

Selvom man måske kunne fristes til at tro, at det første elevhold også vil være de første gæster på den nyistandsatte højskole, så er virkeligheden en anden.

I uge 28 og 29 havde Gram Højskole sit først rykind, da man tog imod sommerkursister. Gram Højskole kunne sågar melde udsolgt, eftersom alle pladser på sommerkurserne var revet væk.

Fulde huse bliver der dog ikke denne gang, da der stadig er plads til flere end 50 elever. At der også skulle være udsolgt denne gang, vil dog være for meget at forlange ifølge forstanderen.

Elever på højskolen kan blandt andet lære om mad, litteratur og videnskab.

"Tosset" tolkeforbud kan ende på ministerens bord igen

Elever, som har betalt for teoriprøver, kan nu ikke gå til køreprøve, hvis de har brug for tolke. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Udgivet

Kørelærere og elever rammes af nye regler, som blokerer for køreprøver. Folketingsmedlemmer vil have ændret reglerne.

Det her er tosset. Det siger Danmarksdemokraternes transportordfører, Kenneth Fredslund Petersen, om nye regler, der forbyder udenlandske borgere at gå til køreprøve med en tolk.

Reglerne betyder blandt andet, at en række elever ikke kan få kørekort, efter de allerede har bestået teoriprøven og betalt.

- Jeg overvejer at trække transportministeren i samråd. Der er stort behov for udenlandsk arbejdskraft, så ukrainere, rumænere og andre kan jo få job i morgen, hvis de har et kørekort. Så det er virkelig ringe, at man ikke bare har løst det her, siger Kenneth Fredslund Petersen.

Engelsk og fagter

Han undrer sig over forløbet.

- Færdselsstyrelsen burde have inddraget kørelærerne langt mere. Man kan bare lave digitale teoriprøver, hvor folk får prøven på deres eget sprog, og så klare køreprøven med lidt engelsk og fagter. Og man skulle i det mindste have en overgangsperiode, så dem, som har bestået teoriprøven, kan tage køreprøven med tolk, siger Kenneth Fredslund Petersen.

Tavs minister

Også den radikale transportordfører, Stinus Lindgreen, er kritisk. Forbuddet er begrundet med, at der har været snyd med køreprøver.

- Jeg har spurgt ministeren og har ikke fået gode argumenter for, hvorfor man tager dette drastiske middel i brug. Det er helt ude af proportioner. Det rammer mange mennesker, som ikke har gjort noget forkert, og som prøver at få deres liv til at hænge sammen og passe deres arbejde, sagde han i forrige uge til tvSyd.

Transportminister Thomas Danielsen (V) har ikke ønsket at udtale sig til tvSyd.

Tema

Tolkeforbud til køreprøver

Politikere i ulve-opråb: - Skyd dem, før det er for sent!

Arkivfoto af en ulv. Foto: Kristoffer Hauervig Frederiksen
Udgivet

I weekenden blev der set flere ulve i et villakvarter i Oksbøl ved Varde. Politikere mener, at vi har et kæmpe problem i landsdelen.

Lørdag aften så flere borgere uafhængigt af hinanden en ulveflok i Oksbøl.

Det er efterfølgende blevet bekræftet af en naturvejleder, at der er tale om ulve.

Det fået Anders Kronborg (S), folketingspolitiker, til tasterne mandag morgen. Han skriver, at det har taget overhånd med ulve i Vestjylland. Ifølge ham, har landsdelen et kæmpe problem.

Nu er det nok

Folketingspolitikeren, der er valgt fra Sydjyllands Storkreds, synes ulven er kommet for tæt på.

- Jeg tænker, at nu er nok nok. Vi kan ikke have ulve går i vores boligkvarterer, siger Anders Kronborg til tvSyd tirsdag morgen.

En biolog fra Givskud Zoo siger, man ikke skal frygte ulven, og statistik og viden viser, at de ikke ser os som mad. Hvad tænker du om det?

- Jeg synes, der er flere nuancer i det. Det er muligt, at en biolog siger det her, men de skaber utryghed, siger folketingspolitikeren.

Vi skal gøre noget

Også Asger Christensen (V), medlem af Europa-Parlamentet, frygter, at det kan gå galt med ulve i Danmark. Han skriver, at ulven skal skydes, før det er for sent.

- Ulvene oplever ingen frygt ved at se mennesker. Vi skal til at gøre noget, siger Asger Christensen til tvSyd.

Politikeren har samme holdning som Anders Kronborg i forhold til biologens forklaring om ulve.

- Jeg kan bare konstatere, at dem, der bor i de områder, hvor ulvene går, de har ikke de her oplevelser. De frygter ulvene, siger Asger Christensen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.