Hun blev kaldt en hund og blev fortalt, at hun lugter som en lort – nu er bosted meldt til politiet

Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Endnu et forældrepar anmelder bosted for omsorgssvigt. De mener, at deres 33-årige datter er blevet hånet, ydmyget og fastholdt i sengen med tvang af personale på Odinsgård i Vojens.

Mandag meldte meldte Annette og Kim Brobak opholdsstedet Odinsgård i Vojens og Haderslev Kommune til politiet for omsorgssvigt med fysisk og psykisk vold mod deres 33-årige datter.

- Hun blev kaldt en hund, og at hun lugter som en lort og er blevet talt meget nedladende til. Desuden har en medarbejder med tvang holdt hende fast i sengen, fordi hun skulle været stået op om natten, fortæller en rystet Annette Brobak, der er bonusmor til den 33-årige Jeanet Brobak. 

Politianmeldelse Bostedet Odinsgård i Vojens

Bostedet Odinsgården er også i dag, onsdag, blevet politianmeldt.

Det er Lis Hansen, der har sin søn Mathias Hansen på bostedet, der har anmeldt bostedet.

Odinsgård er anmeldt til Syd- og Sønderjyllands Politi for overgreb og psykisk vold.

TV2 har set politianmeldelsen.

TV SYD har set politianmeldelsen, som kommer efter en artikel i JydskeVestkysten fredag den 26. oktober.
Her beskriver avisen to tilfælde af grænseoverskridende adfærd overfor en beboer, som den 18. og 28. august blev indberettet til Haderslev Kommune af henholdsvis en anonym whistleblower og en ekstern vikar. 

Anmeldelsen kommer i kølvandet på TV 2's nye dokumentar 'Operation X - Nødråb i natten', hvor TV 2 har optaget lyd i fire dage i Mathias Hansens lejlighed på Odinsgård. Mathias er en 19-årig multihandicappet mand, og hans mor, Lis Hansen, kontaktede TV 2, efter at hun adskillige gange uden held havde råbt op om sin søns situation over for personalet og ledelsen på Odinsgård og over for kommunens sagsbehandler.

På lydoptagelserne kan man høre, at Mathias ikke fik hjælp til helt basale behov – som at få noget at drikke, at komme på toilettet eller at få en ren ble.

Lis Hansen har onsdag også politianmeldt Odinsgård for omsorgssvigt og fysisk og psykisk vold mod deres søn.

Samtidig var en journalist ansat som muldvarp på botilbuddet Lynghuset i Københavns Kommune. Her dokumenterede muldvarpen gennem tre måneder talrige eksempler, som eksperter betegner som omsorgssvigt og forrået kultur blandt medarbejderne. 

Jeanet Brobaks værelse på bostedet Odinsgård i Vojens er ifølge forældrene ofte rodet og uhumsk. Foto: Privat

Chok og forfærdelse

- Det er simpelthen så forfærdeligt, det der foregår på stedet. Jeg er i chok over, at mennesker kan behandle helt sagesløse personer på en så umenneskelig og brutal måde. Det er uforståeligt, siger Annette Brobak, der først blev klar over, at det var deres datter, som var blevet udsat for den meget grove behandling på Odinsgård med JydskeVestkystens aktindsigt.

- Vi er desværre endnu ikke værge for Jeanet, da hun ikke er umyndiggjort. Derfor går indberetningerne ikke til os, og de (Odinsgård red.) fortæller os intet under dække af tavshedspligt. Vi har dog tilbage i marts måned søgt i familieretshuset om at blive værge for Jeanet, men vi har endnu intet hørt, fortæller Annette Brobak.

Kim og Annette Brobak ønsker at beskytte Jeanet, så derfor er der ikke billeder af datteren. Foto: Privat

Jeanet er 33 år og udviklingshæmmet. Ifølge hendes bonusmor er hendes mentale udvikling som en to- eller treårig. Jeanet har boet på Odinsgård i 12 år. De første år på opholdsstedet fungerede ifølge familien upåklageligt.

