Høje energipriser truer købmands eksistens - men politiker afviser yderligere støtte
Købmand i Bevtoft kalder på hjælp til stigende elpriser, men det vil kræve for mange statslige ressourcer at gøre en forskel, mener folketingsmedlem.
Der er frustration at spore mellem hylderne hos Min Købmand i Bevtoft.
Normalt ligger den årlige strømregning på i alt 60-80.000 kroner. Men de seneste tre måneder har i sig selv kostet 88.000 kroner.
- Priserne på el og gas er ved at eksploderer for os, siger Michael Fleischer, formand for købmandsforretningen og lokalpolitiker for Venstre i Haderslev Kommune.
I værste fald kan prisstigningen betyde, at borgerne i Bevtoft i fremtiden ikke længere har et sted i gåafstand at handle i.
Hvorfor stiger energipriserne?
- Efterspørgslen på naturgas og el er steget, mens udbuddet ikke er fulgt med.
- Den seneste tid med mindre nedbør og vind har reduceret produktionen af elektricitet fra vand- og vindkraft. Samtidig har en kold vinter i Europa betydet større behov for opvarmning af boliger. Dette har betydet, at kapaciteten på de europæiske lagre af naturgas er faldet til 30 procent.
- CO2-kvoterne er steget, og derved er naturgas blevet mere attraktiv end kul, som også er ved at blive udfaset i flere lande.
Kilde: DI Energi og Dansk Energi
Købmand lukker uden hjælp
I Min Købmand bliver strømmen blandt andet brugt på en lang række køle- og fryseskabe, lys, radiatorer og en varmepumpe.
Hvis 2022 kommer til at ligne de seneste tre måneder, får købmandsforretningen en årlig regning på cirka 350.000 kroner. Ifølge formand Michael Fleischer er det kun 31 procent af det beløb, der er betaling for den rå strømpris. Den resterende del af regningen går til moms og afgifter.
- Jeg ved bare ikke, hvad jeg skal gøre, og bestyrelsen ved heller ikke, hvad vi skal gøre. Der er ingen, der kan finde nogen vise sten, udover at vi skal have sat de energipriser ned, siger en frustreret formand.
Ifølge ham truer de høje energipriser forretningens eksistens, og derfor kalder han på hjælp.
Venstre vil bruge afgiftssænkninger og energistøtte
Ifølge Christoffer Aagaard Melson, der er næstformand i Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget, står Venstre klar til at hjælpe virksomhederne.
Venstre foreslår, at man eksempelvis bruger pengene, som spares i energistøtte, til at sænke afgifter, eller at afgiftssænkninger, der allerede er planlagt, sker tidligere.
Til gengæld tvivler han på den anden banehalvdels politikere:
- Vi synes ikke, at regeringen tager det seriøst nok, siger Christoffer Aagaard Melson på vegne af partiet Venstre, der blev smidt ud af forhandlingerne, da hjælpepakken til private var undervejs.
Han mener, at situationen med købmanden i Bevtoft er et godt eksempel på det.
Men den kritik, mener folketingsmedlem Anders Kronborg fra Socialdemokratiet, ikke er berettiget.
- Jeg synes i høj grad, at den her regering tager problematikken alvorligt. Vi har lavet en reformpakke, hvor vi går ind og sænker elafgiften frem til 2030, og vi har lige lavet en milliardaftale til de familier i Danmark, der er hårdest ramt, siger han.
Ikke nok gennemslagskraft med politisk hjælp
Til gengæld skal man kigge mod den grønne omstilling snarere end statsfinanserne, hvis man skal finde en holdbar løsning, mener det lokale folketingsmedlem fra Socialdemokratiet, Anders Kronborg.
For ifølge deres beregninger får en statslig håndsrækning ikke gennemslagskraft nok.
- Bruger vi for eksempel én milliard kroner på at sænke elafgiften, kan vi kun sænke den med 13 øre per kilowatt. Det batter ikke særligt meget. Så der skal bruges rigtig mange statsfinanser, hvis det virkelig skal batte noget, siger Anders Kronborg.
I Socialdemokratiet holder de øje med problematikken, men her og nu er den politiske prioritering for de stigende elpriser lagt. Derfor kan købmanden i Bevtoft se langt efter en politisk håndsrækning.
- Jeg har fulgt problematikken fra Bevtoft, og det gør indtryk. Men et realistisk svar på udfordringen er, at vi ikke kan gå ind og give støtte til det hele, for det er statsfinanserne simpelthen ikke til, siger Anders Kronborg.
