For første gang vandt en kvinde særligt DM

DM i ballonflyvning blev for første gang holdt i Gram. Foto: Haderslev Kommune
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Vejret har været en udfordring til DM i ballonflyvning, der for første gang blev holdt i Gram. Men det lykkedes at finde en vinder, som for første gang var en kvinde.

Der var planlagt syv flyvninger, men det blev kun til to over det sønderjyske landskab ved Gram, da især vind har været en udfordring til DM i ballonflyvning.

Men to flyvninger er lige nøjagtig nok til at kunne kåre en vinder, og det blev Camilla Sørensen fra Aarhus, som er den første kvindelig danmarksmester i ballonflyvning.

Camilla Sørensen er første kvinde til at vinde DM i ballonflyvning. Foto: Haderslev Kommune

Der var kram og en tåre i øjenkrogen, da den nykårede danmarksmester lørdag aften trådte af scenen. Krammene fik hun af sin far og konkurrent, Henning Sørensen.

Han har ellers vundet mesterskabet 14 gange og fået mange flotte placeringer ved internationale og nordiske mesterskaber, men han måtte altså overlade DM-titlen til næste generation.

Morten Koefoed-Rasmussen og familien er bidt af luftballoner.

Sønderjysk deltager i top 10

Morten Koefoed-Rasmussen var den eneste deltager fra Syd- og Sønderjylland. Sammen med familien fra Løjt var han taget til Gram, hvor han efter den første flyvning lå nummer fem. Efter anden flyvning blev det dog til en ottendeplads ud af 14 teams.

At flyve konkurrence i en ballon handler om at flyve præcis og ramme et mål undervejs. Mesterskabet blev for første gang holdt i Gram og løb over fire dage fra onsdag den 7. august til lørdag den 10. august om aftenen.

Det blev afviklet i samarbejde mellem Dansk Ballonunion, Gram Slot Vision Gram og Haderslev Kommune.

Mangel på læger får sygehus til at starte uventet samarbejde

Sygehus Sønderjylland vil forsøge at fastholde unge læger som Katrine Riedel Carlander. Foto: Ole Møller, TV Syd
Udgivet

Designskolen i Kolding skal sammen med Sygehus Sønderjylland udvikle en ny rekrutteringsstrategi, der skal fastholde flere unge læger.

Der er alt for mange unge uddannelseslæger, der vælger Sygehus Sønderjylland fra i stedet for til.

Derfor har sygehuset allieret sig med Designskolen i Kolding, for at gribe problemet an på en ny måde.

- Så kan vi forhåbentlig blive bedre til at se helt anderledes på, hvad der er behov for, så folk synes, det er attraktivt at blive hernede, siger Mia Tjerrild Jakobsen, der er HR chef på Sygehus Sønderjylland.

Tænke anderledes

Det som Designskolen kommer med hedder designtænkning og har altså intet med tøjdesign eller møbeldesign at gøre.

Det er derimod en anderledes kreativ metode at se på komplekse problemstillinger, der er svære at løse, uden at de skaber nye problemer.

Den tager udgangspunkt i, hvad lægerne mener, sygehuset kan gøre for at flere vælger arbejdspladsen til.

Kerstin Bro Egelund fra Designskolen Kolding hjælper Sygehus Sønderjylland med projektet. Foto: Ole Møller, TV Syd

- Det handler om mennesker. Det handler om at forstå deres behov og skabe nogle meningsfulde løsninger, siger Kerstin Bro Egelund, der er senior designer på Designskolen Kolding.

Regionerne gør ikke nok

Sidste år lavede foreningen Yngre Læger en undersøgelse blandt sine medlemmer. Den kom frem til, at regionerne ikke er gode nok til at rekruttere læger. De yngre læger efterspørger blandt andet mere fleksible arbejdstider, mulighed for deltid og at sygehusene tager dem med på råd, og spørger dem om, hvad der skal til, for at de vil skifte job.

Plan til januar

Designskolen i Kolding går nu i gang med at indsamle data og lave interview med alle involverede parter. Herefter kommer der i oktober en stor workshop på sygehuset, og til januar næste år er det planen, at der er lavet en ny rekrutteringsstrategi.

- Vi skal være modige nok til at inddrage dem, det handler om mere, nemlig de unge uddannelseslæger, siger HR chef Mia Tjerrild Jakobsen.

