Gajen har lavet en is med endnu flere kalorier i - men der er en mening med det

Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det kan være en udfordring for ældre og syge at få nok at spise i løbet af dagen, lyder det fra en ekspert.

Det virker måske lidt usædvanligt. 

Men ejeren af Ranis Isbar i Haderslev har produceret en is med endnu flere kalorier i, end man kender det.

Ifølge ejeren af isbaren er isen lavet til personer, der ikke spiser særligt meget, fordi de enten ikke har appetit eller besvær med at få nok i løbet af dagen. 

- Den er lavet til ældre og syge, som forhåbentlig kan få gavn af isen, fortæller Gajentheran Tharmarajah.

I forhold til Gajentheran Tharmarajahs opskrift er der mere fløde, brugt sødmælk i stedet for letmælk og tilføjet proteinpulver. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD

Gajentheran Tharmarajah forklarer, at isen er lavet med sødmælk i stedet for letmælk, lidt ekstra piskefløde og proteinpulver. 

Det er en opskrift han har lavet i samarbejde med Sanacare, der er en lokal producent at proteinpulveret Adozan, og Majbritt Blume-Hellesøe, der er klinisk diætist. 

- Ældre og syge kan have svært ved at få nok, og det er et problem, der kan koste samfundet penge og have betydning for livskvaliteten. Derfor vil vi gerne lave en is, der indeholder flere kalorier og proteiner, som også smager godt, siger hun.

Småtspisende er en udfordring

Selvom man ikke skulle tro det, så er det en stor udfordring med underernæring i Danmark, lyder det fra Mette Theil, der er formand for Fagligt selskab af Kliniske Diætister hos Kost og Ernæringsforbundet.

- Det kan give funktionsnedsættelse, som giver et øget plejebehov og medicinforbrug. Så det kan forringe livskvalitet og være dyrt for samfundet, fortæller hun.

Anne Muxoll er en af de kunder, der køber isen til sin 91-årige mor, fordi hun håber på at kunne hjælpe hende med at spise. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD

Hun mener, at en is med flere kalorier og proteiner er en god idé, fordi det netop er noget af det, som man har brug for som småtspisende.

Men der kan være mange årsager til, at man er småtspisende, og derfor skal man sørge for at få ordentlig vejledning.

- Det er komplekst, fordi når man bliver ældre får man en reduceret muskelmasse og appetit, og det kan gøre det svært at få nok. Derudover kan sygdomme og ensomhed også have en indflydelse, fortæller Mette Theil. 

Håber på et eventyr

I løbet af sommeren har kunder været forbi, og det lyder til, at der er en interesse for produktet, mener Gajentheran Tharmarajah. 

Anne Muxoll er en af dem, der køber isen til sin mor, der har problemer med at tygge og synke mad. Hun har tillid til produktet, fordi hendes mor tidligere har fået produkter fra Sanacare, der leverer proteinpulveret i isen.

- Jeg synes, det er genialt til hende. Hun får kalorier og proteiner, og siden hun begyndte at spise isen, har hun taget et kilo på, fortæller Anne Muxoll.

Udover de sædvanlige kunder har også kommunens borgmester været forbi, fortæller ejeren af isbaren. Drømmen er at få overbevist politikkerne om at satse på isen i deres pleje af ældre og syge.

- Det vil være fedt at kunne gøre en forskel, så jeg vil glæde mig meget over, hvis det kunne lykkes, fortæller Gajentheran Tharmarajah.

Det sydlige Danmark har mange indvandrere - men deres oprindelse skiller sig ud

Udgivet

Nye tal fra Danmarks Statistik viser store forskelle på, hvilke nationaliteter, der dominerer i kommunerne.

Der bor ifølge Danmarks statistik 952.200 indvandrere og efterkommer i Danmark.

Dermed er 16 procent af landets befolkning indvandrere eller efterkommere.

Lige godt 129.000 af dem bor i de 14 syd- og sønderjyske kommuner.

Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik. Opgørelsen viser også, at Syd- og Sønderjylland, i særlig grad har mange indvandrere og efterkommere.

Jo mørkere farven er i grafikken nedenfor - des flere indvandrere bor der i kommunen.

Indvandrere og efterkommeres andel af hele befolkningen i kommunerne, 2. kvartal 2024. Kilde: Danmarks Statistik

Ud over det sydlige Danmark har især hovedstadsområdet mange indvandrere. Her er 23 procent af indbyggerene indvandrere eller efterkommere af indvandrere.

Der er store forskelle på tværs af landet på, hvilke lande indvandrerne kommer fra.