- Her var der mange flere medarbejdere ansat, og vi oplevede, at der var aktiviteter for dem, som de trivedes i. Jeanet havde det godt på Odinsgård.

Tiltagende svigt og mistrivsel

Men de seneste fem til seks år har forældrene i stigende grad oplevet flere og flere bekymrende episoder med svigt og manglende omsorg for deres datter.

- Vi er for eksempel utallige gange kommet for at besøge Jeanet, hvor vi finder hende i sengen midt på eftermiddagen, uden hun har været oppe om morgenen. Hun er også ofte meget snavset og har tydeligvis ikke været i bad længe og lugter. Derfor er vi begyndt at tage hende hjem, så vi er sikker på, hun bliver vasket og får rent tøj på, fortæller Annette Brobak.

Sidste år hentede forældrene også Jeanet hjem i hele december måned. De ville selv aflevere hende på det beskyttede værksted, hun er tilknyttet i hverdagen. De opdagede nemlig ved et tilfælde, at hun gennem mange uger ikke havde været der.

Udeblev fra beskyttet værksted uden forælderens vidende

- Da vi kom, var personalet glade for, at se Jeanet efter langt tids fravær. Vi anede ikke, at hun ikke havde været der, og det undrede os virkelig meget, for vi ved, hun er utrolig glad for at komme der, siger Annette Brobak.

Hvorfor Jeanett ikke er kommet til det beskyttede værksted gennem så lang tid, står ikke helt klart for Kim og Annette Brobak, da det beskyttede værksted heller ikke må udtale sig om forhold vedrørende Jeanets ve og vel. Men de fik at vide, at Jeanet ikke havde vist sig i næsten halvanden måned.

Odinsgård er et botilbud for 33 fysisk og psykisk voksne handicappede i Haderslev Kommune. Foto: Kristina Højer Nørgaard, TV SYD

- Vi formoder, det er flere forhold, som gør, hun ikke kommer op om morgenen. Jeanet kan lide at sove længe, og hun kan være udadreagerende, når hun presses. Og så det har sikkert  været lettere ikke at hjælpe hende, siger Annette Brobak og fortsætter.

- Men at de helt opgav at få hende ud af sengen og afsted, det har vi været chokeret over. 

Har i overvejet at tage Jeanet hjem?

- Ja, det har vi selvfølgelig. Men selvom vi er meget ulykkelige over hele situationen, så er det ikke realistisk for os, at have Jeanet hver dag ugen rundt. Hun har brug for en meget struktureret hverdag, og den kan vi ikke give hende, når vi også skal på arbejde, siger Annette Brobak.

Odinsgård nedlægges for at genopstå

Haderslev Kommune oplyser onsdag efter et ekstraordinært udvalgsmøde i Social- og Handicapudvalget, hvor forholdene på Odinsgård udelukkende var på dagsordenen, at de nu vil lave et nyt bosted.

- Den her gang har vi sagt, at vi afvikler det Odinsgård, som vi kender og genetablerer et nyt Odinsgård. Det gør vi på den måde, at vi kigger på ledelsen, vi kigger på medarbejderen, og vi kigger selvfølgelig ind i, hvad det er for et pårørendearbejde, vi vil se, siger Lene Bierbaum (V),  der er formand for udvalget.

Odinsgård nedlægges, oplyser Haderslev Kommune onsdag. Foto: Kristina Højer Nørgaard, TV SYD

Kommer det til at virke?

- Ja, det håber jeg sørme, at det gør. Det er absolut intentionen. Det er os meget magtpåliggende, at vi er et andet sted med Odinsgård, når vi når frem til foråret 2024, end vi er nu, siger udvalgsformanden.

Socialminister kaldes i samråd

- De kritisable forhold på handicapområdet, som vises i TV 2-dokumentaren ’Operation X Nødråb i natten, hører på ingen måde hjemme i et velfærdssamfund som det danske, lyder det fra Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund, der på baggrund af sagen kalder socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i samråd.