Ung læge afventer

Det gælder blandt andet Katrine Riedel Carlander fra København, der i seks måneder er KBU-læge på medicinsk afdeling i Aabenraa.

Hun er en af de unge læger, som Sygehus Sønderjylland gerne vil have vender tilbage, når hun er færdigudannet som speciallæge.

Men om det nye samarbejde med Designskolen i Kolding kommer til at gøre en forskel, kan hun ikke svare på endnu.

- Jeg er da lidt spændt på at høre, hvad det går ud på.

- Det er jo svært, når man er tilflytter, og bor et nyt sted midlertidigt. Men jeg tror, det her halve år, det bliver afgørende for, om jeg får lyst til at vende tilbage på et senere tidspunkt, siger Katrine Riedel Carlander.

Stor udskiftning

Hvor mange læger sygehuset står og mangler, er svært at sætte tal på fordi det, ifølge sygehuset, ændrer sig hele tiden.

Men det er især speciallæger, som Sygehus Sønderjylland mangler. Sidste år slog Region Syddanmark 274 speciallægestillinger op. Kun 179 af dem blev besat.

Der er 460 læger på Sygehus Sønderjylland. 180 af dem er uddannelseslæger, der er på sygehuset i kortere eller længere tid.

Det er netop uddannelseslægerne, der er fødekæden til speciallægestillingerne.

Direktør freder cheftræner efter ydmygelse

Direktør i Vejle Boldklub Henrik Tønder har stadig opbakning til cheftræneren. Foto: Silas Brandt Lilliecrona
Udgivet

Vejle Boldklub holdt mandag møde om, hvordan de kommer ud af sin resultatmæssige krise.

Den resultat- og spillemæssige krise i Vejle har sat spørgsmålstegn ved, om cheftræner Ivan Prelec fortsat er den rette mand til jobbet.

Superligaens bundprop ligger for tiden i Nørreskoven. De fik søndag sin position cementeret med en 5-0-afklapsning på hjemmebane mod Viborg FF.

Ivan Prelec kom til Vejle Boldklub i 2022. Klubben forlængede sidste år hans kontrakt, så den løber til sommeren 2026. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Nederlaget var det ottende i træk for Vejle Boldklub. Dermed tangerede klubben rekorden for den dårligste start i Superligaen efter otte kampe.

Direktør Henrik Tønder forstår tvivlen bag trænerens position, men to dage efter blamagen er opbakningen stadig intakt.

- Det er logisk, at alt vil være i spil, når tingene ikke går godt. Så vil man også blive stillet de spørgsmål – så fuld respekt for det.

Så opbakningen til Ivan Prelec er der stadigvæk?

- Ja, den er der stadigvæk, siger han.

Møde om løsning

Vejle fik mandag et praj om, at de godt kan vinde fodboldkampe, da Silkeborg blev besejret i en reserveholdskamp med 1-0 på Vejle Stadion.

Sejren tæller dog ingenting i regnskabet om at overleve i landets bedste række, og klubben holder også 'rigtig mange møder' for at finde en vej ud af krisen. Det gjorde de senest mandag.

- Vi er rigtig tæt på hinanden, fordi det kræver situationen. Møderne er selvfølgelig interne, men jeg kan fortælle dig, hvad mødernes ambition er: Det er, at vi skal have løst situationen sammen.

Hvordan løser man den bedst?

- Det gør man ved at analysere nøgternt på situationen og erkende den situation, vi står i – og finde nogle metoder til at komme ud af det på. I sidste ende skal det overføres til spillerne på græsset.

Hvordan er troen på at kunne overleve i Superligaen efter otte nederlag i træk?

- Der vil – fuldstændig berettiget – være nogle, der vil tvivle på det. Men det ændrer ikke på, at sæsonen er lang.

- Vi har fem point op til vores konkurrenter, og vi har før været i en vanskelig situation, siger Henrik Tønder med henvisning til sidste sæson, hvor klubben reddede sig efter en start, der bød på seks nederlag på stribe.

Vejle Boldklubs næste chance for at vende nederlagslavinen er mod Sønderjyske søndag klokken 14 i Haderslev. Kampen kan ses på TV 2 Sport X og TV 2 Play.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com