Her skiller de sønderjyske kommuner sig ud:

Kortet viser, hvor den største gruppe af indvandrere kommer fra i den enkelte kommune. Kilde: Danmarks Statistik

I de fire sønderjyske kommuner er der flest indvandrere fra Tyskland, mens polakker dominerer i Esbjerg, Vejle, Hedensted og Horsens kommuner. I Veje, Billund og Varde kommuner er de største indvandrergrupper af rumænsk oprindelse.

I Aabenraa er det indvandrere fra Bosnien-Hercegovina, der er flest af, mens den største indvandrergruppe i Fredericia kommer fra Syrien.

Der er ifølge SMV Danmark kommet mange polakker og rumænere til Danmark for at arbejde de seneste 10 år, og mange af dem har altså valg syddanmark.

Lande hvorfra der er flest indvandrere og efterkommere i Danmark. 2. kvt. 2024

Tyrkiet: 66.693
Polen:  56.760
Rumænien:  46.163
Ukraine:  45.591
Syrien:  45.375
Tyskland:  41.458
Irak:  34.925
Libanon :  28.262
Pakistan:  27.349
Iran:   26.682

Kilde: Danmarks Statistik

De "dominerende" indvandrergrupper fortæller dog ikke hele historien, om hvilke oprindelseslande, indvandrere og efterkommere kommer fra.

For eksempel bor der flere end 1.000 ukrainske indvandrere i Vejle, hvilket betyder, at der bor flere ukrainere der, end der gør i de kommuner, hvor ukrainere er den dominerende indvandrergruppe.

Top-tre over indvandrere pr kommune

Aabenraa

Tyskland 4,078

Rumænien 752

Syrien 608

Billund

Rumænien 559

Polen 415

Ukraine 389

Esbjerg

Polen 1,202

Ukraine 964

Bosnien-Hercegovina 925

Fanø

Tyskland 105

Bosnien-Hercegovina 25

Ukraine 19

Hedensted

Polen 907

Rumænien 504

Syrien 361

Horsens

Polen 1,991

Rumænien 1,648

Syrien 1,293

Haderslev

Tyskland 1,058

Rumænien 894

Syrien 815

Kolding

Bosnien-Hercegovina 1,240

Syrien 1,029

Polen 919

Sønderborg

Tyskland 2,792

Syrien 1,005

Polen 665

Tønder

Tyskland 1,751

Rumænien 643

Ukraine 604

Varde

Rumænien 999

Ukraine 740

Polen 613

Vejen

Rumænien 1,078

Polen 774

Ukraine 736

Vejle

Polen 2,330

Syrien 1,515

Rumænien 1,186

Fredericia

Syrien 837

Polen 540

Rumænien 524

Kilde: Danmarks Statistik

Regionrådsformand vil ikke støtte et 'buffet-politi'

Foto: Jørgen Guldberg, TVSYD
Udgivet

Flere klimavenlige tiltag er en god beslutning, men der skal ikke være tale om et forbud mod kød, hvis du spørger Bo Libergren.

Region Syddanmarks har været i vælten for sine nye klimakrav, der opfordrer deres ansatte til at holde sig fra bestemte typer af klimabelastende kød og påtage sig andre tiltag, der skal mindske deres klimaaftryk.

Først blev det opfattet som et decideret forbud mod kød, men det er en misforståelse, fortæller Lone Rasmussen, næstformand i Hovedudvalget, der er samarbejdet mellem ledere og medarbejdere i Region Syddanmark.

Jeg vil meget nødig have, at vi skal til at have et buffet-politi...

Bo Libergren, regionrådsformand Region Syddanmark

Og at regionen skal tænke mere klimavenligt, er ganske fint, mener Bo Libergren, der er Regionsrådsformand i Region Syddanmark. Men han har en anke:

- Jeg synes, det er fornuftigt, at vi alle sammen er klimavenlige, og vi har også arbejdet på sygehusene med at bruge mindre rødt kød og bruge andre slags kød. Så det er ikke fordi, jeg ikke ville tænkte klima. Jeg synes bare, at forbud er firkantede.

Så er spørgsmålet om en politisk valgt regionrådsformand skal blande sig i administrationens arbejde. Men når det handler om beslutninger, som han er dybt uenig i, så ser Bo Libergren sig nødsaget til at tage det op på et politisk plan.

- Administrationen kan tage mange beslutninger selv, men hvis man tager beslutninger, som vi syntes er forkerte politiske, så har vi muligheden for at tage dem op politisk, og jeg vil meget nødig have, at vi skal til at have et buffet-politi, som skal ud og kontrollere om vores medarbejdere spiser rødt kød ved buffeten, når de er på kursus, eller om de tager den autoriserede mad, siger Bo Libergren.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com