- Jeg synes, det er fuldstændig uacceptabelt og hjerteskærende, hvad vi ser i dokumentaren. Hvad er det for en måde at behandle mennesker på? Det er en dehumanisering af mennesker med handicap, siger Rosa Lund til TV 2.

I Vojens afventer familien Brobak nu at høre, om politiet vil efterforske sagen, samt at høre, hvad Haderslev Kommune har tænkt sig at gøre ved anmeldelsen og ikke mindst forholdene på bostedet.

Ingen spillere opdagede mystisk straffespark

Sønderjyskes målmand Jakob Busk var en af de første, der gik hen til dommer Jørgen Daugbjerg Burchardt, da FC Nordsjælland fik straffespark i første halvleg. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Udgivet

FC Nordsjælland endte med at besejre Sønderjyske klart, men det var en speciel situation, som sendte udeholdet på sejrskurs.

FC Nordsjællands Benjamin Nygren var egentlig på vej ud for at tage et hjørnespark, men måtte vende om til sin egen overraskelse og resten af Sydbank Parks i løbet af første halvleg i kampen mod Sønderjyske.

Dommer Jørgen Daugbjerg Burchardt pegede nemlig på straffesparkspletten efter en duel mellem Nygren og Sønderjyskes Daniel Gretarsson.

Her havde den islandske centerforsvarer armen på bolden, men der var ingen appeller for noget som helst. Hverken fra den svenske angriber eller resten af Nordsjælland-truppen.

- Jeg så det ikke, da jeg var i situationen. Jeg så godt, at han ramte den, men jeg så ikke hvorhenne på kroppen, han ramte bolden, siger Benjamin Nygren til TV 2 Sport efter slutfløjt.

Benjamin Nygren opdagede ikke, at han fremtvang et straffespark. Svenskeren mente efterfølgende, at udeholdet vandt fortjent. Han scorede selv målet til 3-1. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Daniel Gretarsson fik sig derfor en uheldig hovedrolle for det lyseblå hjemmehold. Han nåede ikke at se situationen igen, inden han stillede sig foran mikrofonen.

Han følte dog, at det var en tynd kendelse i momentet.

- Jeg følte, at den knap nok ramte min arm. Jeg løb bare tilbage og vendte rundt, og der følte jeg ikke, at jeg kunne have mine arme ned langs siden. Det var ret naturligt, syntes jeg, men dommeren skal træffe en beslutning, og der er VAR, så det var formentlig et straffe, siger Daniel Gretarsson.

Målmand fór hen til dommeren for svar

FC Nordsjælland kom foran efter straffesparket efter sikker udnyttelse af Marcus Ingvartsen.

Daniel Gretarsson (til venstre) følte ikke, han kunne have sine arme andetsteds i situationen. Det var Marcus Ingvartsen (til højre) ligeglad med, som kunne score sit sjette mål i de sidste tre kampe for FC Nordsjælland. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Her hoppede Sønderjyskes keeper Jakob Busk til den forkerte side. Han var én af de første, som fór hen til dommer Burchardt for at få svar efter kendelsen.

Han var uforstående til at begynde med, men anerkendte dommen, da han hørte årsagen.

- Jeg var overrasket, for jeg bemærkede slet ikke, at der var noget med hånd i spil. Men dommeren sagde, at der var en bevægelse med armen. Og der er jo billeder, som bliver kigget igennem, så hvis det er sådan, det er, så har han jo sikkert ret, siger Jakob Busk, der blev kampens spiller for hjemmeholdet.

Sønderjyske formåede ikke at komme tilbage i kampen og tabte med hele 4-1 på eget græs.

Nederlaget sender dem under nedrykningsstregen henover landsholdspausen, da Lyngby spillede 1-1 mod Randers.

Hanne sørger for meget mere end maden på hjerteafdelingen

Udgivet

Som en af to servicemedarbejdere sørger Hanne Røjkjær for, at patienterne får den ekstra oplevelse, der gerne skulle få dem godt gennem en indlæggelse.

Frokosten er ved af blive anrettet på hjerteafdelingen på Sygehus Lillebælt i Vejle.

- I dag har vi aspargessuppe, der er råkostsalat, der er lidt mørbrad, og så har vi også jordbærgrød, hvis man vil have det, fortæller Hanne Røjkjær, inden patienterne kommer ind til spisesalen.

En af patienterne på hjerteafdelingen i Vejle får serveret sin frokost med et lille flag i anledning af hans nye pacemaker. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

- De fleste vil gerne herop. Det er lidt hyggeligere. Det er dejligt at spise sammen, og så spiser man også lidt mere, så det vil vi gerne.

Hun er en af to servicemedarbejdere, der fem dage om ugen sørger for, at patienterne har alt, det de skal bruge og vigtigst af alt har det godt, mens de er på afdelingen.

Det høje serviceniveau har hun taget med fra hotelbranchen, hvor hun har arbejdet i 17 år.

Hanne Røjkjær har arbejdet indenfor hotelbranchen i 17 år, inden hun kom til sygehuset i Vejle som servicemedarbejder. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

- Inden for hotelbranchen kommer gæsterne ikke igen, hvis ikke servicen er i orden, så det er vigtigt. Men det er lige så vigtigt her, for de her er nogle gange nødt til at komme igen.

Hanne Røjkjær og hendes kollegas arbejde for at skabe en god stemning går heller ikke ubemærket hen hos patient Bodil Brandt, der er indlagt på afdelingen for første gang.

- Hanne er, hvad jeg kalder, et livstykke. Hun er sprudlende, fra hun kommer til hun går. Hun kender os alle ved fornavn lige fra dag et. Jeg synes, det er fantastisk, at hun kan huske det.

Bodil Brandt. der er patient på hjerteafdelingen, beskriver Hanne Røjkjær som et 'livsstykke'. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

Og det er også lykkedes servicemedarbejderen at få patienten til at spise lidt mere.

- Hvis ikke man har så meget appetit, så giver hun én lyst til at spise noget mere. Hun "sælger" sin mad godt, griner Bodil Brandt.

Udover at få måltiderne til at glide bedre ned og skabe tryghed hos patienterne, så hjælper Hanne Røjkjær også med at vaske senge, pakke linned ud og en række andre praktiske opgaver.

- Det har en kæmpe betydning for en akutafdeling som vores hjerteafdeling. Vi er rigtig mange sygeplejersker og læger omkring patienten, så vores servicemedarbejdere er det der ekstra input, man måske ikke forventer, når man bliver indlagt. De er lidt ufarlige at tale med, fortæller sygeplejerske Dorte Lund.

Ifølge sygeplejerske Dorte Lund, så gør servicemedarbejderne en stor forskel, både for patienter og personale. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

Ansættelsen af servicemedarbejdere startede på netop hjerteafdelingen, men har senere spredt sig til andre dele af sygehuset. Og spørger man Bodil Brandt, så kunne andre sygehuse også få gavn af servicemedarbejderne.

- Jeg har været på andre sygehuse, men den her stemning har jeg ikke oplevet andre steder. Hanne bidrager til det, og det smitter af på resten af holdet. Jeg tror, det er guld værd at ansætte folk som Hanne.

Bodil Brandt har ikke oplevet samme stemning på andre sygehuse som på hjerteafdelingen på Sygehus Lillebælt i Vejle. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

Hanne Røjkjær har nu været på afdelingen i 14 år og har ingen planer om at stoppe foreløbig.

- Nej, jeg har det jo godt. Patienterne er glade, og sygeplejerskerne er glade, så alle er glade, siger Hanne Røjkjær.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_cbt Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
Chartbeat
_cb Chartbeat
userId tvsyd.dk
_chartbeat4_expires Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
visitedPagesV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
lidc LinkedIn
bscookie LinkedIn
li_gc LinkedIn
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
JSESSIONID LinkedIn
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com